• Den ufrugtbare glæder sig
    Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)

    • Hvem ’den ufrugtbare’ er

      3. Hvorfor vil ’den ufrugtbare’ have grund til glæde?

      3 Kapitel 54 begynder med en opfordring til glæde: „’Råb af glæde, du ufrugtbare som ikke har født! Bryd ud i glædesråb og opløft jubelskrig, du som ikke har haft fødselsveer, for den forladtes sønner er flere end ægtehustruens sønner,’ har Jehova sagt.“ (Esajas 54:1) Hvilken glæde for Esajas at få lov til at udtale disse ord, og hvilken trøst for de landflygtige jøder i Babylon at erfare opfyldelsen af dem! På det tidspunkt vil Jerusalem stadig ligge øde. Set med menneskers øjne synes der ikke at være noget håb om at byen nogen sinde vil blive befolket igen, lige så lidt som en ufrugtbar kvinde normalt vil gøre sig noget håb om at føde børn i sin alderdom. Men denne ’ufrugtbare kvinde’ har en stor velsignelse i vente — hun vil få børn. Jerusalem vil være ude af sig selv af glæde. Den vil igen komme til at myldre af „sønner“, af indbyggere.

      4. (a) Hvordan hjælper apostelen Paulus os til at forstå at kapitel 54 i Esajas’ Bog vil få en større opfyldelse end den der fandt sted i 537 f.v.t.? (b) Hvad er „Jerusalem som er oventil“?

      4 Esajas har sikkert ikke været klar over det, men hans profeti vil få mere end én opfyldelse. Apostelen Paulus citerer fra kapitel 54 i Esajas’ Bog og forklarer at ’den ufrugtbare’ er et billede på noget som er af langt større betydning end det jordiske Jerusalem. Han skriver: „Det Jerusalem som er oventil er frit, og det er vor moder.“ (Galaterne 4:26) Hvad er dette „Jerusalem som er oventil“? Ikke byen Jerusalem i det forjættede land. Denne by er her på jorden, ikke „oventil“, i himmelen. „Jerusalem som er oventil“, er Guds himmelske ’kvinde’, hans organisation af mægtige åndeskabninger.

      5. Hvem er i det symbolske drama der er skitseret i Galaterbrevet 4:22-31, skildret ved (a) Abraham? (b) Sara? (c) Isak? (d) Hagar? (e) Ismael?

      5 Men hvordan kan Jehova have to symbolske hustruer — en himmelsk og en jordisk? Er der en uoverensstemmelse her? Nej. Apostelen Paulus viser at svaret findes i det profetiske billede som Abrahams familie dannede. (Galaterne 4:22-31; se „Abrahams familie — et profetisk billede“, side 218.) Sara, „den frie kvinde“ og Abrahams hustru, er et billede på Jehovas hustrulignende organisation af åndeskabninger. Hagar, som var trælkvinde og Abrahams medhustru, er et billede på det jordiske Jerusalem.

      6. Hvordan oplevede Guds himmelske organisation i billedlig forstand en lang periode med barnløshed?

      6 På denne baggrund begynder vi at se den dybere betydning af Esajas 54:1. Efter at have været barnløs i mange år fødte Sara Isak da hun var 90 år gammel. På samme måde oplevede Jehovas himmelske organisation en lang periode med barnløshed. I sin tid lovede Jehova i Eden at hans ’kvinde’ ville få et „afkom“. (1 Mosebog 3:15) Over 2000 år senere indgik Jehova pagten med Abraham om det lovede afkom. Men Guds himmelske ’kvinde’ måtte vente mange hundrede år endnu på at se dette afkom. Men den tid kom omsider da denne tidligere ’ufrugtbare kvindes’ børn blev talrigere end det kødelige Israels. Dette profetiske billede hjælper os til at forstå hvorfor englene så brændende ønskede at se det lovede afkom. (1 Peter 1:12) Hvornår skete det?

      7. Hvornår havde „det Jerusalem som er oventil“ grund til at glæde sig, som forudsagt i Esajas 54:1? Forklar nærmere.

      7 Da Jesus blev født som menneske, var der stor glæde blandt englene. (Lukas 2:9-14) Det var dog ikke den begivenhed der var forudsagt i Esajas 54:1. Først da Jesus blev avlet af hellig ånd i år 29, blev han en åndelig søn af „det Jerusalem som er oventil“, og offentligt anerkendt af Gud selv som hans „søn, den elskede“. (Markus 1:10, 11; Hebræerne 1:5; 5:4, 5) Det var på det tidspunkt Guds himmelske ’kvinde’ kunne glæde sig, som en opfyldelse af Esajas 54:1. Endelig havde hun fået det lovede afkom, Messias! Århundreders ufrugtbarhed var forbi. Men der var mere hun kunne glæde sig over.

      Den ufrugtbare får talrige sønner

      8. Hvorfor havde Guds himmelske ’kvinde’ grund til at glæde sig efter at hun havde fået det lovede afkom?

      8 Efter Jesu død og opstandelse kunne Guds himmelske ’kvinde’ glæde sig over at få sin højt begunstigede søn tilbage som „den førstefødte af de døde“. (Kolossenserne 1:18) Derefter fik hun flere åndelige sønner. På pinsedagen i år 33 blev omkring 120 af Jesu disciple salvet med hellig ånd og antaget som Kristi medarvinger. Senere samme dag blev yderligere 3000 føjet til. (Johannes 1:12; Apostelgerninger 1:13-15; 2:1-4, 41; Romerne 8:14-16) Denne skare blev ved med at vokse. Men da frafaldet tog sin begyndelse i løbet af de første århundreder, svandt mængden af nytilkomne betydeligt ind. Det skulle dog ændre sig i det 20. århundrede.