SARON

(Saʹron).

1. Kystsletten som ligger mellem sletten ved Dor (syd for Karmel) og Filistersletten. Fra Krokodillefloden (Nahr ez-Zerqa) i nord strækker Saronsletten sig omkring 60 km mod syd til området ved Joppe, og dens bredde varierer fra 16 til 19 km. Langs kysten findes store sandklitter. På grund af de veje der førte gennem området, var sletten af både militær og handelsmæssig betydning.

Saron var kendt for sin frugtbarhed (jf. Es 35:2) og blev vandet af flere strømme. Der græssede hjorde af småkvæg og hornkvæg på sletten. (1Kr 27:29; jf. Es 65:10.) I den nordlige del var der store egeskove, mens den sydlige del, ligesom i dag, sikkert var mere opdyrket. Det ser ud til at en stor del af sletten blev lagt øde under den assyriske invasion i det 8. århundrede f.v.t. — Es 33:9.

I Højsangen beskriver sjulamitten sig selv som „en krokus på kystsletten“, hvormed hun øjensynlig mener at hun blot er en almindelig blomst blandt de mange der voksede på Saronsletten. — Høj 2:1.

2. Ifølge 1 Krønikebog 5:16 boede Gads stamme „i Gilead, i Basan og i dets småbyer og på alle Sarons græsgange“. Det betyder efter nogle forskeres opfattelse at gaditterne lod deres hjorde græsse på Sarons kystslette. Gads stamme fik imidlertid tildelt et område der lå øst for Jordan, og både Gilead og Basan ligger på denne side af floden. Mange mener derfor at der også var en egn i Gads område der blev kaldt Saron.