De der bor sammen i et genoprettet „land“
„I vil blive kaldt Jehovas præster; som vor Guds tjenere omtales I.“ — ESAJAS 61:6.
1, 2. (a) Hvordan var proselytter i Israel stillet? (b) Hvilken indstilling har ’den store skares’ medlemmer vist i vor tid?
I DE tider hvor Israel var trofast, tjente denne nation på verdensskuepladsen som et vidne om Jehovas herlighed. (Esajas 41:8, 9; 43:10) Det bevirkede at mange udlændinge sluttede sig til Jehovas udvalgte folk og tilbad ham. De sagde i praksis det samme til Israel som Rut sagde til No’omi: „Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud.“ (Rut 1:16) De underlagde sig Lovpagtens bestemmelser, og mændene lod sig omskære. (2 Mosebog 12:43-48) Nogle af kvinderne giftede sig med israelitter. Rahab fra Jeriko og moabitterinden Rut blev stammødre til Jesus Kristus. (Mattæus 1:5) Sådanne proselytter hørte med til Israels menighed. — 5 Mosebog 23:7, 8.
2 Ligesom proselytterne i Israel har vor tids ’store skare’ sagt til den salvede rest: „Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.“ (Åbenbaringen 7:9; Zakarias 8:23) De anerkender disse salvede kristne som Jehovas „trofaste og kloge træl“, og de samarbejder så nært med dem at de salvede og de „andre får“ udgør „én hjord“ under „én hyrde“. (Mattæus 24:45-47; Johannes 10:16) Hvordan vil det gå den store skare når alle dens salvede brødre har modtaget deres himmelske belønning? De behøver ikke at frygte fremtiden. Jehova har i disse „sidste dage“ truffet de nødvendige forberedelser. — 2 Timoteus 3:1.
Et åndeligt „land“
3. Hvad er de „nye himle“ som Peter forudsagde, og hvornår blev de frembragt?
3 Den himmelske regering som de 144.000 salvede kristne bliver optaget i, blev profetisk beskrevet med følgende ord af apostelen Peter: „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Peter 3:13) Disse „nye himle“ blev oprettet i 1914, da Kristus satte sig på tronen i det himmelske rige. Men hvordan forholdt det sig med ’den nye jord’?
4. (a) Hvilken uventet begivenhed indtraf i 1919? (b) Hvilken nation blev ’født på et øjeblik’, og hvad var det „land“ der ’kom til verden under veer’?
4 I 1919 førte Jehova den salvede rest ud af fangenskabet under Babylon den Store. (Åbenbaringen 18:4) Denne dramatiske begivenhed kom fuldstændig bag på kristenhedens ledere. Bibelen beskriver denne forbløffelse med ordene: „Hvem har hørt noget lignende? Hvem har set noget tilsvarende? Kommer et land til verden under veer på én dag? Eller fødes en nation på et øjeblik?“ (Esajas 66:8) Da menigheden af salvede pludselig trådte frem for nationerne som et befriet folk, var den en nation som var ’født på et øjeblik’. Men hvad er det omtalte „land“? Det er i en vis forstand et åndeligt sidestykke til fortidens Israels domæne, og det er lig med det virkefelt som den nyfødte „nation“ har fået tildelt. Her får Esajas’ profetier om et paradis en nutidig åndelig opfyldelse. (Esajas 32:16-20; 35:1-7; jævnfør Hebræerbrevet 12:12-14.) Uanset hvor en kristen rent fysisk opholder sig, er han i dette „land“.
5. Hvilken ’kerne’ fremstod i 1919? Forklar.
5 Hvilken forbindelse er der mellem dette og ’den nye jord’ som Peter også talte om? Jo, den nye „nation“, som blev født i 1919 i et genoprettet „land“, skulle udvikle sig til en verdensomfattende organisation bestående af både salvede og ikkesalvede lovprisere af Jehova. Den vil overleve Harmagedon og komme ind i Guds nye verden. Denne nation bliver således kernen i det retfærdige menneskesamfund, den nye jord, som findes efter at Satans verden er blevet udslettet.a I midten af 1930’erne var de salvede som gruppe betragtet blevet indsamlet i det genoprettede land. Siden da har hovedvægten været lagt på at indsamle den store skare af „andre får“, der i dag tæller omkring fem millioner. (Åbenbaringen 14:15, 16) Er dette „land“ overbefolket? Nej, dets grænser kan udvides så meget det skal være. (Esajas 26:15) Det er betagende at iagttage befolkningstilvæksten efterhånden som den salvede rest fylder ’landet’ med „afgrøde“ — sund og nærende åndelig føde. (Esajas 27:6) Men hvilken stilling indtager ’de andre får’ i Guds folks genoprettede „land“?
Fremmede virker i ’landet’
6. Hvordan har „fremmede“ været virksomme i Guds folks „land“?
6 Ligesom proselytterne i Israels land adlød Moseloven, følger den store skare i det genoprettede „land“ i dag Jehovas bud. De bliver undervist af deres salvede brødre. De afholder sig fra enhver form for afgudsdyrkelse, og de respekterer blodets hellighed. (Apostelgerninger 15:19, 20; Galaterne 5:19, 20; Kolossenserne 3:5) De elsker Jehova af hele deres hjerte, sind, sjæl og styrke, og de elsker deres næste som sig selv. (Mattæus 22:37; Jakob 2:8) I det gamle Israel var proselytterne med til at opføre Salomons tempel, og de støttede genoprettelsen af den sande tilbedelse. (1 Krønikebog 22:2; 2 Krønikebog 15:8-14; 30:25) I dag deltager den store skare ligeledes i ’byggevirksomhed’, idet enkeltpersoner fra den er med til at opbygge menigheder, kredse og områder åndeligt, for ikke at tale om at de bogstaveligt bygger rigssale, stævnehaller og afdelingskontorer.
7. Hvad gjorde man i Jerusalem da der efter landflygtigheden var for få levitter til at udføre tempeltjenesten?
7 Efter at Israel i 537 f.v.t. var vendt hjem fra landflygtigheden i Babylon, gik man i gang med at organisere tempeltjenesten. Blandt de tilbagevendte var der imidlertid ikke ret mange levitter. Derfor gav man nogle blandt netinim-folkene, der var omskårne fastboende udlændinge, større privilegier i tempeltjenesten. De havde førhen bistået levitterne, men var ikke ligestillede med de salvede præster af Arons slægt.b — Ezra 7:24; 8:15-20; Nehemias 3:22-26.
8, 9. Hvordan har ’de andre får’ fået overdraget en stadig større del af den hellige tjeneste i de sidste dage?
8 Vor tids salvede kristne har fulgt dette eksempel. Efterhånden som „endens tid“ er skredet frem, er antallet af salvede i Guds folks „land“ dalet. (Daniel 12:9; Åbenbaringen 12:17) Det har medført at den store skare nu udfører hovedparten af den ’hellige tjeneste’. (Åbenbaringen 7:15) De efterligner deres salvede brødre og ’bringer Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn’. De ’glemmer ikke at gøre godt og at dele med andre’, for de ved at ’Gud har behag i sådanne ofre’. — Hebræerne 13:15, 16.
9 Med den store skares tilvækst på flere hundrede tusind hvert år, vokser behovet for tilsynsmænd hele tiden. Engang var det udelukkende salvede kristne der havde et sådant ansvar. Men nu er det blevet nødvendigt at overdrage tilsynet med de fleste menigheder, kredse, områder og afdelingskontorer til brødre blandt ’de andre får’. I 1992 fik et lille antal af disse den forret at overvære Det Styrende Råds udvalgsmøder og fungere som assistenter uden stemmeret. ’De andre får’ er naturligvis loyale mod deres salvede medkristne, og de regner det for et privilegium at bistå disse i deres gerning som Jehovas trofaste og kloge træl. — Mattæus 25:34-40.
„Som en sheik“
10, 11. Hvordan har nogle tidligere fjender af Guds folk i lighed med visse af fortidens filistre ændret indstilling? Hvad har det medført?
10 Zakarias 9:6, 7 forudskildrer hvordan den trofaste og kloge træl betror medlemmer af ’de andre får’ ansvarsposter. Skriftstedet lyder: „Jeg vil udrydde filistrenes stolthed. Og jeg vil fjerne det blodbestænkte fra hans mund og det afskyelige fra hans tænder, og han skal også lades tilbage til vor Gud; og han skal blive som en sheik i Juda, og Ekron som en jebusit.“c Filistrene var svorne fjender af Jehovas folk, ligesom Satans verden er det i dag. (1 Johannes 5:19) På samme måde som filisterfolket forsvandt, vil denne verden med dens religiøse, politiske og kommercielle elementer snart få Jehovas ødelæggende vrede at føle. — Åbenbaringen 18:21; 19:19-21.
11 Men ifølge Zakarias’ ord ændrede nogle filistre indstilling, hvilket forudskildrede at nogle fra verden i dag ligeledes ville høre op med at være fjender af Jehova. De har vendt afgudsdyrkelsen ryggen, med dens væmmelige ritualer og frastødende ofre, og er blevet renset i Jehovas øjne. I vor tid findes der i den store skare sådanne ’filistre’ der har ændret sind.
12. Hvordan er vor tids „Ekron“ blevet „som en jebusit“?
12 Ifølge profetien ville filistrenes store by Ekron blive „som en jebusit“. Også jebusitterne var engang Israels fjender. Jerusalem var deres by indtil David erobrede den. Men nogle af dem der overlevede krigene med Israel må være blevet proselytter. De tjente i Israels land som trælle og fik endog den forret at arbejde med ved tempelbyggeriet. (2 Samuel 5:4-9; 2 Krønikebog 8:1-18) I dag har de „ekronitter“ der bliver tilbedere af Jehova, også den forret at tjene i ’landet’ under tilsyn af den trofaste og kloge træl.
13. Hvilken stilling havde sheiker på Bibelens tid?
13 Zakarias siger at filisteren ville blive som en sheik i Juda. Det hebraiske ord ’allufʹ, der her oversættes med „sheik“, betyder egentlig „anfører“ eller „tusindfører“. Det var en betydningsfuld stilling. Fortidens Edom havde øjensynlig kun 13 sheiker. (1 Mosebog 36:15-19) Ordet „sheik“ benyttes sjældent når der er tale om israelitiske forhold, men betegnelsen ’overhoved for tusind’ forekommer hyppigt. Da Moses sammenkaldte repræsentanter for Israels nation, var det „overhovederne for Israels tusinder“ han sendte bud efter.d Dem var der 12 af, og de var tilsyneladende kun underordnet Moses. (4 Mosebog 1:4-16) I hæren rangerede tusindførerne ligeledes umiddelbart under hærføreren eller kongen. — 2 Samuel 18:1, 2; 2 Krønikebog 25:5.
14. Hvordan er ’filisteren’ i dag blevet som en sheik?
14 Zakarias profeterede ikke at en filister der omvendte sig, skulle blive sheik i Israel. Det ville ikke være passende for en der ikke var født som israelit. Men han skulle blive som en sheik og opnå en myndighed der svarede til dennes. Sådan er det også gået i vore dage. Efterhånden som resten af de salvede kristne bliver færre og de tilbageværende bliver mere og mere svækkede af alder, tager veloplærte „andre får“ en stadig større del af byrden på sig. De ønsker ikke at fortrænge deres salvede brødre, men den trofaste og kloge træl giver dem den fornødne myndighed i ’landet’, sådan at Guds organisation kan fortsætte sin fremgang på en velordnet måde. Denne fremadskridende proces er skildret i en anden profeti.
Præster og agerdyrkere
15. (a) Hvem er i opfyldelsen af Esajas 61:5, 6 „Jehovas præster“, og hvornår udfører de denne tjeneste i fuldt omfang? (b) Hvem er de „fremmede“ agerdyrkere i Israel, og hvad er i åndelig forstand deres arbejde?
15 Esajas 61:5, 6 lyder: „Fremmede skal stå og vogte jeres hjorde, og udlændinge vil være jeres agerdyrkere og jeres vinavlere. Men I vil blive kaldt Jehovas præster; som vor Guds tjenere omtales I. Nationernes forråd spiser I, og i deres herlighed bryster I jer.“ „Jehovas præster“ i dag er de salvede kristne. I den endelige og fuldstændige betydning vil de tjene som „Jehovas præster [og] som vor Guds tjenere“ i det himmelske rige. (Åbenbaringen 4:9-11) Hvem er de „fremmede“ der skal tage sig af agerdyrkningen? Det er ’de andre får’, som bor i Guds Israels „land“. Hvad symboliserer den vogtergerning, agerdyrkning og vinavl som bliver betroet dem? I den betydningsfulde åndelige forstand består disse opgaver i at hjælpe andre, give dem føde og indhøste dem. — Esajas 5:7; Mattæus 9:37, 38; 1 Korinther 3:9; 1 Peter 5:2.
16. Hvem vil med tiden stå for alt arbejdet i Guds folks „land“?
16 Her på jorden er der stadig nogle få åndelige israelitter der virker som symbolske hyrder, agerdyrkere og vinavlere. Når alle i den salvede menighed er blevet forenet med Kristus, vil hele denne gerning blive overdraget til ’de andre får’. Selv det jordiske tilsyn med ’landet’ vil være lagt i hænderne på kvalificerede „andre får“, der i Ezekiels Bog benævnes som en høvdingeskare. — Ezekiel, kapitel 45 og 46.e
’Landet’ består
17. Hvilke forberedelser har Jehova truffet i disse sidste dage?
17 Nej, den store skare behøver ikke at frygte fremtiden. Jehova har truffet de nødvendige forberedelser. Indsamlingen og beseglingen af de salvede er noget af det vigtigste der er foregået her på jorden i disse sidste tider, men samtidig med at Jehova har gennemført dette, har han ført ’de andre får’, sammen med de salvede, ind i et genoprettet åndeligt land. (Åbenbaringen 7:3) Dér har ’fårene’ modtaget åndelig næring og er blevet undervist i den kristne livsform. Desuden er de blevet grundigt oplært i hellig tjeneste, blandt andet tilsynsgerningen. Det er de Jehova og deres salvede brødre taknemmelige for.
18. Under hvilke begivenheder vil ’de andre får’ loyalt forblive i det åndelige Israels „land“?
18 Når Gog fra Magog retter sit afsluttende angreb mod Guds folk, vil ’de andre får’ sammen med den salvede rest stå fast i deres ’åbne land’. ’De andre får’ vil stadig befinde sig i dette „land“ når de overlever tilintetgørelsen af nationerne og kommer ind i Guds nye verden. (Ezekiel 38:11; 39:12, 13; Daniel 12:1; Åbenbaringen 7:9, 14) De der bevarer deres trofasthed vil aldrig blive tvunget bort fra dette skønne sted. — Esajas 11:9.
19, 20. (a) Hvem vil i den nye verden føre tilsyn til glæde og gavn for ’landets’ indbyggere? (b) Hvad ser vi med spændt forventning frem til?
19 Fortidens Israel blev regeret af jordiske konger og havde levitpræster. I den nye verden vil Guds tjenere være underlagt et langt bedre tilsyn, nemlig det som føres af den store ypperstepræst og konge Jesus Kristus, samt hans 144.000 medpræster og medkonger — blandt andet nogle de har kendt på jorden som deres kristne brødre og søstre. Og alle underkaster sig Jehova. (Åbenbaringen 21:1) De trofaste indbyggere i det åndelige land vil komme til at leve her på jorden i et genoprettet bogstaveligt paradis, et paradis hvor de vil glæde sig over de lægende velsignelser der strømmer til dem fra det ny Jerusalem. — Esajas 32:1; Åbenbaringen 21:2; 22:1, 2.
20 Idet Jehovas store himmelvogn med usvigelig sikkerhed bevæger sig fremad for at virkeliggøre hans hensigter, ser vi alle med spændt forventning frem til at fuldføre den opgave vi har fået tildelt. (Ezekiel 1:1-28) Hvilken glæde vil det ikke være at fejre at Jehova sejrrigt har helliget sig selv idet han har fuldført disse hensigter! Da vil hele skabningen istemme den storslåede sang der er gengivet i Åbenbaringen 5:13, hvor vi læser: „Ham som sidder på tronen, og Lammet, tilkommer velsignelsen og æren og herligheden og magten i evighedernes evigheder.“ Uanset om vor plads er i himmelen eller på jorden, længes vi da ikke efter at være til stede og synge med i det storslåede lovprisningskor?
[Fodnoter]
a Se side 336, 337 i bogen „Nye Himle og En Ny Jord“, udgivet i 1953 af Vagttårnets Selskab; på dansk i 1955.
b En grundig beskrivelse af netinim-folkene findes i artiklen „’De der er givet’ til tjenesten for Jehova“ i Vagttårnet for 15. april 1992.
c Se side 263-268 i bogen Paradiset genoprettes til menneskeheden — ved Teokratiet!, udgivet i 1972 af Vagttårnets Selskab; på dansk i 1973.
d Hebraisk: ra’sjē-’alfē-Jisra’elʹ. I Septuaginta oversat med chiliʹarchoi Israelʹ, „Israels tusindførere (chiliarker)“.
e Se side 339-43 i bogen „Nationerne skal kende at jeg er Jehova“ — hvordan?, udgivet i 1971 af Vagttårnets Selskab; på dansk i 1972.
Hvad svarer du?
◻ Hvilket „land“ blev genoprettet i 1919, og hvordan blev det befolket?
◻ Hvordan har nogle blandt ’de andre får’ fået større ansvar i Guds folks genoprettede „land“?
◻ I hvilke henseender kan en fra den store skare være „som en jebusit“ og „som en sheik i Juda“?
◻ Hvor længe vil de trofaste ’andre får’ blive i ’landet’?
[Illustration på side 23]
Nutidens ’filister’ vil være „som en sheik i Juda“
[Illustration på side 24]
De salvede og ’de andre får’ tjener sammen i et åndeligt land