LYS

Det hebraiske ’ōr og det græske fōs betegner den stråling som udgår fra en lyskilde, for eksempel en lampe (Jer 25:10) eller solen, og er det modsatte af mørke, både bogstaveligt og billedligt. (Es 5:20; Joh 11:10, 11) Der er almindelig enighed om at lys består af energikvanter der har bølgers egenskaber. Dog har man stadig ikke noget fuldstændigt svar på det spørgsmål som lysets Skaber stillede for over tre tusind år siden: „Hvor er da den vej ad hvilken lyset fordeler sig?“ — Job 38:24.

Sollyset er en kombination af farver af forskellig bølgelængde. En genstands farve bestemmes af den del af lyset der reflekteres af dens overflade. På denne måde danner lyset de mange farvetoner der fryder det menneskelige øje. Lyset er også en betingelse for at livet på jorden — planterne, dyrene og menneskene — kan eksistere.

Lysets kilde. Jehova Gud har frembragt både lyset og mørket. (Es 45:7) På den første skabelsesdag sagde han: „Lad der blive lys.“ (1Mo 1:3) Før dette havde han skabt himmelen (herunder „de store lys“, solen, månen og stjernerne; jf. Sl 136:7-9) og jorden. (1Mo 1:1) At der nu blev frembragt lys på jorden, må derfor betyde at det der hidtil havde hindret solens stråler i at nå frem til vor planet, gradvis var blevet fjernet. At der blev sat „skel“ mellem lyset og mørket, må hentyde til den vekslen mellem dag og nat der fremkom ved jordens rotation under dens kredsløb omkring solen. (1Mo 1:4, 5) Lang tid senere sendte Jehova en plage over de soldyrkende ægyptere i form af mørke, et mørke der ikke berørte israelitterne. (2Mo 10:21-23) Da han førte sit folk ud af Ægypten, sørgede han for lys ved hjælp af en ildsøjle. — 2Mo 13:21; 14:19, 20; Sl 78:14.

Bibelen forbinder gentagne gange lyset med dets Skaber. Salmisten erklærede: „Jehova min Gud, du er såre stor. I værdighed og pragt har du klædt dig; du hyller dig i lys som en klædning.“ (Sl 104:1, 2) Denne erklæring stemmer godt med Ezekiels beskrivelse af det han så i et syn: „Derpå så jeg, fra det der så ud som hans hofter og opefter, noget som glansen af elektrum, noget der så ud som ild indeni, hele vejen rundt; og fra det der så ud som hans hofter og nedefter så jeg noget der så ud som ild, og der var et klart lysskær om ham hele vejen rundt. Der var noget der så ud som buen der kommer i en skymasse på en dag med regnskyl. Sådan så det klare lysskær ud hele vejen rundt. Det så ud ligesom Jehovas herlighed.“ (Ez 1:27, 28) Århundreder tidligere havde blot en delvis åbenbaring af denne herlighed bevirket at Moses’ ansigt kom til at stråle. — 2Mo 33:22, 23; 34:29, 30.

„Gud er lys, og der er slet intet mørke forbundet med ham.“ (1Jo 1:5) Han er retfærdig, redelig og hellig (5Mo 32:4; Åb 4:8) og har intet at gøre med de urene og nedværdigende gerninger der ofte forbindes med mørket. (Jf. Job 24:14-16; 2Kor 6:14; 1Ts 5:7, 8.) Den der vandrer i mørket ved at hade sin broder, og som ikke handler efter sandheden, kan derfor aldrig være i samhørighed med Gud. — 1Jo 1:6; 2:9-11.

Jehova er „himmellysenes Fader“. (Jak 1:17) Han har ikke alene „givet solen til at lyse om dagen, forskrifterne for månen og stjernerne så de kan lyse om natten“ (Jer 31:35), men han er også kilden til al åndelig oplysning. (2Kor 4:6) Hans lov, lovbud og ord er et lys for dem der lader sig lede af dem. (Sl 43:3; 119:105; Ord 6:23; Es 51:4) Salmisten erklærede: „I dit lys ser vi lys.“ (Sl 36:9; jf. Sl 27:1; 43:3.) Ligesom sollyset vokser i klarhed fra daggry indtil „højlys dag“, sådan bliver de retfærdiges sti, som er oplyst af Guds visdom, gradvis klarere og klarere. (Ord 4:18) At følge den vej Jehova har afstukket, er at vandre i hans lys. (Es 2:3-5) Hvis man derimod betragter noget med urene tanker eller med ondt i sinde, befinder man sig i et tæt åndeligt mørke. Jesus udtrykte det på denne måde: „Hvis dit øje er ondt, vil hele dit legeme være mørkt. Hvis det lys der er i dig i virkeligheden er mørke, hvor stort er da ikke dette mørke!“ — Mt 6:23; jf. 5Mo 15:9; 28:54-57; Ord 28:22; 2Pe 2:14.

Lyset og Guds søn. Siden sin opstandelse og himmelfart har Kristus Jesus, „Kongen over dem der hersker som konger, og Herren over dem der hersker som herrer“, boet i „et utilgængeligt lys“. Dette lys er så herligt og strålende at det er umuligt for mennesker med deres svage øjne at se ham. (1Ti 6:15, 16) Saulus fra Tarsus, der forfulgte Kristi disciple, blev blindet af det himmelske lys han så da den herliggjorte Guds søn åbenbarede sig for ham. — Apg 9:3-8; 22:6-11.

Under sin jordiske tjeneste var Jesus Kristus „verdens lys“; for dem der ønskede at opnå Guds gunst, kastede han åndeligt lys over Guds hensigt og vilje. (Joh 9:5; jf. Es 42:6, 7; 61:1, 2; Lu 4:18-21.) I begyndelsen var det kun „de bortkomne får af Israels hus“ der fik gavn af dette ’store lys’. (Es 9:1, 2; Mt 4:13-16; 15:24) Den åndelige oplysning skulle imidlertid ikke kun være begrænset til de kødelige jøder og proselytter. (Joh 1:4-9; jf. Apg 13:46, 47.) Da Jesus som barn blev fremstillet i templet, omtalte den aldrende Simeon ham som „et lys der skal fjerne sløret fra nationerne“. (Lu 2:32) Som Paulus forklarede de kristne i Efesus, havde de uomskårne ikkejøder befundet sig i mørke med hensyn til Gud og hans hensigter: „Husk derfor at I af kød tidligere var folk fra nationerne — ’ikke-omskærelse’ blev I kaldt af det der kaldes ’omskærelse’, som foretages i kødet med hænder — at I på den tid var uden Kristus, udelukkede fra Israels stat og fremmede for løftets pagter, og I havde intet håb og var uden Gud i verden.“ (Ef 2:11, 12) Men da den gode nyhed om Kristus nåede ud til ikkejøder, blev de der tog imod den, ’kaldt ud af mørket ind til Guds vidunderlige lys’. (1Pe 2:9) Andre lod sig imidlertid fortsat forblinde af den der giver sig ud for at være en „lysets“ eller oplysningens engel, „denne tingenes ordnings gud“, sådan at ’lysskæret fra den gode nyhed om Messias ikke kunne trænge igennem’. (2Kor 4:4; 11:14) De foretrak mørket, for de ønskede at fortsætte deres selviske kurs. — Jf. Joh 3:19, 20.

Kristi disciple bliver lysets sønner. De der fik tro på Kristus Jesus som „verdens lys“ og blev hans disciple, blev selv „lysets sønner“. (Joh 3:21; 8:12; 12:35, 36, 46) De fortalte „i lyset“, det vil sige offentligt, hvilke krav man måtte opfylde for at opnå Guds gunst og evigt liv. (Mt 10:27) Johannes Døber havde på samme måde tjent som et lys da han ’forkyndte en dåb der som symbol betegnede sindsændring’ og viste hen til Messias’ komme. (Lu 3:3, 15-17; Joh 5:35) Kristi disciple lod også deres lys skinne ved deres gode gerninger, deres ord og deres eksempel. (Mt 5:14, 16; jf. Ro 2:17-24.) „Lysets frugt består af al slags godhed og retfærdighed og sandhed.“ Lyset afslører derfor de slette og skændige gerninger som hører mørket til (utugt, urenhed af enhver art, havesyge og lignende), og som øves af „ulydighedens sønner“. Som følge heraf bliver disse skændige gerninger fremstillet i det rette lys og bliver selv lys — i den forstand at de bliver „gjort kendt“ som noget Gud fordømmer. (Ef 5:3-18; jf. 1Ts 5:4-9.) Iført „lysets våben“, den åndelige rustning fra Gud, fører de kristne en kamp „imod regeringerne, imod myndighederne, imod verdensherskerne i dette mørke, imod ondskabens åndemagter i det himmelske“ og bliver derved i stand til at stå fast som godkendte tjenere for Gud. — Ro 13:12-14; Ef 6:11-18.

Andre eksempler på billedlig brug. I Bibelen bruges lys billedligt på mange måder. Med udtrykket „mine øjnes lys“ sigtes der til synsevnen. (Sl 38:10) At Gud ’giver lys’ til nogen, betyder at han skænker dem liv eller lader dem blive i live. (Job 3:20, 23; jf. Sl 56:13.) „Børn der ikke har set lyset“ er dødfødte børn. (Job 3:16; jf. Sl 49:19.) „Det er godt for øjnene at se solen“ kan opfattes som ’det er godt at være i live’. — Præ 11:7.

Om daggryet siges der malende at ’det tager fat i jordens flige og ryster de ugudelige af den’, da morgenlyset spreder dem der handler uret. Deres „lys“ er mørket, for de er vant til at øve deres onde gerninger i ly af mørket, og dette billedlige „lys“ bliver frataget dem af det bogstavelige lys der bryder frem ved daggry. — Job 38:12-15; jf. 24:15-17.

Ligesom sollyset er tydeligt, er Jehovas straffedomme åbenbare. Det er dét der hentydes til i Hoseas 6:5: „Dommene over dig vil være som lyset der bryder frem.“

’Guds ansigts lys’ vil sige hans gunst. (Sl 44:3; 89:15) „Løft dit ansigts lys imod os“ er et udtryk som betyder ’vis os gunst’. (Sl 4:6) På tilsvarende måde omtales en herskers gunst som „lyset fra kongens ansigt“. — Ord 16:15.

Lys kan betegne en glad eller munter sindsstemning, det modsatte af dysterhed eller nedtrykthed. (Job 30:26) Dette kan forklare Jobs ord i Job 29:24: „De dæmpede ikke mit ansigts lys.“ Job lod ikke andres dystre eller nedtrykte stemning smitte af på sig.

Lyse udsigter, for eksempel udsigten til frelse eller udfrielse, omtales undertiden billedligt som lys. (Est 8:16; Sl 97:11; Es 30:26; Mik 7:8, 9) At Jehova lod sin herlighed stige op over Zion, viste hen til at Zion ville blive udfriet fra et fangenskab. Som følge af dette skulle Zion blive et lys for nationerne. (Es 60:1-3, 19, 20; jf. Åb 21:24; 22:5.) At solen, månen og stjernerne ikke lader deres lys skinne, er derimod et billede på ulykke. — Es 13:10, 11; Jer 4:23; Ez 32:7, 8; Mt 24:29.