Kapitel 13
Hvorfor man bliver lykkelig når man gør Guds vilje
1. Hvorfor kan vi sige at man bliver lykkelig når man gør Jehovas vilje?
JEHOVA er ’den lykkelige Gud’, og han ønsker at vi skal glæde os over livet. (1 Timoteus 1:11) At leve som han anviser er gavnligt og giver en dyb og varig indre fred der i Bibelen sammenlignes med en stadigt strømmende flod. De der lever efter Guds anvisninger vil føle sig tilskyndet til at handle retfærdigt på samme konstante måde som „havets bølger“. Det medfører sand lykke. — Esajas 48:17, 18.
2. Hvorfor kan kristne være lykkelige selv om de undertiden bliver behandlet dårligt?
2 Nogle vil måske indvende at folk undertiden lider fordi de gør det rette. Det er sandt, og det skete også for Jesu apostle. Men trods forfølgelsen frydede de sig og fortsatte med at „forkynde den gode nyhed om Messias“. (Apostelgerninger 5:40-42) Det kan lære os noget vigtigt, blandt andet dette: Selv om man gør Guds vilje, vil man ikke altid blive behandlet godt. „Ja, alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt,“ skrev apostelen Paulus. (2 Timoteus 3:12) Grunden er at Satan og hans verden modstår dem der følger Guds vilje. (Johannes 15:18, 19; 1 Peter 5:8) Ægte lykke afhænger ikke af ydre omstændigheder, men kommer af overbevisningen om at man gør det rette og derfor er godkendt af Gud. — Mattæus 5:10-12; Jakob 1:2, 3; 1 Peter 4:13, 14.
3. I hvor høj grad bør tilbedelsen af Jehova berøre vores tilværelse?
3 Nogle mener at Gud er tilfreds med at de nu og da deltager i religiøse handlinger, og at de ikke behøver at tænke på ham hele tiden. Men sådan er den sande tilbedelse af Jehova Gud ikke. Den har indflydelse på et menneskes adfærd i alle hans vågne timer, dag efter dag, år efter år. Det er derfor den også kaldes „Vejen“. (Apostelgerninger 19:9; Esajas 30:21) „Vejen“ er en livsform som indbyder os til at handle i harmoni med Guds ord.
4. Hvorfor er det gavnligt at gøre de forandringer der er nødvendige for at leve i overensstemmelse med Guds vilje?
4 Når man har lært Bibelen så godt at kende at man er klar over at visse forandringer er påkrævet hvis man skal behage Jehova, spørger man måske sig selv om det er værd at leve efter Guds vilje. Det kan man være sikker på at det er. Hvorfor? Fordi „Gud er kærlighed“ og derfor giver os retningslinjer der er gavnlige. (1 Johannes 4:8) Jehova Gud er også vís og ved hvad der er bedst for os. Og eftersom han er almægtig, kan han give os styrke til at aflægge dårlige vaner som vi gerne vil af med for at behage ham. (Filipperne 4:13) Lad os undersøge nogle af de principper Gud tilskynder os til at leve efter, og se hvordan man bliver lykkelig når man følger dem.
ÆRLIGHED MEDFØRER LYKKE
5. Hvad siger Bibelen om løgn og tyveri?
5 Jehova er „sandhedens Gud“. (Salme 31:5) Uden tvivl vil du gerne følge hans eksempel og være kendt som en der taler sandt. Er man ærlig har man selvrespekt og føler sig godt tilpas. Eftersom uærlighed er så udbredt i denne syndige verden, er det nødvendigt at kristne husker følgende påmindelse: „Tal sandhed hver med sin næste . . . Lad den der stjæler, ikke stjæle mere, men hellere slide i det . . . så han har noget at dele ud af til den som er i nød.“ (Efeserne 4:25, 28) Kristne ansatte udfører en hel dags godt arbejde. De tager ikke noget fra arbejdspladsen uden at have fået tilladelse dertil. På sit arbejde, i skolen og i hjemmet må den der tilbeder Jehova være ’ærlig i alle ting’. (Hebræerne 13:18) Den der vanemæssigt lyver eller stjæler kan ikke have Guds gunst. — 5 Mosebog 5:19; Åbenbaringen 21:8.
6. Hvordan kan Jehovas tjeneres ærlighed være med til at herliggøre ham?
6 Ærlighed medfører mange velsignelser. Det fremgår af eksemplet med Selina, en fattig afrikansk enke der elsker Jehova Gud og hans retfærdige principper. En dag fandt hun en taske med en bankbog og en stor sum penge. Ved hjælp af en telefonbog fandt hun ejeren, en butiksindehaver der havde været udsat for et røveri. Han kunne dårligt tro sine egne øjne da Selina, til trods for at hun var ret syg, opsøgte ham og afleverede tasken med hele indholdet. „En sådan ærlighed skal belønnes,“ sagde han og gav hende en dusør. Men det vigtigste var at han udtalte sig anerkendende om Selinas tro. Ja, ærlighed er en pryd for Bibelens lære; den herliggør Jehova Gud og bringer hans ærlige tilbedere lykke. — Titus 2:10; 1 Peter 2:12.
GAVMILDHED BRINGER LYKKE
7. Hvorfor er hasardspil forkert?
7 De gavmilde opnår lykke, hvorimod de havesyge ikke skal „arve Guds rige“. (1 Korinther 6:10) Et almindeligt udslag af havesyge er hasardspil, hvor man forsøger at tjene på andres tab. Jehova har ikke behag i dem der er „begærlige efter uærlig vinding“. (1 Timoteus 3:8) Selv hvis spil er tilladt og man spiller for fornøjelsens skyld, kan man blive afhængig og fremme en vane der har ødelagt manges tilværelse. Tit må en spillenarkomans familie lide afsavn fordi der ikke er råd til fornødenheder som mad og tøj. — 1 Timoteus 6:10.
8. Hvilket eksempel satte Jesus med hensyn til gavmildhed, og hvordan kan vi vise gavmildhed?
8 Kristne er gavmilde og glæder sig derfor over at gøre noget for andre, især trængende trosfæller. (Jakob 2:15, 16) Før Jesus kom til jorden var han vidne til Guds gavmildhed mod menneskene. (Apostelgerninger 14:16, 17) Jesus selv gav af sin tid og sine kræfter, ja, gav tilmed sit liv til gavn for menneskeheden. Han var den rette til at kunne sige: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apostelgerninger 20:35) Jesus roste også den fattige enke der gavmildt lagde to småmønter i templets bidragsbøsse. Hun gav ’alt hvad hun havde at leve af’. (Markus 12:41-44) Fortidens israelitter og de kristne i det første århundrede satte med deres glade gavmildhed et godt eksempel for os med hensyn til at støtte menigheden og Rigets arbejde materielt. (1 Krønikebog 29:9; 2 Korinther 9:11-14) De kristne i nutiden bidrager ikke kun materielt til disse formål, men bringer med glæde lovprisningsofre til Gud og bruger deres liv i hans tjeneste. (Romerne 12:1; Hebræerne 13:15) Jehova velsigner dem fordi de benytter deres tid, kræfter og andre ressourcer, deriblandt deres økonomiske midler, til at fremme den sande tilbedelse og arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Riget i hele verden. — Ordsprogene 3:9, 10.
ANDET DER FREMMER LYKKEN
9. Hvorfor er det forkert at drikke umådeholdent?
9 For at være lykkelige må kristne også ’tage vare på evnen til at tænke’. (Ordsprogene 5:1, 2) Derfor er det nødvendigt for dem at læse og grunde over Guds ord og opbyggende bibelsk læsestof. Men der er også noget de må undgå. For eksempel kan man miste herredømmet over sine tanker ved umådeholden indtagelse af alkohol. I denne tilstand er der mange som begår umoralitet, bliver voldelige eller forårsager dødsulykker. Det kan ikke undre at Bibelen siger at drankere ikke skal arve Guds rige. (1 Korinther 6:10) Sande kristne er besluttede på at forblive „sunde i sindet“ og undgår derfor drukkenskab. Også dette fremmer lykken. — Titus 2:2-6.
10. (a) Hvorfor bruger kristne ikke tobak? (b) Hvilke fordele er der ved at holde op med at bruge vanedannende stoffer?
10 Et rent legeme har også betydning for ens lykke. Alligevel er mange blevet afhængige af skadelige stoffer. Tag for eksempel brugen af tobak. Verdenssundhedsorganisationen oplyser at rygning „årligt koster tre millioner menneskeliv“. De forbigående abstinenssymptomer kan gøre det svært at aflægge tobaksvanen, men mange som er holdt op med at ryge har fået et bedre helbred og flere penge til de daglige fornødenheder. Ja, hvis man holder op med at bruge tobak eller andre skadelige stoffer, vil det bidrage til at man får et rent legeme, en god samvittighed og sand lykke. — 2 Korinther 7:1.
LYKKE I ÆGTESKABET
11. Hvad kræves der for at et ægteskab kan være lovformeligt og holdes i ære?
11 De der bor sammen som mand og hustru bør være sikre på at deres ægteskab er lovformeligt registreret hos myndighederne. (Markus 12:17) De bør også betragte det at være gift som et alvorligt ansvar. Separation kan blive nødvendig hvis den ene part forsætligt forsømmer at sørge for familiens underhold, udsætter den anden for voldsom mishandling, eller bringer den troendes åndelige helbred i alvorlig fare. (1 Timoteus 5:8; Galaterne 5:19-21) Men apostelen Paulus opfordrer i Første Korintherbrev 7:10-17 ægtefæller til at holde sammen. De må naturligvis også være hinanden tro hvis de skal være virkelig lykkelige. Paulus skrev: „Sørg for at ægteskabet holdes i ære blandt alle og at ægtesengen er ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ (Hebræerne 13:4) Udtrykket „ægtesengen“ betegner det seksuelle samliv mellem en mand og en kvinde der er lovformeligt gift med hinanden. Intet andet seksuelt forhold, som for eksempel bigami, kan beskrives som ærefuldt. Desuden fordømmer Bibelen seksuelle forhold før ægteskabet og homoseksuel adfærd. — Romerne 1:26, 27; 1 Korinther 6:18.
12. Nævn nogle sørgelige følger af utugt.
12 Utugt kan måske give én nogle få øjeblikkes fysisk nydelse, men det medfører ikke sand lykke. Det har Guds mishag og kan tynge ens samvittighed. (1 Thessaloniker 4:3-5) Umoralitet kan få sørgelige følger som AIDS og andre seksuelt overførte sygdomme. „Det anslås at der hvert år på verdensplan smittes over 250 millioner med gonorré, og cirka 50 millioner med syfilis,“ hedder det i et referat fra en lægekonference. Der er også problemet med uønskede graviditeter. Foreningen International Planned Parenthood oplyser at der i hele verden årligt er over 15 millioner piger i alderen mellem 15 og 19 år som bliver gravide, og en tredjedel af dem får foretaget abort. En undersøgelse fra et afrikansk land anfører komplikationer ved abortindgreb som årsag til 72 procent af alle dødsfald blandt teenagepiger. Nogle begår utugt uden at pådrage sig sygdomme eller blive gravide, men et følelsesmæssigt traume undgår de ikke. Mange mister deres selvrespekt og kommer ligefrem til at afsky sig selv.
13. Hvilke andre problemer fører ægteskabsbrud med sig, og hvordan vil det gå dem der fremturer i utugt og ægteskabsbrud?
13 Ægteskabsbrud kan tilgives, men giver ifølge Bibelen den uskyldige part ret til at forlange skilsmisse. (Mattæus 5:32; jævnfør Hoseas 3:1-5.) Når umoralitet resulterer i ægteskabets forlis, efterlader det ofte følelsesmæssige ar hos den uskyldige ægtefælle og børnene. Til vort eget bedste påpeger Gud i sit ord at han vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere der ikke ændrer sind. Desuden står der tydeligt at de der øver umoralitet „ikke skal arve Guds rige“. — Galaterne 5:19, 21.
„IKKE EN DEL AF VERDEN“
14. (a) Hvilke former for afgudsdyrkelse skal kristne holde sig fra? (b) Hvad skal man gøre ifølge Johannes 17:14 og Esajas 2:4?
14 De der ønsker at behage Jehova og glæde sig over Rigets velsignelser, må undgå enhver form for afgudsdyrkelse. Bibelen viser at det er forkert at fremstille og tilbede billeder, også billeder af Jesus eller hans moder, Maria. (2 Mosebog 20:4, 5; 1 Johannes 5:21) Sande kristne ærer derfor hverken ikoner, kors eller billeder. De holder sig også fra de mere underfundige former for afgudsdyrkelse, for eksempel flaghilsen og afsyngelse af sange der forherliger en nation. Når man forsøger at presse dem til at udføre sådanne handlinger, husker de Jesu ord til Satan: „Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.“ (Mattæus 4:8-10) Jesus sagde at hans disciple „ikke er en del af verden“. (Johannes 17:14) Det betyder at de er neutrale i politiske anliggender og lever i fred efter vejledningen i Esajas 2:4: „[Jehova Gud] vil fælde dom mellem nationerne og afgøre sager vedrørende mange folkeslag. Og de skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“
15. Hvad er Babylon den Store, og hvad har mange der studerer Bibelen gjort for at „gå ud fra hende“?
15 Hvis man ikke skal være „en del af verden“, må man også afbryde enhver forbindelse med „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium. Fra oldtidens Babylon bredte den urene tilbedelse sig indtil den fik folk overalt på jorden ind under sit skadelige åndelige herredømme. „Babylon den Store“ omfatter alle trosretninger hvis lære og skikke er i modstrid med kundskaben om Gud. (Åbenbaringen 17:1, 5, 15) Ingen trofast tilbeder af Jehova vil deltage i fælleskirkelige handlinger ved at tilbede sammen med andre trosretninger eller have åndeligt fællesskab med nogen del af Babylon den Store. (4 Mosebog 25:1-9; 2 Korinther 6:14) Mange der er begyndt at studere Bibelen, melder sig derfor ud af det trossamfund de står i. Det bringer dem nærmere til den sande Gud, sådan som han har lovet: „’Gå ud fra dem, og skil jer ud,’ siger Jehova, ’og hold op med at røre det urene’; ’og jeg vil tage imod jer.’“ (2 Korinther 6:17; Åbenbaringen 18:4, 5) Er det ikke vort inderlige ønske at vor himmelske Fader på samme måde skal godkende os?
ET FORNUFTIGT SYN PÅ FESTER OG HØJTIDER
16. Hvorfor fejrer sande kristne ikke jul?
16 Når vi gør Guds vilje er vi også fri for det besvær der ofte er forbundet med at fejre verdslige helligdage. For eksempel siger Bibelen ikke hvilken dato Jesus blev født. ’Jeg troede da at Jesus blev født den 24. eller 25. december!’ vil nogle måske sige. Men det kan ikke have været på det tidspunkt, for Jesus døde i foråret år 33 e.v.t., 331/2 år gammel. Og da han blev født „var der også hyrder som levede udendørs og holdt vagt over deres hjord om natten“. (Lukas 2:8) I Israel falder slutningen af december i den kolde regntid, hvor fårene blev holdt inde om natten på grund af vintervejret. Den 25. december var faktisk den dag romerne fejrede deres solguds fødselsdag. Flere hundrede år efter Jesu jordiske tilværelse henlagde frafaldne kristne fejringen af Kristi fødsel til denne dato. Af den grund fejrer sande kristne hverken jul eller andre helligdage der har udspring i falsk religion. De viser Jehova udelt hengivenhed og holder derfor heller ikke helligdage der forguder syndige mennesker eller nationer.
17. Hvorfor holder Guds tjenere ikke fødselsdag, og hvorfor er kristne børn alligevel lykkelige?
17 Bibelen omtaler kun to fødselsdagsfester, i begge tilfælde til ære for mænd der ikke tjente Gud. (1 Mosebog 40:20-22; Mattæus 14:6-11) Når Bibelen ikke fortæller hvilken dag det fuldkomne menneske Jesus Kristus blev født, hvorfor skulle vi så gøre noget særligt ud af ufuldkomne menneskers fødselsdage? (Prædikeren 7:1) Gudhengivne forældre venter naturligvis ikke til en særlig dag med at vise deres børn kærlighed. En 13-årig kristen pige har sagt: „Hjemme hos os har vi det sjovt sammen. . . . Jeg har et meget nært forhold til mine forældre, og når de andre spørger hvorfor jeg ikke fejrer helligdage, siger jeg at jeg fester hver eneste dag.“ Og en kristen ung mand på 17 år siger: ’Hjemme hos os får vi gaver på alle tider af året.’ Det skaber større lykke når gaver gives spontant.
18. Hvilken årlig højtid var den eneste Jesus påbød sine disciple at holde, og hvad mindes vi om når vi overværer den?
18 De der ønsker at gøre Guds vilje, fejrer kun én bestemt dag hvert år. Det er Herrens aftensmåltid, også kaldet højtiden til minde om Kristi død. I den forbindelse gav Jesus sine disciple følgende befaling: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ (Lukas 22:19, 20; 1 Korinther 11:23-25) Da Jesus indstiftede dette måltid om aftenen den 14. nisan år 33, benyttede han usyret brød og rødvin som symboler på sit syndfri menneskelegeme og sit fuldkomne blod. (Mattæus 26:26-29) Disse symboler nydes af dem blandt de kristne der er blevet salvet med Guds hellige ånd og som er taget med ind i den nye pagt og pagten om Riget. De har håb om at komme i himmelen. (Lukas 12:32; 22:20, 28-30; Romerne 8:16, 17; Åbenbaringen 14:1-5) Men alle der overværer denne højtid på den dato der svarer til den 14. nisan ifølge den gamle jødiske kalender, har gavn af det. De bliver mindet om den kærlighed Jehova Gud og Jesus Kristus har vist gennem det offer der genløser os fra vore synder og gør evigt liv muligt for dem der har Guds behag. — Mattæus 20:28; Johannes 3:16.
ARBEJDE OG UNDERHOLDNING
19. Hvad kan gøre det svært for en kristen at tjene til livets opretholdelse?
19 Sande kristne er forpligtede til at arbejde flittigt og forsørge sig selv. Det er tilfredsstillende for et familieoverhoved at leve op til dette. (1 Thessaloniker 4:11, 12) Hvis en kristens arbejde stred mod Bibelens bud, ville det naturligvis berøve ham lykken. Og til tider er det svært for en kristen at finde et arbejde som er i harmoni med Bibelens normer. For eksempel forlanger nogle arbejdsgivere at deres ansatte skal snyde kunderne. Mange tager dog hensyn til en ærlig medarbejders samvittighed, idet de ikke ønsker at miste en pålidelig ansat. Uanset hvordan det går, kan man være sikker på at Gud vil velsigne ens bestræbelser for at finde et arbejde som man kan udføre med god samvittighed. — 2 Korinther 4:2.
20. Hvorfor bør vi være kræsne i vores valg af underholdning?
20 Eftersom Gud ønsker at hans tjenere skal være lykkelige, må vi have en god ligevægt mellem arbejde på den ene side, og på den anden side rekreation og hvile der giver friske kræfter. (Markus 6:31; Prædikeren 3:12, 13) Satans verden lægger stor vægt på underholdning der krænker Guds normer. Skal vi behage Gud, må vi derfor være kræsne med hvilke bøger vi læser, hvilke radioprogrammer og hvilken musik vi lytter til, og hvilke koncerter, skuespil, film, tv-programmer og videobånd vi lader os underholde af. Hvis det vi hidtil har beskæftiget os med er noget der advares mod i skriftsteder som Femte Mosebog 18:10-12, Salme 11:5 og Efeserbrevet 5:3-5, vil det behage Jehova og føre til lykke hvis vi gør en forandring.
RESPEKT FOR LIVET OG BLODET
21. Hvordan berører respekt for livet vores syn på abort og vores holdning til vaner og adfærd?
21 Hvis vi skal være lykkelige, må vi ligesom Jehova betragte menneskelivet som helligt. I sit ord forbyder han os at myrde. (Mattæus 19:16-18) Den lov der blev givet til Israel viser at Gud betragter endog et fosters liv som noget dyrebart der ikke må udslettes. (2 Mosebog 21:22, 23) Vi må i det hele taget ikke behandle livet som noget værdiløst ved at bruge tobak, nedbryde vores organisme med narkotika eller et overdrevent alkoholforbrug, eller ved at tage unødige chancer. Vi bør heller ikke være med til livsfarlige aktiviteter eller ignorere sikkerhedsforskrifter, for så kan vi pådrage os blodskyld. — 5 Mosebog 22:8.
22. (a) Hvordan ønsker Gud at vi skal betragte blodet og brugen af det? (b) Hvis blod er det eneste der kan redde liv?
22 Til Noa og hans familie sagde Jehova at blodet repræsenterer sjælen, eller livet, og han forbød dem derfor at spise nogen som helst form for blod. (1 Mosebog 9:3, 4) Eftersom vi er deres efterkommere, gælder den lov os alle. Jehova påbød israelitterne at hælde blodet ud på jorden. Det måtte ikke anvendes til personlige formål. (5 Mosebog 12:15, 16) Og Guds lov om blodet blev gentaget i følgende påbud til de kristne i det første århundrede: ’Afhold jer fra blod.’ (Apostelgerninger 15:28, 29) Af respekt for livets hellighed kan de der gør Guds vilje ikke modtage blodtransfusion, end ikke hvis andre holder på at det er nødvendigt for at redde livet. Mange alternative behandlingsmetoder som er acceptable for Jehovas vidner har vist sig virkningsfulde og har skånet patienterne for de risici der er ved blodtransfusion. Kristne forstår at det kun er Jesu udgydte blod der virkelig kan redde liv. Ved tro på dét opnår man tilgivelse og håb om evigt liv. — Efeserne 1:7.
23. Hvordan bliver man belønnet for at gøre Guds vilje?
23 Det er tydeligt at det kræver noget at gøre Guds vilje. Man bliver måske hånet af sin familie eller sine venner. (Mattæus 10:32-39; 1 Peter 4:4) Men belønningen overgår langt enhver prøvelse. Man får en god samvittighed, og man får opbyggende venner blandt medtroende som tjener Jehova. (Mattæus 19:27, 29) Og man kan forestille sig hvordan det bliver at leve evigt i Guds retfærdige nye verden! (Esajas 65:17, 18) Desuden skænker det stor glæde at følge Bibelens råd og vide at man gør Jehovas hjerte glad. (Ordsprogene 27:11) Det er ikke underligt at man bliver lykkelig når man gør Guds vilje! — Salme 128:1, 2.
PRØV DIN KUNDSKAB
Nævn nogle grunde til at man bliver lykkelig når man gør Guds vilje.
Hvilke forandringer kan være påkrævede hvis man skal gøre Guds vilje?
Hvorfor ønsker du at gøre Guds vilje?
[Illustration på side 124, 125]
Når man kombinerer åndelige aktiviteter med passende adspredelser, finder man glæde ved at gøre Guds vilje