Kapitel ni
Jehova lærer os hvad der gavner
1. Hvad er det klogt at gøre når man hører Jehovas ord?
NÅR Jehova taler, gør man klogt i at lytte med respekt og rette sig efter hans ord. Alt hvad Jehova siger, er til gavn for os, og han ønsker at det skal gå os godt. Det varmer os om hjertet at læse hvad Jehova sagde til sit pagtsfolk i fortiden: „Hvis blot du gav agt på mine bud!“ (Esajas 48:18) Den vejledning Gud har givet, har stået sin prøve gennem tiden, og det skulle tilskynde os til at følge den. Dertil kommer at profetiernes opfyldelse fjerner enhver tvivl om at Jehova kan og vil opfylde sine løfter.
2. Hvem er ordene i kapitel 48 i Esajas’ Bog i første række henvendt til, men hvem kan også have gavn af dem?
2 Ordene i kapitel 48 i Esajas’ Bog blev i første række skrevet til gavn for de jøder der ville komme til Babylon som landflygtige. Men de indeholder også et budskab som kristne i dag ikke må se bort fra. I kapitel 47 blev Babylons fald forudsagt. Nu beskriver Jehova hvad der ligger ham på sinde at sige til sit udvalgte folk i Babylon. Det piner ham at se jødernes hykleri og stædige mangel på tro på hans løfter. Alligevel vil han gerne give dem en vejledning som kan hjælpe dem. Han forudser en lutring som vil føre til at en trofast rest af jøder genrejses i deres hjemland.
3. Hvad var der galt med judæernes gudsdyrkelse?
3 Jehovas folk var kommet langt bort fra den rene tilbedelse. Esajas’ indledende ord vækker til eftertanke: „Hør dette, Jakobs hus, I som kalder jer med navnet Israel og er udgået af Judas vande, I som sværger ved Jehovas navn og nævner Israels Gud, men ikke i sandhed og ikke i retfærdighed. For de kalder sig indbyggere fra den hellige by, og til Israels Gud støtter de sig, Hærstyrkers Jehova er hans navn.“ (Esajas 48:1, 2) Hvor hyklerisk! At ’sværge ved Jehovas navn’ var tydeligvis noget de gjorde uden at mene noget med det. (Zefanias 1:5) Før jøderne kom i landflygtighed i Babylon, tilbad de Jehova i „den hellige by“, Jerusalem. Men det var kun en overfladisk tilbedelse. Deres hjerter var langt borte fra Gud, og deres tilbedelseshandlinger var „ikke i sandhed og ikke i retfærdighed“. De havde ikke patriarkernes tro. — Malakias 3:7.
4. Hvilken tilbedelse er antagelig for Jehova?
4 Jehovas ord minder os om at tilbedelsen af Gud ikke må være overfladisk. Den skal komme fra hjertet. Handlinger man udfører som en ren og skær symbolsk tjeneste — måske udført for blot at behage eller gøre indtryk på andre — kan ikke kaldes „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“. (2 Peter 3:11) At man kalder sig kristen, betyder ikke i sig selv at ens tilbedelse er antagelig for Gud. (2 Timoteus 3:5) Det er vigtigt at man anerkender at Gud er til, men det er kun en begyndelse. Jehova ønsker at man tilbeder ham af hele sin sjæl, og at motivet er dyb kærlighed til og taknemmelighed mod ham. — Kolossenserne 3:23.
Forudsiger nye ting
5. Hvad er nogle af „de første ting“ som Jehova har forudsagt?
5 Jøderne i Babylon havde åbenbart brug for at få opfrisket deres hukommelse. Jehova minder dem derfor endnu en gang om at han er den sande profetis Gud: „De første ting har jeg forkyndt for længe siden, og af min mund udgik ordene, og jeg lod dem fortsat høres. Pludselig greb jeg ind, så tingene indtraf.“ (Esajas 48:3) „De første ting“ er det som Gud allerede har gjort, som for eksempel at han udfriede israelitterne fra Ægypten og gav dem det forjættede land i eje. (1 Mosebog 13:14, 15; 15:13, 14) Sådanne forudsigelser udgår af Jehovas mund; de er af guddommelig oprindelse. Gud lader mennesker høre sine påbud, og det de hører, bør tilskynde dem til at adlyde ham. (5 Mosebog 28:15) Han griber pludselig ind for at gøre det han har forudsagt. At Jehova er den Almægtige, sikrer at hans hensigt bliver opfyldt. — Josua 21:45; 23:14.
6. Hvor genstridige og opsætsige er jøderne blevet?
6 Jehovas folk er blevet ’genstridigt og opsætsigt’. (Salme 78:8) Han siger rent ud til det: „Jeg ved at du er hård og at din nakke er som en sene af jern og din pande er kobber.“ (Esajas 48:4) Som de nævnte metaller er jøderne vanskelige at bøje — de er genstridige. Det er en af grundene til at Jehova åbenbarer hvad der skal ske, før det indtræffer. Ellers vil hans folk blot sige om det Jehova har gjort: „Det er mit gudebillede der har gjort dette, og det er mit udskårne billede og mit støbte billede der har påbudt det.“ (Esajas 48:5) Vil det Jehova nu siger, have nogen virkning på de troløse jøder? Gud siger til dem: „Du har hørt det. Se det hele. Og I, vil I ikke fortælle det? Jeg har ladet dig høre nye ting fra tiden nu, endog ting der er blevet holdt tilbage og som du ikke har kendt. Nu blev de skabt, og ikke tidligere, og før i dag har du ikke hørt dem, for at du ikke skulle sige: ’Se! Jeg kendte dem allerede.’“ — Esajas 48:6, 7.
7. Hvad må de landflygtige jøder indrømme, og hvad kunne de forvente?
7 Esajas havde nedskrevet profetien om Babylons fald længe før det skete. Som landflygtige i Babylon får jøderne nu profetisk befaling til at overveje opfyldelsen af den. Kan de benægte at Jehova er de opfyldte profetiers Gud? Og da Judas indbyggere har set og hørt at Jehova er sandhedens Gud, må de så ikke også forkynde dette for andre? Jehovas åbenbarede ord forudsagde nye ting som endnu ikke var sket, som for eksempel Kyros’ erobring af Babylon og jødernes frigivelse. (Esajas 48:14-16) Disse overraskende begivenheder kom som et lyn fra en klar himmel. Ingen kunne have forudset dem blot ved at betragte verdensbegivenhedernes gang. De indtraf tilsyneladende uden årsag. Hvem havde forårsaget dem? Eftersom Jehova havde forudsagt dem 200 år i forvejen, er svaret indlysende.
8. Hvilke nye ting nærer kristne i dag håb om, og hvorfor har de fuldstændig tillid til Jehovas profetiske ord?
8 Jehova opfylder sit ord til den tid han har fastsat. De opfyldte profetier er et bevis på hans guddommelighed — ikke alene for jøderne i fortiden, men også for kristne i dag. De utallige profetier der er blevet opfyldt i fortiden — „de første ting“ — er en forsikring om at de nye ting som Jehova har lovet, også vil blive opfyldt: blandt andet at der vil komme ’en stor trængsel’, at der vil vise sig „en stor skare“ som vil overleve denne trængsel, og at der vil blive oprettet „en ny jord“. (Åbenbaringen 7:9, 14, 15; 21:4, 5; 2 Peter 3:13) Denne forsikring tilskynder alle med den rette hjertetilstand til ivrigt at tale om Jehova. De føler som salmisten, der sagde: „Jeg har forkyndt godt nyt om retfærdighed i den store menighed. Se! mine læber lukker jeg ikke.“ — Salme 40:9.
Jehova lægger bånd på sig selv
9. Hvordan har Israels folk været en „overtræder fra moders liv“?
9 Jødernes manglende tro på Jehovas profetier har forhindret dem i at give agt på hans advarsler. Derfor siger han videre til dem: „Du har hverken hørt eller vidst det, og dit øre har heller ikke tidligere været åbent. For jeg ved jo at du ufravigeligt er blevet ved med at handle forræderisk, og at du er blevet kaldt ’overtræder fra moders liv’.“ (Esajas 48:8) Judas øre har været lukket for det gode budskab fra Jehova. (Esajas 29:10) Den måde hvorpå Guds pagtsfolk har handlet, vidner om at folket har været en „overtræder fra moders liv“. Lige fra det blev til som en nation og gennem hele dets eksistens, har folket gjort oprør. Overtrædelse og forræderi har været indgroede synder og ikke blot noget som skete nu og da. — Salme 95:10; Malakias 2:11.
10. Hvorfor vil Jehova lægge bånd på sig selv?
10 Er alt håb ude? Nej. Selv om Juda har været oprørsk og forræderisk, er Jehova altid pålidelig og trofast. For sit eget store navns skyld vil han lægge bånd på sin vrede. Han siger: „For mit navns skyld vil jeg bremse min vrede, og for min æres skyld vil jeg betvinge mig over for dig, så du ikke udryddes.“ (Esajas 48:9) Hvilken kontrast! Jehovas folk — både Israel og Juda — har været troløst. Men Jehova vil hellige sit navn ved at handle på en måde der er til ære for det. Derfor vil han ikke udrydde sit udvalgte folk. — Joel 2:13, 14.
11. Hvorfor vil Gud ikke tillade at hans folk bliver udslettet?
11 De som er ret indstillede blandt de landflygtige jøder, tager imod Guds tilrettevisning og adlyder hans ord. Til dem er følgende forsikring henvendt: „Se! Jeg har lutret dig, men ikke som sølv. Jeg har udvalgt dig i elendighedens smelteovn. For min egen skyld, for min egen skyld vil jeg gribe ind, for hvordan skulle man kunne lade sig vanhellige? Nej, til ingen anden giver jeg min herlighed.“ (Esajas 48:10, 11) De prøvelser som Jehova havde tilladt at hans folk blev udsat for — i „elendighedens smelteovn“ så at sige — havde prøvet og lutret dem og vist hvad der boede i deres hjerte. Noget lignende var sket hundreder af år før, nemlig dengang Moses sagde til deres forfædre: „Jehova din Gud lod dig vandre i disse fyrre år i ørkenen for at ydmyge dig og sætte dig på prøve og for at få at vide hvad der boede i dit hjerte.“ (5 Mosebog 8:2) Trods jødernes oprørske indstilling udslettede Jehova ikke folket dengang, og han vil heller ikke gøre det nu. På den måde vil han handle til ære for sit navn. Hvis han lod babylonierne udslette sit folk, ville han ikke være tro mod sin pagt, og det ville vanhellige hans navn. Det ville se ud som om Israels Gud ikke kunne frelse sit folk. — Ezekiel 20:9.
12. Hvordan blev sande kristne lutret under den første verdenskrig?
12 I vor tid har Jehovas folk også haft behov for at blive lutret. I begyndelsen af det 20. århundrede var der mange i den lille gruppe bibelstudenter der da fandtes, som tjente Gud ud fra et oprigtigt ønske om at behage ham; men der var nogle som havde et forkert motiv, for eksempel ønsket om at opnå en fremtrædende stilling. Før bibelstudenterne kunne gå i gang med den forkyndelse af den gode nyhed som skulle finde sted i hele verden i endens tid, måtte de gennemgå en lutring. (Mattæus 24:14) Profeten Malakias profeterede om netop en sådan lutring i forbindelse med Jehovas komme til sit tempel. (Malakias 3:1-4) Hans ord blev opfyldt i 1918. Under den første verdenskrig havde sande kristne gennemgået en prøvelsens tid, og den kulminerede i at Vagttårnsselskabets daværende præsident, Joseph F. Rutherford, og andre af Selskabets ledere blev fængslet. Disse kristne høstede gavn af lutringen. Efter den første verdenskrig var de mere besluttede end nogen sinde på at tjene deres store Gud på den måde han anviste.
13. Hvilken virkning har det haft på Jehovas folk at det er blevet udsat for forfølgelse efter den første verdenskrig?
13 Siden da har Jehovas Vidner fra tid til anden været udsat for de mest ondsindede former for forfølgelse. Men det har ikke fået dem til at tvivle på deres Skabers ord. De har mærket sig apostelen Peters ord til kristne som blev forfulgt på hans tid: „I . . . bedrøves [nu] ved forskellige prøvelser, for at den prøvede ægthed af jeres tro . . . kan blive fundet at være årsag til pris og herlighed og ære ved Jesu Kristi åbenbarelse.“ (1 Peter 1:6, 7) Forfølgelse får ikke sande kristne til at opgive deres uangribelighed. Forfølgelsen vil åbenbare at deres motiv er rent. Den vil føje den prøvede ægthed til deres tro og vise dybden af deres loyalitet og kærlighed. — Ordsprogene 17:3.
’Jeg er den første, og jeg er den sidste’
14. (a) I hvilken forstand er Jehova „den første“ og „den sidste“? (b) Hvilket storslået værk har Jehova frembragt ved hjælp af sin „hånd“?
14 Nu siger Jehova appellerende til sit pagtsfolk: „Hør på mig, Jakob, og Israel, min kaldede. Jeg er den samme. Jeg er den første. Jeg er også den sidste. Ja, det var min hånd der grundlagde jorden og min højre der udstrakte himmelen. Jeg kalder på dem, og sammen træder de frem.“ (Esajas 48:12, 13) Til forskel fra mennesker er Gud evig og forandrer sig ikke. (Malakias 3:6) I Åbenbaringens Bog erklærer Jehova: „Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden.“ (Åbenbaringen 22:13) Før Jehova var der ingen almægtig Gud, og efter ham vil der ikke være nogen. Han er den Højeste og den Evige, Skaberen. Hans „hånd“ — hans magt — grundlagde jorden og udstrakte stjernehimmelen. (Job 38:4; Salme 102:25) Når han kalder på sit skaberværk, er det rede til at tjene ham. — Salme 147:4.
15. På hvilken måde og i hvilken hensigt „elsker“ Jehova Kyros?
15 En højtidelig invitation lyder til både jøder og ikkejøder: „Saml jer alle og hør efter. Hvem iblandt dem har fortalt disse ting? Jehova elsker ham. Han vil gøre mod Babylon hvad han har lyst til, og hans arm vil være imod kaldæerne. Jeg — jeg har talt. Ja, jeg har tilkaldt ham. Jeg har bragt ham, og hans færd vil lykkes for ham.“ (Esajas 48:14, 15) Jehova alene er almægtig og i stand til at forudsige kommende begivenheder nøjagtigt. Ingen iblandt „dem“, de værdiløse afguder, kan forudsige sådanne begivenheder. Jehova, ikke afguderne, „elsker ham“, nemlig Kyros, i den forstand at Jehova har udvalgt ham til at tjene et særligt formål. (Esajas 41:2; 44:28; 45:1, 13; 46:11) Han har forudset Kyros’ indtræden på verdensskuepladsen og udvalgt ham til at blive Babylons fremtidige erobrer.
16, 17. (a) Hvorfor kan man sige at Gud ikke har talt i det skjulte? (b) Hvordan gør Jehova sine hensigter kendt i dag?
16 Derefter fremsætter Jehova opfordringen: „Kom hen til mig. Hør dette. Lige fra begyndelsen har jeg ikke talt i det skjulte. Fra den tid det skete, har jeg været der.“ (Esajas 48:16a) Jehova har ikke udtalt sine forudsigelser i det skjulte eller kun gjort dem kendt for nogle få indviede. Jehovas profeter talte åbenhjertigt på Guds vegne. (Esajas 61:1) De forkyndte offentligt hvad der var Guds vilje. De begivenheder der havde forbindelse med Kyros, var således ikke nye for Gud eller noget han ikke havde forudset. Omkring 200 år i forvejen forudsagde han gennem Esajas hvad der ville ske.
17 Det forholder sig på samme måde i dag. Jehova skjuler ikke sine hensigter. Der er millioner i dag i hundreder af lande og på øerne i havet der forkynder fra hus til hus, på gaderne og andre steder hvor det er muligt. Dét de forkynder, er advarselen om den kommende afslutning på den nuværende tingenes ordning og den gode nyhed om velsignelserne under Guds rige. Jehova er virkelig en Gud der fortæller hvad hans hensigter er.
’Giv agt på mine bud!’
18. Hvad ønsker Jehova af sit folk?
18 Med kraft fra Jehovas ånd erklærer profeten: „Den suveræne Herre Jehova [har] selv sendt mig, tillige med sin ånd. Således har Jehova sagt, din Genløser, Israels Hellige: ’Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå.’“ (Esajas 48:16b, 17) Dette kærlige udtryk for Jehovas omsorg er en forsikring til folket om at Jehova vil udfri det fra Babylon. Han er dets Genløser. (Esajas 54:5) Det er hans oprigtige ønske at israelitterne genopretter det gode forhold til ham og giver agt på hans bud. Den sande tilbedelse er grundlagt på lydighed mod Guds bud. Israelitterne kan ikke vandre på den rette vej medmindre de lærer ’den vej de skal gå’.
19. Hvilken indtrængende opfordring lyder fra Jehova?
19 Jehovas ønske om at hans folk skal undgå ulykken og glæde sig ved livet, udtrykkes smukt med ordene: „Hvis blot du gav agt på mine bud! Da ville din fred blive som floden, og din retfærdighed som havets bølger.“ (Esajas 48:18) Hvilken indtrængende opfordring fra den almægtige Skaber! (5 Mosebog 5:29; Salme 81:13) I stedet for at gå i landflygtighed vil israelitterne kunne glæde sig over en fred der er lige så rigelig som vandet i en flod. (Salme 119:165) Deres retfærdsgerninger vil være lige så utallige som havets bølger. (Amos 5:24) Som den der nærer oprigtig interesse for israelitterne, appellerer Jehova til dem og viser dem kærligt den vej de skal gå. Hvis blot de ville høre!
20. (a) Hvad ønsker Gud for Israel trods dets oprørskhed? (b) Hvad lærer vi om Jehova ud fra det han har gjort for sit folk? (Se rammen på side 133.)
20 Hvilke velsignelser ville blive resultatet hvis Israel angrede og omvendte sig? Jehova siger: „Da ville dit afkom blive som sandet, og efterkommerne fra dit indre som dets korn. Hans navn ville ikke blive udryddet eller tilintetgjort for mit ansigt.“ (Esajas 48:19) Jehova minder folket om sit løfte til Abraham om at hans afkom ville blive så talrigt „som himmelens stjerner og som sandskornene der er ved havets bred“. (1 Mosebog 22:17; 32:12) Men disse efterkommere af Abraham har været oprørske og har derfor ikke ret til at se løftet opfyldt. I realiteten har deres gerninger været af en sådan art at de ifølge Jehovas egen lov fortjener at få deres navn udslettet. (5 Mosebog 28:45) Alligevel ønsker Jehova ikke at hans folk bliver tilintetgjort, og han vil derfor ikke svigte det fuldstændigt.
21. Hvilke velsignelser kan vi erfare i dag hvis vi lader os oplære af Jehova?
21 De principper der ligger bag ovennævnte magtfulde ord fra Jehova, gælder også hans tilbedere i dag. Jehova er livets kilde, og han ved bedre end nogen hvordan vi bør bruge vort liv. (Salme 36:9) Han har givet os retningslinjer at leve efter — ikke for at berøve os glæden ved livet, men for at gavne os. Sande kristne vil derfor lade sig oplære af Jehova. (Mika 4:2) Hans anvisninger beskytter vores åndelige sundhed og vores forhold til ham, og de er et værn mod Satans fordærvende indflydelse. Når vi forstår og værdsætter de principper der ligger til grund for Guds love, kan vi se at det Jehova lærer os, er til gavn for os. Vi erkender at hans bud ’ikke er byrdefulde’. Og det vil føre til at vi ikke går til grunde. — 1 Johannes 2:17; 5:3.
„Gå ud af Babylon!“
22. Hvad bliver trofaste jøder opfordret til, og hvilken forsikring får de?
22 Vil der, når Babylon falder, være nogen jøder der viser at de har den rette hjertetilstand? Vil de benytte sig af den udfrielse som er tilvejebragt af Jehova, vende tilbage til deres hjemland og genoprette den rene tilbedelse? Ja. De følgende ord, som er udtalt af Jehova, viser at han har tillid til at dette vil ske. „Gå ud af Babylon! Flygt fra kaldæerne. Forkynd med høje glædesråb, lad dette blive hørt. Lad det komme ud til jordens ende. Sig: ’Jehova har genløst sin tjener Jakob. Og de tørstede ikke da han lod dem vandre gennem øde steder. Han fik vand fra klippen til at flyde til dem, idet han kløvede klippen så vand strømmede ud.’“ (Esajas 48:20, 21) Jehovas folk bliver profetisk opfordret til uden tøven at forlade Babylon. (Jeremias 50:8) Dets udfrielse skal gøres kendt til jordens ender. (Jeremias 31:10) Ved udgangen af Ægypten sørgede Jehova for sit folks fornødenheder på dets vandring gennem ørkenen. På samme måde vil han sørge for sit folk på dets vej hjem fra Babylon. — 5 Mosebog 8:15, 16.
23. Hvem vil komme til at opleve en gudgiven fred?
23 Der er et andet vigtigt princip som jøderne må holde sig for øje med hensyn til Jehovas frelsesgerninger. De som er retsindige, vil måske komme til at lide for deres synder, men de vil ikke gå til grunde. Det forholder sig anderledes med de uretfærdige. „’Der er ingen fred,’ har Jehova sagt, ’for de ugudelige.’“ (Esajas 48:22) De syndere som ikke angrer, vil ikke opleve den fred som Gud har tiltænkt dem der elsker ham. Der er ingen frelse for dem som hårdnakket forbliver ugudelige, eller som er uden tro. Frelsen er kun for dem som har tro. (Titus 1:15, 16; Åbenbaringen 22:14, 15) De ugudelige har ikke Guds fred.
24. Hvad har fyldt Guds folk i nutiden med glæde?
24 I 537 f.v.t. fik trofaste israelitter til deres store glæde mulighed for at forlade Babylon. I 1919 førte Guds folks udfrielse fra babylonisk fangenskab også til stor glæde. (Åbenbaringen 11:11, 12) Denne lille gruppe kristne blev fyldt med håb og greb lejligheden til at udvide deres tjeneste. Det krævede mod at benytte sig af de nye muligheder for at forkynde i en fjendtlig verden. Men med Jehovas hjælp tog de fat på arbejdet med at forkynde den gode nyhed. Historien viser at Jehova velsignede dem.
25. Hvorfor er det vigtigt at give agt på Guds retfærdige bestemmelser?
25 Denne del af Esajas’ profeti understreger at Jehova lærer os hvad der gavner. Det er meget vigtigt at give agt på Jehovas retfærdige bestemmelser. (Åbenbaringen 15:2-4) Hvis vi minder os selv om Guds visdom og kærlighed, vil det hjælpe os til at rette os efter hvad Gud siger. Alle hans bud er til gavn for os. — Esajas 48:17, 18.
[Ramme på side 133]
Den Almægtige lægger bånd på sig selv
’Jeg vil bremse min vrede . . . jeg vil betvinge mig,’ sagde Jehova til de frafaldne israelitter. (Esajas 48:9) En sådan udtalelse hjælper os til at se at Jehova sætter det fuldkomne eksempel ved aldrig at misbruge sin magt. Der er ingen der har større magt end Jehova. Derfor kaldes han „den Almægtige“, og han bruger med rette denne betegnelse om sig selv. (1 Mosebog 17:1) Han råder ikke alene over en ubegrænset kraft, men er også i besiddelse af al myndighed på grund af sin stilling som universets suveræne Herre og Skaber. Derfor kan ingen holde hans hånd tilbage og sige: „Hvad gør du?“ — Daniel 4:35.
Men Gud er sen til vrede, også når der er behov for at han viser sin magt over for sine fjender. (Nahum 1:3) Jehova kan ’bremse sin vrede’ og beskrives med rette som værende „sen til vrede“; for kærlighed — ikke vrede — er den dominerende egenskab hos ham. Når hans vrede kommer til udtryk, er den altid retfærdig, altid berettiget, altid under kontrol. — 2 Mosebog 34:6; 1 Johannes 4:8.
Hvorfor handler Jehova på denne måde? Fordi hans almagt er i fuldkommen balance med hans tre andre hovedegenskaber — visdom, retfærdighed og kærlighed. Han bruger altid sin magt i overensstemmelse med disse andre egenskaber.
[Illustration på side 122]
Esajas’ budskab om folkets genrejsning gav trofaste jøder i landflygtigheden håb
[Illustrationer på side 124]
Jøderne var tilbøjelige til at give afguder æren for Jehovas gerninger
1. Ishtar 2. En glaseret teglstensfrise langs Babylons processionsvej 3. Drage, symbol for guden Marduk
[Illustration på side 127]
„Elendighedens smelteovn“ kan afsløre om vore motiver til at tjene Jehova er rene
[Illustrationer på side 128]
Sande kristne har været udsat for de mest ondsindede former for forfølgelse