Lad os efterligne Jehova og øve ret og retfærdighed
„Jeg er Jehova, som øver loyal hengivenhed, ret og retfærdighed på jorden; for disse ting har jeg virkelig behag i.“ — Jeremias 9:24.
1. Hvilket vidunderligt løfte har Jehova givet?
JEHOVA har lovet at der vil komme en dag hvor alle kender ham. Gennem sin profet Esajas sagde han: „De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ (Esajas 11:9) Det er storslåede fremtidsudsigter.
2. Hvad indbefatter det at kende Jehova? Hvorfor?
2 Men hvad vil det sige at kende Jehova? Jehova forklarede Jeremias hvad der er det vigtigste: „At have indsigt og at have kundskab om mig, at jeg er Jehova, som øver loyal hengivenhed, ret og retfærdighed på jorden; for disse ting har jeg virkelig behag i.“ (Jeremias 9:24) At kende Jehova indbefatter altså at vide hvordan han øver ret og retfærdighed. Hvis vi efterligner disse egenskaber, vil han have behag i os. Hvordan kan vi gøre det? I sit ord, Bibelen, har Jehova bevaret en beretning om hvordan han gennem tiden har handlet over for ufuldkomne mennesker. Ved at studere denne beretning kan vi lære hvordan Jehova øver ret og retfærdighed og derpå efterligne ham. — Romerne 15:4.
Retfærdig og dog medfølende
3, 4. Hvorfor var det berettiget at Jehova ødelagde Sodoma og Gomorra?
3 Dommen over Sodoma og Gomorra er et eksempel der på udmærket måde belyser flere sider af Jehovas retfærdighed. Jehova tildelte ikke blot den nødvendige straf, men udfriede også dem der fortjente det. Var det berettiget at Sodoma og Gomorra blev udslettet? Det mente Abraham ikke til at begynde med. Han var åbenbart ikke klar over hvor ugudelige Sodomas indbyggere var. Men Jehova lovede Abraham at hvis der var bare ti retfærdige i byen, ville han skåne den. Det viser at Jehova aldrig udøver sin retfærdighed på en forhastet eller ubarmhjertig måde. — 1 Mosebog 18:20-32.
4 Da de to engle inspicerede Sodoma, stod det klart hvor moralsk fordærvet den var. Byens mænd, „fra dreng til gammel mand“, som havde hørt at to mænd var kommet for at overnatte i Lots hus, omringede hans hus i den hensigt at begå homoseksuel massevoldtægt. Så dybt var de sunket i moralsk fordærv! Jehovas dom over byen var derfor fuldt berettiget. — 1 Mosebog 19:1-5, 24, 25.
5. Hvordan udfriede Gud Lot og hans familie fra Sodoma?
5 Efter at have omtalt ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra som et advarende eksempel skrev apostelen Peter: „Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse.“ (2 Peter 2:6-9) Det ville ikke have været retfærdigt hvis den gudfrygtige Lot og hans familie var gået til grunde sammen med Sodomas ugudelige indbyggere. Derfor advarede Jehovas engle Lot om den forestående ødelæggelse. Da Lot tøvede, greb englene ham, hans hustru og hans to døtre ved hånden og førte dem ud af byen, „fordi Jehova havde medfølelse med“ Lot. (1 Mosebog 19:12-16) Vi kan være forvissede om at Jehova vil vise lige så stor omsorg for de retfærdige i forbindelse med den kommende tilintetgørelse af den nuværende onde tingenes ordning.
6. Hvorfor skal vi ikke være unødigt bekymrede for den kommende tilintetgørelse af denne onde tingenes ordning?
6 Selv om afslutningen på denne ordning vil være en tid „da retten sker fyldest“, er der ingen grund til at bekymre sig unødigt. (Lukas 21:22, fdn.) Den dom Gud vil eksekvere i Harmagedon, vil være fuldt ud retfærdig. (Salme 19:9) Som Abraham erfarede, kan vi nære ubetinget tillid til Jehovas retfærdighed, der langt overgår vores retfærdighed. Abraham spurgte: „Den der dømmer hele jorden, skulle han ikke øve ret?“ (1 Mosebog 18:25; jævnfør Job 34:10.) Eller, som Esajas udtrykte det: „Hvem underviser [Jehova] om rettens sti?“ — Esajas 40:14.
En retfærdig handling for at frelse menneskene
7. Hvilken forbindelse er der mellem Guds retfærdighed og hans barmhjertighed?
7 Guds retfærdighed kommer ikke kun til udtryk i den måde han straffer overtrædere på. Jehova beskriver sig selv som „en retfærdig Gud og en Frelser“. (Esajas 45:21) Der er tydeligvis en nær forbindelse mellem Guds retfærdighed og hans ønske om at udfri menneskene fra syndens virkninger. Om dette skriftsted hedder det i 1982-udgaven af opslagsværket The International Standard Bible Encyclopedia at „Guds retfærdighed søger konkret at lade hans barmhjertighed komme til udtryk og at udvirke hans frelse“. Ikke sådan at forstå at Guds retfærdighed må mildnes med barmhjertighed, men snarere sådan at barmhjertigheden er et udtryk for Guds retfærdighed. Guds foranstaltning i form af en genløsning til frelse for menneskene er det bedste eksempel på denne side af Guds retfærdighed.
8, 9. (a) Hvad er indbefattet i det der beskrives som „én retfærdig handling“? Hvorfor? (b) Hvad ønsker Jehova at vi skal gøre?
8 Selve genløsningsbetalingen — Guds enestefødte søns, Jesu Kristi, dyrebare liv — var meget høj, for Jehovas normer er universelle, og han lever selv op til dem. (Mattæus 20:28) Et fuldkomment liv, nemlig Adams, var gået tabt, og der måtte derfor tilvejebringes et fuldkomment liv for at Adams efterkommere kunne få livet tilbage. (Romerne 5:19-21) Apostelen Paulus beskriver Jesu uangribelige livsløb, betalingen af løsesummen indbefattet, som „én retfærdig handling“. (Romerne 5:18, fodnote) Hvorfor bruger han dette udtryk? Fordi det, set med Jehovas øjne, var rigtigt og retfærdigt at genløse menneskene, selv om det måtte ske med store omkostninger for ham selv. Adams efterkommere var som ’et knækket siv’ som Gud ikke ønskede at knuse, eller som ’en ulmende væge af hør’ som han ikke ønskede at slukke. (Mattæus 12:20) Gud havde tillid til at der ville fremstå mange trofaste mænd og kvinder blandt Adams efterkommere. — Jævnfør Mattæus 25:34.
9 Hvordan bør vi reagere på denne kærlige og retfærdige handling? Noget af det Jehova ønsker vi skal gøre, er at ’øve ret’. (Mika 6:8) Hvordan kan vi gøre det?
Søg efter ret, jag efter retfærdighed
10. (a) Nævn en af de måder hvorpå vi kan øve ret. (b) Hvordan kan vi søge Guds retfærdighed først?
10 For det første må vi følge Guds moralnormer. Eftersom Guds normer er retfærdige, øver vi ret når vi lever i overensstemmelse med dem. Det er hvad Jehova forventer af sit folk. „Lær at gøre godt; søg efter ret,“ sagde Jehova til israelitterne. (Esajas 1:17) I Bjergprædikenen gav Jesus sine tilhørere en lignende vejledning da han sagde at de ’først skulle søge riget og Guds retfærdighed’. (Mattæus 6:33) Paulus tilskyndede Timoteus til at ’jage efter retfærdighed’. (1 Timoteus 6:11) Hvis vi lever efter Guds normer for en ret adfærd og ifører os den nye personlighed, jager vi efter sand ret og retfærdighed. (Efeserne 4:23, 24) Med andre ord: vi søger retfærdighed når vi gør alt på Guds måde.
11. Hvorfor og hvordan bør vi kæmpe mod syndens herredømme?
11 Som vi alle ved, har ufuldkomne mennesker ikke altid let ved at gøre det der er godt og rigtigt. (Romerne 7:14-20) Paulus tilskyndede de kristne i Rom til at kæmpe mod syndens herredømme, så de kunne fremstille deres indviede legemer for Gud som „retfærdigheds våben“, der ville være brugbare for Gud i gennemførelsen af hans hensigt. (Romerne 6:12-14) På samme måde kan vi ved regelmæssigt at studere Guds ord og leve efter det få gavn af „Jehovas tugt og formaning“ og blive ’optugtet i retfærdighed’. — Efeserne 6:4; 2 Timoteus 3:16, 17.
12. Hvad bør vi undgå hvis vi skal behandle andre på samme måde som vi ønsker at Jehova skal behandle os?
12 For det andet øver vi ret når vi behandler andre på samme måde som vi ønsker at Jehova skal behandle os. Vi kan let være dobbeltmoralske på dette område så vi er eftergivende over for os selv, men strenge over for andre. Vi er hurtige til at finde undskyldninger for vore egne fejl, men lige så hurtige til at kritisere andre for deres fejltrin, som måske er ubetydelige i sammenligning med vore egne. Jesus spurgte meget rammende: „Hvorfor ser du da splinten i din broders øje, men bemærker ikke bjælken i dit eget øje?“ (Mattæus 7:1-3) Vi må aldrig glemme at ingen af os kunne bestå hvis Jehova kritisk vogtede på vore fejltrin. (Salme 130:3, 4) Hvis Jehovas retfærdighed tillader ham at overse vor broders svagheder, hvordan skulle vi da kunne fordømme ham for dem? — Romerne 14:4, 10.
13. Hvorfor vil en retfærdig føle sig forpligtet til at forkynde den gode nyhed om Riget?
13 For det tredje øver vi ret når vi deltager flittigt i forkyndelsen. „Forhold ikke nogen en godhed som tilkommer dem, når det er i din hånds magt at gøre noget,“ siger Jehova til os. (Ordsprogene 3:27) Det ville ikke være rigtigt at holde den livgivende kundskab som Gud så gavmildt har skænket os, for os selv. Sandt nok afviser mange budskabet, men så længe Gud fortsat viser dem barmhjertighed, bør vi være villige til at give dem mulighed for at „nå til en sindsændring“. (2 Peter 3:9) Og ligesom Jesus bliver vi meget glade når det lykkes os at hjælpe nogen til at vende sig til ret og retfærdighed. (Lukas 15:7) Netop nu er tiden inde til at vi skal ’så vores sæd med retfærdighed’. — Hoseas 10:12.
„Fyrster skal herske med ret“
14. Hvilken rolle spiller de ældste i forbindelse med retfærdighed?
14 Vi må alle vandre på retfærdighedens sti, men de ældste i den kristne menighed bærer et særligt ansvar i denne henseende. Jesu fyrstelige herredømme „opretholdes ved ret og ved retfærdighed“. Den norm de ældste skal søge at leve op til, er følgelig Guds retfærdighed. (Esajas 9:7) De husker på det der beskrives profetisk i Esajas 32:1: „Se! En konge skal regere med retfærdighed, og fyrster skal herske med ret.“ Som ’Guds husholdere’ og tilsynsmænd der er udnævnt ved den hellige ånd, bør ældste gøre alt på Guds måde. — Titus 1:7.
15, 16. (a) Hvordan efterligner ældste den trofaste hyrde i Jesu billedtale? (b) Hvordan betragter de ældste dem der har begået alvorlige synder?
15 Jesus viste at Jehovas retfærdighed er medfølende, barmhjertig og rimelig. Frem for alt søgte han at hjælpe dem der havde problemer, og at „opsøge og frelse det bortkomne“. (Lukas 19:10) Ligesom den hyrde i Jesu billedtale der utrætteligt blev ved med at søge indtil han fandt det bortkomne får, opsøger menighedens ældste dem der er faret vild i åndelig forstand, og gør hvad de kan for at lede dem tilbage til folden. — Mattæus 18:12, 13.
16 De ældste fordømmer ikke dem der har begået alvorlige synder, men bestræber sig for at helbrede dem og lede dem til sindsændring hvis det er muligt. De glæder sig når de kan hjælpe en der er faret vild, men det bedrøver dem når en overtræder ikke vil ændre sind. I så fald kræver Guds retfærdige normer at de udstøder den pågældende. Selv i sådanne situationer håber de, ligesom faderen til den fortabte søn, at overtræderen en dag vil ’komme til fornuft’. (Lukas 15:17, 18) De tager derfor initiativet til at besøge nogle af de udstødte for at minde dem om hvordan de kan komme tilbage til Jehovas organisation.a
17. Hvilket mål har de ældste når de behandler en udvalgssag, og hvilken egenskab vil hjælpe dem til at nå dette mål?
17 De ældste må især efterligne Jehovas retfærdighed når de behandler sager vedrørende overtrædelser. Synderne „blev ved med at komme“ til Jesus fordi de kunne mærke at han forstod dem og ønskede at hjælpe dem. (Lukas 15:1; Mattæus 9:12, 13) Jesus så naturligvis ikke gennem fingre med overtrædelser. Et måltid sammen med Jesus fik Zakæus, en berygtet skatteopkræver, til at ændre sind og yde erstatning for alle de lidelser han havde påført andre. (Lukas 19:8-10) Menighedens ældste har samme mål når de i dag behandler udvalgssager — at lede overtræderen til sindsændring. Hvis de er lige så imødekommende som Jesus var, vil mange overtrædere have lettere ved at søge hjælp hos dem.
18. Hvad vil sætte de ældste i stand til at være som „et læ mod vinden“?
18 Et modtageligt hjerte vil hjælpe de ældste til at efterligne Guds retfærdighed, der hverken er streng eller ufølsom. Det er interessant at lægge mærke til at Ezra ikke blot i sit sind, men også i sit hjerte, havde taget en fast beslutning om at undervise israelitterne i Jehovas lov. (Ezra 7:10) Et forstående hjerte vil sætte ældste i stand til at anvende de aktuelle bibelske principper og tage den enkeltes situation i betragtning. Da Jesus kurerede en kvinde der havde stadige blødninger, viste han at Jehovas retfærdighed indebærer at man forstår ånden i loven såvel som dens bogstav. (Lukas 8:43-48) Ældste der øver ret med medfølelse, kan sammenlignes med „et læ mod vinden“ for dem der er blevet overvundet af deres egne svagheder eller af den onde verden vi lever i. — Esajas 32:2.
19. Hvordan reagerede en søster da de ældste behandlede hende i overensstemmelse med Guds retfærdighed?
19 En søster der havde begået en alvorlig synd, lærte at sætte pris på Guds retfærdighed. „Jeg må indrømme at jeg var bange for at henvende mig til de ældste,“ siger hun. „Men de viste mig medfølelse og behandlede mig værdigt. De var som fædre og ikke som strenge dommere. De hjalp mig til at forstå at Jehova ikke ville vende mig ryggen hvis jeg besluttede at ændre min handlemåde. Jeg oplevede hvordan han tugter os ligesom en kærlig Fader. Jeg kunne åbne mit hjerte for Jehova i tillid til at han ville høre mine bønner. Når jeg ser tilbage, kan jeg ærligt sige at for mig var det møde med de ældste for syv år siden en velsignelse fra Jehova. Lige siden har jeg haft et meget nærmere forhold til ham.“
Overhold hvad der er ret, og gør hvad der er retfærdigt
20. Hvordan vil det gavne os både at forstå og at øve ret og retfærdighed?
20 Guds retfærdighed indebærer lykkeligvis langt mere end at man giver hvert menneske hvad det fortjener. Jehovas retfærdighed har fået ham til at skænke evigt liv til dem der tror. (Salme 103:10; Romerne 5:15, 18) Når Gud behandler os på denne måde, er det fordi hans retfærdighed tager vore omstændigheder i betragtning og søger at frelse snarere end at fordømme. En bedre forståelse af hvor omfattende Jehovas retfærdighed er, drager os nærmere til ham. Og når vi bestræber os for at efterligne denne side af hans personlighed, vil det være til stor velsignelse for os selv og andre. Vor himmelske Fader vil lægge mærke til at vi jager efter retfærdighed. Jehova giver følgende løfte: „I skal overholde hvad der er ret, og gøre hvad der er retfærdigt. For min frelse er nær, er ved at komme, og min retfærdighed er ved at blive åbenbaret. Lykkeligt er det dødelige menneske som gør dette.“ — Esajas 56:1, 2.
[Fodnote]
Husker du dette?
◻ Hvad lærer ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra os om Jehovas retfærdighed?
◻ Hvorfor er genløsningen et enestående udtryk for Guds retfærdighed og kærlighed?
◻ På hvilke tre måder kan vi øve ret?
◻ På hvilken særlig måde kan ældste efterligne Guds retfærdighed?
[Illustrationer på side 15]
Vores forkyndelse er et udtryk for Guds retfærdighed
[Illustration på side 16]
Når menighedens ældste efterligner Guds retfærdighed, er det lettere for dem der har problemer, at søge hjælp hos dem