„Det er Jehova der giver visdom“

HVILKE mål i livet bruger du tid og kræfter på? Er du optaget af at skabe dig et godt navn? Har du viet dit liv til at samle dig rigdom? Stræber du efter at gøre karriere inden for et bestemt felt eller at blive ekspert på et eller andet område? Er det vigtigt for dig at opdyrke venskab med andre? Er du mest optaget af at bevare et godt helbred?

Alle disse mål kan måske have en vis værdi. Men hvad er det vigtigste? Bibelen svarer: „Vigtigst er visdommen. Skaf dig visdom.“ (Ordsprogene 4:7) Så hvordan får man visdom, og hvilke fordele er der ved at eje den? Vi finder svaret i det andet kapitel i Ordsprogenes Bog.

’Giv agt på visdom’

De kærlige ord fra en far, den vise kong Salomon der herskede i fortidens Israel, lyder: „Min søn, hvis du tager imod mine ord og gemmer mine bud hos dig, så du med dit øre giver agt på visdom og bøjer dit hjerte mod dømmekraft, hvis du desuden kalder på forstand og lader din røst råbe på dømmekraft, hvis du søger den som sølv og leder efter den som efter skjulte skatte, da vil du forstå frygten for Jehova og finde kundskab om Gud.“ — Ordsprogene 2:1-5.

Kan du se hvor ansvaret for at tilegne sig visdom ligger? I disse vers forekommer udtrykket „hvis du“ tre gange. Det er tydeligvis op til os hver især at søge visdom og de egenskaber der er beslægtede med den, nemlig dømmekraft og forstand, eller forståelse. Vi må dog først ’tage imod’ og ’gemme’ de visdomsord der er nedskrevet i Bibelen. Derfor må vi studere Bibelen.

Visdom er evnen til at anvende kundskaben fra Gud på en god måde. Bibelen indeholder en sådan visdom. Vi finder blandt andet mange visdomsord i Ordsprogene og i Prædikerens Bog, og vi må give agt på disse ord. Bibelen indeholder også mange eksempler der viser det gavnlige i at følge principperne fra Gud og farerne ved at ignorere dem. (Romerne 15:4; 1 Korinther 10:11) Tænk for eksempel på beretningen om den begærlige Gehazi, profeten Elisas medhjælper. (2 Kongebog 5:20-27) Lærer den os ikke visdommen i at undgå havesyge? Eller hvad med de tragiske følger af de tilsyneladende harmløse besøg som Jakobs datter Dina aflagde hos „landets døtre“ i Kana’an? (1 Mosebog 34:1-31) Er det ikke let at se det ufornuftige i at opsøge dårligt selskab? — Ordsprogene 13:20; 1 Korinther 15:33.

At give agt på visdom indebærer at man lærer at vise dømmekraft samt tilegner sig forstand og forståelse. Ifølge Ordbog over det Danske Sprog er dømmekraft ’evnen til at dømme eller skønne rigtigt om noget; sund fornuft; skønsomhed’. Den dømmekraft der stammer fra Gud, er evnen til at skelne mellem det der er rigtigt, og det der er forkert, og så vælge den rette vej. Hvis ikke vi ’bøjer vort hjerte’ mod dømmekraft, eller er ivrige efter at opdyrke den, hvordan kan vi så forblive på „den vej der fører til livet“? (Mattæus 7:14; jævnfør Femte Mosebog 30:19, 20.) Ved at studere Guds ord og anvende det vi lærer, i praksis opnår vi dømmekraft.

Hvordan kan vi ’kalde på forstand’, altså opnå evnen til at se hvordan de forskellige sider af et emne forholder sig til hinanden og til sammenhængen? Det er naturligt at man med alderen og erfaringen opnår større indsigt og forståelse — men det er ikke altid tilfældet. (Job 12:12; 32:6-12) Salmisten sagde: „Jeg handler mere forstandigt end de ældre mænd, for jeg har rettet mig efter dine [Jehovas] bestemmelser.“ Og han sang: „Når der lukkes op for dine ord, giver det lys; det giver de uerfarne forstand.“ (Salme 119:100, 130) Jehova er „den gamle af dage“, og hans forstand er menneskets uendelig overlegen. (Daniel 7:13) Gud kan give den uerfarne forstand så han endda får større forståelse end dem der er ældre end han. Derfor bør vi flittigt studere og følge Guds ord, Bibelen.

Ordene „hvis du“, der bruges flere gange i begyndelsen af det andet kapitel i Ordsprogenes Bog, bliver efterfulgt af udtryk som „tager imod“, „gemmer“, „kalder“, „søger“, „leder efter“. Hvorfor bruger skribenten disse udtryk, der beskriver en stadig større intensitet? Et opslagsværk forklarer: „Vismanden understreger [her] nødvendigheden af med iver og alvor at søge efter visdom.“ Ja, vi må ivrigt søge at opnå visdom og de nært beslægtede egenskaber — dømmekraft og forstand.

Vil du gøre den nødvendige indsats?

Flittigt studium af Bibelen er af afgørende betydning når man skal opnå visdom. Man bør dog ikke studere blot for at tilegne sig kundskab. Det er vigtigt at man giver sig tid til eftertanke når man studerer Bibelen. At skaffe sig visdom og dømmekraft indebærer at man grunder over hvordan man kan bruge det man lærer, til at løse problemer og træffe beslutninger. For at opnå forstand må man tænke over hvordan det nye stof kan forbindes med det man allerede ved. Det er ingen hemmelighed at et sådant tilbundsgående studium af Bibelen kræver at man bruger tid og gør en energisk indsats. Det kræver den samme investering af tid og kræfter som når man ’søger efter sølv og leder efter skjulte skatte’. Vil du gøre den nødvendige indsats? Vil du ’købe den belejlige tid’ til det? — Efeserne 5:15, 16.

Tænk på hvilke værdifulde skatte vi vil finde hvis vi med et oprigtigt hjerte fordyber os i Guds ord. Vi vil finde „kundskab om Gud“ — en sund, varig og livgivende kundskab om vores Skaber. (Johannes 17:3) Også „frygten for Jehova“ er en skat vi kan opnå. At nære respekt og ærefrygt for ham er meget værdifuldt. En sund frygt for at mishage ham bør lede os i alle livets spørgsmål. Gudsfrygt vil tilføre alt hvad vi foretager os, en åndelig dimension. — Prædikeren 12:13.

Vi skulle være opfyldt af et stærkt ønske om at søge og grave efter åndelige skatte. For at lette vores søgen har Jehova givet os de bedste graveredskaber — de aktuelle blade Vagttårnet og Vågn op! samt andre bibelske publikationer der forklarer Guds ord. (Mattæus 24:45-47) Jehova har også sørget for de kristne møder hvor vi bliver oplært i hans ord og veje. Vi har brug for at overvære dem regelmæssigt, lytte opmærksomt, gøre en alvorlig bestræbelse for at koncentrere os og huske hovedtankerne og tænke dybere over vort forhold til Jehova. — Hebræerne 10:24, 25.

Dine bestræbelser vil ikke slå fejl

Menneskers søgen efter en skjult skat af guld, sølv og ædelsten ender ofte uden resultat. Men sådan behøver det ikke at gå med jagten efter åndelige skatte. Hvorfor ikke? „For det er Jehova der giver visdom,“ forsikrer Salomon, „fra hans mund kommer kundskab og dømmekraft.“ — Ordsprogene 2:6.

Kong Salomon var berømt for sin visdom. (1 Kongebog 4:30-32) Bibelen beretter at han havde viden om mange forskellige emner, deriblandt planter, dyr, den menneskelige natur og Guds ord. Den dømmekraft han viste som ung konge ved at afgøre en strid mellem to kvinder der begge påstod at være mor til det samme barn, gjorde ham kendt i mange lande. (1 Kongebog 3:16-28) Hvorfra havde han denne store viden? Salomon havde bedt Jehova om at få „visdom og lærdom“ og evnen til at „skelne mellem godt og ondt“. Jehova skænkede ham dette. — 2 Krønikebog 1:10-12; 1 Kongebog 3:9.

Vi bør også bede om Jehovas hjælp når vi flittigt studerer hans ord. Salmisten bad: „Lær mig, Jehova, din vej. Jeg vil vandre i din sandhed. Forén mit hjerte om at frygte dit navn.“ (Salme 86:11) Det var en bøn Jehova godkendte, for han lod den indgå som en del af Bibelen. Vi kan have tillid til at han også vil besvare vore bønner hvis vi oprigtigt og regelmæssigt beder ham om hjælp til at finde åndelige skatte i Bibelen. — Lukas 18:1-8.

Salomon siger: „Han gemmer praktisk visdom til de retskafne; han er et skjold for dem der vandrer uangribeligt, idet han værner rettens stier, og han vogter sine loyales vej. Da vil du forstå retfærdighed og ret og retskaffenhed, ethvert spor som er godt.“ (Ordsprogene 2:7-9) Er det ikke betryggende! Jehova giver ikke alene sand visdom til dem der oprigtigt søger den, men han er også et beskyttende skjold for de retskafne fordi de i sand visdom og loyalitet retter sig efter hans retfærdige normer. Lad os være blandt dem Jehova hjælper til at forstå „ethvert spor som er godt“.

Når „kundskab bliver liflig“

For mange er personligt studium af Bibelen, der er en vigtig forudsætning for at opnå visdom, ikke nødvendigvis noget de ubetinget har lyst til eller let ved. For eksempel siger Lawrence, der er 58 år gammel: „Jeg har altid arbejdet med mine hænder. Det er svært for mig at studere.“ Og Michael på 24, der ikke kunne lide at lave lektier da han gik i skole, siger: „Jeg måtte tvinge mig selv til at studere.“ Men man kan opdyrke ønsket om at studere.

Vi kan lære noget af den måde hvorpå Michael greb det an. Han fortæller: „Jeg tvang mig selv til at studere en halv time hver dag. Jeg opdagede hurtigt hvilken virkning det havde på min indstilling, mine kommentarer ved de kristne møder og mine samtaler med andre. Nu ser jeg frem til at studere, og det er mig meget imod hvis der kommer noget på tværs.“ Ja, vi kan få smag for personligt studium når vi opdager at det hjælper os til at gøre fremskridt. Også Lawrence fordybede sig i Bibelen, og med tiden blev han ældste i en af Jehovas Vidners menigheder.

Det kræver en vedvarende indsats at gøre det personlige studium til en god oplevelse. Men man kan få stor gavn af det. Salomon siger: „Når der kommer visdom i dit hjerte, og kundskab bliver liflig for din sjæl, vil evnen til at tænke holde vagt over dig, dømmekraft værne dig.“ — Ordsprogene 2:10, 11.

„For at udfri dig fra den onde vej“

Hvordan vil visdom, kundskab, tænkeevne og dømmekraft vise sig at være en beskyttelse? „[De vil] udfri dig fra den onde vej,“ siger Salomon, „fra enhver der fører fordærvet tale, fra dem der forlader retskaffenhedens stier for at vandre på mørkets veje, fra dem der fryder sig over at handle ondt, som jubler over det ondes fordærv, dem hvis stier er krogede og dem som følger afvegne spor.“ — Ordsprogene 2:12-15.

De der sætter den sande visdom højt, vil undgå at søge selskab med dem der „fører fordærvet tale“, det vil sige tale der strider mod alt hvad der er sandt og rigtigt. Når man ejer dømmekraft og evnen til at tænke, er det en beskyttelse mod dem der afviser sandheden blot for at vandre på mørkets veje, og mod dem der går krogveje og finder glæde i at gøre det onde. — Ordsprogene 3:32.

Vi kan være taknemmelige for at sand visdom og dens beslægtede egenskaber også beskytter os mod umoralske mænds og kvinders onde vej. Salomon tilføjer at disse egenskaber ’udfrier dig fra en andens hustru, fra den fremmede kvinde som taler med glatte ord, som forlader sin ungdoms fortrolige ven og som har glemt sin Guds pagt. For hendes hus synker ned i døden; hendes spor fører ned til de livløse. Ingen som går ind til hende kommer tilbage; de når ikke igen frem til de levendes stier.’ — Ordsprogene 2:16-19.

„Den fremmede kvinde“, en prostitueret, omtales som en der forlader „sin ungdoms fortrolige ven“ — sandsynligvis ægtemanden fra hendes ungdoms dage.a (Jævnfør Malakias 2:14.) Hun har glemt Lovpagtens forbud mod at begå ægteskabsbrud. (2 Mosebog 20:14) Hendes spor fører til døden. De der omgås hende, vil måske aldrig ’igen nå frem til de levendes stier’, eftersom de før eller senere vil havne et sted hvorfra der ikke er nogen vej tilbage, nemlig døden. En mand med dømmekraft og tænkeevne er på vagt over for umoralitetens tillokkelser og undgår klogeligt at lade sig besnære af dem.

’De retskafne skal bo på jorden’

Salomon sammenfatter formålet med sine råd om visdom ved at sige: „Hensigten er at du skal kunne vandre på de godes vej og holde dig til de retfærdiges stier.“ (Ordsprogene 2:20) Ja, visdommen tjener en storslået hensigt. Den sætter os i stand til at leve et lykkeligt og tilfredsstillende liv som Gud kan godkende.

Tænk også på de mange velsignelser der venter dem der ’vandrer på de godes vej’. Salomon siger videre: „Det er de retskafne der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den. Men de ugudelige skal udryddes fra jorden, og forræderne skal rives bort fra den.“ (Ordsprogene 2:21, 22) Vi kan være blandt de retskafne der vil komme til at bo i Guds retfærdige nye verden for evigt. — 2 Peter 3:13.

[Fodnote]

[Illustration på side 26]

Salomon bad om visdom. Det bør vi også gøre