Når Øst og Vest mødes

„JA, ØST er Øst, og Vest er Vest, al anden Tale er tom, / de to skal ej mødes, før Himmel og Jord staar for den Almægtiges Dom.“ Disse ord af den engelske digter Rudyard Kipling minder os om de store kulturkløfter der splitter menneskeheden og bidrager til det nationalistiske, stammemæssige og racemæssige had der eksploderer omkring os i dag. Mange spørger: ’Kan Gud ikke gøre noget ved det?’ Jo, det kan han! Han gør faktisk noget allerede nu. Den anden linje i Kiplings digt siger noget om hvor længe Øst og Vest skulle være adskilt.

Gud har overdraget ansvaret for at dømme til sin søn Jesus Kristus. (Johannes 5:22-24, 30) Men hvornår begynder denne domstid? Hvem bliver dømt og med hvilket resultat? I en profeti beskrev Jesus de verdenskrige og de deraf følgende trængsler der begyndte at hjemsøge menneskeheden i 1914. Han understregede at dette markerede „tegnet“ på hans usynlige „nærværelse og afslutningen på tingenes ordning“. — Mattæus 24:3-8.

Som et højdepunkt i denne profeti skildrer Jesus vor tid som en domstid, idet han siger om sig selv: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle nationerne skal samles foran ham, og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne. Og han vil stille fårene ved sin højre side og gederne ved sin venstre.“ I dag er alle folkeslag på jorden i billedlig forstand samlet foran dommeren og vil blive krævet til regnskab for den måde hvorpå de reagerer på frelsesbudskabet. Når dommen inden længe eksekveres i den store trængsel, vil de ulydige mennesker, her skildret som geder, „gå bort til evig afskærelse, men de retfærdige [de lydige, symbolske får] til evigt liv“. — Mattæus 25:31-33, 46; Åbenbaringen 16:14-16.

’Fra solopgangen til solnedgangen’

Dommen over jorden begyndte faktisk i de stormfulde år under den første verdenskrig. Dengang gav kristenhedens gejstlige de krigsførende fraktioner deres helhjertede støtte. Dermed stillede de sig på samme side som den fordærvede verden der vil få „Guds vrede“ at føle. (Johannes 3:36) Men hvad med de fredselskende kristne der udviste tro på Gud? Fra og med 1919 begyndte de at blive indsamlet på kongen Jesu Kristi side.

De er kommet fra alle egne af jorden. Først er resten af de 144.000 salvede, der er blevet udvalgt i løbet af den kristne æras århundreder, blevet indsamlet. De skal være „Kristi medarvinger“ i hans himmelske rige. (Romerne 8:17) Henvendt til dem siger Guds profet: „Vær ikke bange, for jeg er med dig. Fra solopgangen vil jeg bringe dit afkom, og fra solnedgangen vil jeg samle dig. Jeg vil sige til norden: ’Giv slip!’ og til syden: ’Hold ikke tilbage! Bring mine sønner fra det fjerne, og mine døtre fra jordens ende, enhver som kaldes med mit navn og som jeg har skabt til min herlighed, som jeg har dannet, ja, som jeg har frembragt.’“ — Esajas 43:5-7.

Men det er ikke alt! Især siden 1930’erne er en stor skare, der i dag tæller millioner af mennesker, blevet indsamlet. Det er de ’får’ Jesus omtaler i Mattæus 25:31-46. I lighed med de salvede før dem har de fået tro på den der erklærer: ’I er mine vidner, og jeg er Gud.’ (Esajas 43:10-12) Denne indsamling af den store skare foregår også ’fra solopgangen til solnedgangen, fra nord og til syd og fra jordens ende’.

Disse fredselskende „får“ er forenede i et internationalt brodersamfund. De taler mange forskellige sprog i de 231 lande hvor de bor, men de er ikke desto mindre forenede om, i åndelig forstand, at lære ’det rene sprog’, Bibelens budskab om Riget, „for at de alle kan påkalde Jehovas navn og tjene ham skulder ved skulder,“ som det profetisk fortælles i Zefanias 3:9. Deres enhed i tro, hensigt og gerning er et stærkt bevis på at Øst har mødt Vest, ja, at folk fra alle egne af jorden er forenede i tjenesten for og lovprisningen af den suveræne Herre Jehova.

I nogle lande finder denne indsamling sted under særdeles bemærkelsesværdige omstændigheder, hvilket følgende rapporter vil vise.