11. Hvilken opgave har Jehova givet sin tjener, og hvad åbenbarer han om sin guddommelighed?

¹¹ Da de falske guder er magtesløse, kan de ikke stille nogen vidner. Vidneskranken forbliver derfor pinligt tom. Men nu er tiden inde til at Jehova bekræfter sin guddommelighed. Henvendt til sit folk siger han: „I er mine vidner, . . . ja min tjener, som jeg har udvalgt, for at I kan vide det og tro på mig og forstå at jeg er den samme. Før mig blev ingen Gud dannet, og efter mig er der fortsat ingen. Jeg, jeg er Jehova, og ud over mig er der ingen frelser. Det er mig der har forkyndt det og frelst og ladet det høre, da der ingen fremmed gud var iblandt jer. Så I er mine vidner, . . . og jeg er Gud. Og hele tiden er jeg den samme; og der er ingen som kan udfri af min hånd. Jeg handler, og hvem kan afvende det?“ — Esajas 43:10-13.

12, 13. (a) Hvilket storslået vidnesbyrd har Jehovas folk aflagt? (b) Hvordan er Jehovas navn blevet kendt i vor tid?

¹² Som følge af Jehovas ord fyldes vidneskranken snart til trængsel af glade vidner. Deres vidnesbyrd er klart og utvetydigt. I lighed med Josua aflægger de det vidnesbyrd at ’alt hvad Jehova har sagt, er gået i opfyldelse. Ikke et ord er slået fejl.’ (Josua 23:14) I Jehovas folks ører lyder stadig de samstemmende udsagn fra Esajas, Jeremias, Ezekiel og andre profeter om judæernes landflygtighed og deres mirakuløse udfrielse. (Jeremias 25:11, 12) Selv navnet på deres befrier, Kyros, blev nævnt, endog før han var blevet født! — Esajas 44:26–45:1.

¹³ Hvem kan — i betragtning af dette bjerg af vidneudsagn — benægte at Jehova er den eneste sande Gud? Til forskel fra de hedenske guder er Jehova ikke skabt; han alene er den sande Gud.a Det folk der bærer hans navn, har derfor haft det enestående privilegium at berette om hans underfulde gerninger for kommende generationer og andre som har stillet spørgsmål om ham. (Salme 78:5-7) Jehovas nutidige vidner har desuden det privilegium at forkynde hans navn på hele jorden. I løbet af 1920’erne blev bibelstudenterne mere og mere klar over Guds navns store betydning. Den 26. juli 1931 forelagde Selskabets præsident, Joseph F. Rutherford, ved stævnet i Columbus, Ohio, derfor en resolution med titlen „Et nyt Navn“. Ordene „Vi ønsker at blive kendt under og kaldt med dette Navn, nemlig Jehovas Vidner,“ begejstrede tilhørerne, som vedtog resolutionen med et rungende „Ja!“ Siden da er Jehovas navn blevet kendt i hele verden. — Salme 83:18.