-
Lysbærere — i hvilken hensigt?Vagttårnet – 1993 | 15. januar
-
-
16, 17. Hvordan lod Jehova sin herlighed lyse over sin organisation i 1914, og hvilken befaling har han givet den?
16 I opmuntrende og tilskyndende vendinger beskriver Bibelen den måde hvorpå det guddommelige lys udsendes til gavn for mennesker alle vegne. I Esajas 60:1-3, som er henvendt til Jehovas „kvinde“, hans himmelske organisation af loyale tjenere, siges der: „Rejs dig, kvinde, lys, for dit lys er kommet, og Jehovas herlighed er steget op over dig. For se! Mørket dækker jorden, og tykt mulm folkestammerne; men over dig stiger Jehova op, og over dig vil hans herlighed ses. Og nationer skal gå efter dit lys, og konger efter din solopgangs klare lys.“
-
-
Lysbærere — i hvilken hensigt?Vagttårnet – 1993 | 15. januar
-
-
18. (a) Hvorfor dækker mørke jorden, som forudsagt i Esajas 60:2? (b) Hvordan kan enkeltpersoner blive udfriet fra jordens mørke?
18 I modsætning hertil dækker mørket jorden, og tykt mulm folkestammerne. Det skyldes at nationerne afviser Guds søns styre og foretrækker menneskers styre. De tror at de kan løse deres problemer ved at kassere én styreform og indføre en anden. Men de gavnlige resultater udebliver. De er ikke i stand til at se hvem der fra åndeverdenen styrer nationerne. (2 Korinther 4:4) De afviser kilden til sandt lys og befinder sig derfor i mørke. (Efeserne 6:12) Uanset hvad nationerne gør, kan enkeltpersoner imidlertid blive udfriet fra dette mørke. Hvordan? Ved at sætte deres fulde lid til Guds rige og indordne sig under det.
19, 20. (a) Hvorfor og hvordan har Jehovas herlighed lyst over Jesu salvede disciple? (b) I hvilken hensigt har Jehova gjort de salvede til lysbærere? (c) Hvordan er „konger“ og „nationer“ som forudsagt blevet draget til lyset fra Gud?
19 Kristenheden har ikke sat sin lid til Guds rige og indordnet sig under det. Men det har Jesu Kristi salvede disciple. Som følge heraf har Jehovas godkendelses lys skinnet over disse synlige repræsentanter for hans himmelske kvinde, og hans herlighed stråler over dem. (Esajas 60:19-21) De glæder sig over et åndeligt lys som ingen politisk eller økonomisk ændring i verden kan slukke. Jehova har udfriet dem fra Babylon den Store. (Åbenbaringen 18:4) De nyder hans godkendelse fordi de har taget imod hans tugt og retledning og loyalt har hævdet hans suverænitet. Deres fremtidsudsigter er lyse, og de glæder sig over det håb Jehova har skænket dem.
-