-
Bevar forventningen til JehovaEsajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
-
-
17, 18. Hvordan giver Jehova vejledning, selv under trængsler?
17 Esajas fortsætter sin tale og minder sine tilhørere om at der vil komme trængsler. Folket vil få „brød i form af kval og vand i form af undertrykkelse“. (Esajas 30:20a) Den kval og undertrykkelse de vil opleve under en belejring, vil blive lige så dagligdags for dem som brød og vand. Men Jehova er rede til at komme dem der har den rette indstilling, til undsætning. „Dog vil din store Lærer ikke længere skjule sig, og dine øjne skal komme til at se din store Lærer. Og dine ører vil høre et ord bag dig sige: ’Dette er vejen. Gå på den!’ — hvis I skulle gå til højre eller hvis I skulle gå til venstre.“ — Esajas 30:20b, 21.b
18 Jehova er den „store Lærer“. Som lærer har han ikke sin lige. Men hvordan kunne man „se“ og „høre“ ham? Jehova åbenbarede sig gennem sine profeter. Deres ord blev nedfældet i Bibelen. (Amos 3:6, 7) Når trofaste tilbedere i dag læser Bibelen, er det som om Guds faderlige stemme fortæller dem hvilken vej de skal gå, og opfordrer dem til at rette deres liv ind så de følger vejen. Alle kristne bør lytte opmærksomt når Gud taler gennem Bibelens sider og gennem bibelske publikationer som kommer fra „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Alle bør flittigt læse Bibelen, for „det betyder livet“. — 5 Mosebog 32:46, 47; Esajas 48:17.
-
-
Bevar forventningen til JehovaEsajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
-
-
b Dette er det eneste sted i Bibelen hvor Jehova kaldes den „store Lærer“.
-