² Med dette i tanke forstår man hvor alvorlig den situation var som profeten Esajas beskrev. Han sagde: „Se! Mørket dækker jorden, og tykt mulm folkestammerne.“ (Esajas 60:2) Det mørke der her tales om, er naturligvis ikke et bogstaveligt mørke. Esajas mente ikke at Solen, Månen og stjernerne på et tidspunkt ville holde op med at skinne. (Salme 89:36, 37; 136:7-9) Det var et åndeligt mørke han talte om. Men åndeligt mørke er også dødbringende. I det lange løb er det lige så umuligt at leve uden åndeligt lys som det er at leve uden bogstaveligt lys. — Lukas 1:79.

3. Hvad bør kristne gøre i betragtning af Esajas’ ord?

³ I betragtning af dette er det meget vigtigt at være opmærksom på at Esajas’ ord, der fik en opfyldelse i forbindelse med fortidens Juda, får en større opfyldelse i dag. Ja, i vor tid er verden indhyllet i åndeligt mørke. I en så farlig situation er det yderst vigtigt at have åndeligt lys. Det er derfor at kristne gør vel i at følge Jesu tilskyndelse: „I [skal] lade jeres lys skinne for folk.“ (Mattæus 5:16) Trofaste kristne kan oplyse mørket for de ydmyge og derved give dem mulighed for at vinde livet. — Johannes 8:12.

4. Hvornår blev Esajas’ profetiske ord i første række opfyldt, men hvordan var situationen allerede på hans egen tid?

⁴ Esajas’ ord om at mørke dækkede jorden, blev i første række opfyldt da Juda lå øde og indbyggerne var i landflygtighed i Babylon. Men selv før det skete, på Esajas’ egen tid, var en stor del af folket allerede indhyllet i åndeligt mørke. Det fik ham til at give sine landsmænd følgende opfordring: „I fra Jakobs hus, kom, lad os vandre i Jehovas lys.“ — Esajas 2:5; 5:20.