Jehovas barmhjertighed hjælper os til ikke at fortvivle
„Vis mig din gunst, Gud, i din loyale hengivenhed. Slet mine overtrædelser i din store barmhjertighed.“ — SALME 51:1.
1, 2. Hvilken indvirkning kan det at begå en alvorlig synd have på en tjener for Jehova?
MAN kan ikke ustraffet overtræde Jehovas lov. Det erfarer man hvis man begår en alvorlig synd mod Gud. Selv om vi har tjent Jehova trofast i mange år, kan det at overtræde hans lov forårsage megen bekymring eller dyb depression. Vi føler måske at Jehova har forladt os og at vi ikke længere er værdige til at tjene ham. Vores synd kan forekomme os som en tæt sky der spærrer for Guds gunsts lys.
2 Kong David af Israel befandt sig på et tidspunkt i netop denne situation. Hvordan gik det til?
Fejltrin kan føre til alvorlig synd
3, 4. Hvad skete der med kong David på et tidspunkt hvor det gik ham godt?
3 David elskede Gud, men begik nogle fejltrin der førte alvorlige synder med sig. (Jævnfør Galaterbrevet 6:1.) Dette kan ske for ethvert ufuldkomment menneske, især hvis vedkommende udøver myndighed over andre. David havde fremgang som konge og fik magt og berømmelse. Hvem vovede at betvivle hans ord? Dygtige tjenere lystrede hans mindste vink, og folket var glad for at adlyde ham. Men David syndede ved at tage sig mange hustruer og ved at holde folketælling. — 5 Mosebog 17:14-20; 1 Krønikebog 21:1.
4 Mens David havde materiel fremgang begik han nogle alvorlige synder mod Gud og mennesker. Den ene synd førte den anden med sig som et kædemønster udtænkt af Satan. Mens israelitterne var i krig mod ammonitterne, betragtede David fra taget af sit hus Urias’ smukke hustru, Batseba, mens hun badede sig. Urias var i krig, og David lod derfor kvinden hente til sit palads og begik ægteskabsbrud med hende. Forestil dig hvor chokeret han må være blevet da han senere fik at vide at hun var gravid! David sendte bud efter Urias i håb om at han ville tilbringe natten hos Batseba og tro at barnet var hans eget. Men selv om David drak Urias fuld, nægtede han at sove hos hende. David blev nu desperat og gav i hemmelighed hærføreren Joab ordre til at anbringe Urias i frontlinjen, hvor han med sikkerhed ville dø. Urias blev dræbt i kamp, og hans hustru holdt den sædvanlige sørgetid over ham. Derefter giftede David sig med hende før folket blev klar over at hun var gravid. — 2 Samuel 11:1-27.
5. Hvad skete der efter at David havde syndet med Batseba, og hvilken virkning havde hans synder på ham?
5 Gennem profeten Natan afslørede Gud Davids synd og sagde: „Jeg lader ulykken rejse sig mod dig fra dit eget hus.“ I overensstemmelse hermed døde det barn Batseba fødte. (2 Samuel 12:1-23) Davids førstefødte søn, Amnon, voldtog sin halvsøster Tamar og blev myrdet af hendes helbroder Absalom. (2 Samuel 13:1-33) Absalom forsøgte at tilrane sig tronen og vanærede sin fader ved at stå i forhold til hans medhustruer. (2 Samuel 15:1–16:22) En borgerkrig resulterede i Absaloms død og yderligere sorg for David. (2 Samuel 18:1-33) Davids synder gjorde ham ydmyg og fik ham til at indse nødvendigheden af at holde sig nær til sin barmhjertige Gud. Hvis vi skulle synde, lad os da ydmygt ændre sind og komme nær til Jehova. — Jævnfør Jakob 4:8.
6. Hvorfor var kong Davids syndeskyld særlig stor?
6 Noget der gjorde Davids syndeskyld særlig stor, var at han var hersker i Israel og udmærket kendte Jehovas lov. (5 Mosebog 17:18-20) Han var ikke en ægyptisk farao eller en babylonisk konge der manglede denne kundskab og som måske rent vanemæssigt gjorde noget som Gud misbilligede. (Jævnfør Efeserbrevet 2:12; 4:18.) David tilhørte en nation der var indviet til Jehova, og han vidste at ægteskabsbrud og mord var alvorlige synder. (2 Mosebog 20:13, 14) Kristne kender også Guds lov. Men ligesom David overtræder nogle den på grund af deres nedarvede syndighed, menneskelig svaghed eller fordi de giver efter for fristelse. Hvis dette skulle ske for nogen af os, behøver vi ikke at forblive i en formørket tilstand der slører vort åndelige udsyn og gør os dybt fortvivlede.
Det hjælper at bekende sine synder
7, 8. (a) Hvordan gik det David da han forsøgte at skjule sine synder? (b) Hvorfor bør man bekende og opgive sin synd?
7 Hvis vi har gjort os skyldige i alvorlige overtrædelser af Guds lov, har vi måske svært ved at bekende vore synder, selv over for Jehova. Hvad kan følgen blive? I Salme 32 sagde David: „Da jeg tav stille [i stedet for at bekende], hensmuldrede mine knogler ved min stønnen dagen lang. For dag og nat lå [Jehovas] hånd tungt på mig. Min livssaft forvandledes som i sommerens tørre hede.“ (Vers 3, 4) Det udmattede David da han selvrådigt forsøgte at skjule sin synd og undertrykke sin dårlige samvittighed. Bekymringerne tog så meget på hans kræfter at han følte sig som et tørkeramt træ uden den livsvigtige væde. Det kan meget vel have givet ham både fysiske og psykiske mén. Han mistede under alle omstændigheder glæden. Hvad bør vi gøre hvis vi befinder os i en lignende situation?
8 At bekende sine synder for Gud kan medføre at man bliver tilgivet og får det bedre. „Min synd gav jeg omsider til kende for dig, og min misgerning dækkede jeg ikke over,“ sang David. „Jeg sagde: ’Jeg bekender mine overtrædelser for Jehova.’ Og du tilgav min syndeskyld.“ (Salme 32:5) Er du foruroliget på grund af en skjult synd? Ville det så ikke være bedre at bekende den, opgive den og få Guds tilgivelse? Hvorfor ikke tilkalde menighedens ældste og søge åndelig lægedom? (Ordsprogene 28:13; Jakob 5:13-20) Man vil forstå at du har ændret sind, og med tiden kan du genvinde din kristne glæde. „Lykkelig er den hvis overtrædelse er tilgivet, hvis synd er dækket,“ sagde David. „Lykkelig er den mand som Jehova ikke tilregner hans misgerning, og i hvis ånd der ikke er svig.“ — Salme 32:1, 2.
9. Hvornår blev Salme 51 skrevet, og i hvilken anledning?
9 David og Batseba måtte stå Gud til regnskab for deres urette adfærd. De kunne være blevet slået ihjel på grund af deres synd, men Gud viste dem barmhjertighed. Han viste hovedsagelig David barmhjertighed på grund af pagten om Riget. (2 Samuel 7:11-16) At David angrede sine synder i forbindelse med Batseba fremgår af Salme 51. Denne bevægende salme blev komponeret af den angrende konge efter at profeten Natan havde gjort det klart for David at hans syndeskyld var meget stor. Det krævede mod af Natan at gøre David opmærksom på sine synder. I dag kræver det også mod af udnævnte, kristne ældste at gøre andre opmærksomme på deres synder. I stedet for at benægte anklagen og beordre Natan henrettet, gik kongen ydmygt til bekendelse. (2 Samuel 12:1-14) Salme 51 beskriver hvad han sagde til Gud i bøn i forbindelse med sine vanærende handlinger, og det er meget godt at meditere over denne salme under bøn, især hvis man har syndet og inderligt ønsker Jehovas barmhjertighed.
Vi står Gud til regnskab
10. Hvordan kunne David komme åndeligt på fode igen?
10 David søgte ikke at undskylde sin synd, men bad: „Vis mig din gunst, Gud, i din loyale hengivenhed. Slet mine overtrædelser i din store barmhjertighed.“ (Salme 51:1) Ved at synde havde David overtrådt de grænser Guds lov opstiller. Der var dog håb om at han ville komme åndeligt på fode igen hvis Gud i sin loyale hengivenhed viste ham sin gunst. At Gud tidligere havde vist stor barmhjertighed gav den angrende konge grund til at tro at hans Skaber ville slette hans overtrædelser.
11. Hvad var ofrene på forsoningsdagen et billede på, og hvad kræves der i dag for at opnå frelse?
11 Ofrene på forsoningsdagen var et profetisk billede på at Jehova havde mulighed for at rense angrende mennesker for deres synd. I dag kan vi opnå hans barmhjertighed og tilgivelse på grundlag af vor tro på Jesu Kristi genløsningsoffer. Hvis David, der kun havde forbilledet på dette offer i tanke, havde tillid til Jehovas loyale hengivenhed og barmhjertighed, hvor meget mere bør Guds tjenere i dag da ikke have tro på den genløsning der er tilvejebragt for at de kan opnå frelse. — Romerne 5:8; Hebræerne 10:1.
12. Hvad vil det sige at synde, og hvordan betragtede David sin urette adfærd?
12 I en bøn til Gud bad David: „Vask mig grundigt ren for min misgerning, og rens mig for min synd. Mine overtrædelser kender jeg jo, og min synd har jeg til stadighed for øje.“ (Salme 51:2, 3) At synde vil sige at ramme ved siden af målet i forbindelse med Jehovas normer. Det havde David bestemt gjort. Men han var ikke som den morder eller ægteskabsbryder der er ligeglad med sin forbrydelse og kun er bekymret for om han har pådraget sig en sygdom eller hvilken straf han vil få. David elskede Jehova og hadede det der er ondt. (Salme 97:10) Han afskyede den synd han havde begået og ønskede at Gud fuldstændigt skulle rense ham for den. David var sig sine overtrædelser helt bevidst og var dybt bedrøvet over at han havde givet efter for sine syndige tilbøjeligheder. Han havde til stadighed sin synd for øje, for et gudfrygtigt menneskes dårlige samvittighed bliver ikke lettet før det har ændret sind, bekendt sin synd og opnået Jehovas tilgivelse.
13. Hvorfor kunne David sige at det alene var mod Gud han havde syndet?
13 David erkendte at han måtte stå Jehova til regnskab, og sagde: „Mod dig, mod dig alene har jeg syndet, og det der er ondt i dine øjne har jeg gjort — for at du kan være retfærdig når du taler, være udadlelig når du dømmer.“ (Salme 51:4) David havde overtrådt Guds love, bragt vanære over sit embede som konge og „handlet fuldstændig respektløst over for Jehova“, som han dermed bragte skændsel over. (2 Samuel 12:14; 2 Mosebog 20:13, 14, 17) Davids synder var også synder mod det israelitiske samfund og mod hans familie, på samme måde som en døbt kristen der synder i dag, volder den kristne menighed og sine nærmeste sorg og bekymring. Den angrende konge erkendte at han havde syndet mod mennesker, blandt andet Urias, men også at han havde et større strafansvar over for Gud. (Jævnfør Første Mosebog 39:7-9.) David erkendte at Jehovas dom ville være retfærdig. (Romerne 3:4) Det må kristne der har syndet også indse.
Formildende omstændigheder
14. Hvilke formildende omstændigheder henviste David til?
14 David forsøgte ikke at retfærdiggøre sig selv, men sagde dog: „Se! Med min brøde blev jeg bragt til verden under veer, og med min synd undfangede min moder mig.“ (Salme 51:5) David blev bragt til verden med sin brøde, og hans moder havde haft veer på grund af den nedarvede syndighed. (1 Mosebog 3:16; Romerne 5:12) Dermed ikke sagt at der er noget syndigt forbundet med det ægteskabelige samliv eller med undfangelse og fødsel, eftersom det var Gud selv der havde indstiftet ægteskabet og foranstaltet barnefødsler. David henviste heller ikke til en bestemt synd som hans moder havde begået. Han var undfanget i synd fordi hans forældre, ligesom alle andre ufuldkomne mennesker, var syndige. — Job 14:4.
15. Hvad bør vi ikke gøre, selv om Gud kan tage formildende omstændigheder i betragtning?
15 Hvis vi har syndet kan vi i en bøn til Gud henvise til eventuelle formildende omstændigheder der har ført til den forkerte adfærd. Men lad os ikke forvandle Guds ufortjente godhed til en undskyldning for skamløshed eller benytte vor nedarvede syndighed som et røgslør vi kan gemme os bag, og undlade at påtage os ansvaret for vor synd. (Judas 3, 4) David erkendte at han selv bar ansvaret for at have næret urene tanker og for at have givet efter for fristelse. Lad os bede til at vi ikke giver efter når vi fristes, og lad os handle i overensstemmelse med vore bønner. — Mattæus 6:13.
Bed om at blive renset
16. Hvilken egenskab glæder Gud, og hvilken indvirkning bør det have på vores adfærd?
16 Nogle giver sig måske ud for at være ulastelige gudhengivne mennesker, men Gud ser ikke kun på det ydre. Han ser hvordan man er inderst inde. David sagde til Jehova: „Se! Sandfærdighed i de inderste tanker, det har du behag i; og måtte du i mit skjulte menneske lære mig visdom at kende.“ (Salme 51:6) David havde handlet svigefuldt og underfundigt ved at foranledige Urias’ død og forsøge at skjule kendsgerningerne i forbindelse med Batsebas graviditet. Han vidste imidlertid godt at Gud har behag i sandfærdighed og hellighed. Dette bør få os til at handle redeligt, for Jehova fordømmer dem der går krogveje. (Ordsprogene 3:32) David forstod også at hvis Gud ville ’lære ham visdom at kende’, ville han som en konge der havde ændret sind kunne efterleve Guds normer resten af sit liv.
17. Hvorfor bad David om at blive renset med isop?
17 Salmisten indså at han havde behov for Guds hjælp hvis han skulle overvinde sine syndige tilbøjeligheder, og bad derfor: „Måtte du rense mig for synd med isop, så jeg kan være ren; måtte du vaske mig, så jeg kan blive hvidere end sne.“ (Salme 51:7) Isopplanten (måske merian, Origanum maru) blev blandt andet brugt i forbindelse med den renselsesceremoni der var foreskrevet personer som havde været angrebet af spedalskhed. (3 Mosebog 14:2-7) Det var derfor et passende billede når David bad om at blive renset med isop. Tanken om renhed fremgår også af at han beder Jehova om at vaske ham så han kan blive fuldstændig ren, ja, hvidere end sne der ikke er forurenet af sod eller andre urenheder. (Esajas 1:18) Hvis vi har samvittighedskvaler over en synd vi har begået, lad os da vise at vi tror på at Gud på grundlag af Jesu genløsningsoffer kan rense os, hvis vi ændrer sind og søger hans tilgivelse.
Bed om et godt forhold til Gud
18. Hvordan havde David det før han ændrede sind og bekendte sin synd, og hvordan kan vor viden herom være en hjælp i dag?
18 Enhver kristen der har haft dårlig samvittighed kan forstå Davids ord: „Måtte du [Jehova] lade mig høre glæde og fryd, så de knogler du knuste kan juble.“ (Salme 51:8) Før David ændrede sind og bekendte sine synder, havde han det elendigt på grund af sin dårlige samvittighed. Han kunne ikke engang nyde de frydesange som dygtige sangere og musikere fremførte. Guds mishag smertede David så meget at han følte det som om hans knogler var blevet knust. Han længtes efter at opnå tilgivelse og åndelig lægedom og at genvinde den glæde han før havde haft. Den synder der i dag ændrer sind, har også behov for Jehovas tilgivelse for at genvinde den glæde han havde før han gjorde noget der bragte hans forhold til Gud i fare. Når den der ændrer sind, igen erfarer „hellig ånds glæde“, viser det at Jehova har tilgivet ham og elsker ham. (1 Thessaloniker 1:6) Dette er en stor trøst.
19. Hvordan ville det påvirke David hvis Gud slettede alle hans misgerninger?
19 David bad endvidere: „Skjul dit ansigt for mine synder, og slet alle mine misgerninger.“ (Salme 51:9) Man kan ikke forvente at Jehova vil godkende synd. David bad ham derfor skjule sit ansigt for kongens synder. Han bad også Gud om at slette alle hans misgerninger og fjerne al hans uretfærdighed. Hvis blot Jehova ville gøre dette, ville Davids humør blive bedre og hans samvittighed blive lettet. Det ville fortælle den angrende konge at hans kærlige Gud havde tilgivet ham.
Hvad hvis man har syndet?
20. Hvad opfordres alle kristne der har syndet alvorligt, til?
20 Salme 51 viser at alle de af Jehovas indviede tjenere der har begået en alvorlig synd men som ændrer sind, tillidsfuldt kan bede ham om at vise dem sin gunst og rense dem for deres synd. Hvis du som kristen har syndet alvorligt, hvorfor så ikke i en ydmyg bøn bede vor himmelske Fader om tilgivelse? Erkend at du har brug for Guds hjælp for at kunne stå som godkendt for ham, og bed ham om at lade dig genvinde glæden. Kristne der ændrer sind kan fortrøstningsfuldt rette sådanne bønner til Jehova, „for han vil tilgive i rigt mål“. (Esajas 55:7; Salme 103:10-14) Man bør også henvende sig til menighedens ældste så de kan yde den nødvendige åndelige hjælp. — Jakob 5:13-15.
21. Hvad skal vi se på i den næste artikel?
21 Jehovas barmhjertighed hjælper os til ikke at fortvivle. Men lad os se hvilke andre inderlige bønner David rettede til Gud som beskrevet i Salme 51. Det vil vise os at Jehova ikke ringeagter et sønderbrudt hjerte.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvilken virkning kan det have på en af Guds tjenere at have syndet alvorligt?
◻ Hvilken indvirkning havde det på David at han forsøgte at skjule sin synd?
◻ Hvorfor sagde David at han havde syndet mod Gud alene?
◻ Hvad bør vi ikke gøre, selv om Gud kan tage formildende omstændigheder i betragtning hvis vi synder?
◻ Hvad bør en kristen gøre hvis han har begået en alvorlig synd?