Stig op med svingfjer som ørne
HVAD føler et menneske efter at have udholdt fem år i nazisternes koncentrationslejre? Modløshed? Bitterhed? Hævntørst?
En mand som har været i netop sådan en situation, skrev mærkeligt nok: „Mit liv blev beriget mere end jeg nogen sinde kunne have håbet på.“ Hvordan? Han forklarede: „Jeg fandt tilflugt under den Højestes vinger, og jeg erfarede opfyldelsen af profeten Esajas’ ord: ’De der håber på Jehova vil få ny kraft. De vil stige op med svingfjer som ørne. De vil . . . vandre og ikke blive trætte.’“ — Esajas 40:31.
Denne kristne mand, som var blevet udsat for en grusom behandling, havde en ånd eller mental drivkraft der billedligt talt steg opad, en ånd som nazisternes brutalitet ikke kunne besejre. Ligesom David fandt han tilflugt i Guds „vingers“ skygge. (Salme 57:1) Han gjorde brug af et billede som Esajas havde anvendt, idet han sammenlignede sin åndelige styrke med den kraft en ørn gør brug af når den lader sig bære til vejrs.
Føler du dig somme tider tynget af problemer? Da ønsker du sikkert også at finde tilflugt under den Højestes vinger, at „stige op med svingfjer som ørne“. For at kunne forstå hvordan dette kan lade sig gøre, er det godt at vide noget om ørnen, en fugl som Bibelen ofte omtaler i symbolsk betydning.
Ørnen som bannersymbol
Af alle de fugle man i fortiden observerede, var ørnen måske den mest beundrede på grund af dens kraft og majestætiske flugt. Mange af fortidens hære, deriblandt den babyloniske, den persiske og den romerske, brugte ørnen på deres bannere eller felttegn. Kyros den Stores hærstyrke var én af dem. Bibelen forudsagde at denne persiske konge som en rovfugl ville komme fra øst og erobre det babyloniske verdensrige. (Esajas 45:1; 46:11) To hundrede år efter at denne profeti blev nedskrevet, kom Kyros’ tropper — med ørne på deres felttegn — og slog ned på byen Babylon som en ørn der slår ned på sit bytte.
I nyere tid har krigsmænd som for eksempel Karl den Store og Napoleon I samt lande som Tyskland og USA brugt ørnen som deres symbol. Israelitterne fik påbud om ikke at ære billeder af ørne eller noget andet skabt. (2 Mosebog 20:4, 5) Når bibelskribenter henviste til ørnens særlige kendetegn, var det for at tydeliggøre deres budskab. Ørnen, den hyppigst omtalte fugl i Bibelen, bliver for eksempel brugt til at symbolisere visdom, guddommelig beskyttelse og hurtighed.
Ørnens synsevne
Ørnen har altid været kendt for sin skarpsynethed. Kongeørnen vejer sjældent mere end 5 kilo, men dens øje er faktisk større end menneskeøjet, og den har et meget skarpere syn. I sin beskrivelse af ørnens evne til at lede efter føde siger Jehova til Job: „Dens øjne spejder vidt omkring.“ (Job 39:27, 29) Alice Parmelee skriver i sin bog All the Birds of the Bible om „en ørn der på fem kilometers afstand kunne se en død fisk flyde i en sø, hvorefter den foretog et skråt dyk og ramte præcist. Ørnen var ikke alene i stand til at se den lille genstand på meget længere afstand end det er muligt for et menneske. Den kunne også holde blikket fæstet på fisken under hele det fem kilometer lange dyk.“
Ørnen er på grund af sit skarpe syn et passende symbol på visdom, en af Jehovas hovedegenskaber. (Jævnfør Ezekiel 1:10; Åbenbaringen 4:7.) Visdom er nemlig forbundet med evnen til at forudse konsekvenserne af ens handlinger. (Ordsprogene 22:3) Den skarpsynede ørn kan øjne en fare på lang afstand og træffe sine forholdsregler, ligesom den kloge mand i Jesu billedtale der forudså risikoen for uvejr og derfor byggede sit hus på klippen. (Mattæus 7:24, 25) Når man på spansk sammenligner en person med en ørn, betyder det interessant nok at vedkommende har indsigt eller dømmekraft.
Hvis du nogen sinde får mulighed for at se en ørn på tæt hold, skal du lægge mærke til hvordan den bruger sine øjne. Den ser ikke blot flygtigt på én; det er som om den gransker hver eneste detalje af ens udseende. Den kloge mand vil ligeledes undersøge eller granske en sag nøje før han træffer en afgørelse, frem for at stole på sine tilskyndelser og følelser. (Ordsprogene 28:26) Ørnen er på grund af sin skarpsynethed et rammende symbol på den guddommelige egenskab visdom, men også dens enestående flyveegenskaber bliver brugt billedligt af bibelskribenterne.
„Ørnens vej på himmelen“
„Ørnens vej på himmelen“ er bemærkelsesværdig, både hvad angår dens hurtighed og dens evne til at flyve tilsyneladende helt ubesværet. Den følger hverken fastsatte baner eller efterlader sig spor. (Ordsprogene 30:19) Ørnens hurtighed omtales i Klagesangene 4:19, hvor der gives følgende beskrivelse af de babyloniske soldater: „Vore forfølgere var hurtigere end himmelens ørne. På bjergene forfulgte de os skarpt.“ Når en kredsende ørn får øje på et bytte, foretager den et styrtdyk, hvor den efter sigende kan komme op på en hastighed af 130 kilometer i timen. Det er derfor ikke overraskende at Bibelen bruger ørnen som synonym for hurtighed, især i forbindelse med krigere. — 2 Samuel 1:23; Jeremias 4:13; 49:22.
Esajas henviser derimod til ørnens ubesværede glideflugt. „De der håber på Jehova vil få ny kraft. De vil stige op med svingfjer som ørne. De vil løbe og ikke blive matte; de vil vandre og ikke blive trætte.“ (Esajas 40:31) Hvad er hemmeligheden bag ørnens glidende flugt? Det kræver kun minimal anstrengelse for en ørn at stige til vejrs, eftersom den udnytter de termiske opvinde, eller søjler af opadgående varm luft. Termiske opvinde er usynlige, men ørnen er en mester i at finde dem. Når ørnen finder en termisk opvind, breder den sine vinger og sin hale ud og kredser rundt i den varme luftsøjle som fører den højere og højere op. Når ørnen har nået tilstrækkelig højde, svæver den videre til den næste termiske opvind, hvor processen gentager sig. På den måde kan ørnen flyve i stor højde i timevis med et minimum af kraftanstrengelse.
I Israel er ørne et almindeligt syn, især i den store gravsænkning Rift Valley, der strækker sig fra Ezjon-Geber ved Det Røde Hav til Dan i nord. De er særlig talrige om foråret og om efteråret når de er på træk. Enkelte år har man talt næsten 100.000 ørne. Mens morgensolen opvarmer luften, kan man se i hundredvis af rovfugle flyve over klipperne langs Rift Valley.
Ørnens ubesværede flugt er et udmærket billede på hvordan Jehovas kraft kan løfte os op åndeligt og følelsesmæssigt og hjælpe os til at fortsætte i vor gerning. Ligesom ørnen ikke ved egen kraft når de største højder, må vi heller ikke udelukkende stole på vore egne evner. „Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft,“ sagde apostelen Paulus. (Filipperne 4:13) Som en ørn der hele tiden forsøger at finde usynlige termiske opvinde, ’bliver vi ved med at bede’ om Jehovas usynlige virksomme kraft. — Lukas 11:9, 13.
Ørne der er på træk, finder ofte de termiske opvinde ved at iagttage andre rovfugle. Naturforskeren D. R. Mackintosh oplyser at man har set 250 ørne og gribbe kredse omkring i den samme termiske opvind. Kristne i dag kan ligeledes lære at stole på Jehovas styrke ved at efterligne det eksempel andre af Guds trofaste tjenere har sat. — Jævnfør Første Korintherbrev 11:1.
I skyggen af en ørns vinger
En af de farligste perioder i en ørns liv er når den skal lære at flyve. Ikke så få bliver dræbt under forsøget. Israels nydannede, „flyvefærdige“ nation befandt sig også i fare da den gik ud af Ægypten. Jehovas ord til israelitterne var derfor meget rammende: „I har selv set hvad jeg gjorde ved ægypterne og derpå bar jer på ørnevinger og førte jer til mig.“ (2 Mosebog 19:4) Der er rapporteret om ørne som et kort øjeblik har båret deres unge på ryggen for at den ikke skulle styrte ned under sine første forsøg på at flyve. G. R. Driver siger i en kommentar til disse rapporter: „Billedet [i Bibelen] er altså ikke bare fri fantasi, men er baseret på kendsgerninger.“ — Palestine Exploration Quarterly.
Også på andre områder er ørne eksemplariske forældre. De giver ikke alene deres unger regelmæssige måltider; moderen findeler også omhyggeligt det kød som hannen bringer til reden, så ungerne kan sluge det. Eftersom ørne normalt anbringer deres reder på klippefremspring eller i høje træer, bliver de unge fugle udsat for vind og vejr. (Job 39:27, 28) Uden forældrenes omsorg ville ungerne dø under Middelhavslandenes brændende sol. Den voksne fugl breder sine vinger ud, undertiden i timevis, for at skærme de sarte unger.
Det er derfor meget rammende når ørnens vinger i Bibelen bliver brugt som symbol på guddommelig beskyttelse. Femte Mosebog 32:9-12 beskriver hvordan Jehova beskyttede israelitterne under deres vandring i ørkenen: „For Jehovas del er hans folk; Jakob er hans arvelod. Han kom og fandt ham i et ørkenland, ja, i en tom, hylende ødemark. Så omgærdede han ham, drog omsorg for ham, værnede om ham som sin øjesten. Som en ørn purrer sin rede ud, svæver over sine flyvefærdige unger, breder sine vinger ud, tager dem, bærer dem på sine svingfjer, førte Jehova ham alene.“ Jehova vil give os den samme kærlige beskyttelse hvis vi sætter vores lid til ham.
En flugtvej
Når man har problemer kan man nogle gange ønske at man kunne flyve bort fra det hele. Det var præcis sådan David følte. (Jævnfør Salme 55:6, 7.) Men selv om Jehova har lovet at hjælpe os når vi udsættes for prøvelser og lidelser i denne tingenes ordning, betyder det ikke at han vil befri os fuldstændigt for problemer. Bibelens forsikring lyder: „Ingen fristelse har mødt jer bortset fra hvad der er almindeligt for mennesker. Men Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan modstå den.“ — 1 Korinther 10:13.
„En udvej“ eller „en flugtvej“ (King James Version) er forbundet med at man lærer at sætte sin lid til Jehova. Det erfarede Max Liebster, der blev citeret i begyndelsen af artiklen. I de år han var i koncentrationslejr, fik han et nærmere forhold til Jehova og lærte at stole på ham. Som Max erfarede, styrker Jehova os gennem sit ord, sin ånd og sin organisation. Selv i kz-lejrene fandt Jehovas vidner frem til trosfæller og støttede dem åndeligt, idet de opmuntrede hinanden med tanker fra Bibelen og den bibelske litteratur de havde til deres rådighed. Og Jehova styrkede dem, ganske som trofaste overlevende gentagne gange har bevidnet. Max Liebster siger: „Jeg blev ved med at bede Jehova om at hjælpe mig, og hans ånd holdt mig oppe.“
Uanset hvilke prøvelser vi kommer ud for, kan vi ligeledes stole på Guds hellige ånd, forudsat at vi bliver ved med at bede om den. (Mattæus 7:7-11) Styrket af denne kraft, „som er ud over det normale“, vil vi kunne svæve højt, frem for at blive helt overvældet af problemer. Vi vil blive ved med at vandre på Jehovas vej og ikke blive trætte. Vi vil stige op med svingfjer som ørne. — 2 Korinther 4:7; Esajas 40:31.
[Tekstcitat på side 10]
En ørn ser ikke blot flygtigt på én
[Kildeangivelse på side 9]
Foto: Cortesía de GREFA
[Kildeangivelse på side 10]
Foto: Cortesía de Zoo de Madrid