„Fører og leder for folkestammer“

13. Hvordan var Jesus et „vidne for folkestammer“ både under sin jordiske tjeneste og efter sin himmelfart?

¹³ Hvad ville denne fremtidige konge gøre? Jehova siger: „Se! Som vidne for folkestammer har jeg givet ham, som fører og leder for folkestammer.“ (Esajas 55:4) Da Jesus var blevet voksen, repræsenterede han Jehova her på jorden; han var Guds vidne over for nationerne, folkestammerne. Hans jordiske tjeneste var dog hovedsagelig rettet mod „de bortkomne får af Israels hus“. Men kort før han steg til himmelen, sagde han til sine disciple: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne . . . Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ (Mattæus 10:5, 6; 15:24; 28:19, 20) Med tiden blev budskabet om Riget derfor bragt ud til ikkejøder, og nogle af disse fik en andel i opfyldelsen af pagten med David. (Apostelgerninger 13:46) Selv efter sin død, opstandelse og himmelfart fortsatte Jesus på denne måde med at være Jehovas „vidne for folkestammer“.

14, 15. (a) Hvordan viste Jesus at han var en „fører og leder“? (b) Hvad havde Jesu disciple i det første århundrede udsigt til?

¹⁴ Jesus skulle også være „fører og leder“. I overensstemmelse med denne profetiske beskrivelse påtog han sig fuldt og helt det ansvar der fulgte med opgaven. Han førte på enhver måde an. Han tiltrak store skarer, underviste dem og pegede på den gavn man ville få af at følge hans ledelse. (Mattæus 4:24; 7:28, 29; 11:5) Han oplærte sine disciple effektivt og forberedte dem til det forkyndelsesarbejde der lå foran dem. (Lukas 10:1-12; Apostelgerninger 1:8; Kolossenserne 1:23) I løbet af blot tre og et halvt år lagde Jesus grunden til en forenet international menighed med tusinder af medlemmer fra mange folk og racer. Kun en virkelig „fører og leder“ kunne have udført et så monumentalt værk.b

¹⁵ De som blev indsamlet i det første århundrede og kom til at udgøre den første kristne menighed, blev salvet med Guds hellige ånd og havde udsigt til at blive Jesu medregenter i hans himmelske rige. (Åbenbaringen 14:1) Esajas’ profeti rækker imidlertid ud over de første kristnes tid. Historien og Bibelens profetier viser at Jesus Kristus ikke begyndte at herske som konge i Guds rige før 1914. Kort efter opstod der blandt de salvede kristne på jorden en situation som på mange måder svarede til situationen blandt de landflygtige jøder i det 6. århundrede før vor tidsregning. Ja, det der skete, var i realiteten en større opfyldelse af Esajas’ profeti.

Fangenskab og udfrielse i nutiden

16. Hvilke trængsler markerede Jesu indsættelse på tronen i 1914?

¹⁶ Jesu indsættelse på tronen i 1914 blev her på jorden markeret af trængsler uden fortilfælde. Hvad var grunden? At Jesus som den indsatte konge uddrev Satan og de andre onde åndeskabninger fra himmelen. Da Satans virkeområde nu var begrænset til jorden, begyndte han at føre krig mod dem der var tilbage af de hellige, resten af de salvede kristne. (Åbenbaringen 12:7-12, 17) Angrebet kulminerede i 1918 da forkyndelsen praktisk talt blev bragt til ophør og de ansvarlige ledere på Vagttårnsselskabets hovedkontor i New York blev fængslet, falskeligt anklaget for statsfjendtlig virksomhed. På denne måde kom Jehovas nutidige tjenere i åndeligt fangenskab, svarende til fortidens jøders bogstavelige fangenskab. Det var til stor forsmædelse for dem.

17. Hvordan ændredes situationen for de salvede i 1919, og hvordan blev de styrket til arbejdet?

¹⁷ Guds tjeneres fangne tilstand varede dog ikke længe. Den 26. marts 1919 blev de fængslede ledere løsladt, og senere blev de renset for alle anklager. Jehova udgød hellig ånd over sine udfriede tjenere og gav dem således kraft til at udføre det arbejde der lå foran dem. De tog med glæde imod indbydelsen til „frit [at] tage af livets vand“. (Åbenbaringen 22:17) De købte „vin og mælk uden penge, ja uden betaling,“ og blev åndeligt styrket til den vækst som ville finde sted, og som den salvede rest ikke havde forudset.

En stor skare kommer løbende til Guds salvede

18. Hvilke to skarer finder man blandt Jesu Kristi disciple, og hvad udgør de i dag?

¹⁸ Blandt Jesu disciple er der to skarer med hver sit håb. For det første er der dem der har håb om himmelsk liv som Jesu medregenter i Guds rige. Det er den „lille hjord“ på 144.000, der består af salvede kristne af både jødisk og ikkejødisk herkomst. De udgør „Guds Israel“, og de indsamles først. (Lukas 12:32; Galaterne 6:16; Åbenbaringen 14:1) For det andet er der dem der har håb om evigt liv i et paradis på jorden. Det er ’den store skare’ af „andre får“ som har vist sig her i de sidste dage. Denne store skare, hvis antal ikke er bestemt på forhånd, tjener — før den store trængsel bryder løs — side om side med den lille hjord, og begge skarer udgør „én hjord“ under „én hyrde“. — Åbenbaringen 7:9, 10; Johannes 10:16.

[Illustration på side 239]

Jesus viste at han var „fører og leder“ for folkestammer