Bøj dit hjerte mod dømmekraft
„Det er Jehova der giver visdom; fra hans mund kommer kundskab og dømmekraft.“ — ORDSPROGENE 2:6.
1. Hvordan kan vi bøje vort hjerte mod dømmekraft?
JEHOVA er vor store Lærer. (Esajas 30:20, 21) Hvad må vi gøre for at drage nytte af den „kundskab om Gud“ som er åbenbaret i hans ord? Vi må blandt andet ’bøje vort hjerte mod dømmekraft’, nære et dybtfølt ønske om at opdyrke og vise denne egenskab. Det kræver at vi ser hen til Gud, for vismanden sagde: „Det er Jehova der giver visdom; fra hans mund kommer kundskab og dømmekraft.“ (Ordsprogene 2:1-6) Hvad er kundskab, visdom og dømmekraft?
2. (a) Hvad er kundskab? (b) Hvordan vil du definere visdom? (c) Hvad er dømmekraft?
2 Kundskab er det at være bekendt med, eller fortrolig med, oplysninger som man har erhvervet sig ved personlig erfaring, iagttagelse eller studium. Visdom er evnen til at bruge kundskaben. (Mattæus 11:19) Kong Salomon gjorde brug af en sådan visdom da to kvinder gjorde krav på det samme barn, og han brugte sin kundskab eller viden om en mors kærlighed til sit barn da han skulle afgøre sagen. (1 Kongebog 3:16-28) Dømmekraft er „skarpsindighed“, „evnen til at opfatte forskellige sider af samme sag eller idé“. (Webster’s Universal Dictionary) Hvis vi bøjer vort hjerte mod dømmekraft, vil Jehova, gennem sin søn, give os den nødvendige indsigt og skelneevne. (Filipperne 1:9; 2 Timoteus 2:1, 7) Men på hvilke områder af tilværelsen har vi brug for at vise dømmekraft?
Dømmekraft i forbindelse med vor tale
3. Hvordan vil du forklare Ordsprogene 11:12, 13, og hvad vil det sige at ’mangle et forstandigt hjerte’?
3 Dømmekraft får os til at forstå at der er „en tid til at tie og en tid til at tale“. (Prædikeren 3:7) Denne egenskab vil også få os til at passe på hvad vi siger. I Ordsprogene 11:12, 13 læser vi: „Den der mangler et forstandigt hjerte foragter sin næste, men den mand der har dømmekraft tier. Den der går omkring som en bagvasker, afslører hvad der er sagt i fortrolighed; men den hvis ånd er pålidelig, dækker over en sag.“ Den mand eller kvinde der foragter en anden, „mangler et forstandigt hjerte“. Ifølge ordbogsforfatteren Wilhelm Gesenius er et sådant menneske „uforstandigt“. Han eller hun mangler god dømmekraft. At man ’mangler hjerte’ betyder således at man mangler de positive egenskaber der knytter sig til det indre menneske. Hvis en der hævder at være kristen, fremturer i at løbe med sladder i en sådan grad at det kan betegnes som bagvaskelse eller spot, må de udnævnte ældste gribe ind og sætte en stopper for denne skadelige situation i menigheden. — 3 Mosebog 19:16; Salme 101:5; 1 Korinther 5:11.
4. Hvordan vil trofaste kristne der ejer dømmekraft, betragte fortrolige oplysninger?
4 I modsætning til den der „mangler et forstandigt hjerte“, vil den „der har dømmekraft“, tie når det er på sin plads. Han røber ikke hvad der er sagt i fortrolighed. (Ordsprogene 20:19) De der ejer dømmekraft, er klar over at uoverlagte ord kan volde skade. I stedet har de ’en pålidelig ånd’. De er loyale mod trosfæller og røber ikke fortrolig viden der kunne bringe deres brødre i fare. Hvis kristne med dømmekraft bliver bekendt med fortrolige menighedsanliggender, vil de holde det for sig selv indtil Jehovas organisation finder det på sin plads at offentliggøre det gennem sine egne kanaler.
Dømmekraft i forbindelse med vor adfærd
5. Hvordan betragter ’tåber’ skamløs optræden, og hvorfor?
5 Bibelske ordsprog lærer os at vise dømmekraft og undgå en forkert adfærd. For eksempel siges der i Ordsprogene 10:23: „At handle skamløst er som morskab for tåben, men visdom er for en mand med dømmekraft.“ De der betragter skamløshed som „morskab“, er blinde for det forkerte ved deres opførsel og tænker slet ikke på at alle skal stå Gud til regnskab. (Romerne 14:12) Sådanne ’tåber’ får så bagvendt en tankegang at de slet ikke tror at Gud kan se deres urette handlinger. Ved deres adfærd siger de i virkeligheden: „Der er ingen Jehova.“ (Salme 14:1-3; Esajas 29:15, 16) Da de ikke lader sig lede af Guds principper, mangler de dømmekraft og kan ikke bedømme en sag korrekt. — Ordsprogene 28:5.
6. Hvorfor er skamløshed tåbeligt, og hvordan vil den der ejer dømmekraft, betragte skamløshed?
6 „En mand med dømmekraft“ forstår at skamløshed ikke er „morskab“ eller leg. Han ved at det mishager Gud og kan ødelægge hans forhold til ham. En sådan adfærd er tåbelig fordi den berøver folk deres selvrespekt, ødelægger ægteskaber, skader både sind og legeme og fører til at man mister sin åndelige sundhed. Det er derfor vigtigt at vi bøjer vort hjerte mod dømmekraft og undgår enhver form for umoralitet eller skamløshed. — Ordsprogene 5:1-23.
Dømmekraft i forbindelse med vort gemyt
7. Hvordan kan vrede påvirke os fysisk?
7 Når vi bøjer vort hjerte mod dømmekraft, hjælper det os også til at beherske vort gemyt. „Den der er sen til vrede har stor dømmekraft, men den utålmodige ophøjer dårskab,“ siges der i Ordsprogene 14:29. En af grundene til at en mand med dømmekraft bestræber sig for at undgå ukontrolleret vrede, er at det er fysisk skadeligt. Det kan forhøje blodtrykket og medføre åndedrætsbesvær. Læger har anført at vrede kan forårsage eller forværre astma, hudsygdomme, fordøjelsesproblemer og mavesår.
8. Hvad kan utålmodighed føre med sig, og hvordan kan dømmekraft hjælpe os i den forbindelse?
8 Men det er ikke blot for at undgå at skade helbredet at man bør vise dømmekraft og være „sen til vrede“. Hvis man er utålmodig, kan det resultere i tåbeligheder man senere fortryder. Dømmekraft får os til at overveje følgerne af uoverlagte ord eller overilede handlinger så vi undgår at ’ophøje dårskab’ ved at handle uklogt. Når vi ejer dømmekraft, vil vi indse at vrede kan forstyrre tankeprocessen så vi ikke tænker fornuftigt. Det vil svække vor evne til at gøre Guds vilje og leve i overensstemmelse med hans retfærdige principper. At give efter for ukontrolleret vrede vil derfor skade os åndeligt. Faktisk anføres „vredesudbrud“ blandt de frastødende „kødets gerninger“ der kan hindre os i at arve Guds rige. (Galaterne 5:19-21) Kristne der ejer dømmekraft, vil derimod være ’hurtige til at høre, langsomme til at tale, langsomme til vrede’. — Jakob 1:19.
9. Hvordan kan dømmekraft og broderkærlighed hjælpe os til at løse uoverensstemmelser?
9 Hvis vi bliver vrede, vil vor dømmekraft måske sige os at vi bør tie stille så vi undgår at skabe en konflikt. I Ordsprogene 17:27 læser vi: „Den der holder sine ord tilbage har kundskab; en mand med dømmekraft er koldsindig.“ Dømmekraft og broderkærlighed vil få os til at forstå at vi må beherske trangen til at buse ud med noget der kan såre andre. Hvis det er kommet så vidt som til et vredesudbrud, vil kærlighed og ydmyghed få os til at give en undskyldning og gøre fejlen god igen. Men hvad hvis nogen har fornærmet os? Så lad os i mildhed og ydmyghed tale med ham under fire øjne med det hovedformål at fremme freden. — Mattæus 5:23, 24; 18:15-17.
Dømmekraft i forbindelse med vor familie
10. Hvilken rolle spiller visdom og dømmekraft i familielivet?
10 I en familie er det også vigtigt at man ejer visdom og dømmekraft, for sådanne egenskaber vil opbygge en husstand. Der siges i Ordsprogene 24:3, 4: „Ved visdom bygges et hus op, og ved dømmekraft grundfæstes det; og ved kundskab fyldes de inderste kamre med alle slags kostbare og fine sager.“ Visdom og dømmekraft er gode byggesten for den der vil opbygge et godt familieliv. Med dømmekraft kan kristne forældre få deres børn til at åbne sig og fortælle hvad der bekymrer dem, og hvad de føler. Den der ejer dømmekraft, er i stand til at kommunikere, til at lytte og finde ud af hvad ægtefællen tænker og føler. — Ordsprogene 20:5.
11. Hvordan kan en hustru med dømmekraft ’opbygge sit hus’?
11 Der er ingen tvivl om at visdom og dømmekraft er af afgørende betydning for et lykkeligt familieliv. For eksempel læser vi i Ordsprogene 14:1: „Den kvinde der ejer sand visdom opbygger sit hus, men den dåragtige river det ned med sine hænder.“ En vís hustru der ejer dømmekraft og på rette måde underordner sig sin mand, vil gøre meget til gavn for sin husstand og vil på den måde være med til at opbygge sin familie. Noget der vil ’opbygge hendes hus’, er at hun altid taler godt om sin mand og derved øger andres respekt for ham. En dygtig hustru der ejer dømmekraft, og som har ærefrygt for Jehova, vil også selv blive rost. — Ordsprogene 12:4; 31:28, 30.
Dømmekraft i forbindelse med vor levevis
12. Hvordan betragter „de der mangler et forstandigt hjerte“, tåbelighed, og hvorfor?
12 Dømmekraft hjælper os til at bære os rigtigt ad i alle ting. Det fremgår af Ordsprogene 15:21, hvor der står: „Dårskab er en fryd for den der mangler et forstandigt hjerte, men en mand der har dømmekraft går lige frem.“ Hvordan skal vi forstå dette ordsprog? Tåbelighed eller dårskab glæder uforstandige mænd, kvinder og børn. De „mangler et forstandigt hjerte“, eller et godt motiv, og er så ukloge at de ligefrem fryder sig over dårskab.
13. Hvad fandt Salomon frem til angående latter og morskab?
13 Israels kong Salomon ejede dømmekraft og fandt frem til at morskab i sig selv har meget begrænset værdi. Han skrev: „Jeg sagde i mit hjerte: ’Kom nu! Lad mig sætte dig på prøve med hensyn til fryd. Ja, nyd det gode.’ Og se! også det var tomhed. Jeg sagde til latter: ’Galskab!’ og til fryd: ’Hvad udretter den?’“ (Prædikeren 2:1, 2) Salomon fandt altså at munterhed og latter ikke i sig selv bringer tilfredshed, for det giver ikke sand og varig lykke. Latter kan måske få os til at glemme vore problemer for en tid, men bagefter vender de tilbage med fornyet styrke. Salomon kunne med rette sige at latter er „galskab“. Hvorfor? Fordi tankeløs latter tilslører sund dømmekraft. Den kan få os til at tage let på selv meget alvorlige anliggender. For eksempel er der ikke noget virkeligt indhold i den morskab der minder om en hofnars gøgleri. Når vi forstår betydningen af Salomons eksperiment med latter og munterhed, vil det hjælpe os til ikke at blive „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. — 2 Timoteus 3:1, 4.
14. Hvordan går en mand der har dømmekraft, „lige frem“?
14 Hvordan skal det forstås at en mand der har dømmekraft „går lige frem“? Når man ejer dømmekraft i åndelig henseende og anvender de guddommelige principper, følger man en retskaffen og retlinet kurs. Byingtons oversættelse siger ligeud: „Tåbelighed er lykken for en tomhjernet mand, men den forstandige mand går ad den lige vej.“ „En mand der har dømmekraft“, træder lige spor med sine fødder og er i stand til at skelne mellem ret og uret fordi han følger Guds ord i sit liv. — Hebræerne 5:14; 12:12, 13.
Se altid hen til Jehova efter dømmekraft
15. Hvad lærer vi af det der siges i Ordsprogene 2:6-9?
15 For at kunne leve retskaffent må vi erkende at vi er ufuldkomne, og at vi må se hen til Jehova efter åndelig dømmekraft. Der siges i Ordsprogene 2:6-9: „Det er Jehova der giver visdom; fra hans mund kommer kundskab og dømmekraft. Han gemmer praktisk visdom til de retskafne; han er et skjold for dem der vandrer uangribeligt, idet han værner rettens stier, og han vogter sine loyales vej. Da vil du forstå retfærdighed og ret og retskaffenhed, ethvert spor som er godt.“ — Jævnfør Jakob 4:6.
16. Hvorfor er der ingen visdom, dømmekraft eller vejledning der kan stå sig mod Jehova?
16 Lad os i erkendelse af at vi er afhængige af Jehova, ydmygt søge at forstå hvad der er hans vilje, ved at gå i dybden når vi studerer hans ord. Han ejer visdom i absolut forstand, og hans vejledning er altid gavnlig. (Esajas 40:13; Romerne 11:34) Faktisk er ethvert råd der er i modstrid med hans ord, værdiløst. I Ordsprogene 21:30 hedder det: „Ingen visdom og ingen dømmekraft og ingen rådslagning kan stå sig mod Jehova.“ (Jævnfør Ordsprogene 19:21.) Kun den åndelige dømmekraft der opnås ved at studere Guds ord ved hjælp af de publikationer der tilvejebringes gennem „den trofaste og kloge træl“, vil hjælpe os til at følge den rette kurs i livet. (Mattæus 24:45-47) Lad os derfor rette vort liv ind efter Jehovas vejledning i erkendelse af at et råd der er i modstrid med Guds ord, uanset hvor besnærende det måtte forekomme, aldrig vil kunne stå sig imod hans ord.
17. Hvad kan der ske hvis man giver forkert vejledning?
17 Kristne med dømmekraft der vejleder andre, er klar over at deres vejledning må være solidt bygget på Guds ord, og at det er nødvendigt at studere Bibelen og grunde over det man læser, før man besvarer et spørgsmål. (Ordsprogene 15:28) Hvis man besvarer et spørgsmål om en alvorlig sag forkert, kan det volde megen skade. Kristne ældste har derfor brug for dømmekraft i åndelige anliggender og bør bede om Jehovas ledelse når de bestræber sig for at hjælpe deres trosfæller åndeligt.
En overflod af åndelig dømmekraft
18. Hvordan kan dømmekraft hjælpe os til at bevare den åndelige ligevægt hvis der opstår et problem i menigheden?
18 For at behage Jehova må vi i alle ting vise den form for „indsigt“ der hjælper os til at forstå og bedømme tingene rigtigt. (2 Timoteus 2:7) Når vi flittigt studerer Bibelen og følger den ledelse Gud tilvejebringer gennem sin ånd og sin organisation, vil det hjælpe os til at forstå hvad vi skal gøre i situationer der kunne føre os ind på en forkert kurs. Hvad skal man for eksempel gøre hvis noget i menigheden ikke bliver ordnet sådan som vi synes det burde ordnes? Hvis vi ejer åndelig dømmekraft, vil vi forstå at vi ikke af den grund bør holde op med at komme sammen med Jehovas folk eller ophøre med at tjene Gud. Tænk på den forret det er at tjene Jehova, den åndelige frihed vi erfarer, og den glæde det medfører at forkynde Riget. Dømmekraft på det åndelige område sætter os i stand til at se tingene i det rette perspektiv og huske at vi har indviet os til Gud og bør værne om vort forhold til ham, uanset hvad andre gør. Hvis der ikke er noget vi på teokratisk vis kan gøre for at tage os af et konkret problem, må vi tålmodigt vente på at Jehova tager sig af situationen. Lad os ’vente på Gud’ frem for at give op eller fortvivle. — Salme 42:5, 11.
19. (a) Hvad var kernen i Paulus’ bøn for filipperne? (b) Hvordan kan dømmekraft hjælpe os hvis der er noget vi ikke helt forstår?
19 Åndelig dømmekraft hjælper os til at forblive loyale mod Gud og hans folk. Paulus skrev til de kristne i Filippi: „Dette beder jeg fortsat om, at jeres kærlighed må blive stadig mere og mere rig på nøjagtig kundskab og fuld skelneevne, så I kan forvisse jer om de mere vigtige ting, for at I må være pletfri og ikke bringe andre til snublen og fald op til Kristi dag.“ (Filipperne 1:9, 10) For at kunne tænke fornuftigt må vi have „nøjagtig kundskab og fuld skelneevne“. Det græske ord der her er oversat med „skelneevne“, betegner „en fintmærkende moralsk opfattelsesevne“. Vi ønsker at forstå hvad det vi lærer, fortæller os om Gud og Kristus og at grunde over hvordan det ophøjer Guds personlighed og det han udvirker. Det øger vor forståelse og værdsættelse af det Jehova Gud og Jesus Kristus har gjort for os. Hvis der er noget vi ikke helt forstår, vil vor dømmekraft lede os til at erkende at vi ikke må kaste vrag på vor tro og på alle de vigtige ting vi har lært om Gud og hans hensigt samt om Jesus Kristus.
20. Hvordan kan vi opnå stor åndelig dømmekraft?
20 Vi vil opnå stor åndelig dømmekraft hvis vi altid sørger for at vore tanker og handlinger er i harmoni med Guds ord. (2 Korinther 13:5) Det vil på en konstruktiv måde hjælpe os til at bevare ydmygheden og ikke være påståelige eller kritiske i vort forhold til andre. Dømmekraft vil hjælpe os til at følge den vejledning vi modtager, og forvisse os om de mere vigtige ting. (Ordsprogene 3:7) Lad os derfor, med ønsket om at behage Jehova, bestræbe os for at blive fyldt med nøjagtig kundskab om hans ord. Det vil sætte os i stand til at skelne mellem ret og uret, afgøre hvad der har virkelig betydning, og loyalt værne om vort dyrebare forhold til Jehova. Det vil kunne lade sig gøre hvis vi bøjer vort hjerte mod dømmekraft. Men der er også noget andet der er vigtigt. Vi må lade dømmekraft værne os.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvorfor bør vi bøje vort hjerte mod dømmekraft?
◻ Hvordan kan dømmekraft få indflydelse på vor tale og adfærd?
◻ Hvilken virkning kan dømmekraft have på vort gemyt?
◻ Hvorfor bør vi altid se hen til Jehova efter dømmekraft?
[Illustration på side 13]
Dømmekraft hjælper os til at beherske os
[Illustration på side 15]
Kong Salomon indså at morskab i sig selv ikke medfører sand tilfredshed