Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Esajas’ Bog — 1. del
„HVEM kan jeg sende, og hvem vil gå for os?“ På denne anmodning fra Jehova Gud svarer Esajas, Amos’ søn: „Her er jeg! Send mig.“ (Esajas 1:1; 6:8) Fra det tidspunkt får han til opgave at virke som profet. Esajas’ profetiske virke er beskrevet i den bibelbog der bærer hans navn.
Esajas’ Bog er skrevet af profeten selv og dækker en periode på 46 år, fra omkring 778 f.v.t. til nogen tid efter 732 f.v.t. Bogen indeholder domsbudskaber mod Juda, Israel og de omgivende nationer, men dens hovedtema er ikke dom, men frelse, nemlig ’frelsen ved Jehova Gud’. (Esajas 25:9) Selve navnet Esajas betyder da også „Jehovas frelse“. I denne artikel vil vi behandle hovedpunkter fra Esajas 1:1–35:10.
„KUN EN REST VIL VENDE TILBAGE“
Det fremgår ikke af Bibelen om det profetiske budskab i de første fem kapitler i Esajas’ Bog er udtalt før eller efter Esajas blev udnævnt som profet. (Esajas 6:6-9) Det står dog klart at Juda og Jerusalem åndeligt set er syge „fra fodsål og til hoved“. (Esajas 1:6) Afgudsdyrkelse er meget udbredt. Lederne er korrupte. Kvinderne er hovmodige. Folk tjener ikke den sande Gud på en antagelig måde. Esajas får befaling til at blive ved med at tale til dem som, efter at have ’hørt’ og ’set’, hverken forstår eller ønsker kundskab.
Juda bliver truet med invasion af Israels og Arams forenede styrker. Jehova bruger Esajas og hans børn som ’tegn og mirakler i Israel’ og giver på denne måde Juda en forsikring om at det aramaisk-israelitiske forbund ikke vil sejre. (Esajas 8:18) Det er kun gennem ’Fredsfyrstens’ herredømme at der vil blive endeløs fred. (Esajas 9:6, 7) Jehova vil også dømme Assyrien, den nation han bruger som „[sin] vredes kæp“. Juda vil til sidst komme i fangenskab, og „kun en rest vil vende tilbage“. (Esajas 10:5, 21, 22) Sand retfærdighed vil blive en realitet under det herredømme som den billedlige „kvist ud af Isajs stub“ vil udøve. — Esajas 11:1.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:8, 9 — Hvordan vil Zions datter blive „levnet som en hytte i en vingård, som et vagtskur i en agurkemark“? Under den assyriske invasion vil Jerusalem forekomme meget sårbar, som en simpel hytte i en vingård eller et vakkelvornt skur i en agurkemark. Men Jehova kommer hende til hjælp og hindrer hende således i at blive udslettet som Sodoma og Gomorra.
1:18 — Hvad menes der med ordene: „Kom nu her, og lad os få afgjort sagerne imellem os“? Dette er ikke en invitation til at forhandle og nå frem til et kompromis. Verset taler derimod om et retsmøde hvor Jehova, den retfærdige Dommer, giver Israel mulighed for at ændre sind og rense sig.
6:8a — Hvorfor bruges de personlige stedord „jeg“ og „os“ her? Ordet „jeg“ står for Jehova Gud. Flertalsformen „os“ indbefatter at der er mindst én anden person sammen med Jehova. Det er naturligvis hans „enestefødte søn“. — Johannes 1:14; 3:16.
6:11 — Hvad mente Esajas med spørgsmålet: „Hvor længe, Jehova?“ Profeten Esajas spurgte ikke om hvor længe han skulle fortsætte med at overbringe Jehovas budskab til et uimodtageligt folk. Han ønskede derimod at vide hvor længe Jehovas navn fortsat skulle vanæres på grund af folkets åndeligt syge tilstand.
7:3, 4 — Hvorfor kom Jehova den onde kong Akaz til undsætning? Arams og Israels konger planlagde at afsætte Akaz fra Judas trone og indsætte en marionet, Tabeals søn, som ikke var en efterkommer af David. Hvis denne djævelske plan blev gennemført, ville det betyde at Jehovas rigspagt med David blev brudt. Jehova kom Akaz til undsætning for at bevare slægtslinjen indtil den lovede ’Fredsfyrste’ ville fremstå. — Esajas 9:6.
7:8 — Hvordan blev Efraim „knust“ inden for 65 år? „I kong Peka af Israels dage“, kort efter at Esajas udtalte denne profeti, begyndte indbyggere fra tistammeriget at blive deporteret og landet at blive beboet af fremmede. (2 Kongebog 15:29) Deportationerne fortsatte, også under Assyriens kong Asarhaddon, som var søn af assyrerkongen Sankerib. (2 Kongebog 17:6; Ezra 4:1, 2; Esajas 37:37, 38) Denne stadige flytning af folkeslag til og fra Samaria giver rum for den periode på 65 år som nævnes i Esajas 7:8.
11:1, 10 — Hvordan kan Jesus Kristus både være „en kvist ud af Isajs stub“ og „Isajs rod“? (Romerne 15:12) Jesus var „en kvist ud af Isajs stub“ i kødelig forstand. Han var efterkommer af Isaj’s søn David. (Mattæus 1:1-6; Lukas 3:23-32) Men det at Jesus modtager kongemagt, har også indflydelse på hans forhold til sine forfædre. På grund af den magt og myndighed Jesus har fået overdraget, bliver han „Evig Fader“ til dem idet han giver menneskene mulighed for at opnå evigt liv på jorden. (Esajas 9:6) Han bliver derved også sine forfædres „rod“, deriblandt Isajs.
Hvad vi kan lære:
1:3. Hvis vi ikke vil følge de krav Skaberen stiller til os, er vi mere uvidende end en okse eller et æsel. Hvis vi derimod opbygger værdsættelse af alt hvad Jehova har gjort for os, vil det hindre os i at opføre os uforstandigt og i at forlade ham.
1:11-13. Jehova finder hykleriske religiøse ceremonier og formalistiske bønner trættende. Vores handlinger og bønner bør være motiveret af et oprigtigt hjerte.
1:25-27; 2:2; 4:2, 3. Judas indbyggere var i trældom, og landet lå øde, men til sidst ville en angrende rest vende tilbage til Jerusalem og genoprette den sande tilbedelse. Jehova er barmhjertig mod angrende overtrædere.
2:2-4. Vores nidkære indsats i arbejdet med at forkynde og gøre disciple hjælper enkeltpersoner fra mange nationer til at lære at vandre på fredens veje og at leve fredeligt sammen.
4:4. Jehova vil fjerne, eller bortvaske, umoralsk snavs og blodskyld.
5:11-13. At nægte at vise tilbageholdenhed og mådehold i sit valg af fornøjelser er at nægte at handle i overensstemmelse med kundskab. — Romerne 13:13.
5:21-23. Kristne ældste, eller tilsynsmænd, må undgå at blive „vise i egne øjne“. De må også være mådeholdne med hensyn til at „drikke vin“ og undgå at favorisere nogen.
11:3a. Jesu eksempel og lære viser at der er glæde i frygten for Jehova.
„JEHOVA VIL VISE JAKOB BARMHJERTIGHED“
Kapitlerne 13 til 23 er budskaber om nationerne. „Jehova vil vise Jakob barmhjertighed“ ved at give alle Israels stammer lov til at vende hjem. (Esajas 14:1) Budskabet i kapitlerne 24 til 27 om Judas øde tilstand følges op af et løfte om genoprettelse. Jehova udtrykker sin vrede mod ’Efraims [Israels] drankere’ fordi de har indgået en alliance med Aram, og mod „præst og profet“ i Juda fordi de har søgt at slutte forbund med Assyrien. (Esajas 28:1, 7) Der udtales ve over „Ariel [Jerusalem]“, som „begiver sig af sted for at gå ned til Ægypten“ efter beskyttelse. (Esajas 29:1, fodnote; Esajas 30:1, 2) Alligevel forudsiges det at enkeltpersoner der tror på Jehova, kan opnå frelse.
Som ’den unge løve med manke knurrer over sit bytte’, vil Jehova vogte „Zions Bjerg“. (Esajas 31:4) Der gives også et løfte: „Se! En konge skal regere med retfærdighed.“ (Esajas 32:1) Den assyriske trussel mod Juda får „fredens sendebud“ til at græde bittert, men Jehova lover at hans folk vil blive helbredt, ’få sin brøde tilgivet’. (Esajas 33:7, 22-24) „Jehova føler harme mod alle nationerne, og forbitrelse mod hele deres hær.“ (Esajas 34:2) Juda vil ikke forblive øde og trist. „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen.“ — Esajas 35:1.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
13:17 — Hvad menes der med at mederne ikke regner sølv for noget og ikke har lyst til guld? Mederne og perserne satte større pris på erobringer og hæder end på krigsbytte. Det gjaldt også Kyros, som gav de hjemvendende israelitter de redskaber af guld og sølv tilbage som Nebukadnezar havde taget fra Jehovas tempel.
14:1, 2 — Hvordan blev det opfyldt at Jehovas folk „[tog] dem til fange som holdt dem fangne“, og kom til at „byde over dem som drev dem til arbejdet“? Dette blev opfyldt i forbindelse med personer som Daniel, der indtog en høj stilling i Babylon under mederne og perserne; Ester, som blev Persiens dronning, og Mordokaj, som blev udnævnt til førsteminister i det persiske rige.
20:2-5 — Gik Esajas virkelig fuldstændig nøgen omkring i tre år? Esajas tog sandsynligvis kun sin yderklædning af og gik omkring „nødtørftigt påklædt“. — 1 Samuel 19:24, fodnote.
21:1 — Hvilket område kaldes „havørkenen“? Skønt Babylon ikke lå i nærheden af noget hav, betegnes byen og dens omegn på denne måde. Det er fordi floderne Eufrat og Tigris hvert år går over deres bredder, oversvømmer området og danner en slags marskland.
24:13-16 — Hvordan ville jøderne blive „blandt folkeslagene, som når man slår oliven ned fra oliventræet, som ved efterhøsten, når vinhøsten er til ende“? Ligesom der kun vil være enkelte frugter tilbage på oliventræet eller vinstokken når den egentlige høst er overstået, vil kun en rest overleve Jerusalems og Judas ødelæggelse. Hvad enten de overlevende blev deporteret til „lysets egn [Babylon mod øst]“ eller til „øerne i [Middel]havet“, ville de lovprise Jehova.
24:21 — Hvem er „det højes hær“ og „jordens konger“? „Det højes hær“ kan meget vel være ondskabens åndemagter. „Jordens konger“ er så de jordiske herskere som dæmonerne øver stor indflydelse på. — 1 Johannes 5:19.
25:7 — Hvad er „det slør der tilslører alle folkeslagene“? Denne sammenligning retter opmærksomheden mod to store fjender af menneskeheden — synd og død.
Hvad vi kan lære:
13:20-22; 14:22, 23; 21:1-9. Jehovas profetiske ord går altid i opfyldelse, som det gjorde i forbindelse med Babylon.
17:7, 8. Skønt de fleste af indbyggerne i Israel ikke lyttede, vendte nogle af dem sig til Jehova. På samme måde reagerer enkeltpersoner i kristenheden positivt på Rigets budskab.
28:1-6. Israel vil falde for Assyriens hånd, men Gud vil sørge for at trofaste enkeltpersoner overlever. Jehovas domsafsigelse lader ikke de retfærdige være uden håb.
28:23-29. Jehova hjælper de oprigtige på fode igen i overensstemmelse med netop deres behov og omstændigheder.
30:15. Jehovas frelse afhænger af om vi viser tro ved at „hvile“, det vil sige ved at afstå fra at prøve at opnå frelse ad menneskelig vej. Ved at bevare roen og ikke give efter for frygt viser vi også tillid til Jehovas evne til at beskytte os.
30:20, 21. Vi ’ser’ Jehova og ’hører’ hans frelsende stemme ved at følge det han siger i sit inspirerede ord, Bibelen, og gennem „den trofaste og kloge træl“. — Mattæus 24:45.
Esajas’ profeti styrker vores tillid til Guds ord
Vi kan være taknemmelige for Guds budskab i Esajas’ Bog. De profetier som allerede er gået i opfyldelse, styrker vores tillid til at det ’ord som går ud af Jehovas mund, ikke vender tilbage til ham med uforrettet sag’. — Esajas 55:11.
Hvad med messiasprofetierne, som dem vi finder i Esajas 9:7 og 11:1-5, 10? Styrker de ikke vores tro på den foranstaltning Jehova har truffet til frelse for os? Bogen indeholder også profetier hvis større opfyldelse finder sted i vor tid, eller som snart vil gå i opfyldelse. (Esajas 2:2-4; 11:6-9; 25:6-8; 32:1, 2) Ja, Esajas’ Bog er med til at vise at „Guds ord er levende“. — Hebræerne 4:12.
[Illustration på side 8]
Esajas og hans børn var som ’tegn og mirakler i Israel’
[Illustration på side 8, 9]
Jerusalem skulle blive „som en hytte i en vingård“
[Illustration på side 10]
Hvordan hjælpes folk fra nationerne til at „smede deres sværd til plovjern“?