Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Stol på Jehova under trængsler
    Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
    • 5. Hvilken lighed er der mellem Esajas og Guds folk i dag?

      5 Jehova siger til Esajas: „Gå nu ud for at møde Akaz, du og din søn Sjearjasjub, for enden af den øvre dams vandledning ved landevejen til vaskerimandens mark.“ (Esajas 7:3) Tænk engang! På et tidspunkt da kongen burde søge Guds profet for at bede om hans råd, må profeten gå ud og opsøge kongen! Men alligevel adlyder Esajas Jehova. På samme måde går Guds folk i dag beredvilligt ud for at finde dem der er blevet grebet af frygt på grund af denne verdens trængsler. (Mattæus 24:6, 14) Det er en stor glæde at se at der hvert år er hundredtusinder der tager imod forkynderne og griber fat i Jehovas hjælpende hånd.

      6. (a) Hvilket opmuntrende budskab overbringer profeten kong Akaz? (b) Hvordan er situationen i dag?

      6 Esajas finder Akaz uden for Jerusalems mur, hvor kongen som en forberedelse til den forventede belejring er i færd med at inspicere byens vandforsyning. Esajas overbringer ham Jehovas budskab: „Giv agt på dig selv og forhold dig rolig. Du skal ikke være bange, og lad heller ikke dit hjerte være forsagt på grund af disse to rygende brændestumper, på grund af Rezins og Arams og Remaljas søns glødende vrede.“ (Esajas 7:4) Da angriberne drog hærgende gennem Juda, havde deres vrede flammet som ild. Nu er de kun „to rygende brændestumper“. Akaz behøver ikke at frygte hverken Arams konge, Rezin, eller Israels konge, Peka, Remaljas søn. Noget tilsvarende gælder i vor tid. I århundreder har ledere i den såkaldt kristne verden udsat sande kristne for en brændende forfølgelse, men nu ligner kristenheden en brændeknude der er næsten udbrændt. Dens dage er talte.

      7. Hvorfor gav Esajas’ navn og hans søns navn grund til håb?

      7 På Akaz’ tid gav ikke alene Esajas’ budskab, men også betydningen af hans navn og af hans søns navn håb til dem der stolede på Jehova. Sandt nok befandt Juda sig i en farlig situation, men Esajas’ navn, der betyder „Jehovas frelse“, var et tegn på at Jehova ville sørge for en udfrielse. Jehova sagde at Esajas skulle tage sin søn Sjearjasjub, der betyder „kun en rest vil vende tilbage“, med sig til kongen. Selv når Juda rige til sidst faldt, ville Gud barmhjertigt føre en rest tilbage til landet.

  • Stol på Jehova under trængsler
    Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
    • [Billede på side 103]

      Esajas tog Sjearjasjub med sig da han overbragte Akaz Jehovas budskab

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del