Vogt din mund!

SKARP og ødelæggende som et krigsvåben. Sød som honning og lindrende som balsam. Livgivende men også dødbringende. — Sådan beskriver Bibelen den virkning et menneskes tale kan have. — Ordsprogene 12:18; 16:24; 18:21.

Det er derfor intet under at Salomon sagde: „Den der vogter sin mund bevarer sin sjæl. Den der lukker læberne vidt op — for ham er der undergang.“ (Ordsprogene 13:3) Et ødelagt omdømme, sårede følelser, spændte forhold, ja endog legemsbeskadigelse, kan alt sammen blive et resultat af tåbelig tale. Nu hører du sikkert til dem der ønsker at ’bevare deres sjæl’. Hvordan kan man da lære at vogte sin mund og derved undgå at lide undergang?

„Med mange ord . . .“

Ganske enkelt ved ikke at tale for meget! Måske har du oplevet at være sammen med et menneske, en mand eller en kvinde, der lader til at have noget at sige om enhver sag. Det kan virke ret irriterende! „Tåbers mund lader dårskab vælde frem,“ og „tåben bruger mange ord,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 15:2; Prædikeren 10:14) Det betyder selvfølgelig ikke at enhver snakkesalig person er en tåbe og at alle fåmælte er vise. Men det er farligt at tale uafbrudt. Ordsprogene 10:19 udtrykker det på denne måde: „Med mange ord undgås ikke overtrædelse, men den der tøjler sine læber handler med indsigt.“

Tænk før du taler

En anden måde at vogte sin mund på, er at tænke før man taler. Hvis man ikke betænker hvad man siger, kan det både skade den der taler og den der lytter. Den inspirerede skribent erklærer: „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug.“ — Ordsprogene 12:18.

Jakobs brev viser hvor skadelig tankeløs tale kan være: „Se! Hvor lille en ild der skal til for at tænde en stor skov i brand! Og tungen er en ild. Tungen er gjort til en verden af uretfærdighed blandt vore lemmer, for den pletter hele legemet og sætter det livets hjul der blev til ved vor fødsel, i flammer, og er selv sat i flammer af Gehenna.“ — Jakob 3:5, 6.

Ordet Gehenna stammer fra navnet på Hinnoms dal, der var beliggende syd og sydvest for Jerusalem. I perioder i Israels historie brændte der her en vedvarende ild som skulle fortære byens affald, hvilket gjorde Gehenna til et passende symbol på fuldstændig ødelæggelse. Men hvordan kan en utøjlet tunge ’sættes i flammer af Gehenna’? Jo, et menneske der taler løgn, fremmer gudvanærende læresætninger eller på anden måde misbruger tungen, kan forårsage at både han selv og andre mister Guds gunst. Med hvilket resultat? Evig udslettelse! For eksempel sagde Jesus Kristus til farisæerne: „Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I rejser over havet og det tørre land for at gøre en enkelt til proselyt, og når han bliver det, gør I ham til et emne for Gehenna, dobbelt så slem som I selv.“ — Mattæus 23:15.

Bibelen giver os derfor dette praktiske råd: „Den retfærdiges hjerte grunder over hvordan det skal svare.“ (Ordsprogene 15:28) Hvor langt bedre er det ikke at tænke over hvad man vil sige i stedet for at buse ud med noget som måske kan volde skade!

„Et ord i rette tid“

Endnu en måde at vogte sin mund på er at tale på det rigtige tidspunkt. Salomon iagttog følgende: „Til alt er der en fastsat tid . . . en tid til at tie og en tid til at tale.“ (Prædikeren 3:1, 7) Når ens ægtefælle lader til at være træt efter en lang dag med verdsligt arbejde eller med de huslige pligter, er det måske ikke netop det bedste tidspunkt at bebyrde ham eller hende med mindre væsentlige problemer eller spørgsmål. Måske er dette „en tid til at tie“.

På den anden side er der også „en tid til at tale“. Vi læser i Ordsprogene 15:23: „Hvor er det godt med et ord i rette tid!“ Kender du nogen der er tynget af problemer eller bekymringer? Ville et opmuntrende ord på et passende tidspunkt ikke lige netop være det vedkommende behøver?

Jesus Kristus undlod aldrig at gribe lejligheden til at opmuntre andre. Engang sagde han til sine disciple: „Kom I nu selv med til et øde sted hvor I kan være for jer selv og hvile jer lidt.“ Beretningen fortsætter: „Så tog de af sted i båden til et øde sted for at være sig selv. Men folk så dem tage bort og mange fik det at vide, og til fods strømmede de til fra alle byerne og kom før dem.“ Set ud fra folkeskarens synspunkt lod dette bestemt til at være det rette tidspunkt til et trøstende ord! Men set ud fra Jesu og hans disciples synspunkt var tidspunktet måske knap så velvalgt. „Da han kom ud af båden så han en stor skare mennesker, og han fik inderligt ondt af dem, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at lære dem mange ting.“ (Markus 6:31-34) Ja, Jesus vogtede sin mund. Han vidste hvornår han skulle tale og hvornår han skulle tie. — Jævnfør Mattæus 26:63; 27:12-14.

Du kan også lære at vogte din mund. Gør en bevidst indsats for at undgå at tale for meget. Undgå tankeløs tale der kan skade dit eget eller andres omdømme. Og vær opmærksom på muligheder for at opmuntre andre med „et ord i rette tid“. Gør du det vil det hjælpe dig til at ’bevare din sjæl’. — Ordsprogene 13:3.

[Illustration på side 23]

Er du tilbøjelig til at afbryde når andre taler eller at give dit besyv med om ethvert emne?