Jehovas kærlige familieordning
„Af den grund bøjer jeg mine knæ for Faderen, hvem enhver slægt i himmelen og på jorden skylder sit navn.“ — EFESERNE 3:14, 15
1, 2. (a) I hvilken hensigt skabte Gud familieordningen? (b) Hvilken rolle bør familien spille i Jehovas ordning i dag?
JEHOVA har skabt familieordningen. Dette har han ikke blot gjort for at tilfredsstille menneskets behov for samvær, støtte og fortrolighed. (1 Mosebog 2:18) Familien var Guds redskab til at fuldbyrde sin herlige hensigt: at opfylde jorden. Han befalede det første ægtepar: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.“ (1 Mosebog 1:28) De mange børn som Adam og Eva og deres efterkommere ville sætte i verden, ville have gavn af at vokse op i familiens trygge skød.
2 De to første mennesker valgte imidlertid at være ulydige — med katastrofale følger for dem selv og deres afkom. (Romerne 5:12) Familielivet af i dag er derfor et vrængbillede af det Gud havde i tanke. Men familien har fortsat en vigtig plads i Jehovas ordning. Den er det kristne samfunds grundenhed. Dermed nedvurderer vi ikke den store indsats de mange ugifte iblandt os gør. Vi ønsker blot at anerkende at også familierne yder et stort bidrag til den åndelige sundhed i den kristne organisation som et hele. Stærke familier betyder stærke menigheder. Hvordan kan din familie trives under vore dages pres? Lad os finde svaret ved at undersøge hvad Bibelen har at sige om familieordningen.
Familien på Bibelens tid
3. Hvilken rolle spillede henholdsvis manden og hustruen i den patriarkalske familie?
3 Både Adam og Eva vragede Guds ledelsesordning, hvorimod troens mænd, for eksempel Noa, Abraham, Isak, Jakob og Job, udfyldte deres retmæssige plads som familieoverhoveder. (Hebræerne 7:4) Den patriarkalske familie var et lille samfund, med faderen som religiøst overhoved, lærer og dommer. (1 Mosebog 8:20; 18:19) Hustruerne spillede også en betydningsfuld rolle. De var ikke trælkvinder, men medhjælpende administratorer i husstanden.
4. Hvilken forandring medførte Moseloven for familielivet, men hvilken rolle spillede forældrene fortsat?
4 Da Israel blev en nation i 1513 f.v.t., blev den lov folket fik gennem Moses sat over familiens lov. (2 Mosebog 24:3-8) Myndigheden til at dømme, også i sager der angik liv eller død, overgik til de udnævnte dommere. (2 Mosebog 18:13-26) De levitiske præster fik det hverv at frembære ofrene i forbindelse med tilbedelsen. (3 Mosebog 1:2-5) Faderen spillede imidlertid fortsat en vigtig rolle. Moses formanede fædrene: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ (5 Mosebog 6:6, 7) Mødrene havde også betragtelig indflydelse. Ordsprogene 1:8 befaler unge: „Hør, min søn, på din faders tugt, og forlad ikke din moders lov.“ Ja, inden for rammerne af sin mands myndighed kunne den hebraiske hustru udforme og håndhæve familiens lov. Børnene skulle ære hende, også når hun blev gammel. — Ordsprogene 23:22.
5. Hvilken plads gav Moseloven børnene i familieordningen?
5 Også børnenes plads var tydeligt beskrevet i Guds lov. Femte Mosebog 5:16 siger: „Ær din fader og din moder, sådan som Jehova din Gud har påbudt dig, for at du kan få en lang række dage, og for at det kan gå dig godt på den jord som Jehova din Gud vil give dig.“ Respektløshed over for ens forældre var en yderst alvorlig overtrædelse af Moseloven. (2 Mosebog 21:15, 17) I Loven hed det: „I det tilfælde at der er en mand — en hvilken som helst mand — som nedkalder ondt over sin fader og sin moder, skal han ubetinget lide døden.“ (3 Mosebog 20:9) Oprør mod ens forældre blev sidestillet med oprør mod Gud selv.
Kristne ægtemænds rolle
6, 7. Hvorfor virkede Paulus’ ord i Efeserbrevet 5:23-29 revolutionerende på læserne i det første århundrede?
6 Kristendommen kastede yderligere lys over familieordningen, især ægtemandens rolle. Ikkekristne mænd i det første århundrede var ofte hårde ved deres hustruer og undertrykte dem. Kvinder blev nægtet deres elementære rettigheder og en værdig behandling. The Expositor’s Bible siger: „Den kultiverede græker tog kun en hustru for at sætte børn i verden. Hun havde ingen ret til at indskrænke hans frie kønsliv. Kærlighed indgik ikke i ægteskabskontrakten . . . Trælkvinden besad ingen rettigheder. Hendes herre rådede frit over hendes krop.“
7 Det var i denne atmosfære Paulus nedskrev ordene i Efeserbrevet 5:23-29: „En mand er sin hustrus hoved, ligesom Messias er menighedens hoved, idet han er dette legemes frelser. . . . I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden og gav sig selv hen for den . . . Mændene [bør] elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det.“ Disse ord har virket intet mindre end revolutionerende på læserne i det første århundrede. The Expositor’s Bible siger: „Intet i kristendommen forekom strengere og mere fremmedartet end dens syn på ægteskabet, sammenholdt med tidens moralske opløsning. . . . [Det] var epokegørende for menneskeheden.“
8, 9. Hvilken fordrejet indstilling har mange mænd til kvinder, og hvorfor må kristne mænd tage afstand fra sådanne synspunkter?
8 Bibelens vejledning til ægtemænd er ikke mindre revolutionerende i dag. Trods al tale om kvindefrigørelse betragter mange mænd stadig kvinder udelukkende som seksualobjekter. De tror på myten om at kvinder i virkeligheden kan lide at blive holdt nede, behersket og underkuet, og de mishandler derfor deres hustruer fysisk og psykisk. Hvor ville det være vanærende for en kristen mand hvis han lod sig forlede af en sådan verdslig tankegang og behandlede sin hustru dårligt! „Min mand var menighedstjener og holdt offentlige foredrag,“ fortæller en kristen kvinde som afslørede at hendes mand slog hende. Sådanne handlinger er tydeligvis ikke i harmoni med Guds ordning. Denne mand var en sjælden undtagelse, og hvis han ønskede at eje Guds gunst måtte han søge hjælp til at beherske sin vrede. — Galaterne 5:19-21.
9 Gud befaler ægtemænd at elske deres hustruer som deres egne legemer. Nægter man det, gør man oprør mod hele Guds ordning og underminerer sit forhold til Gud. Apostelen Peters ord er ikke til at misforstå: „I mænd skal . . . leve sammen med [jeres hustruer] i overensstemmelse med kundskab, idet I viser dem ære som det svagere kar, . . . for at jeres bønner ikke skal blive hindret.“ (1 Peter 3:7) Hvis man tyranniserer sin hustru risikerer man i tilgift at ødelægge både hendes og børnenes åndelige sundhed.
10. Hvordan kan kristne mænd føre an på Kristi måde?
10 Ægtemænd, jeres familier vil trives under jeres ledelse hvis I leder dem på Kristi måde. Jesus var aldrig hård eller grov. Tværtimod kunne han sige: „Lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ (Mattæus 11:29) Kan din familie sige sådan om dig? Jesus behandlede sine disciple som venner og viste dem tillid. (Johannes 15:15) Styrker du din hustrus selvrespekt på samme måde? Bibelen siger om ’den dygtige hustru’: „Hendes ægtemands hjerte stoler på hende.“ (Ordsprogene 31:10, 11) Det indebærer at man giver hende en vis handlefrihed og selvstændighed uden urimelige begrænsninger. Jesus opmuntrede også sine disciple til at give udtryk for deres følelser og meninger. (Mattæus 9:28; 16:13-15) Gør du det samme med din hustru? Eller opfatter du det som om hun anfægter din myndighed hvis hun er oprigtigt uenig med dig på et punkt? Du gør det lettere for hende at respektere dig hvis du tager hensyn til hendes meninger, i stedet for at ignorere dem.
11. (a) Hvordan kan fædre dække deres børns åndelige behov? (b) Hvorfor må ældste og menighedstjenere sætte et godt eksempel med hensyn til at dække familiens behov?
11 Hvis du har børn er det også din pligt at føre an ved at dække deres åndelige, følelsesmæssige og fysiske behov. Det vil sige at du regelmæssigt må samarbejde med dem i forkyndelsen, lede et hjemmebibelstudium og drøfte dagens tekst med dem. Interessant nok gør Bibelen opmærksom på at en ældste eller menighedstjener skal være „en mand der præsiderer i sin egen husstand på en god måde“. Mænd der beklæder en sådan ansvarspost bør derfor være eksemplariske familieoverhoveder. Selv hvis de har en stor ansvarsbyrde i menigheden skal de lade familien komme i første række. Paulus viser hvorfor: „Hvis en mand ikke ved hvordan han skal præsidere i sin egen husstand, hvordan kan han da tage vare på Guds menighed?“ — 1 Timoteus 3:4, 5, 12.
Kristne hustruer der støtter deres mænd
12. Hvilken rolle spiller hustruen i den kristne ordning?
12 Er du en kristen hustru? Så har også du en vigtig plads i familieordningen. Kristne hustruer bliver tilskyndet til at ’elske deres mænd, elske deres børn, være sunde i sindet, rene, huslige, gode, idet de underordner sig deres mænd’. (Titus 2:4, 5) Du bør derfor sætte ind på at være en eksemplarisk husmoder og holde hjemmet rent og præsentabelt. Husligt arbejde kan nu og da være trivielt, men det er ikke nedværdigende eller ligegyldigt. Som husmoder ’styrer du hus’ og har måske ret frie hænder til det. (1 Timoteus 5:14) ’Den dygtige hustru’ der er omtalt i Ordsprogene, kapitel 31, købte for eksempel ind, gav sig af med ejendomshandel og skaffede endda indtægt ved lidt forretningsvirksomhed. Det kan ikke undre at hendes mand priste hende. Naturligvis tog hun disse initiativer efter de retningslinjer hendes mand som familieoverhoved havde afstukket.
13. (a) Hvorfor kan nogle kvinder have svært ved at underordne sig? (b) Hvorfor har kristne kvinder fordel af at underordne sig deres mænd?
13 Nu kan det være at du ikke altid har let ved at underordne dig din mand. Ikke alle mænd vækker respekt, og du er måske dygtig til økonomi, planlægning og organisering samtidig med at du har et arbejde og tjener en anselig del af familiens indtægt. Eller du er tidligere blevet domineret af en mand og har nu svært ved at underordne dig. Men ved at vise „dyb respekt“ (ordret på græsk: ’frygt’) for din mand viser du respekt for Guds ledelse. (Efeserne 5:33, Kingdom Interlinear; 1 Korinther 11:3) Familiens trivsel afhænger også af om du underordner dig, for derved skåner du ægteskabet for unødig belastning.
14. Hvad kan en hustru gøre når hun er uenig i en afgørelse hendes mand har truffet?
14 Betyder det så at du skal forholde dig tavs hvis din mand træffer en afgørelse som du mener vil være til skade for familien? Ikke nødvendigvis. Abrahams hustru, Sara, tav ikke da hun opdagede at hendes søn, Isak, led overlast. (1 Mosebog 21:8-10) Måske føler du også at du nu og da er nødt til at sige din mening. Hvis du gør det respektfuldt og „i rette tid“, vil din mand lytte hvis han er gudhengiven. (Ordsprogene 25:11) Men hvis han ikke følger dit forslag, uden at han dog groft tilsidesætter bibelske principper, vil det da ikke skade dig selv hvis du modarbejder ham? Husk at „den kvinde der ejer sand visdom opbygger sit hus, men den dåragtige river det ned med sine hænder“. (Ordsprogene 14:1) Én måde du kan opbygge dit hus på er ved at støtte din mands ledelse, rose ham for det gode han gør, og tage hans fejl med oprejst pande.
15. Hvordan kan en hustru være med til at opdrage og undervise børnene?
15 En anden måde du kan opbygge dit hus på er ved at deltage i opdragelsen og undervisningen af børnene. Du kan for eksempel gøre dit til at familiestudiet holdes regelmæssigt og er opbyggende. „Lad ikke din hånd hvile“ når det drejer sig om at give dine børn kundskab om Bibelen. Benyt enhver lejlighed, for eksempel når I køber ind eller er på rejse. (Prædikeren 11:6) Hjælp dem med at forberede kommentarer til møderne og opgaver på den teokratiske skole. Vær opmærksom på hvilke venner de har. (1 Korinther 15:33) Lad børnene vide at du og din mand står sammen i spørgsmål om opdragelse og om at leve efter Guds normer. Lad dem ikke spille dig ud mod din mand.
16. (a) Hvilket bibelsk eksempel kan opmuntre enlige forældre og dem der er gift med ikketroende? (b) Hvad kan andre i menigheden gøre for dem?
16 Hvis du er eneforsørger eller har en ikketroende ægtefælle, er det din opgave at føre an i åndelig henseende. Det kan være svært og til tider nedslående, men giv ikke op. Timoteus’ moder, Eunike, underviste ham i De Hellige Skrifter „fra den spæde barndom“ til trods for at hun var gift med en ikketroende. (2 Timoteus 1:5; 3:15) Og mange iblandt os præsterer det samme. Hvis du har brug for hjælp til at opdrage dine børn, kan du henvende dig til de ældste. De kan eventuelt arrangere at en eller anden hjælper dig med at komme til møderne og ud i forkyndelsen. De kan også tilskynde andre til at tage din familie med på udflugter eller til sammenkomster. Eller de kan sørge for at en erfaren forkynder hjælper dig i gang med et familiestudium.
Børn der viser værdsættelse
17. Hvordan kan børn og unge bidrage til familiens trivsel? (b) Hvilket eksempel satte Jesus i denne henseende?
17 Kristne børn og unge kan bidrage til familiens trivsel ved at følge rådet i Efeserbrevet 6:1-3: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret. ’Ær din fader og moder’, hvilket er det første bud med et løfte: ’For at det kan gå dig godt og du må leve lang tid på jorden.’“ Ved at samarbejde med dine forældre viser du respekt for Jehova. Jesus Kristus var fuldkommen og kunne have ment at det lå under hans værdighed at adlyde sine ufuldkomne forældre. Men „han fortsatte med at underordne sig dem. . . . Og Jesus gjorde stadig fremskridt i visdom og legemlig vækst og i gunst hos Gud og mennesker.“ — Lukas 2:51, 52.
18, 19. (a) Hvad vil det sige at ære sine forældre? (b) Hvordan bliver hjemmet et sted hvor man henter nye kræfter?
18 Bør du ikke også ære dine forældre? At „ære“ andre betyder i denne sammenhæng at anerkende deres retmæssige myndighed. (Jævnfør Første Petersbrev 2:17.) I de fleste tilfælde er det rigtigt at ære sine forældre, selv hvis de er ikketroende eller sætter et dårligt eksempel. Du bør ære dine forældre endnu mere hvis de er eksemplariske kristne. Husk også at din far og mor ikke tugter og underviser dig for at sætte urimeligt snævre grænser for dig. De prøver blot at beskytte dig så du bevarer livet. — Ordsprogene 7:1, 2.
19 Ja, familieordningen er en kærlig ordning. Når ægtemænd, hustruer og børn alle følger Guds principper for familielivet, bliver hjemmet et fristed hvor man henter nye kræfter. Men der kan opstå problemer med kommunikationen og børneopdragelsen. Næste artikel kommer ind på hvordan man kan løse nogle af disse problemer.
Husker du?
◻ Hvilket eksempel for familier satte gudfrygtige mænd, hustruer og børn på Bibelens tid?
◻ Hvilket lys kastede kristendommen over ægtemandens rolle?
◻ Hvilken rolle bør hustruen spille i den kristne familie?
◻ Hvordan kan kristne børn og unge bidrage til familiens trivsel?
[Illustration på side 9]
„Intet i kristendommen forekom strengere og mere fremmedartet end dens syn på ægteskabet, sammenholdt med tidens moralske opløsning. . . . [Det] var epokegørende for menneskeheden“
[Illustration på side 10]
En kristen ægtemand opmuntrer sin hustru til at give udtryk for sine meninger, og han tager hensyn til dem