’Ved visdom vil vore dage blive mange’
HVEM vil benægte at visdom er en nødvendig forudsætning for at kunne løse livets problemer? Sand visdom er evnen til at bruge kundskab og forståelse på rette måde. Den er det modsatte af uforstand, dårskab og galskab. Bibelen opfordrer os derfor til at tilegne os visdom. (Ordsprogene 4:7) Det primære formål med at Ordsprogenes Bog i Bibelen blev skrevet, var at give visdom og tugt. Bogen indledes med ordene: „Ordsprog af Salomon, Davids søn, Israels konge, skrevet for at man kan lære visdom og tugt at kende.“ — Ordsprogene 1:1, 2.
Lad os koncentrere os om den sunde og pålidelige lære der findes i de første kapitler af denne bog. Som en kærlig far der tilskynder sin søn, opfordrer Salomon indtrængende sine læsere til at tage imod tugt og lytte opmærksomt til visdommen. (Kapitel 1 og 2) Han viser hvordan vi kan opdyrke et fortroligt forhold til Jehova, og hvordan vi kan vogte vores hjerte. (Kapitel 3 og 4) Salomon formaner os til at forblive moralsk rene. (Kapitel 5 og 6) Afsløringen af den fremgangsmåde en umoralsk person benytter sig af, er af stor værdi for os. (Kapitel 7) Og den personificerede visdoms indtrængende opfordring appellerer til os alle. (Kapitel 8) Før kong Salomon går i gang med de enkeltstående ordsprog i de senere kapitler, opsummerer han på en tilskyndende måde det stof han indtil nu har behandlet. — Kapitel 9.
’Kom, spis af mit brød og drik af min vin’
Konklusionen på denne første del af Ordsprogenes Bog er ikke et tørt resumé som blot i store træk gentager den vejledning der allerede er givet. Nej, den bliver fremholdt som en spændende og betagende illustration som motiverer læseren til at stræbe efter at opnå visdom.
Det niende kapitel i Ordsprogenes Bog begynder med ordene: „Den sande visdom har bygget sit hus; hun har hugget sine syv søjler ud.“ (Ordsprogene 9:1) Udtrykket „syv søjler“ er ifølge en forsker „betegnende for et palæ som er bygget om en gårdsplads på en sådan måde at de to parallelle sidefløje er understøttet af tre søjler, mens den tredje fløj, som vender facaden mod den åbne side der fungerer som indgang, er understøttet af en søjle i midten“. Under alle omstændigheder har visdommen bygget et solidt hus som kan modtage mange gæster.
Alt i huset er klar til fest. Der er både kød og vin. Visdommen har personligt været involveret i tilberedningen af måltidet og borddækningen. „Hun har holdt slagtning; hun har blandet sin vin, ja, dækket sit bord.“ (Ordsprogene 9:2) Det fremgår tydeligt at dette billedlige bord bugner af åndeligt oplysende føde der giver stof til eftertanke. — Esajas 55:1, 2.
Hvem bliver inviteret til den fest som den sande visdom har forberedt? „Hun har sendt sine piger ud så hun kan råbe på toppen af stadens højdedrag: ’Hvem der er uerfaren kan komme herhen.’ Til den der mangler et forstandigt hjerte har hun sagt: ’Kom, spis af mit brød og drik af den vin jeg har blandet. Forlad de uerfarne, så skal I leve; ja, gå lige frem ad forstandens vej.’“ — Ordsprogene 9:3-6.
Visdommen har sendt sine piger ud for at indbyde til fest. De er gået hen på torvene hvor de kan høres af så mange som muligt. Alle bliver inviteret — dem „der mangler et forstandigt hjerte“, dem der mangler forståelse, og de uerfarne. (Ordsprogene 9:4) De får stillet liv i udsigt. Visdommen i Guds ord, også den der findes i Ordsprogenes Bog, er stort set tilgængelig for alle mennesker. Som den sande visdoms sendebud er Jehovas Vidner travlt optaget af at opfordre folk overalt i verden til at studere Bibelen. At tage imod den kundskab der findes i Bibelen, kan føre til evigt liv. — Johannes 17:3.
Kristne må ydmygt tage imod visdommens tugt. Det gælder i særlig grad unge og dem som først lige er begyndt at lære Jehova at kende. Eftersom de kun har et begrænset kendskab til Jehovas veje, mangler de måske „et forstandigt hjerte“. Det betyder ikke at alle deres motiver er dårlige, men det tager tid og koster store anstrengelser at bringe sit hjerte i en tilstand som behager Jehova. Det kræver at man bringer sine tanker, ønsker, følelser og mål i harmoni med hvad Gud godkender. Det er livsvigtigt at ’hige som nyfødte spædbørn efter ordets uforfalskede mælk’. — 1 Peter 2:2.
I virkeligheden bør vi alle nå ud over „grundlærdommen“. Vi må opdyrke interesse for „Guds dybder“. (Hebræerne 5:12–6:1; 1 Korinther 2:10) Vi må tage til os af ’den faste føde som er for de modne’. „Den trofaste og kloge træl“, som Jesus Kristus fører direkte tilsyn med, sørger flittigt for at alle får åndelig mad i rette tid. (Mattæus 24:45-47) Vi bør tage for os af retterne ved visdommens bord ved ihærdigt at studere Guds ord og de bibelske publikationer som trælleskaren forsyner os med.
„Retled ikke en spotter“
At tage imod den lære visdommen fremholder, indbefatter at tage imod retledning og tugt. Men ikke alle bryder sig om denne facet af visdommen. Afslutningen af det første afsnit i Ordsprogenes Bog indeholder af den grund følgende advarsel: „Den der tugter en spotter henter sig vanære; og den der retleder en ugudelig — det er hans fejl. Retled ikke en spotter, for så vil han hade dig.“ — Ordsprogene 9:7, 8a.
En spotter opdyrker vrede og had mod den der prøver at hjælpe ham ind på den rette vej. Ugudelige mennesker mangler forståelse for værdien af tugt. Det er uklogt at fremholde de skønne sandheder i Guds ord for en der hader sandheden eller prøver at latterliggøre den. Da apostelen Paulus forkyndte i Antiochia, mødte han en gruppe jøder som ikke havde kærlighed til sandheden. De prøvede at inddrage ham i en diskussion ved at modsige ham på en bespottelig måde, men Paulus sagde blot: „Siden I skubber [Guds ord] fra jer og dømmer jer selv uværdige til evigt liv, se, så vender vi os til nationerne.“ — Apostelgerninger 13:45, 46.
I vores bestræbelser for at nå de oprigtige med den gode nyhed om Riget må vi passe på at vi ikke bliver involveret i debatter og diskussioner med spottere. Jesus Kristus gav sine disciple følgende vejledning: „Når I går ind i huset, så hils på beboerne; og hvis huset fortjener det, så lad den fred I ønsker det, komme over det; men hvis det ikke fortjener det, så lad jeres fred vende tilbage til jer. Hvor man ikke tager imod jer eller hører på jeres ord, dér skal I gå ud af det hus eller den by og ryste støvet af jeres fødder.“ — Mattæus 10:12-14.
Den vise vil reagere helt anderledes på tugt. Salomon siger: „Retled den vise, og han vil elske dig. Giv til den vise, og han vil blive visere.“ (Ordsprogene 9:8b, 9a) Den vise ved at „ingen tugt i øjeblikket [synes] at være til glæde, men til sorg; men bagefter skænker den dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed.“ (Hebræerne 12:11) Hvis vi kan opnå større visdom ved at tage imod en vejledning selv om den kan gøre ondt, hvorfor skulle vi så afvise den eller tage anstød?
„Giv til den vise, og han vil blive visere,“ fortsætter kongen. (Ordsprogene 9:9b) Ingen er så gamle eller så vise at de ikke kan lære mere. Det er en stor glæde at se at også nogle som er kommet højt op i årene, tager imod sandheden og indvier sig til Jehova. Lad os alle bestræbe os for at bevare villigheden til fortsat at lære mere og holde os åndsfriske.
„Du vil få tilføjet leveår“
Salomon understreger det vigtigste aspekt af det emne der her er til debat, ved at omtale den afgørende forudsætning for at opnå visdom. Han skriver: „Frygt for Jehova er visdommens begyndelse, og kundskab om den Allerhelligste er forstand.“ (Ordsprogene 9:10) Gudgiven visdom kan ikke opnås uden dyb ærefrygt for den sande Gud. Hvis man sidder inde med en mængde kundskab, men ikke frygter Jehova, vil man ikke kunne bruge denne kundskab på en måde der ærer Skaberen. Man kan endda drage forkerte konklusioner ud fra velkendte facts og derved komme til at tage sig tåbelig ud. Kundskab om Jehova, den Allerhelligste, er desuden en vigtig betingelse for at opnå forstand, en af visdommens bemærkelsesværdige facetter.
Hvad fører visdommen med sig? (Ordsprogene 8:12-21, 35) Israels konge siger: „Ved mig vil dine dage blive mange, og du vil få tilføjet leveår.“ (Ordsprogene 9:11) At omgås visdommen vil resultere i en række af dage og leveår. Ja, „visdommen holder sine ejermænd i live“. — Prædikeren 7:12.
Vi er selv ansvarlige for at gøre os de anstrengelser det kræver at opnå visdom. Salomon understreger denne kendsgerning med ordene: „Hvis du er vís, er du vís til dit eget bedste; og spotter du, må du selv bære det.“ (Ordsprogene 9:12) Den vises visdom er til gavn for ham selv, og spotteren er selv skyld i sine egne lidelser. Ja, vi høster hvad vi sår. Derfor er det så vigtigt at vi „giver agt på visdom“. — Ordsprogene 2:2.
„Tåbelighed er en højrøstet kvinde“
Som modsætning siger Salomon nu: „Tåbelighed er en højrøstet kvinde. Hun er tankeløsheden selv, og hun ved ikke noget som helst. Og hun sidder ved indgangen til sit hus, på en stol på stadens højdedrag, for at råbe til dem der går forbi på vejen, dem der går lige frem ad deres sti: ’Hvem der er uerfaren kan komme herhen.’“ — Ordsprogene 9:13-16a.
Tåbelighed bliver fremstillet som en højrøstet, hæmningsløs og dum kvinde. Også hun har bygget et hus. Og hun har selv påtaget sig opgaven med at råbe til dem der er uerfarne. De forbipasserende har altså et valg. Hvilken invitation vil de tage imod? Visdommens eller tåbelighedens?
„Stjålet vand er sødt“
Både visdommen og tåbeligheden inviterer tilhørerne til at „komme herhen“. Men det de tilbyder gæsterne, er ikke det samme. Visdommen inviterer til en fest med vin, kød og brød. Det som tåbeligheden byder på, minder os om en løsagtig kvindes adfærd. Salomon siger: „Den der mangler et forstandigt hjerte, ja, til ham har hun sagt: ’Stjålet vand er sødt, og brød der spises i det skjulte er dejligt.’“ — Ordsprogene 9:16b, 17.
„Tåbeligheden“ tilbyder „det stjålne vand“ i stedet for blandet vin. (Ordsprogene 9:13, 17, den danske autoriserede oversættelse) I Bibelen bliver det at nyde det seksuelle samvær med en elsket hustru sammenlignet med at drikke forfriskende vand. (Ordsprogene 5:15-17) Stjålet vand repræsenterer derfor umoralske seksuelle forhold som holdes skjult. Den slags vand kan se indbydende ud — bedre end vin — og fordi det er stjålet, kan det give én fornemmelsen af at man slipper godt fra noget. Grunden til at det brød der spises i det skjulte, ser mere lækkert ud end det brød og kød visdommen tilbyder, er netop at man får fat i det på en uhæderlig måde. At betragte det der er forbudt, og som må holdes skjult, som noget attraktivt, er tegn på dumhed.
Visdommens indbydelse indeholder et løfte om liv, hvorimod den tåbelige kvinde ikke gør opmærksom på konsekvenserne af at følge hendes veje. Men kong Salomon advarer: „Han ved ikke at dér er de livløse, at de som hun har indbudt, er dybest i Sheol.“ (Ordsprogene 9:18) „Tåbelighedens hus er ikke et hjem, det er et mausoleum,“ skriver en forsker. „Hvis man går derind, kommer man ikke ud derfra i live.“ At tillægge sig en umoralsk livsstil er ikke klogt; den er nemlig dødbringende.
Jesus Kristus sagde: „Gå ind ad den snævre port, for bred og rummelig er den vej der fører til undergangen, og det er mange der går ind ad den; men snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“ (Mattæus 7:13, 14) Lad os altid spise ved visdommens bord, så vi kan være blandt dem der følger den vej som fører til livet.
[Illustration på side 31]
Den vise tager imod retledning
[Illustration på side 31]
Vi har selv ansvaret for at tilegne os visdom