GEKKO

[hebr.: ’anaqahʹ; semamīthʹ].

En lille øgle der som regel er ret plump af bygning. Kroppen er dækket af bittesmå skæl, øjnene er forholdsvis store og katteagtige, og tæerne er ret brede. Den lever især i varmt klima, er et natdyr og holder til i skove, på klipper, i træer og undertiden i huse. Der findes seks gekkoarter i Palæstina.

Ifølge 3 Mosebog 11:29, 30 var gekkoen (Hemidactylus turcicus) et urent dyr for israelitterne. I Ordsprogene 30:28 siges der at gekkoen (hebr.: semamīthʹ) „griber fat med hænderne“ og trænger ind i kongens palads. Om gekkoens tæer siger The International Wildlife Encyclopedia: „De er besat med utallige mikroskopiske kroge der griber fat i de mindste uregelmæssigheder, endog i glasflader, så gekkoen kan hage sig fast overalt undtagen på de mest højpolerede flader. Krogene vender bagud og nedad, og for at løsne dem må gekkoen løfte tæerne opad begyndende fra spidsen. Som følge heraf må en gekko der løber op ad et træ eller en mur eller hen under et loft, krumme tæerne og rette dem ud igen for hvert skridt med en fart der er hurtigere end øjet kan følge. Nogle af krogene er så små at de kun kan ses i mikroskop, og dog kan en enkelt tå med mange af disse utroligt små kroge bære flere gange gekkoens vægt.“ — Redigeret af M. og R. Burton, 1969, bd. 7, s. 856, 857.