Gudsfrygt — er „tugt til visdom“

DEN sande visdom, der personificeres som en kvinde, har tilrettelagt en stor fest. „Hun har sendt sine piger ud så hun kan råbe på toppen af stadens højdedrag: ’Hvem der er uerfaren kan komme herhen.’ Til den der mangler et forstandigt hjerte har hun sagt: ’Kom, spis af mit brød og drik af den vin jeg har blandet. Forlad de uerfarne, så skal I leve; ja, gå lige frem ad forstandens vej.’“ — Ordsprogene 9:1-6.

Det har ingen negative følger at tage for sig af retterne ved visdommens bord. Det vil udelukkende være gavnligt at lytte til og lade sig tugte af de inspirerede ordsprog som indeholder vise råd fra Gud. Visdomsordene i Ordsprogene 15:16-33 er ingen undtagelse.a Når vi følger rådene i disse fyndord, vil vi lære at være tilfredse med lidt, gøre fremskridt, være flittige og glæde os over livet. Det kan også hjælpe os til at træffe fornuftige afgørelser og til at blive på vejen til livet.

Når lidt er bedre end meget

„Det er bedre at have en lille smule, i frygt for Jehova, end at have et rigeligt forråd, og samtidig forvirring,“ siger kong Salomon. (Ordsprogene 15:16) Det ville være tåbeligt at tilsidesætte Skaberen og gå op i at samle sig ejendele. Sådan en tilværelse er fyldt med udmattende stræben og mange bekymringer. Hvor ærgerligt hvis man som gammel måtte indse at hele ens liv har været tomt og meningsløst! Det er afgjort uforstandigt at ophobe en mængde besiddelser der fører „forvirring“ med sig. Vi gør langt klogere i at lære tilfredshedens hemmelighed at kende og leve i harmoni med den! Sand tilfredshed kommer ikke af ejendele, men af at frygte Jehova og have et nært forhold til ham. — 1 Timoteus 6:6-8.

Salomon betoner at et godt forhold til andre har større værdi end materiel overflod: „Det er bedre at få en grøntsagsret hvor der er kærlighed, end fedet okse sammen med had.“ (Ordsprogene 15:17) Ja, en kærlig stemning i hjemmet er mere værd end udsøgt mad i rigelig mængde. Eneforsørgere har måske ikke råd til så meget, og i nogle lande må de fleste nøjes med de basale fødemidler. Alligevel trives familien hvis der findes kærlighed og hengivenhed.

Selv i familier hvor atmosfæren til daglig er kærlig, kan der komme en kurre på tråden hvis en siger eller gør noget ubetænksomt. Hvordan skal man reagere hvis man føler sig stødt? Ordsprogene 15:18 siger: „En forbitret mand ypper kiv, men den der er sen til vrede bilægger strid.“ Hvis man ikke svarer vredt, men mildt, fremmer man freden og fordrageligheden. Dette ordsprog har lige så stor gyldighed i andre sammenhænge, blandt andet i menigheden og i forkyndelsen.

Når ’vejen er banet’

Det næste ordsprog fremhæver modsætningen mellem den der har tilsidesat visdommen, og den der har lyttet. Den vise konge siger: „Den dovnes vej er som en tornehæk, men de retskafnes sti er en banet vej.“ — Ordsprogene 15:19.

En tornehæk er en effektiv spærring på en vej. Den dovne forestiller sig alle tænkelige hindringer og bruger dem som påskud for ikke at tage fat. De retskafne lader sig derimod ikke gå på af uvæsentlige hindringer. De arbejder flittigt og koncentreret og forebygger derfor en mængde tornelignende problemer som forsømmelighed kunne medføre. For dem at se er vejen „banet“, så de giver sig i kast med arbejdet og glæder sig over at se det skride frem.

Sådan forholder det sig også når man skal skaffe sig nøjagtig kundskab og gøre fremskridt til modenhed. Det kræver en indsats. Nogle forsømmer at undersøge Bibelen og undskylder sig med at de ikke har nogen uddannelse eller ikke læser eller husker så godt. Men man gør klogt i ikke at se det som en hindring på vejen til kundskab. Selv med begrænsede færdigheder kan man sætte ind på at lære at læse bedre og forstå stoffet, eventuelt ved hjælp af ordbøger. Med en positiv holdning er vejen til kundskab og åndelige fremskridt banet.

Når ’en fader fryder sig’

„En vís søn fryder sin fader, men et tåbeligt menneske foragter sin moder,“ siger Israels konge. (Ordsprogene 15:20) Glæder forældre sig ikke når deres børn handler forstandigt? Det kræver imidlertid at forældrene oplærer og kærligt tugter dem. (Ordsprogene 22:6) En vís søn er til ubeskrivelig glæde for sine forældre, hvorimod den tåbelige kan være til grænseløs sorg for dem.

Den vise konge omtaler også fryd i en helt anden sammenhæng: „Dårskab er en fryd for den der mangler et forstandigt hjerte, men en mand der har dømmekraft går lige frem.“ (Ordsprogene 15:21) De der mangler et forstandigt hjerte, fryder sig ved dåragtig munterhed der ikke giver nogen ægte tilfredshed og lykke. Men den der har dømmekraft, forstår hvor tåbeligt det er at være ’ven af sanselige nydelser snarere end ven af Gud’. (2 Timoteus 3:1, 4) Fordi han lever efter Guds principper, kan han forblive retskaffen og gå lige frem.

Når ’planer lykkes’

Også på andre områder af livet er det gavnligt at følge Guds principper og retningslinjer. Ordsprogene 15:22 siger: „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd, men når der er mange rådgivere gennemføres de.“

„Fortroligt samråd“ er privat og åbenhjertig kommunikation mellem enkeltpersoner. Det hebraiske ord der her er oversat med „fortroligt samråd“, er i Salme 89:7 gengivet med ’fortrolig kreds’. At holde „fortroligt samråd“ er ikke at snakke om løst og fast, men at udveksle dybe tanker og give udtryk for ægte følelser i fortrolighed. Det fremmer freden og enheden når ægtefæller såvel som forældre og børn taler frit og fortroligt med hinanden. Manglende kommunikation kan derimod fremkalde frustrationer og problemer i familien.

Når vi skal træffe vidtrækkende afgørelser, gør vi klogt i at huske at det går godt „når der er mange rådgivere“. Ville det for eksempel ikke være forstandigt at konsultere to eller flere sagkyndige når man skal vælge lægebehandling, især i tilfælde af alvorlig sygdom?

Værdien af mange rådgivere kan ikke understreges kraftigt nok i forbindelse med at man varetager et åndeligt ansvar. Når ældste rådslår indbyrdes og drager nytte af deres kollektive erfaring og visdom, ’lykkes planer’. Og nyudnævnte tilsynsmænd bør ikke tøve med at søge råd hos ældre og mere erfarne ældste, især ikke hvis det drejer sig om et vanskeligt anliggende.

Når man „fryder sig over sin munds svar“

Hvad godt kan der komme ud af at man taler indsigtsfuldt? „En mand fryder sig over sin munds svar,“ siger Israels konge, „og hvor er det godt med et ord i rette tid!“ (Ordsprogene 15:23) Fryder vi os ikke når der kommer noget godt ud af at andre følger vores svar eller råd? Men hvis vores vejledning skal virke godt, må den opfylde to krav.

For det første skal den være solidt funderet på Guds ord, Bibelen. (Salme 119:105; 2 Timoteus 3:16, 17) For det andet skal den fremsættes „i rette tid“. Selv nok så sande ord kan gøre skade hvis de bliver sagt på det forkerte tidspunkt. For eksempel er det hverken klogt eller gavnligt at give en anden et råd før han har talt ud. Det er vigtigt at vi er ’hurtige til at høre og langsomme til at tale’. — Jakob 1:19.

„Livets sti går opad“

Ordsprogene 15:24 siger: „Livets sti går opad for den der har indsigt, så han undgår Sheol nedentil.“ Den der handler indsigtsfuldt, befinder sig på den sti der fører bort fra Sheol, menneskehedens fælles grav. Han holder sig fra det der skader, for eksempel løse seksuelle forbindelser og misbrug af narkotika og alkohol. På den måde mindsker han risikoen for at dø for tidligt. Hans sti fører til livet.

Som modsætning omtales den der mangler indsigt: „Jehova river de hovmodiges hus ned, men han lader enkens markskel stå fast. Den ondes planer er en vederstyggelighed for Jehova, men liflige ord er rene. Den der skaffer sig uærlig vinding styrter sit hus i ulykke, men den der hader gaver [bestikkelse] bliver i live.“ — Ordsprogene 15:25-27.

Israels konge viser hvordan vi kan undgå en almindelig faldgrube: „Den retfærdiges hjerte grunder over hvordan det skal svare, men de ugudeliges mund lader onde ting vælde frem.“ (Ordsprogene 15:28) Det er forstandige ord. Tankeløse og tåbelige svar der bare vælder ud af munden, fører sjældent til noget godt. Når vi tager alle relevante faktorer i betragtning, deriblandt andres omstændigheder og deres følelser og meninger, er det mindre sandsynligt at vi kommer til at sige noget som vi senere fortryder.

Hvad godt kommer der ud af at frygte Gud og tage imod hans tugt? Vismanden svarer: „Jehova er langt fra de ugudelige, men han hører de retfærdiges bøn.“ (Ordsprogene 15:29) Den sande Gud står ikke de ugudelige nær. Bibelen siger: „Den der vender sit øre bort og ikke vil høre på loven — endog hans bøn er en vederstyggelighed.“ (Ordsprogene 28:9) Men de der frygter Gud og søger at gøre det der er ret i hans øjne, kan frimodigt nærme sig ham i fuld forvisning om at han vil bønhøre dem.

Hvad der ’fryder hjertet’

Salomon nævner nu en tankevækkende parallel: „Øjnenes lys fryder hjertet; et godt budskab giver fedme til knoglerne.“ (Ordsprogene 15:30) Knoglernes „fedme“ hentyder til at de er marvfulde. Det er noget der giver livskraft og fryder hjertet. Og hjertets glæde ses ved at øjnene lyser, eller funkler. Sådan virker et godt budskab.

Glæder vi os ikke når vi hører om hvordan tilbedelsen af Jehova går fremad i hele verden? Når vi hører om alt det der udrettes for at forkynde og gøre disciple, får vi lyst til selv at være mere med. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Beretninger om nogle der gør Jehova til deres Gud og begynder at tilbede ham i sandhed, fylder vort hjerte med glæde. Ved tanken om hvor stor virkning „et godt budskab fra et fjernt land“ har, forstår vi også hvor vigtigt det er at vi samvittighedsfuldt rapporterer vores tjeneste nøjagtigt. — Ordsprogene 25:25.

„Ydmyghed går forud for ære“

Den vise konge understreger værdien af at vi tager imod tugt i dens forskellige former: „Det øre som hører på retledning der fører til liv, holder gerne til blandt vise. Den der skyr tugt lader hånt om sin sjæl, men den der hører på retledning erhverver sig et forstandigt hjerte.“ (Ordsprogene 15:31, 32) Retledning, eller tugt, påvirker hjertets indstilling så man får forstand. Den ’dårskab der er knyttet til drengens hjerte’, må afhjælpes ved forældrenes kærlige tugt. (Ordsprogene 22:15) Den der hører på tugt, opnår også et forstandigt hjerte der rummer gode motiver. At ’sky tugt’ er derimod at afvise livet.

Ja, det gavner os når vi værdsætter visdommens tugt og ydmygt tager imod den. Vi opnår tilfredshed og fryd, vi gør fremskridt, og vores planer lykkes. Tilmed får vi ære og liv. Som Ordsprogene 15:33 konkluderer: „Frygt for Jehova er tugt til visdom, og ydmyghed går forud for ære.“

[Fodnote]

[Illustration på side 17]

En kærlig stemning i hjemmet er mere værd end udsøgt mad i rigelig mængde

[Illustration på side 18]

Med en positiv indstilling kan vi sætte os ud over eventuelle begrænsninger og skaffe os kundskab

[Illustration på side 19]

„Fortroligt samråd“ er at udveksle dybe tanker og give udtryk for ægte følelser

[Illustration på side 20]

Ved du hvad det vil sige at „et godt budskab giver fedme til knoglerne“?