Opdragelse af børn i en eftergivende verden

HAR du nogen sinde set et barn tigge om et bestemt stykke legetøj som barnets far eller mor ikke ville købe? Eller et barn der gerne ville løbe og lege på trods af at der er blevet sagt nej? Selvom det er tydeligt at forældre i sådanne situationer kun vil barnet det bedste, ser man dem alt for ofte give efter og sige ja i stedet for nej så snart barnet begynder at hyle eller plage.

Mange forældre tror at de gør noget godt for børnene ved næsten altid at lade dem få deres vilje. I USA foretog man en spørgeundersøgelse der omfattede 750 børn i alderen fra 12 til 17. På spørgsmålet om hvordan de reagerede når deres forældre sagde nej, svarede næsten 60 procent af børnene at de blev ved med at plage. Cirka 55 procent gav udtryk for at denne taktik som regel virkede. Deres forældre tror måske at en sådan eftergivenhed er et udtryk for kærlighed til barnet, men er det virkelig tilfældet?

Tænk over dette ordsprog fra Bibelen: „Forkæler man sin træl fra ungdommen af, bliver han utaknemmelig siden hen.“ (Ordsprogene 29:21) Nu er et barn ganske vist ikke en træl. Men vil du ikke mene at princippet også gælder i forbindelse med børneopdragelse? Hvis man forkæler sine børn og giver dem alt hvad de peger på, kan de som voksne blive utaknemmelige, forkælede og egenrådige.

Bibelen giver derfor forældre dette råd: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge.“ (Ordsprogene 22:6) Kloge forældre følger denne vejledning. De fastsætter og håndhæver klare og rimelige regler. De forveksler ikke kærlighed med eftergivenhed; og de belønner heller ikke børnene når de hyler, plager eller får raserianfald for at gennemtvinge deres vilje. De er enige i Jesu vise ord: „Lad blot jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej.“ (Mattæus 5:37) Hvad indebærer det at oplære børn? Det viser følgende illustration meget tydeligt.

’Som pile i hånden’

Bibelen illustrerer forholdet mellem forældre og børn på en måde der understreger at et barn har behov for at forældrene tager styringen. I Salme 127:4, 5 siges der: „Som pile i den vældige krigers hånd, sådan er sønner man får i sin ungdom. Lykkelig er den våbenføre mand der har fyldt sit kogger med dem.“ Her bliver børn altså sammenlignet med pile, og en forælder bliver sammenlignet med en våbenfør mand. Ligesom en bueskytte véd at hans pile ikke vil ramme målet ved en tilfældighed, indser kærlige forældre at deres børneopdragelse ikke må være et skud i blinde. De ønsker at deres børn skal nå målet — et indholdsrigt og lykkeligt liv som ansvarsbevidste voksne. De vil gerne have at børnene træffer nogle gode valg, at de handler fornuftigt og undgår unødvendige problemer, og at de når nogle meningsfyldte mål. Men at ønske sådanne ting for sine børn er ikke nok.

Hvis en pil skal ramme målet, kræves der noget. Man må gøre pilen helt klar, beskytte den godt og med stor styrke skyde den af mod målet. På samme måde er det med børn. De må forberedes, beskyttes og ledes sikkert mod målet hvis deres ’rejse mod voksenlivet’ skal blive en succes. Lad os gennemgå disse tre aspekter af børneopdragelse et efter et.

Pilen må omhyggeligt gøres klar

De pile der blev brugt af bueskytter på Bibelens tid, blev forberedt meget omhyggeligt. Pileskaftet, der måske var fremstillet af letvægtstræ, skulle udskæres i hånden og gøres så lige som muligt. Pilespidsen skulle være skarp, og i pilens modsatte ende fæstnede man nogle fjer for at stabilisere pilen i dens kurs mod målet.

Forældre ønsker at deres børn skal være som disse lige pile — på vej mod målet uden at komme på afveje. Hvis forældrene er kloge, lukker de derfor ikke øjnene for børnenes alvorlige fejl, men hjælper dem kærligt til at gøre noget for at overvinde dem. Der vil være meget af den slags arbejde med ethvert barn, for „dårskab er knyttet til drengens hjerte“. (Ordsprogene 22:15) Derfor opfordrer Bibelen forældrene til at opdrage deres børn. (Efeserne 6:4) Ja, opdragelsen spiller en vigtig rolle i forbindelse med at forme og korrigere et barns sind og karakter.

I Ordsprogenes 13:24 står der: „Den der sparer sin kæp hader sin søn, men den der elsker ham er efter ham med tugt.“ I denne sammenhæng står kæp for retledning eller kærlig opdragelse. Ved i kærlighed at retlede barnet prøver forældrene at rette de fejl som, hvis de rodfæster sig, vil give barnet problemer i voksenlivet. Manglende retledning vidner altså om manglende kærlighed. Hvis man derimod retleder, viser det at man elsker sit barn.

Kærlige forældre hjælper også barnet til at forstå hvorfor der er visse regler det skal følge. At opdrage børn indbefatter derfor ikke kun at forældrene opstiller regler, og at børnene mærker en konsekvens af at bryde dem. Det er endnu vigtigere at forældrene ræsonnerer med dem. I Bibelen siges der: „Den forstandige søn retter sig efter loven.“ — Ordsprogene 28:7.

Fjerene, eller styrefanen, som en bueskytte fæstner til sine pile, hjælper pilene til at holde kursen efter at de har forladt buen. På samme måde kan den bibelske undervisning fra Gud, der har indstiftet familieordningen, hjælpe børnene til at holde sig på den rette vej efter at de har forladt hjemmet. Ja, denne undervisning kan gavne dem hele livet. (Efeserne 3:14, 15) Hvordan kan forældrene sikre sig at undervisningen virkelig fæstner sig i børnenes sind og hjerte?

Læg mærke til det påbud Gud gav israelitiske forældre på Moses’ tid: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem.“ (5 Mosebog 6:6, 7) Forældre må derfor gøre to ting. Først må de selv lære Guds ord at kende og leve efter det; ja, faktisk må de elske Guds lov. (Salme 119:97) Derefter er de i stand til at opfylde anden del af skriftstedet — at indprente Guds lov i deres børn. Det vil sige at de bruger en effektiv undervisning og hyppig repetition for at nå børnenes hjerte så de forstår værdien af sådanne love.

Der er tydeligvis intet gammeldags eller umoderne ved at undervise i Bibelens principper eller i kærlighed at retlede barnet for at korrigere alvorlige tendenser. På den måde forbereder man disse værdifulde „pile“ til at flyve lige, uden at komme på afveje, på deres vej mod voksenlivet.

Pilen må beskyttes

Lad os vende tilbage til illustrationen fra Salme 127:4, 5. Husk at bueskytten havde „fyldt sit kogger“ med sine pile. Efter at han havde gjort pilene klar, måtte de beskyttes. Derfor bar bueskytten dem i sit kogger, hvor de ikke så let blev beskadiget eller knækkede. Interessant nok taler Bibelen profetisk om Messias som en sleben pil hans Fader „gemte . . . i sit kogger“. (Esajas 49:2) Jehova Gud, den kærligste Fader man kan tænke sig, beskyttede sin elskede søn, Jesus, fra alle slags skader indtil den fastsatte tid kom hvor Messias, som forudsagt, skulle henrettes. Selv da beskyttede Gud sin søn mod at lide varig skade, idet han udfriede ham fra døden og bragte ham sikkert tilbage til himmelen for at leve evigt.

På samme måde er gode forældre opmærksomme på at beskytte deres børn mod de farer som denne fordærvede verden er fyldt med. Måske forbyder forældrene visse aktiviteter som kunne udsætte deres børn for farlig påvirkning. Kloge forældre tager for eksempel dette princip alvorligt: „Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinther 15:33) Når man beskytter sine børn mod at knytte venskaber med nogle der ikke respekterer Bibelens moralnormer, kan det forhindre børnene i at begå alvorlige fejltagelser som i værste fald kunne koste dem livet.

Børn sætter ikke altid pris på at forældrene beskytter dem. Faktisk tager de det nogle gange ilde op, for når forældre vil beskytte deres børn, er det ofte ensbetydende med at de må sige nej. En respekteret forfatter der har skrevet bøger om børneopdragelse, siger: „Selvom børnene ikke altid viser det, og sandsynligvis ikke takker dig lige nu, ønsker de inderst inde at deres forældre giver dem sikkerhed og trygge rammer. Det kan forældrene gøre ved at være myndige og sætte grænser for børnene.“

Ja, en af de vigtigste måder hvorpå man viser at man elsker sine børn, er ved at beskytte dem mod hvad som helst der kunne frarøve dem deres fred eller uskyld eller forhindre dem i at stå rene over for Gud. Med tiden vil de højst tænkeligt komme til at forstå ens motiver og værdsætte ens kærlige beskyttelse.

Pilen må ledes i den rigtige retning

Læg mærke til at Salme 127:4, 5 sammenligner en forælder med en ’vældig kriger’. Betyder det at kun en far kan være effektiv i forældrerollen? Slet ikke. Princippet i denne illustration gælder både fædre og mødre — uanset om de er alene om opdragelsen eller ej. (Ordsprogene 1:8) Udtrykket ’vældig kriger’ viser blot at det krævede stor anstrengelse at afskyde pilen fra buen. På Bibelens tid var buer somme tider beslået med kobber, og en soldat blev bedt om at ’spænde buen’ — måske i betydningen at træde på buen med sin fod så han kunne sætte en streng på den. (Jeremias 50:14, 29) Det har uden tvivl krævet en masse kræfter og anstrengelse at trække den hårdtspændte streng tilbage for at kunne skyde pile af sted så de ramte målet.

På samme måde kræver det også mange anstrengelser at opdrage børn. De kan ikke opdrage sig selv, lige så lidt som en pil af sig selv kan skydes af og styre mod målet. Sørgeligt nok virker det i dag som om mange forældre er uvillige til at ofre de nødvendige kræfter på det. De springer over hvor gærdet er lavest, og lader fjernsynet, skolen og kammeraterne undervise deres børn i sex og moral og i hvad der er rigtigt og forkert. De lader deres børn få alt hvad de peger på. Og når det virker for besværligt at sige nej, siger de blot ja. Ofte undskylder de sig med at de har truffet denne beslutning for ikke at såre børnenes følelser. Men det er i virkeligheden forældrenes eftergivenhed der vil skade børnene, måske for hele livet.

Det er et stort arbejde at opdrage børn. At gøre det helhjertet under ledelse af Guds ord er helt bestemt krævende, men belønningen er uvurderlig. Bladet Parents siger: „Undersøgelser har . . . vist at børn der har kærlige men autoritative forældre, altså nogle der støtter dem samtidig med at de sætter faste grænser, klarer sig godt i skolen, begår sig bedre socialt, har selvtillid og generelt er gladere end børn hvis forældre enten er for eftergivende eller urimeligt strenge.“

Der ligger en endnu større belønning forude. Tidligere gennemgik vi første del af Ordsprogene 22:6: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge.“ Verset fortsætter med disse hjertevarmende ord: „Han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ Giver dette ordsprog, der er inspireret af Gud, en garanti for at det vil lykkes? Ikke nødvendigvis. Børn har en fri vilje, og når de bliver voksne, vil de bruge den. Verset giver imidlertid forældre denne kærlige forsikring:

Hvis du oplærer dine børn i overensstemmelse med Bibelens vejledning, skaber du de gunstigste muligheder for et vidunderligt resultat — at se dine børn vokse op og blive lykkelige, tilfredse og ansvarsbevidste voksne. (Ordsprogene 23:24) Gør derfor alt hvad du kan, for at forberede disse kostbare „pile“ til voksenlivet. Beskyt dem, og gør dit yderste for at lede dem i den rigtige retning. Du vil aldrig fortryde det.

[Illustration på side 13]

Viser forældre deres børn kærlighed ved at opfylde ethvert ønske?

[Illustration på side 15]

Kærlige forældre forklarer baggrunden for familiens husregler

[Illustration på side 15]

Gode forældre beskytter deres børn mod farer fra denne fordærvede verden

[Illustration på side 16]

At opdrage børn er et stort arbejde, men belønningen er uvurderlig