’Bliv Guds efterligner’ i din brug af magt

 1. Hvad sker der ofte med ufuldkomne mennesker når de får magt?

„ALDRIG man gives en magt, uden at fælder for foden er lagt.“ Med disse ord henleder en digter fra det 19. århundrede opmærksomheden på en snigende fare, nemlig magtmisbrug. Desværre har ufuldkomne mennesker en udpræget tendens til at misbruge deres magt. Ja, op gennem historien har „det ene menneske . . . udøvet myndighed over det andet til skade for det“. (Prædikeren 8:9) Magtudøvelse uden kærlighed har ført til utallige lidelser for menneskene.

 2, 3. (a) Hvad er bemærkelsesværdigt ved den måde Jehova bruger sin magt på? (b) Hvad kan menneskers magt indbefatte, og hvordan bør vi bruge denne magt?

² Er det da ikke bemærkelsesværdigt at Jehova Gud, som har ubegrænset magt, aldrig misbruger sin magt? Som vi har set i de foregående kapitler, bruger han altid sin magt og kraft i overensstemmelse med sine kærlige hensigter, hvad enten det er til at skabe, ødelægge, beskytte eller genoprette. Når vi tænker på hvordan han udøver sin magt, får vi lyst til at lære ham bedre at kende. Og det kan motivere os til at ’blive Guds efterlignere’ ved den måde vi bruger vores magt på. (Efeserne 5:1) Men hvilken magt har vi små mennesker?

³ Mennesket blev jo skabt „i Guds billede“ så det ligner ham. (1 Mosebog 1:26, 27) Vi har derfor også magt og kraft — i det mindste til en vis grad. Vi har evnen til at udrette noget, til at arbejde; vi har måske myndighed over andre; vi kan påvirke andre, især dem der holder af os; og vi har en vis fysisk styrke og visse materielle ressourcer. Om Jehova sagde salmisten: „Hos dig er livets kilde.“ (Salme 36:9) Gud er, direkte eller indirekte, ophav til en hvilken som helst berettiget magt vi måtte have. Vi ønsker derfor at bruge denne magt på en måde han kan godkende. Hvordan kan vi gøre det?

 4, 5. (a) Hvad må man have for at bruge sin magt på rette måde, og hvordan viser Guds eget eksempel dette? (b) Hvordan vil kærlighed hjælpe os til at bruge vores magt rigtigt?

⁴ Den rette brug af magt er forbundet med kærlighed. Det viser Guds eget eksempel. Tænk på Guds fire hovedegenskaber — magt, retfærdighed, visdom og kærlighed — som blev beskrevet i bogens første kapitel. Hvilken af dem er den mest fremherskende? Det er kærligheden. „Gud er kærlighed,“ siges der i Første Johannesbrev 4:8. Ja, Jehova er selve indbegrebet af kærlighed; denne egenskab præger alt hvad han gør. Eftersom han lader sig lede af kærlighed når han udøver sin magt, vil dette altid være til gavn for dem der elsker ham.

⁵ Kærlighed vil også hjælpe os til at bruge vores magt på rette måde. Bibelen siger jo at kærligheden er „venlig“, og at den ’ikke søger sine egne interesser’. (1 Korinther 13:4, 5) Kærlighed vil derfor afholde os fra at være hårde eller ufølsomme over for dem vi har en vis myndighed over. Vi vil i stedet behandle andre med værdighed og tage mere hensyn til deres følelser og behov end til vore egne. — Filipperne 2:3, 4.

 6, 7. (a) Hvad er gudsfrygt, og hvorfor vil denne egenskab hjælpe os til ikke at misbruge vores magt? (b) Hvilken sammenligning viser at frygten for at mishage Gud hører sammen med kærligheden til ham?

⁶ Kærligheden er nært forbundet med en anden egenskab der ligeledes kan hjælpe os til ikke at misbruge vores magt, nemlig gudsfrygt. Hvorfor er gudsfrygt af stor værdi? „Ved at frygte Jehova vender man sig fra ondt,“ siger Ordsprogene 16:6. Magtmisbrug er afgjort ondt, noget vi bør vende os fra. Gudsfrygt vil afholde os fra at behandle dem vi har myndighed over, på en dårlig måde. Hvorfor? Én ting er at vi véd at vi skal stå Gud til regnskab for hvordan vi behandler andre. (Nehemias 5:1-7, 15) Men gudsfrygt indebærer mere end det. De ord på Bibelens grundsprog der er oversat med „frygt“, indeholder ofte tanken om dyb ærbødighed og ærefrygt for Gud. Denne ærbødige ærefrygt indbefatter en sund frygt for at mishage Gud — ikke kun fordi vi frygter konsekvenserne, men fordi vi oprigtigt elsker ham. Bibelen forbinder altså gudsfrygt med kærlighed til Gud. — 5 Mosebog 10:12, 13.

⁷ Man kan sammenligne vort forhold til Gud med det gode forhold en lille dreng har til sin far. Drengen kan mærke at faderen elsker ham og virkelig er interesseret i ham. Men han er også klar over hvad faderen forventer af ham, og han ved at han vil blive irettesat hvis han ikke opfører sig ordentligt. Han lever ikke i en sygelig angst for at blive straffet. Tværtimod elsker han sin far højt, og vil gerne gøre det faderen synes om. Sådan er det også med vort forhold til vor himmelske Fader, Jehova, hvis vi har gudsfrygt. Fordi vi elsker ham, vil vi frygte for at gøre noget der kunne få ham til at føle sig „såret i sit hjerte“. (1 Mosebog 6:6) Vi ønsker netop at glæde ham. (Ordsprogene 27:11) Det er derfor vi gerne vil bruge vores magt på rette måde. Lad os se lidt nærmere på hvordan vi kan gøre det.

 8. (a) Hvilken myndighed har manden i familien, og hvordan skal han udøve den? (b) Hvordan kan manden vise sin kone ære?

⁸ Vi vil først se på forholdet i familien. „En mand er sin hustrus hoved,“ hedder det i Efeserbrevet 5:23. Hvordan skal manden udøve den myndighed han har fået af Gud? Bibelen siger at ægtemænd skal leve sammen med deres hustruer „i overensstemmelse med kundskab, idet [de] viser dem ære som det svagere kar“. (1 Peter 3:7) Det græske ord der gengives med „ære“, kan også betyde pris, respekt, gave og noget værdifuldt. (Apostelgerninger 28:10; 1 Peter 2:7) En mand der viser sin kone ære, vil aldrig skade hende fysisk; han vil heller ikke ydmyge hende eller tale nedsættende om hende og få hende til at føle at hun ikke er noget værd. Han vil derimod vise at han sætter pris på hende, og behandle hende med respekt. Ved det han siger og gør — både offentligt og privat — vil han vise at hun er værdifuld i hans øjne. (Ordsprogene 31:28) En sådan ægtemand vinder ikke alene sin kones kærlighed og respekt, men, hvad der er endnu vigtigere, han opnår Guds godkendelse.

 9. (a) Hvilken myndighed har hustruen fået i familien? (b) Hvad kan hjælpe hustruen til at bruge sine evner til at støtte sin mand, og hvad vil det resultere i?

⁹ Hustruen har også fået en vis myndighed i familien. Bibelen fortæller om gudfrygtige kvinder som, med tilbørlig respekt for ledelsens princip, tog initiativet til at påvirke deres mænd i en rigtig retning eller hjalp dem til at træffe den rette afgørelse. (1 Mosebog 21:9-12; 27:46–28:2) En kone kan være hurtigere i opfattelsen end sin mand, eller hun kan have nogle evner som han ikke har. Men hun skal alligevel have „dyb respekt“ for sin mand og ’underordne sig ham som under Herren’. (Efeserne 5:22, 33) Ønsket om at behage Gud vil hjælpe hende til at bruge sine evner til at støtte sin mand frem for at nedgøre ham eller prøve at dominere ham. En sådan kvinde „der ejer sand visdom“, samarbejder med sin mand for at opbygge familien. Derved vil hun også bevare freden med Gud. — Ordsprogene 14:1.

10. (a) Hvilken myndighed har Gud givet forældre? (b) Hvad betyder ordet „tugt“, og hvordan skal tugten gives? (Se også fodnoten.)

¹⁰ Forældre har ligeledes fået overdraget myndighed af Gud. Bibelen giver denne påmindelse: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Ordet „tugt“ i Bibelen kan betyde opdragelse, oplæring, vejledning. (Ordsprogene 4:1, 2) Det har børn brug for; de har det bedst når der sættes grænser for dem, og når de har klare retningslinjer at holde sig til. Bibelen forbinder en sådan tugt, eller vejledning, med kærlighed. (Ordsprogene 3:11, 12) Det bibelske udtryk „tugtens kæp“ („en tugtende stok“, den danske autoriserede oversættelse) giver ikke rum for misbrug — hverken følelsesmæssigt eller fysisk.a (Ordsprogene 22:15) Streng og hård tugt uden kærlighed er misbrug af forældremyndigheden og kan skade et barn følelsesmæssigt. (Kolossenserne 3:21) På den anden side kan en passende tugt vise børnene at deres forældre elsker dem og er interesserede i at det går dem godt.

11. Hvordan kan børn bruge deres magt og kraft på rette måde?

¹¹ Hvad så med børnene? Hvilken magt og kraft har de, og hvordan kan de bruge den på rette måde? „Unge mænds hæder er deres styrke,“ siger Ordsprogene 20:29. Den bedste måde unge kan bruge deres kræfter på, er ved at tjene deres „store Skaber“. (Prædikeren 12:1) De bør huske at det de gør, berører deres forældres følelser. (Ordsprogene 23:24, 25) Når børn adlyder deres gudfrygtige forældre og gør det der er rigtigt, glæder det forældrenes hjerte. (Efeserne 6:1) En sådan opførsel glæder desuden Jehova. — Kolossenserne 3:20.

12, 13. (a) Hvilket syn skulle ældste have på deres myndighed i menigheden? (b) Forklar ved hjælp af en illustration hvorfor ældste skal behandle hjorden skånsomt.

¹² Jehova har sørget for tilsynsmænd til at føre an i den kristne menighed. (Hebræerne 13:17) Disse kvalificerede mænd skal bruge den myndighed de har fået af Gud, til at yde den nødvendige hjælp og bidrage til hjordens åndelige trivsel. Giver det dem ret til at spille herrer over deres trosfæller? Nej! De ældste må have en ligevægtig og ydmyg indstilling til deres opgave i menigheden. (1 Peter 5:2, 3) Bibelen formaner tilsynsmænd: ’Vogt Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen søn.’ (Apostelgerninger 20:28) Det er en vægtig grund til at de må behandle hver enkelt i menigheden på en kærlig måde.

¹³ Det kan illustreres på denne måde: En nær ven beder dig om at passe på noget som er meget dyrebart for ham. Du ved at det er noget han har betalt meget for. Ville du da ikke behandle det med stor varsomhed og passe godt på det? Gud har også betroet de ældste at passe på noget der er meget dyrebart for ham: menigheden, hvis medlemmer bliver sammenlignet med får. (Johannes 21:16, 17) Jehova har stor kærlighed til sine får — så stor en kærlighed at han har købt dem med det dyrebare blod af sin enestefødte søn, Jesus Kristus. Jehova kunne ikke have betalt nogen højere pris for sine får. Ydmyge ældste vil altid have dette i tanke og behandle Jehovas får i overensstemmelse hermed.

14. Hvilken magt har tungen?

¹⁴ „Død og liv er i tungens magt,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 18:21, Buhl) Tungen kan forvolde stor skade. Hvem af os har ikke følt os ramt af en tankeløs eller nedsættende bemærkning? Men tungen har også magt til at læge. „De vises tunge læger,“ siger Ordsprogene 12:18. Ja, positive, opbyggende ord kan virke som lindrende og helbredende balsam for hjertet. Lad os tage nogle eksempler.

15, 16. Hvordan kan vi bruge tungen til at opmuntre andre?

¹⁵ „Trøst de modfaldne sjæle,“ lyder opfordringen i Første Thessalonikerbrev 5:14. Også trofaste tjenere for Jehova kan til tider blive modfaldne eller deprimerede. Hvordan kan vi hjælpe nogle der er i den situation? Ved at give specifik og oprigtig ros der kan hjælpe dem til at se at de er værdifulde i Jehovas øjne. Drøft skriftsteder med dem der viser at Jehova elsker dem der har et „sønderbrudt hjerte“ og er „knust i ånden“, og at han har omsorg for dem. (Salme 34:18) Når vi bruger tungens magt til at trøste andre, viser vi at vi efterligner vor medfølende Gud, „som trøster de deprimerede“. — 2 Korinther 7:6, New American Standard Bible.

¹⁶ Vi kan også bruge tungens magt til at give andre en tiltrængt opmuntring. Er der en trosfælle der har mistet en af sine kære? Det kan være til stor trøst for den sørgende hvis vi viser omsorg og giver udtryk for vores medfølelse. Er der en ældre broder eller søster der føler sig overflødig? En betænksom bemærkning kan forsikre de ældre om at de er højt værdsat. Kender vi nogen der lider af en kronisk sygdom? Nogle venlige ord i telefonen eller under et besøg kan gøre meget til at bedre humøret hos den syge. Det glæder Skaberen når vi opbygger andre med vores tale. — Efeserne 4:29.

17. På hvilken vigtig måde kan vi bruge tungen til gavn for andre, og hvorfor bør vi gøre det?

¹⁷ Vi kan ikke bruge tungen på en vigtigere måde end til at fortælle andre den gode nyhed om Guds rige. „Forhold ikke nogen en godhed som tilkommer dem, når det er i din hånds magt at gøre noget,“ siger Ordsprogene 3:27. Vi skylder andre at fortælle dem den livreddende gode nyhed som Jehova så gavmildt har givet os. Det ville ikke være rigtigt af os at holde dette vigtige budskab for os selv. (1 Korinther 9:16, 22) Men i hvilken udstrækning forventer Jehova at vi er med i dette arbejde?

18. Hvad forventer Jehova af os?

¹⁸ Vores kærlighed til Jehova motiverer os til at gøre vort yderste i den kristne tjeneste. Hvad forventer Jehova af os i den forbindelse? Uanset hvilken situation vi befinder os i, forventer han at vi alle følger opfordringen: „Hvad I end gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker.“ (Kolossenserne 3:23) Da Jesus blev spurgt om hvad der var det største bud, svarede han: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.“ (Markus 12:30) Ja, Jehova forventer at vi hver især elsker og tjener ham af hele vores sjæl.

19, 20. (a) Hvorfor nævnes hjerte, sind og styrke særskilt i Markus 12:30 når alt dette er indbefattet i sjælen? (b) Hvad vil det sige at tjene Jehova af hele sin sjæl?

¹⁹ Hvad vil det sige at tjene Gud af hele sin sjæl? Ordet „sjæl“ sigter til hele mennesket, med alle dets fysiske og mentale evner. Vores sjæl omfatter altså vores hjerte, sind og styrke. Men hvorfor nævnes hjerte, sind og styrke da særskilt i Markus 12:30, når alt dette er indbefattet i sjælen? Det kan forklares ved hjælp af en illustration. På Bibelens tid kunne et menneske sælge sig selv (sin sjæl) til trældom. Men det er ikke sikkert at trællen tjente sin herre helhjertet, at han brugte hele sin styrke eller alle sine mentale evner til gavn for herrens interesser. (Kolossenserne 3:22) Jesus nævnte åbenbart disse andre ting for at understrege at vi ikke må holde noget tilbage i tjenesten for Gud. At tjene Gud ’af hele vor sjæl’ vil sige at vi giver af os selv og bruger så meget vi kan af vores styrke og energi i tjenesten for ham.

²⁰ Betyder det at vi alle skal bruge lige meget tid og lige mange kræfter i tjenesten? Det kan ikke være tilfældet, for vi har ikke alle de samme muligheder og evner. En der er ung, som har et godt helbred og er fysisk stærk, kan måske bruge mere tid i forkyndelsen end en der er kommet op i årene og ikke længere har så mange kræfter. En der er ugift og ikke har familieforpligtelser, kan måske gøre mere end en der har en familie at sørge for. Hvis vi har kræfterne og har mulighed for at gøre meget i tjenesten, er der virkelig grund til at være taknemmelig. Vi må naturligvis aldrig have en kritisk indstilling til andres indsats i tjenesten idet vi sammenligner deres tjeneste med det vi selv udretter. (Romerne 14:10-12) Lad os hellere bruge vore kræfter på at opmuntre andre.

21. Hvad er den bedste og vigtigste måde at bruge vore kræfter på?

²¹ Jehova har givet os et fuldkomment eksempel ved at vise os hvordan han bruger sin magt på rette måde. Vi må efterligne ham så godt vi kan i vores ufuldkommenhed. Når vi har en vis myndighed over nogen, må vi derfor udøve den på en måde der tager hensyn til deres værdighed. Vi må desuden være helhjertet med i det livreddende forkyndelsesarbejde som Jehova har betroet os. (Romerne 10:13, 14) Husk at vi glæder Jehova når vi tjener ham af hele vor sjæl og giver ham det bedste vi har. Får vi ikke lyst til at gøre alt hvad vi kan i tjenesten for så forstående og kærlig en Gud? Der findes ikke nogen bedre eller vigtigere måde at bruge vore kræfter på.