Kapitel 42
En ny himmel og en ny jord
1. Hvad får Johannes at se da engelen fører ham tilbage til begyndelsen af tusindårsriget?
DET herlige syn fortsætter idet engelen atter fører Johannes tilbage til begyndelsen af tusindårsriget. Hvad får Johannes nu at se? „Og jeg så en ny himmel og en ny jord; den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet, og havet er ikke mere.“ (Åbenbaringen 21:1) Det er et betagende panorama der udbreder sig for hans øjne!
2. (a) Hvordan gik Esajas’ profeti om nye himle og en ny jord i opfyldelse på de hjemvendte jøder i 537 f.v.t.? (b) Hvordan ved vi at Esajas’ profeti skulle have endnu en opfyldelse, og hvornår finder denne opfyldelse sted?
2 Mange hundrede år før Johannes’ tid havde Jehova sagt til Esajas: „For se, jeg skaber nye himle og en ny jord; og det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet.“ (Esajas 65:17; 66:22) Denne profeti fik en indledende opfyldelse da de trofaste jøder i 537 f.v.t. vendte tilbage til Jerusalem efter 70 års fangenskab i Babylon. Under denne genoprettelse udgjorde de et renset samfund, „en ny jord“, under en ny regeringsordning, „nye himle“. Apostelen Peter pegede imidlertid frem til at profetien ville få endnu en opfyldelse, idet han sagde: „Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Peter 3:13) Johannes viser nu at løftet bliver opfyldt på Herrens dag. „Den tidligere himmel og den tidligere jord“, den tingenes ordning Satan har organiseret, med dens regeringssystem som er påvirket af Satan og hans dæmoner, vil forsvinde. Det urolige ’hav’ af oprørske, gudløse mennesker vil ophøre med at eksistere. I stedet vil der være „en ny himmel og en ny jord“ — et nyt jordisk samfund under en ny regering, Guds rige. — Jævnfør Åbenbaringen 20:11.
3. (a) Hvad beskriver Johannes, og hvad er det ny Jerusalem? (b) I hvilken forstand kommer det ny Jerusalem „ned fra himmelen“?
3 Johannes fortsætter: „Jeg så også den hellige by, det ny Jerusalem, komme ned fra himmelen fra Gud, beredt som en brud smykket for sin ægtemand.“ (Åbenbaringen 21:2) Det ny Jerusalem er Kristi brud, bestående af de salvede kristne der forbliver trofaste til døden og som bliver oprejst og bliver konger og præster sammen med den herliggjorte Jesus. (Åbenbaringen 3:12; 20:6) Ligesom det jordiske Jerusalem blev regeringssædet i fortidens Israel, vil det prægtige ny Jerusalem og dets brudgom udgøre regeringen i den nye tingenes ordning. Det er den nye himmel. Bruden ’kommer ned fra himmelen’, ikke bogstaveligt, men i den forstand at hun retter sin opmærksomhed mod jorden. Lammets brud vil være sin ægtemands loyale medhjælp i forvaltningen af et retfærdigt styre over menneskeheden. Hvilken velsignelse for den nye jord!
4. Hvilket løfte giver Gud, svarende til det løfte han gav den nydannede Israels nation?
4 Johannes fortæller videre: „Så hørte jeg en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem.’“ (Åbenbaringen 21:3) Da Jehova indgik Lovpagten med den daværende nye nation, Israel, lovede han: „Jeg vil sætte min bolig midt iblandt jer, og min sjæl vil ikke føle afsky for jer. Og jeg vil vandre midt iblandt jer og være jeres Gud, og I skal være mit folk.“ (3 Mosebog 26:11, 12) Nu giver Jehova alle trofaste mennesker et tilsvarende løfte. De vil på den tusindårige domsdag blive hans særlige folk.
5. (a) Hvordan vil Gud bo hos menneskene i tusindårsriget? (b) Hvordan vil Gud bo blandt menneskene efter tusindårsriget?
5 I tusindårsriget vil Jehova „bo“ blandt menneskene gennem en midlertidig ordning hvor han repræsenteres af sin kongelige søn, Jesus Kristus. Men når tusindårsriget er til ende og Jesus overgiver Riget til sin Fader, vil der ikke længere være behov for nogen kongelig repræsentant eller mægler. Da vil Jehova på en varig og direkte måde bo åndeligt hos ’sit folk’. (Jævnfør Johannes 4:23, 24.) Hvilket ophøjet privilegium for den genrejste menneskehed!
6, 7. (a) Hvilke storslåede løfter anfører Johannes, og hvem vil få del i disse velsignelser? (b) Hvordan beskriver Esajas et paradis som er både åndeligt og bogstaveligt?
6 Johannes fortsætter sin beretning: „Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:4) Igen bliver vi mindet om inspirerede løfter som blev givet i fortiden. Esajas så også frem til den tid da døden ikke skulle være mere og sorg ville blive afløst af jubel. (Esajas 25:8; 35:10; 51:11; 65:19) Johannes bekræfter nu at disse løfter får en vidunderlig opfyldelse på den tusindårige domsdag. Først vil den store skare nyde disse velsignelser. „Lammet, som er i midten hvor tronen er“, vil fortsat være hyrde for dem og „lede dem til kilder med livets vand. Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne“. (Åbenbaringen 7:9, 17) Men efterhånden vil alle som bliver oprejst og viser tro på Jehovas foranstaltninger slutte sig til dem, og de vil sammen kunne glæde sig over et paradis som er både åndeligt og bogstaveligt.
7 Til den tid, siger Esajas, „åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op.“ Ja, „da springer den halte som hjorten, og den stummes tunge råber af glæde.“ (Esajas 35:5, 6) Til den tid skal de også „bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. For som træets dage skal mit folks dage blive; og mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud.“ (Esajas 65:21, 22) Som et træ der aldrig rykkes op vil de få lov at blive boende på jorden.
8. Hvad siger Jehova selv om disse storslåede løfters pålidelighed?
8 Hvilke prægtige billeder der oprulles for vort indre øje når vi mediterer over disse løfter! Det er vidunderlige foranstaltninger der træffes for den trofaste menneskehed under den kærlige himmelske regering. Er disse løfter for gode til at være sande? Er de bare drømmerier som blev fremsat af en gammel mand der var fange på øen Patmos? Jehova svarer selv: „Og han som sad på tronen sagde: ’Se! Jeg gør alting nyt.’ Og han siger: ’Skriv, for disse ord er troværdige og sande.’ Og han sagde til mig: ’De er blevet til virkelighed! Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden.’“ — Åbenbaringen 21:5, 6a.
9. Hvorfor kan vi være forvissede om at disse fremtidige velsignelser vil blive til virkelighed?
9 Det er som om Jehova selv skriver under på en garanti på eller et adkomstbrev til disse fremtidige velsignelser. Hvem vil vove at drage en sådan Garant i tvivl? Disse løfter fra Jehovas side er så sikre at han taler som om de allerede er gået i opfyldelse, idet han siger: „De er blevet til virkelighed!“ Er Jehova ikke „Alfa og Omega, ... den som er og som var og som kommer, den Almægtige“? (Åbenbaringen 1:8) Jo, afgjort! Han erklærer selv: „Jeg er den første og jeg er den sidste, og ud over mig er der ingen Gud.“ (Esajas 44:6) Han kan derfor inspirere profetier og opfylde dem indtil mindste detalje. Hvor trosstyrkende! Og det er ham der lover: „Se! Jeg gør alting nyt“! I stedet for at tvivle på om disse vidunderlige ting virkelig vil indtræffe, bør vi spørge os selv: ’Hvad må jeg personligt gøre for at arve disse velsignelser?’
„Vand“ til de tørstige
10. Hvilket „vand“ tilbyder Jehova, og hvad står det for?
10 Jehova selv erklærer: „Enhver der tørster vil jeg frit give af kilden med livets vand.“ (Åbenbaringen 21:6b) For at få slukket denne tørst må man erkende sit åndelige behov og være villig til at tage imod det „vand“ som Jehova tilvejebringer. (Esajas 55:1; Mattæus 5:3) Hvilket „vand“? Jesus besvarede dette spørgsmål da han forkyndte for en kvinde ved en brønd i Samaria. Han sagde til hende: „Den som drikker af det vand jeg giver ham, vil aldrig i evighed blive tørstig, men det vand jeg giver ham, vil i ham blive en kilde med vand der springer frem og skænker evigt liv.“ Denne ’kilde med livets vand’ strømmer fra Gud gennem Kristus som den foranstaltning hvorved han genrejser menneskene til fuldkomment liv. Ligesom den samaritanske kvinde bør vi være ivrige efter at drikke i dybe drag af denne kilde. Og ligesom hun bør vi være parate til at opgive verdslige interesser for at kunne fortælle andre den gode nyhed. — Johannes 4:14, 15, 28, 29.
De der sejrer
11. Hvilket løfte giver Jehova, og hvem gælder ordene i første række?
11 De der drikker af dette styrkende og forfriskende „vand“ må også vinde sejr, for Jehova siger videre: „Enhver der sejrer skal arve dette, og jeg vil være hans Gud og han skal være min søn.“ (Åbenbaringen 21:7) Dette løfte svarer til de løfter der findes i budskaberne til de syv menigheder; ordene må derfor i første række gælde de salvede disciple. (Åbenbaringen 2:7, 11, 17, 26-28; 3:5, 12, 21) Kristi åndelige brødre har op gennem tiden ivrigt set frem til det privilegium at blive en del af det ny Jerusalem. Hvis de sejrer, ligesom Jesus sejrede, vil deres håb blive indfriet. — Johannes 16:33.
12. Hvordan vil Jehovas løfte i Åbenbaringen 21:7 blive opfyldt på den store skare?
12 De der udgør den store skare fra alle nationer ser også hen til dette løfte. Også de må sejre — ved at tjene Gud loyalt indtil de kommer ud af den store trængsel. Så vil de gå ind til deres jordiske arv, ’det rige som har været dem beredt fra verdens grundlæggelse’. (Mattæus 25:34) Disse og de øvrige af Herrens jordiske får som består prøven ved slutningen af de tusind år, kaldes ’hellige’. (Åbenbaringen 20:9) De vil som medlemmer af Jehovas universelle organisation befinde sig i et helligt sønneforhold til deres Skaber, Jehova Gud. — Esajas 66:22; Johannes 20:31; Romerne 8:21.
13, 14. Hvilke handlinger må vi beslutsomt undgå for at arve Guds storslåede løfter, og hvorfor?
13 I betragtning af disse storslåede udsigter er det overmåde vigtigt at Jehovas Vidner nu holder sig rene for de ting der besmitter Satans verden! Vi må være stærke, afgjorte, fast besluttede på at Djævelen aldrig skal få lov til at trække os ind i det slæng Jehova nu beskriver: „Men de feje og de uden tro og de som er afskyelige i deres snavs, og mordere og utugtige og sådanne som øver spiritisme, og afgudsdyrkere og alle løgnerne, deres lod er i søen som brænder med ild og svovl. Dette er den anden død.“ (Åbenbaringen 21:8) Ja, de vordende arvinger må undgå den form for handlinger der har besmittet denne gamle tingenes ordning. De må sejre ved at forblive trofaste under ethvert pres og enhver fristelse. — Romerne 8:35-39.
14 Kristenheden, som hævder at være Kristi brud, er kendetegnet af de afskyelige handlinger Johannes her beskriver. Derfor lider den evig undergang sammen med resten af Babylon den Store. (Åbenbaringen 18:8, 21) På samme måde vil enhver af de salvede og af den store skare som begynder at øve sådanne urette handlinger, eller som tilskynder andre til det, kunne vente at blive tilintetgjort for evigt. Hvis de fortsætter ad en sådan vej, kommer de ikke til at arve løfterne. Og på den nye jord vil enhver som forsøger at indføre en sådan adfærd ufortøvet blive udslettet og komme i den anden død, hvorfra der ikke er håb om en opstandelse. — Esajas 65:20.
15. Hvem står i særlig grad som sejrvindere, og med hvilket syn bringes Åbenbaringen til et storslået klimaks?
15 De store sejrvindere er Lammet, Jesus Kristus, og hans brud bestående af de 144.000, det ny Jerusalem. Det er derfor yderst passende at Åbenbaringen bringes til et storslået klimaks med et underskønt syn af det ny Jerusalem! Johannes beskriver nu dette sidste syn.
[Illustrationer på side 302]
I det nye jordiske samfund vil alle kunne glæde sig over et godt fællesskab og et meningsfyldt arbejde