Unge spørger:

Hvad skal jeg gøre hvis folk sladrer om mig?

„NIOGHALVFEMS procent af eleverne på min skole render med sladder,“ fortæller en gymnasieelev fra New York. Hvad sladrer de om? „Om hinanden, hvordan de er, hvordan de ser ud, hvem der kan lide hvem, og hvad de siger om hinanden.“ — Bladet Seventeen, juli 1983.

Sladder har som regel en negativ drejning og kan resultere i at andres omdømme skades alvorligt.a Og da sladder er meget udbredt blandt både børn og voksne, er der stor sandsynlighed for at du selv er (eller en dag bliver) offer for negativ sladder. Hvad kan du gøre hvis det sker? Kan du aflive rygterne på en eller anden måde?

Sladder gør ondt

Det gør ondt når andre bringer personlige oplysninger om én videre til andre, eller spreder falske rygter om én. Man bliver såret og ked af det, og måske også vred og hævngerrig. „Man får lyst til at gøre gengæld,“ fortæller et offer for sladder. En anden siger: „Man føler sig helt knust; det er som at få en kniv i ryggen. Man tænker måske at man aldrig mere vil tale med dem der sladrer om én. Man mister tilliden til andre, og man kan ikke få problemet ud af hovedet.“

Sladder har gjort mange unge helt lammede af forlegenhed. En ung pige skiftede skole for at undgå nogle som havde spredt et grimt rygte om hende. Men det hjælper ikke spor at blive hævngerrig, vred, eller lammet af generthed. Der findes bedre måder at tackle problemet på.

Overreagér ikke!

Før du foretager dig noget som helst, så husk dette: „Den der er hurtig til vrede handler dåragtigt.“ (Ordsprogene 14:17) Hvad vil det sige? At man skal passe på ikke at overreagere. Hvis man gør noget forhastet, skaber man som regel flere problemer end man løser. Bibelen siger advarende: „Vær ikke hastig i din ånd til at ærgre dig, for ærgrelse hviler i tåbers favn.“ Man kan nu engang ikke hindre folk i at tale om én — det er simpelt hen noget man må vænne sig til. Salomon gav også dette råd: „Fæst . . . ikke dit hjerte ved alle de ord der fremføres . . . For dit hjerte kender endog mange tilfælde hvor også du har nedkaldt ondt over andre.“ — Prædikeren 7:9, 21, 22.

Salomon prøvede ikke at retfærdiggøre ondsindet sladder. Han erkendte blot at det er en del af livet. Og hvor meget du end hader at andre taler om dig, så har du sikkert også selv sagt noget om andre som du helst skulle have tiet med, ikke?

I bogen Gossip skriver Patricia Meyer Spacks: „Den almindeligste form for sladder udspringer ikke af ondskabsfuldhed, men . . . af tankeløshed . . . Den skyldes et uovervejet ønske om at sige noget uden at skulle tænke for meget først. Ganske uoverlagt spreder sladdertaskerne historier og anekdoter om andre mennesker.“ At vide dette kan måske dæmpe din vrede.

Hvad kan man stille op?

I Ordsprogene 14:15 står der at „den kloge overvejer sine skridt“. Ifølge dette er det altså en god idé at sætte sig stille og roligt ned og overveje hvad man skal stille op imod sladderen.

Du kan begynde med at tænke over hvor alvorlig den er. Den historie der går om dig er måske nok pinlig eller endda usand — men måske er den også sjov og harmløs. Selvfølgelig havde du helst set at verden svævede i lykkelig uvidenhed om at du låste dig ude af huset under et frygteligt uvejr eller at dine shorts revnede i gymnastiktimen. Men er det egentlig så forfærdeligt at det er kommet ud? Måske kan du bedst standse snakken ved at tage det med et smil.

Men lad os sige at nogen spreder et rygte om dig der ikke er videre smigrende eller som ligefrem er fornærmeligt. Vil det ødelægge dit omdømme for tid og evighed? Eller er det mere sandsynligt at det snart er glemt? Hvis det sidste synes at være tilfældet, er det måske bedst bare at holde ud til det er overstået. Lad som ingenting i stedet for at gå rundt og se sur eller skyldbetynget ud — så giver du i det mindste ikke ny næring til rygtet. Som der står i Ordsprogene 26:20: „Hvor der ikke er noget brænde, går ilden ud, og hvor der ikke er nogen bagtaler, ophører splid.“

Sagen kan dog være for alvorlig til at man bare kan lade som ingenting. Jesus Kristus fortalte sine disciple hvordan de skulle gribe det an hvis nogen gjorde dem uret, for eksempel ved at bagtale dem: „Gå hen og blotlæg hans fejl mellem dig og ham alene.“ (Mattæus 18:15) Måske kan du finde ud af hvem der har sat rygtet i omløb, og roligt tale med vedkommende om sagen.

Det er ikke sikkert det er en kristen, men hvis vedkommende er nogenlunde fornuftig kan samtalen måske alligevel give resultat. Det kan være at det hele skyldes en misforståelse. Hvis vedkommende har sat rygtet i omløb fordi I er uvenner, kan I måske løse problemet ved at prøve at komme overens.

Som regel er det dog meget svært at finde ud af hvordan et rygte er opstået. Og selv om det lykkes, vil rygtesmeden måske ikke indrømme det. Hvad gør man så? Husk at Jesus Kristus også var offer for „modsigelse“. (Hebræerne 12:3) Han blev ikke så oprørt at han holdt op med at forkynde og gjorde alt for at finde ud af hvem der stod bag sladderen. Han sagde derimod: „Visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger.“ — Mattæus 11:19.

Jesus vidste at de der var rimelige ville se på hans gode gerninger og forstå at det der blev sagt om ham var forkert. Din opførsel kan også være dit bedste forsvar mod sladder. Dine rigtige venner kender sandheden om dig, så de vil ikke tro på løgnehistorierne. Men du kan fortælle dem at en løgn om dig er i omløb — så kan de være med til at kvæle rygtet ved at forklare rygtesprederne sagens rette sammenhæng.

Hvad så hvis rygtet allerede er nået vidt omkring? Som regel er situationen ikke så slem som man forestiller sig. Desuden snakker folk ikke om det samme særlig længe. Der sker hele tiden noget nyt, så de får snart andet samtalestof. Men du behøver ikke at lide i stilhed indtil de glemmer dig. Du kan for eksempel fortælle dine forældre eller en anden voksen om problemet. Somme tider bliver et problem lettere at bære hvis bare man får det talt igennem med en anden.

Lær af det

Man kan lære en del af at være offer for sladder. Når du har erfaret hvor sårende det er at andre taler dårligt om én, kunne det jo være at du lovede dig selv at du aldrig selv ville sprede rygter.

Måske har dét at der er blevet sladret om dig afsløret nogle mindre pæne træk i din personlighed, for eksempel en vis hævngerrighed. Eller måske har det vist sig at din stolthed er et større problem end sladderen i sig selv. Det kan være at du har bekymret dig lovlig meget om hvordan du tog dig ud i andres øjne, og har ’tænkt højere om dig selv end du bør tænke’. (Romerne 12:3) Så er det på tide at du begynder at arbejde på at tage dig selv lidt mindre højtideligt.

Når du tænker tilbage kan du måske også se at du selv har bidraget til sladderen ved at vise dårlig dømmekraft. Har du for eksempel betroet dine inderste tanker til en der har ry for ’at lukke læberne vidt op’? (Ordsprogene 13:3) En anden gang vil du sikkert vælge dine fortrolige venner med lidt større omhu. Du vil også sørge for at opføre dig pænt, så du ikke giver andre stof til sladder. — Jævnfør Første Petersbrev 2:15.

Ja, vær rolig og venlig — så kan du føle dig højt hævet over dum sladder, og måske kan du endda standse den.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 18]

Somme tider kan man finde frem til rygtesmeden og tale med ham eller hende om sagen