Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • En far og hans oprørske sønner
    Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
    • 20 Esajas slutter denne profeti således: „Hvis ikke Hærstyrkers Jehova havde levnet os nogle få overlevende, var vi blevet som Sodoma, havde vi lignet Gomorra.“ (Esajas 1:9)c Da Juda stod over for den assyriske overmagt, kom Jehova til sidst Juda til undsætning. Til forskel fra Sodoma og Gomorra ville Juda ikke blive udslettet. Det ville bestå.

      21. Hvorfor ’levnede Jehova nogle få’ efter at babylonierne havde ødelagt Jerusalem?

      21 Godt 100 år senere var Juda igen truet. Folket havde ikke taget ved lære af den tugt der var givet ved hjælp af Assyrien. „De drev spot med den sande Guds sendebud og ringeagtede hans ord og gjorde nar af hans profeter.“ Som følge heraf var „Jehovas forbitrelse . . . vokset mod hans folk i den grad at der ingen lægedom var“. (2 Krønikebog 36:16) Babylons konge Nebukadnezar erobrede Juda, og denne gang var der intet tilbage som lignede „en hytte i en vingård“. Selv Jerusalem blev ødelagt. (2 Krønikebog 36:17-21) Men alligevel ’levnede Jehova nogle få’. Selv om judæerne måtte udholde 70 års landflygtighed, sikrede Jehova folkets beståen og især at den davidiske slægtslinje, hvorigennem den lovede Messias skulle komme, blev bevaret.

      22, 23. Hvorfor ’levnede Jehova nogle få’ i det første århundrede?

      22 I det første århundrede gennemgik Israel sin sidste afgørende krise som Guds pagtsfolk. Da Jesus fremstillede sig som den lovede Messias, forkastede folket ham, og som følge heraf forkastede Jehova folket. (Mattæus 21:43; 23:37-39; Johannes 1:11) Vil det sige at Jehova ikke mere havde et særligt folk på jorden? Nej. Apostelen Paulus viste at Esajas 1:9 fik endnu en opfyldelse. Han skrev, idet han citerede fra Septuaginta-oversættelsen: „Ganske som Esajas forud havde sagt: ’Hvis ikke Hærstyrkers Jehova havde efterladt os et afkom, ville vi være blevet som Sodoma, og vi ville have lignet Gomorra.’“ — Romerne 9:29.

      23 Denne gang var de overlevende, eller dette „afkom“, de salvede kristne, som troede på og tog imod Jesus Kristus. Disse var i begyndelsen troende jøder. Senere sluttede troende ikkejøder sig til dem. De kom tilsammen til at udgøre et nyt Israel, „Guds Israel“. (Galaterne 6:16; Romerne 2:29) De overlevede ødelæggelsen af den jødiske tingenes ordning i år 70. Dette „Guds Israel“ findes stadig i dag. Millioner af troende af alle nationaliteter har nu sluttet sig til dem og udgør „en stor skare, som ingen [er] i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. — Åbenbaringen 7:9.

      24. Hvad bør alle nøje overveje hvis de vil overleve menneskehedens største krise?

      24 Snart vil denne verden stå over for slaget ved Harmagedon. (Åbenbaringen 16:14, 16) Selv om dette vil blive en krise der er større end da assyrerne og babylonierne invaderede Juda, og større end da romerne lagde Judæa øde i år 70, vil der være overlevende. (Åbenbaringen 7:14) Det er derfor af største betydning at alle nøje overvejer Esajas’ ord til Juda. De som troede hans ord dengang, overlevede. Og de som tror i dag, kan også overleve.

  • En far og hans oprørske sønner
    Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
    • c C. F. Keil og F. Delitzsch siger i deres bibelkommentar: „Der er her et ophold i profetens tale. At den på dette sted er opdelt i to adskilte afsnit, fremgår af at der i tekstlinjen er et mellemrum mellem vers 9 og 10. Denne måde at markere større eller mindre afsnit på, enten ved hjælp af et mellemrum på selve linjen eller ved at begynde på en ny linje, er ældre end vokalpunkterne og accenttegnene og hviler på en meget gammel tradition.“ — Commentary on the Old Testament.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del