„Visdom er en beskyttelse“

„AT SKAFFE sig visdom er langt bedre end guld, og at skaffe sig forstand er at foretrække frem for sølv,“ siges der i Ordsprogene 16:16. Hvorfor er det så værdifuldt at have visdom? Fordi „visdom er en beskyttelse som penge er en beskyttelse, men fordelen ved kundskab er at visdommen holder sine ejermænd i live“. (Prædikeren 7:12) Men hvordan holder visdommen sine ejermænd i live?

Hvis vi tilegner os visdom fra Gud, det vil sige nøjagtig kundskab om hans ord, Bibelen, og handler efter den, vil det hjælpe os til at vandre på den vej Jehova godkender. (Ordsprogene 2:10-12) Kong Salomon af Israel sagde: „De retskafnes vej er at holde sig fra ondt. Den der værner om sin adfærd bevarer sin sjæl.“ (Ordsprogene 16:17) Ja, de der ejer visdom, beskyttes mod den onde vej, og det holder dem i live! De koncise, vise ord i Ordsprogene 16:16-33 viser den positive virkning visdommen fra Gud kan have på vores personlighed, tale og handlinger.a

Vi må „have en ydmyg ånd“

Ifølge Bibelen siger den personificerede visdom: „Jeg hader hovmod og stolthed.“ (Ordsprogene 8:13) Stolthed og visdom er diametrale modsætninger. Vi må handle med visdom og vogte os for ikke at udvikle en hovmodig eller arrogant indstilling. Især må vi være på vagt hvis vi har haft fremgang på en eller anden måde eller har fået en mere ansvarsfuld stilling i den kristne menighed.

„Stolthed går forud for fald, og en hovmodig ånd forud for snublen,“ lyder advarselen i Ordsprogene 16:18. Tænk på det største „fald“ i universet — da en fuldkommen søn af Gud gjorde sig selv til Satan Djævelen. (1 Mosebog 3:1-5; Åbenbaringen 12:9) Satan havde en hovmodig ånd inden sit fald. Det fremgår af begrundelsen for ikke at lade en nyomvendt blive udnævnt som tilsynsmand i den kristne menighed. Begrundelsen lyder: „For at han ikke skal blive opblæst og falde ind under den dom der er fældet over Djævelen.“ (1 Timoteus 3:1, 2, 6) Hvor er det vigtigt at vi ikke på nogen måde opmuntrer andre til stolthed eller selv udvikler en sådan stolthed.

„Det er bedre at have en ydmyg ånd sammen med sagtmodige end at dele bytte med de stolte,“ står der i Ordsprogene 16:19. Hvor fornuftigt dette råd er, ses af det der skete med kong Nebukadnezar af Babylon. I stolthed lod han en kæmpemæssig billedstøtte — måske i skikkelse af ham selv — opstille på Durasletten. Statuen har muligvis stået på en meget høj sokkel så den i alt var 27 meter høj. (Daniel 3:1) Dette kolossale monument var tænkt som et imponerende symbol på Nebukadnezars rige. Høje, prangende bygningsværker — som denne statue eller obelisker, tårne og skyskrabere — vækker måske beundring hos mennesker, men de imponerer ikke Gud. Salmisten sang: „Jehova er ophøjet, og dog ser han den ydmyge; den hovmodige, derimod, kender han kun på afstand.“ (Salme 138:6) I virkeligheden er „det der er højt blandt mennesker, . . . en afskyelighed i Guds øjne“. (Lukas 16:15) Ja, det er meget bedre at ’holde sig til det beskedne’ end at ’tænke hovmodigt’. — Romerne 12:16.

Tal med „indsigt“ og „overtalelsesevne“

Hvordan vil det at erhverve sig visdom påvirke ens tale? Den vise konge fortæller: „Den der har indsigt i en sag vil finde det gode, og lykkelig er den der stoler på Jehova. Den der har et víst hjerte kaldes forstandig, og læbernes sødme øger overtalelsesevnen. Indsigt er en livets kilde for dem der ejer den, men dårernes tugt er dårskab. Den vises hjerte giver hans mund indsigt og føjer overtalelsesevne til hans læber.“ — Ordsprogene 16:20-23.

Visdom hjælper os til at tale med indsigt og overtalelsesevne. Hvordan det? Jo, en med et víst hjerte prøver at „finde det gode“ i en sag og „stoler på Jehova“. Når vi søger at finde andres gode sider, har vi lettere ved at tale godt om dem. Vores ord vil ikke være hårde og føre til strid, men være venlige og vindende. Hvis vi har indsigt i andres situation, kan vi bedre forstå hvilke store problemer de slås med, og hvordan de søger at klare dem.

Vi må også lade visdommen påvirke vores tale når vi forkynder og gør disciple. Formålet med at undervise andre i Guds ord er ikke kun at videregive oplysninger fra Bibelen, men at nå deres hjerte. Det kræver at vi føjer overtalelsesevne til vore læber. Apostelen Paulus tilskyndede Timoteus til at blive i det han ’var blevet overbevist om’. — 2 Timoteus 3:14, 15.

Ifølge en ordbog rummer det græske udtryk for „at overbevise“, eller „at overtale“, betydningen „at få [nogen] til at ændre opfattelse ved at appellere til fornuften eller ved hjælp af moralske overvejelser“. (An Expository Dictionary of New Testament Words, af W.E. Vine) For at kunne fremføre overbevisende argumenter der får tilhøreren til at ændre synspunkt, må vi have indsigt i hvad han eller hun tænker og interesserer sig for, samt have kendskab til vedkommendes omstændigheder og baggrund. Hvordan kan vi få en sådan indsigt? Disciplen Jakob siger at et menneske „bør være hurtigt til at høre, langsomt til at tale“. (Jakob 1:19) Ved at få den vi taler med, til at åbne sig, og ved at lytte opmærksomt til det han siger, kan vi komme til at forstå hvad han tænker og føler.

Apostelen Paulus var usædvanlig dygtig til at overbevise andre. (Apostelgerninger 18:4) Endog Demetrius, en sølvsmed som var en af Paulus’ modstandere, indrømmede: „Paulus [har] ikke alene i Efesus men i næsten hele provinsen Asien . . . overtalt en anselig mængde og fået dem til at skifte mening.“ (Apostelgerninger 19:26) Tog Paulus selv æren for sit virkningsfulde forkyndelsesarbejde? Nej, slet ikke. Han betragtede sin forkyndelse som „en demonstration af [Guds] ånd og kraft“. (1 Korinther 2:4, 5) Vi får også hjælp af Guds hellige ånd. Når vi sætter vores lid til Jehova, kan vi være forvissede om at han vil hjælpe os til at tale med indsigt og overtalelsesevne i forkyndelsen.

Det er intet under at „den der har et víst hjerte kaldes forstandig“. (Ordsprogene 16:21) Ja, indsigt er „en livets kilde“ for dem der ejer den. Men „dårerne foragter visdom og tugt“. (Ordsprogene 1:7) Hvilke konsekvenser høster dårerne når de afviser Jehovas tugt? I harmoni med ovennævnte ord siger Salomon: „Dårernes tugt er dårskab.“ (Ordsprogene 16:22) Konsekvenserne af en sådan dårskab virker som en yderligere tugt, der undertiden kan være meget hård. Dårernes dårskab kan for eksempel føre til modgang, vanære, sygdom eller måske en tidlig død.

Angående den gavnlige virkning visdom har på vores tale, siger Israels konge videre: „Liflige ord er en bikage med honning, søde for sjælen og lægedom for knoglerne.“ (Ordsprogene 16:24) Ligesom honning er sødt og straks virker opkvikkende på en person der er sulten, kan liflige ord virke opmuntrende og styrkende. Honning har desuden helbredende og lægende egenskaber og er til gavn for et menneske. Det samme gælder liflige ord; de er åndeligt lægende. — Ordsprogene 24:13, 14.

Pas på ’vejen der synes ret’

„Der er en vej der synes ret for en mand,“ siger Salomon, men, tilføjer han, „dens ende er dog dødens veje.“ (Ordsprogene 16:25) Dette er en advarsel mod at føre sig selv bag lyset og mod at følge en kurs der er i strid med Guds lov. Set fra et ufuldkomment menneskes synspunkt kan en bestemt vej synes ret, men måske stemmer den ikke overens med de retfærdige principper i Guds ord. Satan kan desuden bestyrke et menneske i et sådant bedrag så det føler sig tilskyndet til at følge en forkert vej, i den tro at det er den rette vej, selvom den i virkeligheden fører til døden.

Det bedste værn mod selvbedrag er forstand og et víst hjerte sammen med en samvittighed der er oplært ud fra kundskaben fra Guds ord. Når vi skal træffe beslutninger i livet — enten af moralsk art eller i forbindelse med vores tilbedelse eller andet — beskyttes vi bedst mod at bedrage os selv, ved at lade os lede af Guds normer for godt og ondt.

„Arbejderens sult arbejder for ham“

Den vise konge siger videre: „Den hårdtarbejdendes sjæl arbejder hårdt for ham, for hans mund tvinger ham.“ (Ordsprogene 16:26) Salomon siger her at en arbejders længsel efter mad ’kan arbejde hårdt for ham’ fordi hans sult ’tvinger ham’, eller motiverer ham. Den danske autoriserede oversættelse lyder: „Arbejderens sult arbejder for ham, hans mund tvinger ham til det.“ Et normalt ønske, som dét gerne at ville spise, kan motivere os til at arbejde og være produktive. Et sådant ønske er nyttigt. Men hvad hvis et normalt ønske får lov til at vokse sig så stærkt at det bliver til begær? Følgerne af det kan sammenlignes med det der sker når et lille lejrbål man bruger til at lave mad på, udvikler sig til en enorm skovbrand. Kan man ikke styre sine ønsker, fører det til begærlighed, som er destruktiv. En person der er vís, erkender faren og sørger for at have kontrol over endog sine naturlige og sunde ønsker.

Gå ikke „på en vej der ikke er god“

Ord der kommer ud af vores mund, kan være lige så ødelæggende som en brændende ild. Salomon fortæller om den skadelige virkning det har at lede efter andres svagheder for derefter at bekendtgøre dem. Han siger: „En mand der er en usling graver slethed frem, og det der er på hans læber er som svidende ild. En rænkefuld mand sår splid, og en bagtaler skiller nære venner.“ — Ordsprogene 16:27, 28.

En mand der prøver at ødelægge sin næstes ry, er „en usling“. Vi må lægge mærke til det gode hos andre og omtale dem på en måde der får andre til at se på dem med respekt. Hvad så med at lytte til dem der spreder ødelæggende sladder? En sådan sladder kan meget let føre til ubegrundet mistanke. Den kan skille venner og skabe splittelse i en menighed. Hvis vi er vise, vil vi ikke lytte til den slags tale.

Salomon advarer nu om en stærk påvirkning der kan få et menneske til at følge en forkert vej. Han siger: „En voldsmand lokker sin næste og får ham til at gå på en vej der ikke er god. Han blinker med øjnene for at smede rænker. Kniber han læberne sammen, fuldbyrder han ondt.“ — Ordsprogene 16:29, 30.

Kan vold komme til at virke tillokkende på Guds sande tjenere? I verden fristes mange i dag til at „smede rænker“. De opfordrer til voldelige handlinger eller begår dem selv. Vi finder det måske ikke vanskeligt at undgå at tage aktivt del i en sådan vold. Men kan vold komme til at virke tillokkende på os hvis den præsenteres på en mere underfundig måde? Er millioner af mennesker ikke blevet forledt til at synes godt om underholdning eller sport der forherliger vold? Bibelens klare advarsel lyder: „Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt.“ (Ordsprogene 13:20) Visdommen fra Gud er i sandhed en stor beskyttelse!

Hvad kan der siges om et menneske som har levet hele sit liv med visdom og forstand, og som har undgået at „gå på en vej der ikke er god“? Et liv tilbragt på retfærdigheds vej er noget smukt i Guds øjne, og det fortjener andres respekt. „Grå hår er en hæderskrone når de findes på retfærdigheds vej,“ står der i Ordsprogene 16:31.

Der er derimod ikke noget smukt ved ukontrolleret vrede. Adam og Evas førstefødte søn, Kain, ’blev optændt af stor vrede’ mod sin bror Abel og ’overfaldt og dræbte ham’. (1 Mosebog 4:1, 2, 5, 8) Det kan ske at vi måske med rette blive vrede, men vi må vogte os for at lade vores vrede vokse så vi mister fatningen. Ordsprogene 16:32 siger direkte: „Den der er sen til vrede er bedre stillet end en vældig kriger, og den der behersker sin ånd, end den der indtager en by.“ Ukontrolleret vrede er hverken et tegn på styrke eller dyd. Det er en svaghed som får en til at „gå på en vej der ikke er god“.

’Når hver kendelse er fra Jehova’

„Loddet kastes i skødet, men hver af dets kendelser er fra Jehova,“ siger Israels konge. (Ordsprogene 16:33) I fortidens Israel blev Jehovas vilje til tider gjort kendt gennem lodkastning. Lodderne var småsten, små stykker træ eller potteskår. Først anmodede man Jehova om et bestemt anliggende, så blev lodderne kastet i folderne på en klædning, og herfra blev de trukket. Udfaldet blev anerkendt som værende fra Gud.

Jehova bruger ikke længere lodder til at oplyse sit folk om hvad han mener. Han har åbenbaret sin vilje i sit ord, Bibelen. Nøjagtig kundskab om det der står i Bibelen, er grundlaget for at opnå visdom fra Gud. Lad os derfor ikke lade en eneste dag slutte uden at vi har læst i de inspirerede skrifter. — Salme 1:1, 2; Mattæus 4:4.

[Fodnote]

[Illustration på side 8]

Hvorfor er visdom langt bedre end guld?

[Illustration på side 9]

Hvordan kan du ’føje overtalelsesevne til dine læber’ i forkyndelsen?

[Illustration på side 10]

„En mand der er en usling graver slethed frem“

[Illustration på side 11]

Ukontrolleret vrede kan få os til at „gå på en vej der ikke er god“

[Illustration på side 12]

Vold kan virke tillokkende