„Ær Jehova med din velstand“ — hvordan?

„ÆR JEHOVA med din velstand og det første af al din afgrøde.“ Nøglen til at erfare Jehovas velsignelse i overflod er indeholdt i disse inspirerede visdomsord nedskrevet for cirka 2600 år siden, for skribenten siger videre: „Så vil dine forrådslagre blive fyldt med overflod, og dine persekar vil løbe over med ny vin.“ — Ordsprogene 3:9, 10.

Men hvad indebærer det at ære Gud? Hvad er det for en velstand som vi kan ære Jehova med? Og hvordan kan vi gøre det?

„Ær Jehova“

Det vigtigste af Bibelens hebraiske ord for ære, kavōdhʹ, betyder bogstaveligt „det at være tung“. At ære en person vil altså sige at man betragter ham eller hende som betydningsfuld, som en der gør indtryk, en der er noget. Et andet hebraisk ord for ære, jeqarʹ, gengives desuden med „kostbarhed(er)“ og „kostbar“. Det græske ord timēʹ, der i Bibelen oversættes med „ære“, indeholder også tanken om agtelse, at have værdi, at være kostbar. Man ærer altså en person ved at vise vedkommende dyb respekt og agtelse.

Der hører også noget andet med til at vise ære. Tænk for eksempel over beretningen om den trofaste jøde Mordokaj, som i oldtidens Persien ved en lejlighed havde afsløret en sammensværgelse mod kong Ahasverus. Senere, da kongen fandt ud af at der ikke var blevet gjort noget for at ære Mordokaj for hans handling, spurgte han sin førsteminister, Haman, hvordan man bedst ærede den som kongen havde lyst til at ære. Haman troede at det var ham der skulle æres, men han tog grueligt fejl! Haman sagde at man skulle iføre vedkommende „en kongelig klædning“ og lade ham ride på „en hest som kongen selv har redet på“. Han sluttede med at sige: „Man skal lade ham ride på hesten på byens torv, og man skal råbe foran ham: ’Sådan gør man med den mand som kongen har lyst til at ære.’“ (Ester 6:1-9) At ære en person indbefattede i dette tilfælde at man ophøjede ham offentligt så han ville blive agtet højt af alle.

At ære Jehova indebærer på samme måde to ting, nemlig at agte ham højt og ophøje ham offentligt ved at deltage i og støtte arbejdet med vidt og bredt at bekendtgøre hans navn.

Hvad er „din velstand“?

Vores velstand indbefatter i bred forstand vores liv, vores tid, vore evner og vore kræfter. Men hvad med vore materielle ejendele? Tænk over Jesu ord da han så en forarmet enke lægge to småmønter af meget ringe værdi i en bidragsbøsse i templet. Han sagde: „Denne enke har, skønt hun er fattig, lagt mere i end alle de andre. For alle disse [de øvrige bidragydere] lagde gaver i af deres overflod, men denne kvinde lagde i af sin armod alle de midler hun havde at leve af.“ (Lukas 21:1-4) Jesus roste denne enke fordi hun brugte sine materielle værdier til at fremme tilbedelsen af Jehova.

Det er altså tydeligt at den velstand som Salomon omtalte, også indbefatter de materielle ejendele vi måtte have. Og udtrykket „det første af al din afgrøde“ indeholder tanken om at give det bedste af vores velstand til Jehova.

Men hvordan kan materielle bidrag ære Gud? Ejer han ikke allerede alle ting? (Salme 50:10; 95:3-5) „Det kommer fra dig alt sammen,“ erkendte kong David i en inderlig bøn til Jehova. Og i forbindelse med et stort bidrag som han og hans folk havde givet til opførelsen af templet, sagde David: „Det er fra din egen hånd vi har givet dig det.“ (1 Krønikebog 29:14) Når vi skænker Jehova gaver, tilbageleverer vi derfor blot noget som han i sin godhed har givet os. (1 Korinther 4:7) Men som det tidligere blev fremhævet, vil det at ære Jehova også sige at man ophøjer ham i andres påsyn. Og materielle gaver der bliver brugt til fremme af den sande tilbedelse, ærer Gud. Bibelen omtaler mange gode eksempler på nogle der ærede Jehova på denne måde.

Fortidige eksempler

For 3500 år siden, da Jehova fandt at tiden var inde til at lade tabernaklet opføre i ørkenen som et tilbedelsessted for israelitterne, opstod der et behov for forskellige værdifulde materialer som var påkrævet ifølge de guddommelige byggeanvisninger. Jehova befalede Moses at ’enhver som var villig af hjertet, skulle bringe et bidrag til Jehova’. (2 Mosebog 35:5) Beretningen fortsætter: „Derpå kom enhver hvis hjerte bevægede ham, og enhver hvis ånd tilskyndede ham bragte bidraget til Jehova, til arbejdet på mødeteltet og til hele tjenesten ved det og til de hellige klæder.“ (2 Mosebog 35:21) De gav så mange frivillige gaver at det faktisk var langt mere end der var nødvendigt til arbejdet, så folket måtte ’afholdes fra at komme med mere’. — 2 Mosebog 36:5, 6.

Overvej et andet eksempel. Da tabernaklet havde tjent sit formål, og man gjorde forberedelser til at opføre templet, gav David et stort bidrag til templet som hans søn Salomon skulle bygge. Han opfordrede også andre til at følge sit eksempel, og folket reagerede ved at give værdifulde gaver til Jehova. Sølvet og guldet alene ville i dag have en værdi af 300 milliarder kroner. „Så frydede folket sig over at de gav frivillige gaver.“ — 1 Krønikebog 29:3-9; 2 Krønikebog 5:1.

„Frivillige gaver“ i dag

Hvordan kan vi få del i den glæde det er at give frivillige gaver i dag? Det vigtigste arbejde som i denne tid bliver udført på jorden, er forkyndelsen af Guds rige og arbejdet med at gøre disciple. (Mattæus 24:14; 28:19, 20; Apostelgerninger 1:8) Jehova har fundet det passende at betro Rigets jordiske interesser til sine vidner. — Esajas 43:10.

Det er indlysende at det koster penge at finansiere det arbejde Jehovas Vidner udfører i dag. At bygge og vedligeholde rigssale, stævnehaller, afdelingskontorer, trykkerier og betelhjem kræver penge. Det er også forbundet med udgifter at udgive og distribuere bibler og bibelske publikationer på forskellige sprog. Hvordan dækkes organisationens udgifter? Ved bidrag som er fuldstændig frivillige!

De fleste bidrag kommer fra enkeltpersoner der kun har beskedne midler — ligesom den enke Jesus iagttog. De ønsker ikke at gå glip af denne mulighed for at ære Jehova, og derfor yder de beskedne pengebidrag „efter evne“, og til tider endda „over evne“. — 2 Korinther 8:3, 4.

„Lad hver enkelt gøre som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver,“ skrev apostelen Paulus til de kristne i Korinth. (2 Korinther 9:7) For at kunne være en glad giver må man have en god planlægning. Paulus tilskyndede korintherne: „Lad enhver af jer hver første dag i ugen lægge noget til side derhjemme, alt efter hvad han har råd til, for at der ikke først skal finde indsamlinger sted når jeg kommer.“ (1 Korinther 16:2) I dag kan de der ønsker at bidrage til Rigets arbejde, på samme måde frivilligt og uden andres vidende lægge noget til side af deres indkomst til dette formål.

Jehova velsigner dem der ærer ham

Mens materiel velstand ikke i sig selv fører til åndelig velstand, vil det resultere i rige velsignelser at bruge vores velstand — vores tid, vore kræfter og vore materielle midler — til at ære Jehova. At det forholder sig således, forsikres vi om af den Gud der ejer alt: „Den gavmilde sjæl bliver selv fed, og den der giver rigeligt at drikke, vil også få rigeligt at drikke.“ — Ordsprogene 11:25.

Efter kong Davids død anvendte hans søn Salomon det frivillige bidrag hans far havde indsamlet, til at bygge et prægtigt tempel sådan som Jehova havde anvist. Og så længe Salomon trofast blev ved med at tilbede Gud, ’boede Juda og Israel trygt . . . fra Dan til Be’er-Sjeba, alle Salomons dage’. (1 Kongebog 4:25) Forrådshuse blev fyldt, persekar flød over — så længe Israel ’ærede Jehova med sin velstand’.

Senere lød følgende budskab fra Jehova gennem profeten Malakias: „’Sæt mig dog på prøve på denne måde,’ siger Hærstyrkers Jehova, ’om jeg så ikke åbner himmelens sluser for jer og tømmer velsignelse i overmål ud over jer.’“ (Malakias 3:10) Den åndelige velstand som Jehovas tjenere oplever i dag, er et vidnesbyrd om at Gud har holdt sit løfte.

Det glæder Jehova når vi gør en indsats for at fremme Rigets interesser. (Hebræerne 13:15, 16) Og han vil støtte os hvis vi ’bliver ved med først at søge riget og hans retfærdighed’. (Mattæus 6:33) Måtte vi fortsat med stor glæde ’ære Jehova med vores velstand’.

[Ramme på side 28, 29]

Hvordan nogle frivilligt giver bidrag til det verdensomspændende arbejde

Mange sætter et beløb af på deres budget til at lægge i den bidragsbøsse der er mærket „Bidrag til Rigets arbejde — Matt. 24:14“. Menighederne sender hver måned de indkomne beløb til Vagttårnets Selskab.

Gaver: Frivillige pengebidrag kan sendes direkte til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk, giro 640-3468. Smykker og andre værdigenstande kan også gives som bidrag. Man bør dog i et medfølgende brev oplyse at der er tale om en gave.

Forsikringsordninger: Vagttårnets Selskab kan indsættes som begunstiget til en livsforsikring eller privattegnet pensionsordning. I sådanne tilfælde bør Selskabet altid informeres på forhånd.

Bankkonti, værdipapirer og fast ejendom: Indeståender på bankkonti, værdipapirer samt letomsættelig fast ejendom kan overdrages til Vagttårnets Selskab. Også i disse tilfælde bør Selskabet først underrettes.

Testamenter: Man kan testamentere sin formue til Vagttårnets Selskab i kraft af et juridisk gyldigt testamente — notartestamente anbefales. Det vil være praktisk at Selskabet og eventuelt menigheden modtager en kopi af dette dokument. Vi kan oplyse at Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ikke skal svare arveafgift.

Andre muligheder (forpligtelseserklæringer og andet): Hos de ældste i den lokale menighed kan du få oplysning om andre muligheder for at yde bidrag.

Hviler på frivillige bidrag: „Alt [dette] . . . udføres af frivillige medarbejdere, hvorved udgifterne holdes nede. Forkyndelsen fra hus til hus og uddelingen af bøger og blade udføres af ulønnede Jehovas vidner som selv afholder deres udgifter. De ældste der fører tilsyn i menighederne, assisteret af menighedstjenerne, får heller ingen betaling for deres tjeneste. De bærer selv de omkostninger der er forbundet dermed.

Selv medlemmerne af Det Styrende Råd og alle andre som er fuldtidsbeskæftigede med at udarbejde og fremstille bibelsk læsestof, får kun kost og logi og en lille godtgørelse til personlige fornødenheder. Det samme gælder de heltidsbeskæftigede rejsende tilsynsmænd. . . .

Ved alle Jehovas Vidners møder, både i den lokale menighed og ved stævnerne, er der opsat bidragsbøsser hvor man kan lægge et bidrag hvis man ønsker det. Der optages ingen kollekt. Der opkræves ingen tiende, intet medlemsbidrag.“ — Fra brochuren Jehovas Vidner — Forenede i hele verden for at gøre Guds vilje, side 28.