Den retfærdige bliver velsignet

„EN UNG mand har jeg været; og nu er jeg blevet gammel. Men aldrig har jeg set en retfærdig forladt eller hans afkom lede efter brød,“ sagde David i sin alderdom i en af sine salmer. (Salme 37:25) Jehova elsker de retfærdige og drager kærligt omsorg for dem. I sit ord opfordrer han sande tilbedere til at søge retfærdighed. — Zefanias 2:3.

At være retfærdig i bibelsk forstand vil sige at gøre det der er ret og rigtigt ifølge Guds norm. Det 10. kapitel i Ordsprogenes Bog opfordrer os til at gøre Guds vilje og peger på de åndelige velsignelser der bliver resultatet. Blandt disse velsignelser er en rigelig forsyning af nærende åndelig føde, et tilfredsstillende arbejde som ikke er forgæves, og et godt forhold til Gud og mennesker. Lad os derfor se nærmere på Ordsprogene 10:1-14.

Et godt motiv

Indledningen til kapitlet lader ingen i tvivl om hvem der har formuleret disse ordsprog. Overskriften lyder: „Ordsprog af Salomon.“ Den vise kong Salomon af Israel peger i det første vers på et godt motiv til at gøre det der er rigtigt, for han siger: „En vís søn fryder sin fader, men en tåbelig søn er sin moders sorg.“ — Ordsprogene 10:1.

Det er en stor sorg for forældrene når et af deres børn holder op med at tilbede den sande og levende Gud. Ordsproget nævner specielt moderens sorg, måske for at vise at hendes sorg er dybere end faderens. Sådan var det i hvert fald for Doris.a Hun fortæller: „Da vores søn på 21 år forlod sandheden, var det en stor sorg for min mand, Frank, og mig. Men især for mig var det en stor smerte. Nu, 12 år efter, er såret endnu ikke lægt.“

Børn har altså indflydelse på om en far skal føle glæde og en mor føle sorg. Måtte vi være i besiddelse af visdom og glæde vore forældre, og frem for alt vores himmelske Fader, Jehova.

’Den retfærdiges sjæl bliver mæt’

„Den ugudeliges værdier gavner intet,“ siger Salomon, „men retfærdighed udfrier fra døden.“ (Ordsprogene 10:2) For os der lever i den sidste del af endens tid, er det ord som har stor betydning. (Daniel 12:4) Den ugudelige verdens tilintetgørelse er meget nær. Ingen tilflugt som mennesker kunne udtænke og ty til — den være sig af materiel, økonomisk eller militær art — vil kunne yde nogen beskyttelse under den kommende „store trængsel“. (Åbenbaringen 7:9, 10, 13, 14) Som der siges andetsteds: „Det er de retskafne der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den.“ (Ordsprogene 2:21) I betragtning heraf skulle vi blive ved med „først at søge riget og [Guds] retfærdighed“. — Mattæus 6:33.

De som tjener Jehova, behøver imidlertid ikke at vente til den nye verden med at blive velsignet af ham. „Jehova vil ikke lade den retfærdiges sjæl sulte, men de ugudeliges begær støder han bort.“ (Ordsprogene 10:3) Gennem „den trofaste og kloge træl“ har Jehova sørget for rigeligt med åndelig føde. (Mattæus 24:45) Den retfærdige har derfor god grund til at „råbe af glæde af et veltilpas hjerte“. (Esajas 65:14) Kundskab er liflig for hans sjæl. Han har lyst til at søge efter åndelige skatte. Det har den ugudelige ikke.

’Den flittige bliver rig’

Den flittige bliver også velsignet på en anden måde. „Den der arbejder med ugidelig hånd lider savn, men den flittiges hånd gør rig. Den søn der handler med indsigt, er ham der samler om sommeren; den søn der handler skammeligt, er ham der snorksover i høsttiden.“ — Ordsprogene 10:4, 5.

Kong Salomons ord har især betydning for dem der arbejder med at høste. Det er ikke en tid til at sove. Da skal man være flittig og arbejde længe, for arbejdet haster.

Jesus sagde til sine disciple, ikke med tanke på indhøstningen af korn, men på indhøstningen af mennesker: „Høsten er stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre [Jehova Gud] om at sende arbejdere ud til sin høst.“ (Mattæus 9:35-38) I år 2000 overværede over 14 millioner højtiden til minde om Jesu død — det er over dobbelt så mange som der er Jehovas Vidner. Hvem vil benægte at ’markerne er hvide til høst’? (Johannes 4:35) De som er sande tilbedere, vil anmode høstens Herre om at sende flere arbejdere ud og vil selv arbejde flittigt på at gøre disciple i overensstemmelse med deres bøn. (Mattæus 28:19, 20) Og Jehova har rigeligt velsignet deres anstrengelser. I tjenesteåret 2000 blev over 280.000 døbt. De er også med til at undervise andre i Guds ord. Måtte vi alle have en fuld andel i at gøre disciple og således opnå den glæde og tilfredsstillelse det er at være med i høstarbejdet!

’Velsignelser for den retfærdiges hoved’

„Velsignelser er for den retfærdiges hoved,“ fortsætter Salomon, „men de ugudeliges mund dækker over vold.“ — Ordsprogene 10:6.

Den der af hjertet er retfærdig, vil på mange måder udadtil vise at han er retfærdig. Han taler venligt og opbyggende, er gavmild og gør noget for andre. De kan på deres side lide at være sammen med ham; de sætter pris på hans selskab og taler godt om ham — velsigner ham, så at sige.

Den ugudelige er derimod hadefuld og ondsindet og har inderst inde til hensigt at skade andre. Han taler måske søde ord, men de „dækker over vold“ som huses i hjertet og til sidst giver sig udslag i fysisk vold eller verbale angreb. (Mattæus 12:34, 35) Udtrykket kan også læses og oversættes: „Vold vil dække [det vil sige: lukke] de ugudeliges mund.“ (Ordsprogene 10:6, fodnote) Det betyder at den ugudelige vil møde det han selv har udsat andre for, nemlig fjendtlighed og det den fører til. Derved bliver munden lukket på ham, og han bliver bragt til tavshed. Hvordan kan et sådant menneske gøre sig håb om at blive velsignet af andre?

„Den retfærdiges minde velsignes, men de ugudeliges navn rådner op,“ siger kong Salomon. (Ordsprogene 10:7) Den retfærdige huskes med velvilje af andre, også af Jehova Gud. Jesus var tro til døden og arvede derfor „et navn der er ypperligere“ end englenes. (Hebræerne 1:3, 4) Trofaste mænd og kvinder fra før Kristi tid huskes i dag af sande kristne som eksempler der er værdige til efterfølgelse. (Hebræerne 12:1, 2) Hvor helt anderledes end de ugudeliges navn, der vækker afsky ligesom noget der er ved at gå i forrådnelse! Ja, „et navn er at foretrække frem for stor rigdom; yndest er bedre end sølv og guld“. (Ordsprogene 22:1) Måtte vi skabe os et godt navn hos Jehova og vore medmennesker!

’Den uangribelige vandrer trygt’

Modsætningen mellem den vise og den dåragtige stilles op i følgende ord af Salomon: „Den der har et víst hjerte tager imod påbud, men den der har dåragtige læber trædes ned.“ (Ordsprogene 10:8) Den der er vís, véd at „menneskets vej ikke står til ham selv“. (Jeremias 10:23) Han er klar over at det er nødvendigt med vejledning fra Gud, og han følger beredvilligt Guds bud. Det forstår den der har dåragtige læber, ikke. Hans ufornuftige og endeløse snak fører til hans undergang.

Den der er retfærdig, ejer en tryghed som den ugudelige ikke kender til. „Den der vandrer i uangribelighed vandrer trygt, men den der gør sine veje krogede bliver opdaget. Den der blinker med øjet volder smerte, og den der har dåragtige læber trædes ned.“ — Ordsprogene 10:9, 10.

Den der er uangribelig, er ærlig og pålidelig. Han nyder andres respekt og tillid. Han er værdsat fordi han er en god medarbejder, og han får ofte et større ansvar betroet. Hans omdømme som en der er ærlig og pålidelig, gør at han har arbejde selv når der er stor ledighed. Hans ærlighed og pålidelighed medfører desuden at der er en behagelig og fredelig atmosfære i hans hjem. (Salme 34:13, 14) Han føler sig tryg fordi der er et godt forhold mellem alle familiens medlemmer. Det er tydeligt at der er tryghed forbundet med at være uangribelig.

Det forholder sig anderledes med den der giver efter for uærlighed for selvisk vindings skyld. Den der ikke er ærlig, vil måske skjule sin uærlighed med sin tale eller sit kropssprog. (Ordsprogene 6:12-14) Når han i ond eller bedragerisk hensigt „blinker med øjet“, kan han blive årsag til mange kvaler hos dem der er ofre for hans bedrag. Men før eller senere vil han blive afsløret. Apostelen Paulus skrev: „Nogle menneskers synder er offentligt kendt og fører direkte til dom, men hos andre bliver de først kendt senere. På samme måde er også de gode gerninger offentligt kendt, og de som det forholder sig anderledes med, kan ikke holdes skjult.“ (1 Timoteus 5:24, 25) Uanset hvem det drejer sig om — en far, en mor, en ægtefælle, en ven eller en bekendt — vil uærlighed til sidst komme for dagens lys. Hvem vil stole på en der er kendt for at være uærlig?

’Hans mund er en livets kilde’

„Den retfærdiges mund er en livets kilde, men de ugudeliges mund dækker over vold,“ siger Salomon. (Ordsprogene 10:11) Ord kan være lægende eller sårende. De kan virke styrkende og opmuntrende, men de kan også være nedslående.

Om de følelser der ligger bag de talte ord, siger kong Salomon: „Had vækker splid, men kærlighed dækker over alle overtrædelser.“ (Ordsprogene 10:12) Had fører til stridigheder mellem mennesker. De der elsker Jehova, må udrydde hadet af deres sind. Hvordan gør de det? Ved at erstatte det med kærlighed. „Kærlighed dækker over en mængde synder.“ (1 Peter 4:8) Kærligheden „tåler alt“ eller „dækker alt“. (1 Korinther 13:7; Kingdom Interlinear) Har man en kærlighed som Guds, forventer man ikke fuldkommenhed af ufuldkomne mennesker. I stedet for at udbasunere andres fejl vil kærligheden få os til at overse dem, medmindre der er tale om meget alvorlige overtrædelser. Kærligheden får os også til at udholde en dårlig behandling i forkyndelsen, på arbejdspladsen eller i skolen.

Den vise kong Salomon fortsætter: „På den forstandiges læber finder man visdom, men kæppen er til ryggen på ham der mangler et forstandigt hjerte.“ (Ordsprogene 10:13) Den forstandiges visdom vil lede hans skridt. De opbyggende ord der kommer fra hans læber, hjælper andre til at vandre på retfærdighedens vej. Hverken han selv eller de der lytter til ham, har brug for tvang — det vil sige tugtens kæp — for at blive ledet i den rigtige retning.

’Gem på kundskab’

Hvad kan gøre vores mund til en sprudlende visdomskilde i stedet for en kilde hvorfra der kommer en stadig strøm af intetsigende snak? (Ordsprogene 18:4) Salomon svarer: „De vise gemmer på kundskab, men den dåragtiges mund er undergang nær.“ — Ordsprogene 10:14.

Den første betingelse er at vores sind er fyldt med kundskab fra Gud. Der findes kun ét sted hvor man får den kundskab. Apostelen Paulus skrev: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ (2 Timoteus 3:16, 17) Vi må grave i Guds ord som søgte vi efter en skjult skat, og gemme den i vores sind. Det er et spændende arbejde som er anstrengelserne værd.

Hvis vi skal tale med visdom, må kundskaben fra Gud nå ind til og gemmes i vores hjerte. Jesus sagde til sine tilhørere: „Et godt menneske kommer frem med noget godt fra sit hjertes gode forråd, men et ondt menneske kommer frem med noget ondt fra sit onde forråd; for af hjertets overflod taler munden.“ (Lukas 6:45) Vi må derfor opdyrke den gode vane at tænke over den kundskab vi tilegner os. Studium og eftertanke kræver naturligvis en indsats, men den er det værd. Den er åndeligt berigende. Der er ingen grund til at gå undergangen i møde fordi man taler tankeløst.

Ja, den der er vís, gør det der er rigtigt i Guds øjne, og har en god indflydelse på andre. Han får en stor forsyning af nærende åndelig føde og har rigeligt at gøre i Herrens gerning. (1 Korinther 15:58) Da han er uangribelig, vandrer han trygt og har Guds godkendelse. Den der er retfærdig, erfarer at han bliver velsignet. Lad os derfor søge retfærdighed ved at leve efter Guds norm for hvad der er rigtigt og forkert.

[Fodnote]

[Illustration på side 25]

Ærlighed fører til et lykkeligt familieliv

[Illustration på side 26]

„De vise gemmer på kundskab“