Hvorfor bør man undgå kærlighed til penge?

PAUL og Mary bestyrede et supermarked i et fattigt område i Afrika.a De arbejdede hårdt både nat og dag, og tjente mange penge. Som tiden gik kunne Mary prale af et stort nyt hus, indrettet med de fineste møbler. Og Paul kunne anskaffe sig en eksklusiv bil.

En dag blev Paul kontaktet af en gruppe modstandere af regeringen med følgende besked: „Vi vil have at jeres firma giver os [600 kroner] om måneden i støttebidrag.“ Da Paul og Mary ikke ønskede at tage parti i den politiske kamp, afslog de modigt. På grund af deres neutrale holdning mistænkte man dem imidlertid for at modtage økonomisk støtte fra regeringen. En weekend mens Paul og Mary var bortrejst, blev deres forretning plyndret og deres bil og hus brændt af.

Det er en trist hændelse. Men hvad kan vi lære af den? Sandt nok er det langtfra alle der har arbejdet hårdt for at blive rige som bliver ramt af en ulykke der berøver dem deres rigdom, men hvordan vil det gå i fremtiden? Hvorfor mon der står i Bibelen: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse“? — 1 Timoteus 6:9.

Et ligevægtigt syn på penge

Ifølge Bibelen har en sand kristen pligt til at sørge for sin families materielle behov. Omstændigheder som arbejdsløshed og sygdom kan somme tider gøre dette vanskeligt. På den anden side står der om en kristen der bevidst undlader at sørge for sin familie, at han har „fornægtet troen og er værre end én uden tro“. — 1 Timoteus 5:8.

I nogle egne lever folk af jordbrug og husdyrhold. Nogle bruger næsten ingen penge og skaffer sig de nødvendige varer og tjenesteydelser ved byttehandel. Det mest almindelige er dog at familieforsørgere indtræder i et ansættelsesforhold hvor de modtager løn. Denne indtægt bruger de til køb af fødevarer og andre fornødenheder til familiens trivsel. Desuden kan en fornuftig opsparing give et vist mål af beskyttelse i vanskelige situationer eller krisetider. De opsparede midler kan for eksempel benyttes til at dække omkostninger ved sygdom eller nødvendige reparationer af boligen. Derfor erkender Bibelen realistisk at „penge er en beskyttelse“ og at de „tilvejebringer det hele“. — Prædikeren 7:12; 10:19.

Netop fordi penge rummer så mange muligheder er der en fare for at man kan udvikle et urealistisk syn på deres magt. En kristen må derfor være opmærksom på pengenes begrænsninger i forhold til andre og større værdier. For eksempel sætter Bibelen penge og gudgiven visdom i forhold til hinanden: „Visdom er en beskyttelse som penge er en beskyttelse, men fordelen ved kundskab er at visdommen holder sine ejermænd i live.“ (Prædikeren 7:12) I hvilken forstand har gudgiven visdom denne fordel frem for penge?

Et eksempel fra fortiden

De begivenheder der fandt sted i Jerusalem i år 66 e.v.t. viser hvordan gudgiven visdom er mere værd end penge. Efter at jøderne i Jerusalem havde slået den romerske hær på flugt, troede de øjensynlig at forretningslivet nu ville opleve gode tider. For at fejre deres nyvundne frihed begyndte de endog at fremstille deres egne mønter. Disse mønter blev præget med udsagn på hebraisk som for eksempel: „For Zions frihed,“ og: „Jerusalem, den hellige.“ Hvert år udgav de nye mønter med årstal som „år to“, „år tre“ og „år fire“. Arkæologer har endda fundet nogle få sjældne mønter med inskriptionen „år fem“, der svarede til år 70. Betragtede jødekristne de nye jødiske mønter som et symbol på sikker og varig frihed?

Nej, det gjorde de ikke, for de holdt sig deres Herres visdomsord for øje. Jesus havde forudsagt den romerske invasion der fandt sted i år 66. Han havde rådet sine disciple til at ’gå ud af Jerusalems midte’ når dette skete. (Lukas 21:20-22) Historien viser at det netop var hvad de kristne gjorde. De var åbenbart villige til at forlade Jerusalem selv om det betød at de måtte give afkald på ejendele, ejendomme og forretningsmuligheder. Fire år senere vendte de romerske hære tilbage og belejrede byen.

„Der var en stor Mængde Guld i Staden,“ beretter historikeren Josefus, der var øjenvidne til begivenhederne. Men selv store rigdomme kunne ikke redde Jerusalem fra hungersnøden, der „bredte sig“ og „hærgede Folket, saa hele Huse og Familier bortreves“. Nogle af indbyggerne slugte med held deres guldmønter og slap ud af byen. Men de blev dræbt af deres fjender, som skar deres bug op for at få fat i pengene. „Ogsaa det at blive i Staden var for de Rige ensbetydende med Undergang. Under Paaskud af, at de vilde løbe over, dræbte man dem nemlig for at faa fat i deres Gods,“ beretter Josefus.

Mindre end seks måneder efter at belejringen begyndte blev Jerusalem ødelagt, og mere end én million af byens indbyggere døde for sværdet eller af hungersnød og pest. Mens kærligheden til penge havde forblindet mange og ført dem i ulykke, undslap jødekristne ved at følge de vise råd.

Det er ikke den eneste gang i historien at penge har svigtet deres ejermænd i en krisetid. Kærligheden til penge kan i sandhed være en ubarmhjertig herre! (Mattæus 6:24) Desuden kan den berøve én glæden her og nu.

Glæder der ikke kan købes for penge

Drømmen om rigdom kan gøre én blind for mange af de glæder der ikke koster noget. Tænk for eksempel på et lykkeligt familieliv, sande venner, naturens underværker, en smuk solnedgang, et imponerende tordenvejr, en klar stjernehimmel, dyrs leg, blomsternes pragt og træerne i en urørt skov.

Sandt nok har nogle rige mere tid til at nyde sådanne fornøjelser, men de fleste har travlt med at holde på eller forøge deres velstand. Overraskende nok sker det ofte at lykken undviger dem der har nok af fritid. Dette overrasker moderne forskere. „Hvordan skal vi forklare den kendsgerning, at noget som mange mennesker så ivrigt har stræbt efter og troet var løsningen på alle deres problemer, har vist sig at medføre alt lige fra skuffelse til fortvivlelse?“ spørger Thomas Wiseman i sin bog The Money Motive — A Study of an Obsession (Pengemotivet — et studium i begær).

Noget der kan berøve en velhaver glæden er at han vanskeligt kan vide hvem der er hans sande venner. Den rige kong Salomon gjorde sig den erfaring at „når der er mange gode ting, er der også mange til at ernære sig af dem“. (Prædikeren 5:11) Desuden er mange rige mennesker bekymrede for om de kan bevare eller forøge deres velstand. Disse bekymringer berøver dem ofte en god nats søvn. I Bibelen står der: „Søvnen er sød for den der gør tjeneste, uanset om han har lidt eller meget at spise; men den riges velstand tillader ham ikke at sove.“ — Prædikeren 5:12.

Kærligheden til penge kan ødelægge forholdet til familie og venner, fordi den frister nogle til at begå uærlige og kriminelle handlinger. De der er blevet grebet af kærlighed til penge begynder ofte at spille hasard. Ulykkeligvis driver trangen til blot at satse endnu en gang, mange ud i fallit. „Når [spillenarkomanerne] henvender sig til mig,“ siger en psykiater i Sydafrika, „er de almindeligvis så langt ude at de ikke længere kan hjælpes. De har mistet deres arbejde, deres forretning og deres hjem, og familien har ofte forladt dem.“ Det er sandt hvad der står i Bibelen: „En mand der er trofast i sine gerninger får mange velsignelser, men den der har hastværk med at blive rig, forbliver ikke uskyldig.“ — Ordsprogene 28:20.

’Den vil gøre sig vinger og flyve’

Endnu en grund til at kærligheden til penge er så farlig, er at jordiske regeringer har vist at de ikke er i stand til at samarbejde helt eller at skabe international økonomisk stabilitet. De har ikke kunnet afværge lavkonjunkturer, økonomisk depression og børskrak. Risikoen for at blive offer for bedrageri, tyveri og inflation understreger sandheden i de inspirerede ord: „Slid ikke for at samle rigdom; hold op med at følge din egen forstand. Har du ladet dine øjne skotte til den, skønt den intet er? For den vil visselig gøre sig vinger som ørnens og flyve mod himmelen.“ — Ordsprogene 23:4, 5.

Inflation. Dette problem berører ikke kun de fattige lande. Tidligere i dette århundrede blev de europæiske lande ramt af en galoperende inflation. For eksempel havde en tysk mark før den første verdenskrig samme værdi som en britisk shilling, en fransk franc eller en italiensk lire. Ti år senere svarede en shilling, en franc og en lire til omkring 1.000.000.000.000 mark. Hvordan bliver folk i de rige lande berørt af den tiltagende inflation? „Hvis man skal dømme efter det der indtraf for de besejrede Centralmagter i begyndelsen af 1920’erne,“ siger Adam Fergusson i sin bog When Money Dies (Når pengene dør), „så afføder [et valutarisk sammenbrud] grådighed, vold, frustration og had — hovedsagelig på grund af frygt — i en sådan grad at intet samfund vil komme uskadt eller uændret igennem det.“

I 1923 revaluerede Tyskland sin valuta ved at slette 12 nuller, sådan at 1.000.000.000.000 mark pludselig var lig med én ny mark. Denne taktik standsede inflationen, men havde negative bivirkninger. Adam Fergusson forklarer: „Indgrebet mod den monetære instabilitet, som bragte tusinder i fallit, berøvede millioner deres eksistensgrundlag og slukkede håbet for andre millioner, havde indirekte en endnu frygteligere pris som hele verden måtte betale.“ Den „frygteligere pris“ som forfatteren har i tanke er øjensynlig nazismens fremgang og den anden verdenskrig.

At store bankkonti har svigtet så mange i tidens løb bør tjene som en alvorlig advarsel i disse tider med verdensomspændende økonomisk usikkerhed. Guds søn advarede om at pengene ville miste deres værdi, hvilket er sket mange gange. (Lukas 16:9) Men det største og mest omfattende monetære krak vil indtræffe når Jehova Gud eksekverer sin dom over denne verden. „Værdifulde ting vil ikke gavne på den heftige vredes dag, men retfærdighed udfrier fra døden.“ — Ordsprogene 11:4.

Det er derfor meget vigtigt at vi hver især stræber efter at bevare en retfærdig stilling ind for Jehova Gud og Jesus Kristus, vore sande venner.

Kilden til varig lykke

Paul og Mary, som vi omtalte i indledningen, var Jehovas vidner og havde i mange år virket i heltidstjenesten. Men deres ønske om rigdom fik dem til at holde op med at overvære møderne i den kristne menighed og med at dele deres tro med andre i den offentlige forkyndelse. De kom dog til sig selv igen. „Nu kan jeg se hvor ufornuftigt det var at bruge al min tid og energi på noget der kan gå op i røg på få minutter,“ siger Mary efter at hun havde været udsat for røveri og fået sit hjem ødelagt. Lykkeligvis tog dette ægtepar ved lære før det var for sent. Ja, den værste skade kærlighed til penge kan forvolde er at den kan berøve én et godkendt forhold til Jehova Gud og Jesus Kristus. Uden disse venner, hvilket håb har vi da om at overleve afslutningen på denne onde verden og komme ind i den lovede nye retfærdige verden? — Mattæus 6:19-21, 31-34; 2 Peter 3:13.

Uanset om vi betragter os selv som rige eller fattige, må vi passe på ikke at opdyrke kærlighed til penge. Vi må arbejde på at opnå og bevare den største skat der findes — et godkendt forhold til Jehova Gud. Det kan vi gøre ved hele tiden at være opmærksomme på denne indtrængende indbydelse: „Ånden og bruden bliver ved med at sige: ’Kom!’ Og lad enhver som hører, sige: ’Kom!’ Og lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ — Åbenbaringen 22:17.

[Fodnote]

[Illustration på side 8, 9]

For- og bagside af en mønt med inskriptionen „år to“, præget under jødernes oprør

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.