Hovedpunkter fra bibellæsningen Salme 42 til 72

Vent på Jehova

Jehovas tjenere kan møde trosprøver med udholdenhed fordi Gud er deres tilflugt og udfrier. Dette kommer meget godt til udtryk i den anden del af Salmernes bog. Ja, Salme 42 til 72 viser at vi kan holde ud hvis vi i bøn venter på at Jehova vil gribe ind for os.

„Vent på Gud“

Læs Salme 42 til 45. En landflygtig levit er bedrøvet over at han ikke kan gå til Jehovas helligdom, men det er nok for ham at vente på Jehova der vil udfri ham. (Salme 42, 43) Så følger en bøn for et folk der er i fare, idet der måske hentydes til den assyriske invasion af Juda på kong Ezekias’ tid. (Salme 44) Dernæst følger en kongelig bryllupssang der peger frem til Messias, Jesus Kristus. — Salme 45.

● 42:1 — Hvordan var salmisten som ’en hind der higer efter vand’?

Af en eller anden grund var salmisten i landflygtighed. Han savnede tilbedelsen i Jehovas helligdom så meget at han følte sig som en jaget, tørstig hind der længes efter vand i et ufrugtbart, tørt landskab. Han ’tørstede’ eller længtes efter Jehova og den forret at tilbede Gud i hans helligdom. — Vers 2.

● 45:1 — Hvilke „gode ord“ svulmede salmistens hjerte af?

Jesus Kristus opfyldte en del af denne salme. (Salme 45:6, 7; Hebræerne 1:8, 9) Salmistens hjerte svulmede på grund af en fremtidig begivenhed — oprettelsen af det messianske rige i 1914. Jehovas vidner føler sig også tilskyndet til at forkynde disse „gode ord“.

Hvad vi kan lære heraf: Den landflygtige salmists erfaring bør tilskynde os til at vise dyb værdsættelse af at vi nu kan nyde samværet med Jehovas folk. Hvis vi for en tid er afskåret fra at være sammen med hans folk fordi vi er indespærret på grund af forfølgelse, kan vi meditere over de glæder vi har haft i den hellige tjeneste, og vi bør bede om udholdenhed mens vi venter på at Gud atter giver os mulighed for at være sammen med dem der tilbeder ham. — Salme 42:4, 5, 11; 43:3-5.

Vor barmhjertige tilflugt

Læs Salme 46 til 51. Jehova, vor tilflugt, vil gøre ende på krig. (Salme 46) Han er „hele jordens konge“, og denne uovervindelige beskytter er vor Gud for evigt. (Salme 47, 48) De undertrykte må vente på Jehova, og alle der „bringer taksigelse som offer“ vil „se Guds frelse“. (Salme 49, 50) Hvis vi fejler men angrer det, ligesom David efter synden med Batseba, vil Gud befri os for blodskyld eftersom han ’ikke ringeagter et sønderbrudt og knust hjerte’. — Salme 51.

● 46:2 — Hvad ligger der i udtrykket „om så jorden forandres“?

Om så bjergene forsvandt i havet ved en naturlig landsænkning, vil de der stoler på Gud ikke have nogen grund til at frygte. Uanset hvad der sker, kan de have en urokkelig tillid til at Jehova vil beskytte dem.

● 51:5 — Hvilken synd sigtede David til?

Han mente ikke at der var noget syndigt ved det ægteskabelige samliv eller ved at en kvinde undfanger og føder, og han sigtede heller ikke til at hans moder havde begået en eller anden synd. Han erkendte derimod sin egen syndige natur som en Adams efterkommer. (Job 14:4; Romerne 5:12) At David opnåede Jehovas barmhjertighed skyldtes ikke blot pagten om Riget men også hans oprigtige anger. — 2 Samuel 7:12-16.

Hvad vi kan lære heraf: Salme 46 synes at passe på den tid da Jerusalem blev truet af assyrerne. Kong Ezekias var klar over at ’Gud er en tilflugt og en hjælp som i trængsler er let at finde’. Han bad derfor til Jehova, og byen blev mirakuløst udfriet. (2 Kongebog, kapitel 19) Når vi er i nød bør vi også gøre Gud til vor tilflugt. Hvordan? Ved at sætte vor lid til ham, leve efter hans ord og holde os til hans organisation.

Udfrielsen er vis

Læs Salme 52 til 57. Gud vil rykke den onde „op med rode fra de levendes land“ og „sprede knoglerne“ af dem der modstår hans folk. (Salme 52, 53) Da David blev jaget af Saul, havde han tillid til at Gud ville udfri ham, og da han blev forrådt af sin nære ven, kastede han sin byrde på Jehova. (Salme 54, 55) Salmisten slog sig til tåls med at vente på at Gud gjorde ende på genvordighederne. — Salme 56, 57.

● 52:8 — Hvordan er den retfærdige som et oliventræ?

Et oliventræ kan stå som et symbol på frugtbarhed, skønhed og værdighed. (Jeremias 11:16; Hoseas 14:6) I denne salme stilles den svigefulde der går til grunde, i modsætning til den retfærdige der finder beskyttelse og trives som et frodigt oliventræ.

● 54:1 — Hvorfor sagde David: „Frels mig ved dit navn“?

Der ligger ingen mystiske kræfter i Guds navn. Navnet står imidlertid for Gud selv, og David viste derfor med denne bøn at han var klar over at Jehova kunne frelse sit folk. (2 Mosebog 6:1-8) Selv om zifitterne røbede for kong Saul hvor David opholdt sig, måtte Saul opgive jagten på David fordi filistrene gjorde indfald i Israel. (1 Samuel 23:13-29; Salme 54, overskriften) Jehova frelste altså David.

Hvad vi kan lære heraf: Davids fjender havde gravet en faldgrube for ham. (Salme 57:6) En sådan faldgrube til at fange et menneske i, kan for eksempel være farer eller intriger som truer Jehovas tjenere i dag. Men modstandernes onde planer kan gå ud over dem selv. Så hvis vi stoler på Jehova og er forsigtige, er vor udfrielse vis. — Ordsprogene 11:21; 26:27.

’David venter i tavshed’

Læs Salme 58 til 64. Bekymret over uretfærdigheden bad David om at Gud ville straffe de ugudelige. (Salme 58, 59) Da nederlaget truede, bønfaldt han om at blive reddet og var sikker på at Gud ville nedtræde modstanderne. (Salme 60) Jehova havde altid været et tilflugtssted for David; han ville derfor vente i tavshed på frelsen. (Salme 61, 62) Tvunget ud i ørkenen, måske under Absaloms oprør, fandt David glæde ’i Guds vingers skygge’. (Salme 63) Salmisten bad også om beskyttelse mod „dem der øver fortræd“, og han stolede på at den retfærdige ville finde tilflugt hos Jehova. — Salme 64.

● 58:3-5 — Hvordan er de ugudelige som en slange?

Ligesom en slanges gift kan være dødbringende, kan de ugudeliges bagtaleriske løgne ødelægge offerets rygte. (Salme 140:3; Romerne 3:13; Jakob 3:8) De ugudelige er desuden „døve som brilleslangen der stopper sit øre til“, fordi de nægter at lytte til og tage imod vejledning.

● 63:3 — I hvilken forstand er Guds loyale hengivenhed „bedre end livet“?

Uden Gud er livet uden sand mening. Og Jehovas loyale kærlighed gav Davids liv virkelig mening. Det nære forhold til Gud vil altid fylde hans godkendte tjeneres liv med mening, forvisse dem om hans hjælp og ledelse og give dem udsigt til en evig tilværelse i lykke.

Hvad vi kan lære heraf: Det var nok for David at ’vente tavst’ på at Gud skulle gribe ind og frelse ham. (Salme 62:1-7) Når han havde underlagt sig Jehovas vilje, følte han sig tryg og nærede en tavs tillid til Gud. Hvis vi har den samme tillid til Jehova, vil „Guds fred“ beskytte vort hjerte og sind mens vi venter på at blive udfriet fra fjender og trængsel. — Filipperne 4:6, 7; Salme 33:20.

Lad os lovsynge vor befrier

Læs Salme 65 til 72. Jehova lovsynges som kilden til store afgrøder, rigelige regnskyl, frodige græsgange og omfangsrige hjorde. (Salme 65) Man bør synge og spille „til pris for hans navns herlighed“. (Salme 66) Han bør prises, og han bliver lovsunget som „en Gud der gør frelsesgerninger“. (Salme 67, 68) Messias’ lidelser bliver forudsagt, og Jehova bliver ophøjet som den der bringer salmisten i sikkerhed og den hvis hjælp salmisten vil vente på. (Salme 69-71) En sådan tillid vil blive belønnet, for under Messias’ velsignede herredømme vil al undertrykkelse være forbi og jorden blive fyldt med velstand. — Salme 72.

● 68:11 — Hvem udgør ’den talrige hær’ af kvinder?

Når de israelitiske krigere under Jehovas ledelse havde besejret en fjende, forkyndte de israelitiske kvinder den gode nyhed om sejren med musik, sang og dans. (1 Samuel 18:6, 7; jævnfør Anden Mosebog 15:20, 21.) I lydighed mod Guds ’ord’ eller befaling kæmpede de israelitiske mænd mod de fjendtlige folkeslag i det forjættede land og besejrede dem. Dette førte til en god nyhed som de israelitiske kvinder kunne forkynde ved sejrsfesterne. I dag er der et betydeligt antal kvinder blandt Rigets forkyndere som fortæller den gode nyhed i forbindelse med Jehovas ’ord’, der omfatter en advarsel til nationerne om at de snart vil blive udslettet af den messianske konge, Jesus Kristus.

● 69:23 — Hvorfor bad salmisten Gud om at få fjendernes lænder til at ryste?

Når de stærke muskler i lænderne spændes, kan de udøve stor kraft. Men når lænderne ryster eller skælver, for eksempel af frygt, mister de kraften. I denne bøn om udfrielse bad David Gud om at berøve fjenderne deres styrke.

● 72:16 — Hvad betyder den frugtbarhed der beskrives?

’Frugt som i Libanon’ kan være et udtryk for korn der voksede så tæt og blev så højt at det var som Libanons frodige skove. Idet kornet måske voksede på terrasserne helt op til bjergtoppene, kunne de høje og tykke strå som bærer tunge aks sammenlignes med Libanons vældige cedre. Dette henviser til de bugnende afgrøder der vil være under Messias’ herredømme. Og sætningen „fra byen blomstrer de som jordens planter“ vidner om at Jesus i sandhed vil have talrige jordiske undersåtter.

Hvad vi kan lære heraf: Salmisten bad til Jehova: „Eftersom du har ladet mig se mange kvaler og ulykker, måtte du bringe mig til live igen.“ (Salme 71:20) Gud forårsager naturligvis ikke sådanne trængsler, men han tillader at vi bliver prøvet, så vi kan give ham et svar til Djævelen, der smæder ham. (Jakob 1:13; Ordsprogene 27:11) Jehova lader os dog aldrig blive fristet ud over hvad vi kan tåle, og han kan hjælpe os til at komme igennem prøvelserne med troen stærk. (1 Korinther 10:13; 1 Peter 1:6, 7) De salvede kristne kom ud for „mange kvaler og ulykker“ da de blev forfulgt i slutningen af den første verdenskrig. Men Jehova ’bragte dem til live igen’ i 1919, og de fortsatte ivrigt i Rigets tjeneste, hvor de senere fik tilslutning af ’den store skare’. (Åbenbaringen 7:9) For dette må vi i sandhed lovsynge den store befrier.

Der skal tro til at vente på at Gud vil gribe ind for os. Vi kan være nødt til at vente i tavshed fordi vi ikke kan gøre noget for at ændre på de vanskelige forhold vi befinder os i. Men hvis vi ligesom salmisterne roligt kan vente på Jehova, vil vi kunne holde ud.