Vil du vandre med Gud?
„Hvad kræver Jehova af dig andet end at du . . . vandrer beskedent med din Gud?“ — MIKA 6:8.
1, 2. Hvordan kan Jehovas følelser for os sammenlignes med de følelser forældre nærer når de lærer deres barn at gå?
ET LILLE barn på vaklende ben rækker ud efter sin fars eller mors udstrakte arme og tager så sine første få skridt. I andres øjne er det måske ikke noget særligt, men for forældrene er det en stor begivenhed, et øjeblik fyldt med løfter for fremtiden. De glæder sig til at gå med deres barn i hånden i de kommende måneder og år. De håber at de langt ud i fremtiden vil kunne støtte og vejlede barnet på mange forskellige områder.
2 Jehova Gud nærer lignende følelser for sine jordiske børn. Engang sagde han om sit folk Israel, eller Efraim: „Det var mig der lærte Efraim at gå; jeg tog dem på mine arme . . . Med menneskesnor søgte jeg at drage dem, med kærlighedsreb.“ (Hoseas 11:3, 4) Jehova beskriver her sig selv som en kærlig far der tålmodigt lærer et barn at gå og måske tager det i sine arme når det falder. Jehova, den bedste far man kan tænke sig, vil meget gerne lære os at gå. Han glæder sig også over at følges med os og se os gøre fremskridt. Som temaskriftstedet viser, kan vi vandre med Gud! (Mika 6:8) Men hvad vil det sige at vandre med Gud? Hvorfor skal vi vandre med ham? Hvordan er det muligt? Og hvilke velsignelser medfører det at vandre med Gud? Lad os finde svarene på disse fire spørgsmål et for et.
Hvad vil det sige at vandre med Gud?
3, 4. (a) Hvad er bemærkelsesværdigt ved billedet med et menneske der vandrer med Gud? (b) Hvad vil det sige at vandre med Gud?
3 Et menneske af kød og blod kan naturligvis ikke i bogstavelig forstand vandre med Jehova, der er en ånd. (2 Mosebog 33:20; Johannes 4:24) Når Bibelen omtaler mennesker der vandrer med Gud, er der derfor tale om billedsprog. Det er et smukt billede som kan genkendes i alle nationer og kulturer, og som gælder til alle tider. I hvilket land eller i hvilken periode ville man have svært ved at forstå tanken om at et menneske vandrer sammen med et andet? Billedet udstråler varme og nærhed, ikke sandt? Disse følelser giver os en vis indsigt i hvad det vil sige at vandre med Gud. Men lad os gå mere i detaljer med billedet.
4 Tænk på de trofaste mænd Enok og Noa. Hvorfor siges der om dem at de vandrede med Gud? (1 Mosebog 5:24; 6:9) I Bibelen betyder udtrykket „at vandre“ ofte at følge en bestemt handlemåde. Enok og Noa valgte en livsform der var i overensstemmelse med Jehova Guds vilje. I modsætning til den verden der omgav dem, søgte de Jehovas ledelse og fulgte hans vejledning. De stolede på ham. Betyder det at Jehova traf alle afgørelser for dem? Nej. Jehova har givet menneskene en fri vilje, og han ønsker at vi skal bruge denne gave sammen med vores egen forstand eller fornuft. (Romerne 12:1) Når vi træffer afgørelser, lader vi dog ydmygt vores forstand lede af Jehovas langt højere tanker. (Ordsprogene 3:5, 6; Esajas 55:8, 9) Man kan derfor sige at vi vandrer gennem livet hånd i hånd med Jehova.
5. Hvorfor talte Jesus om at lægge en alen til sin livslængde?
5 I Bibelen sammenlignes livet ofte med en rejse eller en vandring. I nogle tilfælde nævnes sammenligningen direkte, men i andre tilfælde er den underforstået. Jesus sagde for eksempel: „Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livslængde?“ (Mattæus 6:27) Lyder det ikke lidt mærkeligt? Hvorfor talte Jesus om at lægge „en alen“, et længdemål, til et menneskes „livslængde“, der jo måles i tid?a Jesus sammenlignede åbenbart livet med en rejse. Han sagde i virkeligheden at bekymringer ikke kan føje det mindste lille skridt til livets vandring. Betyder det at vi ingen indflydelse har på længden af denne vandring? Nej, slet ikke! Og det fører os frem til det andet spørgsmål: Hvorfor skal vi vandre med Gud?
Hvorfor skal vi vandre med Gud?
6, 7. Hvilket behov har ufuldkomne mennesker, og hvorfor vil det være klogt af os at se hen til Jehova for at få dækket dette behov?
6 En af grundene til at vi har behov for at vandre med Jehova Gud, fremgår af Jeremias 10:23: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ Vi mennesker har hverken evnerne eller retten til at styre vores egen kurs i livet. Vi har et desperat behov for vejledning. De der insisterer på at gå deres egne veje, uafhængigt af Gud, begår den samme fejl som Adam og Eva begik. De to første mennesker tiltog sig retten til selv at afgøre hvad der er godt, og hvad der er ondt. (1 Mosebog 3:1-6) Men det ’står ikke til os’ at træffe disse afgørelser.
7 Synes du ikke også at du jævnlig har brug for vejledning? Hver eneste dag står vi over for små og store afgørelser. Nogle af dem er vanskelige og kan få indflydelse på vores fremtid — og på vores nærmestes fremtid. Men tænk engang på at en der er langt ældre og klogere end os, med glæde vil give os kærlig hjælp til at træffe disse afgørelser! Desværre foretrækker de fleste i dag at stole på deres egen dømmekraft og styre deres egne skridt. De lukker øjnene for de sande ord i Ordsprogene 28:26: „Den der stoler på sit eget hjerte er en tåbe, men den der vandrer i visdom undslipper.“ Jehova ønsker at vi skal undslippe de ulykker det vil medføre at stole på det forræderiske menneskehjerte. (Jeremias 17:9) Han ønsker at vi skal vandre i visdom og stole på ham som vor vise Leder og Lærer. Gør vi det, vil vores vandring gennem livet blive tryg, tilfredsstillende og meningsfyldt.
8. Hvilket mål fører synden og ufuldkommenheden os automatisk til, men hvad ønsker Jehova for os?
8 En anden grund til at vi har behov for at vandre med Gud, har at gøre med længden af vores vandring. Bibelen nævner en dyster sandhed. I en vis forstand vandrer alle ufuldkomne mennesker mod det samme mål. I en beskrivelse af alderdommens besværligheder siges der i Prædikeren 12:5: „Mennesket går til sit varige hus, og de der holder klage går omkring på gaden.“ Hvad er dette „varige hus“? Det er graven, som synden og ufuldkommenheden automatisk fører os til. (Romerne 6:23) Jehova ønsker imidlertid ikke at vi blot skal have en kort, problemfyldt vandring fra vugge til grav. (Job 14:1) Kun ved at vandre med Gud kan vi gøre os håb om at vandre så længe som det var meningen at vi skulle vandre — nemlig for evigt. Er det ikke også det du gerne vil? Så må du vandre med din Fader.
Hvordan kan vi vandre med Gud?
9. Hvorfor var Jehova undertiden skjult for sit folk, men hvilken forsikring gav han i Esajas 30:20?
9 Det tredje spørgsmål fortjener at blive overvejet meget grundigt. Det lyder: Hvordan kan vi vandre med Gud? Vi finder svaret i Esajas 30:20, 21: „Din store Lærer [vil] ikke længere skjule sig, og dine øjne skal komme til at se din store Lærer. Og dine ører vil høre et ord bag dig sige: ’Dette er vejen. Gå på den!’ — hvis I skulle gå til højre eller hvis I skulle gå til venstre.“ I denne opmuntrende passage har Jehovas ord i vers 20 måske mindet hans tjenere om at når de gjorde oprør mod ham, var han så at sige skjult for dem. (Esajas 1:15; 59:2) Men her skildres Jehova ikke som skjult; han står lige foran sit trofaste folk. Vi kommer måske til at tænke på en lærer der står foran sine elever og demonstrerer det han gerne vil lære dem.
10. I hvilken forstand kan vi ’høre et ord bag os’ fra vor store Lærer?
10 I vers 21 bruges der en anden sammenligning. Her skildres Jehova som om han vandrer bag sit folk og giver anvisninger om den rette vej. Bibelforskere har nævnt at dette billede måske tager udgangspunkt i at en hyrde somme tider går bag sine får og råber for at vejlede dem så de ikke går den forkerte vej. Hvordan passer vi ind i dette billede? Jo, hvis vi søger vejledning i Guds ord, læser vi nogle ord der blev nedskrevet for tusinder af år siden. De lyder så at sige bag os, fra en fjern fortid. Alligevel er de lige så relevante i dag som de var den dag de blev skrevet. Bibelens vejledning kan lede os i de afgørelser vi daglig skal træffe, og den kan hjælpe os til at planlægge vores livsvandring i de kommende år. (Salme 119:105) Når vi oprigtigt søger denne vejledning og følger den, er Jehova vores guide. Vi vandrer med Gud.
11. Hvilket indbydende billede udmalede Jehova for sine tjenere ifølge Jeremias 6:16, men hvordan reagerede de?
11 Tillader vi virkelig Guds ord at lede os så omhyggeligt? Det er en god idé at man fra tid til anden standser op og ærligt ransager sig selv. Dette vers kan hjælpe os til at gøre det: „Således har Jehova sagt: ’Stå stille på vejene og se, og spørg efter stierne fra fortids dage, hvor dog den gode vej er; ja gå på den, og find ro for jeres sjæle.’“ (Jeremias 6:16) Disse ord minder os måske om en rejsende der standser op ved en korsvej for at spørge om vej. I åndelig forstand havde Jehovas oprørske folk i Israel behov for at gøre noget tilsvarende. Hans tjenere havde brug for at finde tilbage til „stierne fra fortids dage“. Denne „gode vej“ var den vej deres trofaste forfædre havde vandret ad, den vej som nationen i sin tåbelighed var kommet bort fra. Sørgeligt nok var israelitterne for stædige til at lytte til den kærlige påmindelse fra Jehova. Verset siger videre: „Men de blev ved med at sige: ’Vi vil ikke gå.’“ I nyere tid har Guds folk dog reageret anderledes på vejledningen fra ham.
12, 13. (a) Hvordan har Kristi salvede disciple reageret på vejledningen i Jeremias 6:16? (b) Hvordan kan vi ransage os selv for at finde ud af hvor vi er på vej hen?
12 Siden slutningen af det 19. århundrede har Kristi salvede disciple anvendt vejledningen i Jeremias 6:16 på sig selv. Som skare betragtet har de ført an i en helhjertet tilbagevenden til „stierne fra fortids dage“. I modsætning til den frafaldne kristenhed har de trofast fulgt „det mønster af sunde ord“ som blev fastlagt af Jesus Kristus og videreført af hans trofaste disciple i det første århundrede. (2 Timoteus 1:13) I dag hjælper de salvede fortsat hinanden og deres medarbejdere blandt ’de andre får’ til at følge den sunde og lykkelige livsform som kristenheden har forladt. — Johannes 10:16.
13 Ved at give åndelig mad i rette tid har den trofaste trælleskare hjulpet millioner til at finde „stierne fra fortids dage“ og til at vandre med Gud. (Mattæus 24:45-47) Er du blandt disse millioner? Hvis du er det, hvad kan du så gøre for at undgå at komme bort fra vejen og begynde at følge din egen kurs? Det vil være klogt af dig at standse op nu og da for at tænke over hvor du er på vej hen i dit liv. Hvis du regelmæssigt læser i Bibelen og bibelske publikationer og overværer de undervisende møder som de salvede tilrettelægger i dag, oplæres du til at vandre med Gud. Og hvis du ydmygt følger den vejledning du får, vandrer du med Jehova ad „stierne fra fortids dage“.
Vi må vandre ’som så vi den usynlige’
14. Hvis Jehova er virkelig for os, hvordan vil det så vise sig i de personlige afgørelser vi træffer?
14 For at vi kan vandre med Jehova, må han være virkelig for os. Husk at Jehova forsikrede de trofaste i fortidens Israel om at han ikke var skjult for dem. I dag åbenbarer han sig også for sit folk som den store Lærer. Er Jehova så virkelig for dig som stod han foran dig for at undervise dig? Det er en sådan tro vi må have hvis vi skal vandre med Gud. Moses havde en sådan tro, „for han holdt stand som så han den usynlige“. (Hebræerne 11:27) Hvis Jehova er virkelig for os, vil vi tage hans følelser i betragtning når vi træffer afgørelser. For eksempel ville vi ikke så meget som overveje at overtræde hans bud og derefter forsøge at skjule vores synder for de kristne ældste eller vores familie. Nej, vi bestræber os for at vandre med Gud selv når ingen andre mennesker kan se os. Ligesom kong David siger vi beslutsomt: „Jeg vandrer i mit hjertes uangribelighed inde i mit hus.“ — Salme 101:2.
15. Hvordan vil samværet med kristne brødre og søstre gøre Jehova mere virkelig for os?
15 Jehova forstår at vi er ufuldkomne, jordiske skabninger, og at vi somme tider har svært ved at tro på noget vi ikke kan se. (Salme 103:14) Han gør meget for at hjælpe os til at overvinde denne svaghed. For eksempel har han samlet „et folk for sit navn“ fra alle jordens nationer. (Apostelgerninger 15:14) Når vi tjener sammen i enhed, styrker vi hinanden. Gud bliver endnu mere virkelig for os når vi hører hvordan Jehova har hjulpet en åndelig broder eller søster til at overvinde en svaghed eller klare en vanskelig prøve. — 1 Peter 5:9.
16. Hvordan kan Jesu eksempel hjælpe os til at vandre med Gud?
16 Frem for alt har Jehova givet os sin Søns eksempel. Jesus sagde: „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ (Johannes 14:6) At undersøge hvordan Jesus levede her på jorden, er noget af det bedste vi kan gøre for at Jehova kan blive mere virkelig for os. Alt hvad Jesus sagde og gjorde, afspejlede til fuldkommenhed hans himmelske Faders personlighed og veje. (Johannes 14:9) Hver gang vi skal træffe afgørelser, må vi nøje overveje hvad Jesus ville have gjort. Når vore afgørelser er et udtryk for vore omhyggelige overvejelser under bøn, går vi i Kristi fodspor. (1 Peter 2:21) Resultatet bliver at vi vandrer med Gud.
Hvilke velsignelser medfører det?
17. Hvilken „ro“ kan vi finde for vore sjæle hvis vi vandrer ad Jehovas veje?
17 At vandre med Jehova Gud fører til et velsignelsesrigt liv. Husk på hvad Jehova lovede israelitterne da han rådede dem til at finde frem til „den gode vej“. Han sagde: „Gå på den, og find ro for jeres sjæle.“ (Jeremias 6:16) Hvad betyder „ro“ i dette vers? Et bekvemt og behageligt liv fyldt med fornøjelser og luksus? Nej. Jehova giver os noget langt bedre, noget selv de rigeste mennesker sjældent finder. At finde ro for sin sjæl er at finde fred i sindet, glæde og tilfredshed og at få dækket sit åndelige behov. Det er en ro der betyder at man kan være sikker på at man har valgt den bedste vej i livet. En sådan fred i sindet er en sjældenhed i denne problemfyldte verden!
18. Hvilken velsignelse vil Jehova gerne skænke os, og hvad har du besluttet?
18 Livet er naturligvis en stor velsignelse i sig selv. Selv en kort vandring er bedre end slet ingen vandring. Men det har aldrig været Jehovas mening at vores vandring kun skulle være en kort tur fra ungdommens energi til alderdommens smerte. Nej, Jehova ønsker at vi skal have den størst tænkelige velsignelse. Han ønsker at vi skal vandre med ham til evig tid! Det kommer udmærket til udtryk i Mika 4:5: „Alle folkeslagene vandrer hvert i sin guds navn; men vi vil vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ Vil du gerne have del i denne velsignelse? Har du lyst til at leve det Jehova så indbydende kalder „det virkelige liv“? (1 Timoteus 6:19) Så må du beslutte at du vil vandre med Jehova i dag, i morgen og hver eneste dag derefter i al evighed!
[Fodnote]
a Nogle bibeloversættelser nævner i dette vers en tidsangivelse i stedet for „en alen“, for eksempel „et øjeblik“ (The Emphatic Diaglott) eller „en dag“ (Den danske autoriserede oversættelse). Det ord der er brugt i grundteksten, betyder dog en alen, som var cirka 45 centimeter lang.
Hvad vil du svare?
• Hvad vil det sige at vandre med Gud?
• Hvorfor har vi behov for at vandre med Gud?
• Hvad kan hjælpe os til at vandre med Gud?
• Hvilke velsignelser vil de der vandrer med Gud, få del i?
[Illustrationer på side 23]
Gennem Bibelens sider ’hører’ vi Jehovas stemme sige bag os: „Dette er vejen“
[Illustration på side 25]
Ved møderne får vi åndelig mad i rette tid