SAND

En løs, sedimentær bjergart der består af mineralkorn som er finere end grus, men grovere end aflejret ler. Jehova Gud har i sin store visdom „sat sandet som grænse for havet — en varig forordning det ikke kan overskride“. (Jer 5:22) I modsætning til den hårde klippe giver sandet efter og absorberer bølgeslagene. Kraften i de rasende bølger spredes og opløses, sådan at havet holdes på plads.

Da Moses velsignede stammerne Zebulon og Issakar, sagde han at de ville ’die havenes overflod og sandets skjulte skatte’. (5Mo 33:18, 19) Det kan betyde at de ville blive velsignet med havets og landjordens rigdomme.

„Havets sand“ eller „sandskornene ved havets bred“ bruges gang på gang i Bibelen til at betegne en stor mængde eller noget der ikke kan tælles. (1Mo 22:17; 32:12; 41:49; Jos 11:4; Sl 78:27; 139:17, 18; Jer 15:8; He 11:12) Det vil dog ikke sige at antallet i alle tilfælde er astronomisk stort. Det er blot så stort at iagttageren ikke kan afgøre hvor mange personer eller ting det drejer sig om. For eksempel beskrives en del af en filisterhær der angreb Israel på kong Sauls tid, som „folk så talrige som sandskornene der er ved havets bred“. (1Sa 13:5) Tallet på dem der lader sig vildlede af Satan efter at han er blevet løsladt fra afgrunden, siges at være som „sandet ved havet“ — så stort at Johannes ikke kunne sige hvor mange det drejede sig om. — Åb 20:8.

Da den trofaste Job beskrev omfanget af sine genvordigheder, erklærede han at de var „tungere end havenes sand“. (Job 6:3) En kubikmeter vådt sand vejer i gennemsnit 1900 kg. Sand kan være en tung byrde, men endnu mere byrdefuldt er det at måtte græmme sig over en dåre. Som der siges i Ordsprogene 27:3: „En sten er tung, og sand vejer meget, men tungere end begge er græmmelse forvoldt af en dåre.“