Kan man stole på Bibelens forudsigelser?
DER findes i dag et væld af historiebøger. Deres beretninger om fortidige hændelser er ofte meget spændende. Mens vi læser forestiller vi os måske at vi befinder os i de omgivelser hvori begivenhederne fandt sted, mens personer, steder og hændelser næsten springer frem fra bogens sider.
Bibelen er en sådan bog — fyldt med spændende historiske beretninger. Den gør os bekendt med personer som Abraham, hans hustru Sara, kong David, dronning Ester og den store Lærer, Jesus Kristus. Vi kan så at sige vandre sammen med dem, høre hvad de sagde og se hvad de så. Men mange betragter Bibelen som andet og mere end en historiebog. De mener at Bibelen indeholder det man kalder historie skrevet på forhånd. Hvordan kan man sige dét? Fordi Bibelen er fyldt med forudsigelser eller profetier.
Men hvor pålidelige er disse forudsigelser? Hvis Bibelens profetier om fortidige begivenheder er gået i opfyldelse, burde vi så ikke forvente at dens forudsigelser om fremtidige begivenheder også vil gøre det? Lad os nu betragte nogle eksempler for at se om Bibelens forudsigelser er pålidelige.
Israel og Assyrien på verdensskuepladsen
Omkring år 778 f.v.t. begyndte Guds profet Esajas at profetere, og han sagde: „Med fødderne vil Efraims [Israels] drankeres højhedskrone blive trådt ned. Og dets hæders falmende blomst, der sidder som prydelse på den frugtbare dals hoved, skal blive som den tidlige figen før sommer, som han der ser den, vil sluge så snart han har den i hånden.“ (Esajas 28:3, 4) I midten af det ottende århundrede f.v.t. var Israels hovedstad, Samaria, netop som det var forudsagt, blevet som en moden figen der var parat til at blive plukket og slugt af assyrernes militære styrker. Og det var lige præcis hvad der skete da Samaria i 740 f.v.t. blev indtaget af assyrerne. — 2 Kongebog 17:6, 13, 18.
Med tiden blev det Assyriens tur til at indtage en plads i historien. Rigets hovedstad hed Nineve, og den var så berygtet for sin grusomme behandling af fanger at den blev kaldt „den blodskyldige by“. (Nahum 3:1) Jehova Gud havde selv påbudt Nineves ødelæggelse. Han havde for eksempel gennem profeten Nahum sagt: „Se! jeg er imod dig, . . . [jeg vil] vise hvor foragtelig du er og stille dig til skue. Da vil enhver som ser dig, flygte fra dig og sige: ’Nineve er blevet hærget!’“ (Nahum 3:5-7) Zefanias forudsagde også at Assyrien og Nineve skulle ødelægges. (Zefanias 2:13-15) Disse profetier fik en overraskende opfyldelse i 632 f.v.t., da den babyloniske konge Nabopalassar og den mediske konge Kyaxares sendte deres forenede hære mod Nineve for at plyndre og udslette den — så grundigt at man i de efterfølgende 2000 år ikke var klar over hvor byen havde ligget. Det næste rige der trådte frem på verdensskuepladsen var det babyloniske rige.
Babylons ødelæggelse forudsagt
I Bibelen var det forudsagt at det babyloniske rige skulle omstyrtes, og det var også forudsagt at dets hovedstad, Babylon, ville falde. Næsten to hundrede år før det skete advarede profeten Esajas om at Eufratflodens vande ville tørre ud. Dens vande flød igennem Babylon, og portene ud mod floden var en vigtig del af byens forsvar. I profetien nævnes Kyros som sejrherre, og der siges at de „tofløjede døre“ skulle stå åbne for de indtrængende. (Esajas 44:27–45:7) I overensstemmelse med dette sørgede Jehova for at Babylons tofløjede døre ned til Eufratfloden stod åbne under en højtid den nat hvor Kyros den Stores styrker angreb. De gik derfor uden besvær ind i byen gennem flodlejet og indtog den.
Historikeren Herodot skrev om Kyros: „Han koncentrerede hele sin hær om flodpassagen, dér hvor den løber ind i byen, og en del også bag ved byen dér, hvor floden løber ud af byen igen, og gav så hæren besked om, når de så, at strømmen blev lav nok, til at de kunne vade igennem den, da at trænge ind i byen ad den vej. . . . Han ledte ved en gennemgravning floden ind i det sumpede søbassin og gjorde det derved muligt at vade gennem det gamle flodleje, når vandet sank. Da dette var gennemført, og vandet sunket så meget, at det kun gik en mand til midt op på låret, trængte de persere, der var opstillet netop med dette for øje, gennem Eufrats flodleje ind i Babylon. . . . Da de netop fejrede en fest, fortsatte de med at danse og more sig, lige til de så også fik det til gavns at vide.“ — Herodots Historie, oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø.
I den selv samme nat advarede Guds profet Daniel Babylons konge om en nært forestående katastrofe. (Daniel, kapitel 5) I århundrederne derefter sygnede Babylon hen. Det var herfra apostelen Peter i det første århundrede e.v.t. skrev sit første inspirerede brev. (1 Peter 5:13) Men Esajas’ profeti havde erklæret: „Det skal gå Babylon . . . som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra. Det vil aldrig blive beboet.“ Gud havde også sagt: „Jeg skal udrydde navn og rest og afkom og efterslægt af Babylon.“ (Esajas 13:19-22; 14:22) Som forudsagt blev Babylon til sidst en ruindynge. En eventuel restaurering af byen ville sikkert tiltrække turister, men den vil stadig være uden „afkom og efterslægt“.
Daniel — Jehovas profet som befandt sig i Babylon da byen faldt — havde et syn hvori de sejrende medere og persere var involveret. Han så en tohornet vædder og en gedebuk som havde et anseligt horn mellem øjnene. Gedebukken angreb vædderen, kastede den til jorden og brød dens to horn af. Derefter blev gedebukkens store horn brudt af, og fire horn voksede ud i dets sted. (Daniel 8:1-8) Som forudsagt i Bibelen, og bekræftet af historien, stod den tohornede vædder for Medo-Persien. Gedebukken repræsenterede Grækenland. Og hvad med dens store horn? Det viste sig at være Alexander den Store. Da dette symbolske store horn blev brudt af, voksede fire symbolske horn (eller riger) ud i dets sted. I overensstemmelse med profetien overtog fire af Alexanders generaler magten da han døde — Ptolemaios Lagos i Ægypten og Palæstina; Seleukos Nikator i Mesopotamien og Syrien; Kassander i Makedonien og Grækenland; og Lysimachos i Thrakien og Lilleasien. — Daniel 8:20-22.
Forudsigelser om en lovende fremtid
Bibelprofetierne om ødelæggelsen af Babylon og Medo-Persiens fald er blot nogle få af de mange eksempler på bibelprofetier som har fået deres opfyldelse i fortiden. Bibelen indeholder også forudsigelser om en lovende fremtid der vil blive en realitet på grund af Messias, Guds Salvede.
De Kristne Græske Skrifters skribenter lod forstå at nogle af messiasprofetierne fra De Hebraiske Skrifter blev opfyldt af Jesus Kristus. For eksempel pegede evangelieskribenterne på at Jesus blev født i Betlehem som forudsagt af profeten Mika. (Mika 5:2; Lukas 2:4-11; Johannes 7:42) Som en opfyldelse af Jeremias’ profeti blev drengebørn dræbt efter Jesu fødsel. (Jeremias 31:15; Mattæus 2:16-18) Ordene i Zakarias 9:9 blev opfyldt da Jesus red ind i Jerusalem på et æselføl. (Johannes 12:12-15) Og da soldaterne delte Jesu klæder imellem sig efter hans pælfæstelse, var det en opfyldelse af salmistens ord: „De deler mine klæder imellem sig, og om min klædning kaster de lod.“ — Salme 22:18.
Andre af de messianske profetier viser frem til en lykkelig tid for menneskeheden. I et syn så Daniel „en der var som en menneskesøn“, og han modtog „herredømme og ære og kongemagt“ fra Jehova, „den gamle af dage“. (Daniel 7:13, 14) I forbindelse med den himmelske konges, Jesu Kristi, messianske herredømme skrev Esajas: „Hans navn skal være Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evig Fader, Fredsfyrste. På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være, over Davids trone og over hans rige, for at det kan grundfæstes og opretholdes ved ret og ved retfærdighed, fra nu af og for stedse. Hærstyrkers Jehovas nidkærhed vil gøre dette.“ — Esajas 9:6, 7.
Før Messias’ retfærdige styre overtager det fuldstændige herredømme skal der ske noget af vital betydning. Også dét er forudsagt i Bibelen. Salmisten sang om den messianske konge: „Bind dit sværd ved hofte, du vældige kriger . . . Og i din pragt — vind sejr; drag frem for sandheds og ydmygheds og retfærdigheds sag.“ (Salme 45:3, 4) Med henblik på vor tid forudsiger Bibelen også: „I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ — Daniel 2:44.
I Salme 72 forudskildres forholdene under det messianske styre. For eksempel siges der at „i hans dage blomstrer den retfærdige, og fred i overflod, indtil månen ikke er mere“. (Vers 7) Til den tid vil vold og undertrykkelse være fjernet. (Vers 14) Ingen vil sulte, for „der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne“. (Vers 16) Og tænk engang! Man vil kunne nyde disse og andre velsignelser i et paradis på jorden når den nuværende tingenes ordning erstattes af Guds lovede nye verden. — Lukas 23:43; 2 Peter 3:11-13; Åbenbaringen 21:1-5.
Bibelens forudsigelser fortjener at blive undersøgt. Så hvorfor ikke bede Jehovas vidner om yderligere informationer? En undersøgelse af Bibelens profetier kan hjælpe dig til at finde ud af hvor på tidens strøm vi befinder os. Ved at stifte bekendtskab med de evige velsignelser Jehova Gud har i beredskab til dem der adlyder ham og har kærlighed til ham, kan du også fremelske en dyb taknemmelighed i dit hjerte over for ham.
[Illustration på side 5]
Ved du hvad Daniels syn af en gedebuk og en vædder betyder?
[Illustration på side 7]
Kommer du til at opleve opfyldelsen af Bibelens forudsigelser om et liv i lykke på en paradisisk jord?