Unge spørger:

Hvorfor være taknemmelig?

’HVEM skulle jeg være tak skyldig?’ synes mange unge at spørge. ’Jeg har ikke selv bedt om at blive født, så hvorfor skulle jeg sige nogen tak?’ Ja, den indstilling at alt hvad man får er noget man har krav på som en selvfølge, er tilsyneladende meget udbredt. Som følge heraf mener en hel del unge at de ikke skylder nogen eller noget tak — hverken deres forældre, samfundet eller Gud.

En undersøgelse der er blevet foretaget i Frankrig blandt unge i alderen fra 16 til 22 år, har vist at størsteparten sætter friheden til at leve som de vil, langt højere end „respekten for familie, fædreland eller religion“. Hvordan er din indstilling til dette?

Måske synes du ikke umiddelbart at din baggrund eller dine fremtidsudsigter giver dig grund til at være taknemmelig over din lod i livet. Måske er du en af de millioner af unge der er vokset op i et hjem med kun den ene af dine forældre, eller du står måske endog helt uden fader og moder. Måske blev du i skolen undervist af ukvalificerede lærere. Og da du gik ud af skolen begyndte du måske din karriere på arbejdsmarkedet som arbejdsløs. Det er derfor ikke så underligt at nogle unge i vore dages følelseskolde verden savner såvel kærlighed som undervisning og arbejde og derfor føler sig uønskede. Forståeligt nok stiller sådanne unge måske spørgsmålet: Hvad har jeg at være taknemmelig for?

Utaknemmelige over for forældre

En utaknemmelig indstilling over for forældre er ikke noget nyt fænomen. I det 17. århundrede lod Shakespeare kong Lear udbryde: „Hvor meget skarpere end Slangetand det er at ha’ et utaknemmeligt Barn!“

I sandhedens interesse må det indrømmes at skønt mange børn i dag er ’utaknemmelige’ ligger fejlen ofte hos deres forældre. For lang tid siden skrev en vismand: „Forkæler man sin træl fra ungdommen af, bliver han utaknemmelig siden hen.“ — Ordsprogene 29:21.

Dette har vist sig at være tilfældet med mange forkælede børn. Efter at de er blevet teenagere eller voksne føler de at de har krav på at blive forsørget, men at de på den anden side ikke skylder nogen noget som helst.

Hvorfor vise sine forældre taknemmelighed?

Nu er det heldigvis ikke alle forældre der forkæler deres børn, og heller ikke alle børn der vokser op og bliver utaknemmelige. Hvis du har haft begge dine forældre til at opdrage dig, har du grund til at være taknemmelig. Nu er der selvfølgelig ingen forældre der er fuldkomne. Men det er ikke nogen begrundelse for at være utaknemmelig for det de har gjort for dig. Hvad du siden din fødsel har kostet dem i tid og penge kan slet ikke opregnes. Hertil svarer du måske at du ikke har bedt om at blive født. Det er sandt, men nu er du født, og nogen har måttet sørge for dig i mange år. I tusindvis af børn forlades af deres forældre og ikke alle bliver adopteret. Dine forældre har kærligt sørget for dig og gjort deres bedste for at opdrage dig. Er dette ikke tak værd?

Også hvis du er blevet opdraget af plejeforældre har du grund til at vise taknemmelighed, og det måske i endnu højere grad i betragtning af at de ikke er ansvarlige for at du kom til verden. Måske har de oven i købet betalt en stor sum penge for at opnå retten til at opdrage dig. I hvert fald har nogen båret en udgift. Men uanset hvordan det forholder sig skylder du at vise dem taknemmelighed. Penge kan nemlig ikke købe kærlighed og opmærksomhed.

Måske er du opvokset hos kun den ene af dine forældre. En ung kvinde der nu bor i Italien tænker tilbage på den indstilling hun havde over for sin moder der var alene om at opdrage hende, og skriver: „Det lader til at unge ofte tror at deres forældre skal være fuldkomne. Jeg må indrømme at jeg som yngre havde denne indstilling. Det var først senere jeg indså at intet retfærdiggjorde at jeg undlod at vise hende den rette respekt. Det hjalp meget da jeg spurgte mig selv: Er mor et dårligt menneske? Nej, jeg var overbevist om at hun faktisk var et godt menneske. Hun gjorde det bedste hun evnede. Men hun er ufuldkommen ligesom jeg selv. Jeg er derfor meget ked af den tankeløse måde jeg opførte mig på før dette gik op for mig.“

Også andre fortjener din taknemmelighed

Hvor mange unge har ikke på et kritisk tidspunkt i deres liv fået hjælp og vejledning af nogen som ikke skyldte dem det mindste? Det kan have været en ven af familien, en skolelærer eller en anden, måske en broder eller søster i den kristne menighed.

Som et gammelt ordsprog siger „er det godt med et ord i rette tid“. (Ordsprogene 15:23) Et godt råd givet på det rette tidspunkt kan afværge ulykke. (1 Samuel 25:33) Bibelen viser at fornuftige og erfarne kvinder kan give yngre kvinder værdifuld vejledning. (Titus 2:3-5) Især ældste i den kristne menighed kan hjælpe unge til at undgå faldgruber og i stedet sætte sig værdifulde mål i livet. (Se Andet Timoteusbrev 2:20-22.) Ja, et gavnligt råd kan udgøre et vendepunkt i et ungt menneskes liv. Kan du huske om du nogen sinde har haft gavn af et sådant råd der kom lige i rette tid? Hvis du har, huskede du så at vise din taknemmelighed?

En ung kristen fra Frankrig ved navn Lydie kan huske at hun gennemgik en krise da hun var 16 år. Efter at hun var blevet et døbt Jehovas vidne blev hun opslugt af sit skolearbejde, og hendes interesse for de kristne aktiviteter og møder kølnedes. En dag meddelte hun stille og roligt at hun ikke længere ønskede at gå med til de kristne møder eller at deltage i forkyndelsen. Hendes forældre talte venligt men bestemt med hende. Derefter bad tre af menighedens ældste om at tale med hende. Hun regnede med at de ville ’overdænge hende med skriftsteder der viste at hun skulle gå ud og forkynde’. I stedet lyttede de til hendes beklagelser, viste venlig forståelse og tilbød hende broderlig hjælp. Hun skriver: „Hvilken overraskelse! Deres venlighed virkede helt overvældende. Takket være deres kærlige hjælp kom jeg til fornuft.“ Lydie tjener i dag som heltidsforkynder.

Taknemmelig over for Gud

De fleste unge i dag lader det materielle indtage førstepladsen og, hvad værre er, lader hånt om enhver form for taknemmelighed mod Gud.

Lykkeligvis findes der også mange unge i hele verden der indser hvor meget de skylder Gud. Drengen Michel bor sammen med sin moder, der er et af Jehovas vidner, i en afsidesliggende by på den franske ø Korsika. Da en Vågn op!-korrespondent bad ham nedskrive nogle af de grunde han havde til at være Gud taknemmelig, kunne han komme i tanker om 24. Han begyndte med livets gave og de ting der er nødvendige for at opretholde og nyde livet. Efter at have tænkt sig om skrev han så om de glæder af åndelig art han oplever — at han har en kristen moder, og åndelige brødre der er villige til at rejse langt for at hjælpe dem begge.

Tusinder af andre unge føler ligesom Michel taknemmelighed over for „den levende Gud“ som „selv [giver] liv og ånde og alting til alle“. (Apostelgerninger 14:15-17; 17:24-28) Den utaknemmelige indstilling mange af deres jævnaldrende viser er for dem blot endnu et bevis på at vi lever i „de sidste dage“ af den nuværende onde tingenes ordning. Apostelen Paulus skrev: „Men dette skal du vide, at i de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige.“ — 2 Timoteus 3:1, 2.

Hundredtusinder af unge Jehovas vidner har en strålende fremtid for sig på en retfærdig „ny jord“ der nu er nær. (2 Peter 3:9, 13) Indtil da viser mange af disse unge deres taknemmelighed ved at tilbringe så megen tid som muligt med at fortælle andre om dette storslåede håb. Og selv om deres kødelige familie måske ikke har den samme tro som de selv, kan de glæde sig over den verdensomspændende familie af åndelige brødre de er en del af. — Markus 10:29, 30.

Stands derfor op og tænk lidt over nogle af de mange grunde du har til at vise taknemmelighed, hvad enten det er over for dine forældre, dine lærere eller erfarne venner der har rådet dig. Men tænk frem for alt over de grunde du har til at være taknemmelig mod Jehova, den „Gud der giver håb“. — Romerne 15:13; Kolossenserne 3:15.

[Tekstcitat på side 24]

„Det hjalp meget da jeg spurgte mig selv: Er mor et dårligt menneske? Nej, jeg var overbevist om at hun faktisk var et godt menneske“

[Illustration på side 25]

Også børn kan på enkle måder vise taknemmelighed