EUNUK

Det hebraiske ord sarīsʹ og det græske ord eunouʹchos betegner, når de bruges i bogstavelig betydning, en mand der er kastreret. Sådanne mænd blev brugt ved de kongelige hoffer som dronningens, haremets og kvindernes opvartere og vogtere. (Est 2:3, 12-15; 4:4-6, 9) Som følge af at de var på så nært hold af den kongelige familie, opnåede de der havde særlige evner, ofte høj rang. I bredere betydning brugtes betegnelsen også om embedsmænd der varetog pligter ved kongens hof, uden at de var bogstavelige eunukker.

Under Lovpagten kunne en eunuk ikke komme til at tilhøre Guds folks menighed. (5Mo 23:1) Der er derfor intet som tyder på at nogen af israelitterne eller de fastboende udlændinge iblandt dem blev gjort til eunukker for at kunne gøre tjeneste i de israelitiske kongers palads. Under Moseloven skulle trælle omskæres, ikke kastreres. Derimod var det skik blandt Østens hedenske folk at gøre nogle af de tilfangetagne børn til eunukker.

Den hofmand der var skatmester hos den ætiopiske dronning Kandake, og som Filip forkyndte for, blev kaldt en eunuk. Han var en jødisk proselyt som var kommet til Jerusalem for at tilbede Gud. Men eftersom en der var kastreret, ikke under Moseloven havde adgang til Israels menighed, må betegnelsen eunouʹchos her ikke skulle forstås bogstaveligt, men tages i betydningen „hofmand“. (Apg 8:26-39; 5Mo 23:1) Ebed-Melek, den ætiopier der kom profeten Jeremias til undsætning da denne blev holdt indespærret i en cisterne, var eunuk ved kong Zedekias’ hof. Sandsynligvis bruges betegnelsen her også i den bredere betydning. Det ser ud til at Ebed-Melek har haft en høj rang. Han henvendte sig direkte til kong Zedekias for at tale Jeremias’ sag og fik befaling over 30 mand hvormed han kunne udføre redningsaktionen. — Jer 38:7-13.

Meget trøsterigt udtalte Jehova en profeti om den tid da han ville antage eunukker som sine tjenere, og at de, hvis de forblev lydige mod ham, ville få et navn der var bedre end sønner og døtre. Da Moseloven blev ophævet af Jesus Kristus, kunne alle der udviste tro, blive åndelige sønner af Gud uanset deres tidligere stilling eller tilstand. Legemlige eller kødelige forskelle ville ikke have nogen betydning mere. — Es 56:4, 5; Joh 1:12; 1Kor 7:24; 2Kor 5:16.

I Mattæus 19:12 taler Jesus Kristus om tre slags eunukker idet han siger: „For der er eunukker som er født sådan fra moders liv, og der er eunukker som af mennesker er gjort til eunukker, og der er eunukker som selv har gjort sig til eunukker på grund af himlenes rige. Lad den der kan give rum for det, give rum for det.“ De der siges ’selv at have gjort sig til eunukker’ på grund af Riget, er dem der udviser selvbeherskelse for at kunne hellige sig tjenesten for Gud. Apostelen Paulus anbefaler dette som den „bedre“ livsvej for kristne som ikke er „optændt af lidenskab“. De kan til stadighed stå til tjeneste for Herren ’uden at lade sig distrahere’. (1Kor 7:9, 29-38) Disse „eunukker“ har ikke i bogstavelig forstand kastreret sig selv, men det er nogle som af egen fri vilje forbliver ugifte. Bibelen anbefaler ikke at man aflægger noget løfte om cølibat; og at nogle „forbyder at man gifter sig“, nævnes som et af kendetegnene på frafald fra troen. Nogle af apostlene var gift. — 1Ti 4:1-3; 1Kor 9:5; Mt 8:14; Mr 1:30; Lu 4:38; se HOFMAND.