Hvad siger Bibelen?

Er hasardspil tilladt for kristne?

Hasardspil er en dyr vane. Den æder ofte over halvdelen af spillerens indkomst og kan føre til enorm gæld. Det er en vane som kan ødelægge ægteskaber og karrierer, og som endda fører nogle ud i kriminalitet. Dens ofre er afhængige og kan, hvis de forsøger at blive vanen kvit, opleve abstinenssymptomer svarende til dem man ser hos andre afhængige.

HASARDSPIL foregår i hele verden, og i nogle lande betragtes det nærmest som „det nationale tidsfordriv“. Men hvad er hasardspil egentlig? The World Book Encyclopedia definerer det på denne måde: „Det at vædde om udfaldet af en kommende begivenhed. Spillerne sætter som regel penge eller andre værdier på højkant i væddemålet. Når udfaldet bliver kendt, kan vinderen indkassere tabernes indsats.“

Hasardspil er imidlertid ikke af ny dato. Fortidens centralamerikanske maya-indianere spillede et populært boldspil kaldet poktatok — kendt blandt aztekerne som tlachtli — „hvori nogle, efter at have mistet deres penge [i spillet], lod deres liv være indsatsen,“ siger tidsskriftet Américas. De blev grebet af spillefeber idet de til tider „risikerede et liv i slaveri på grund af en gummibolds uforudsigelige hoppen“.

Hvorfor er mange blevet grebet af spillefeber? Ifølge Duane Burke, formand for et offentligt institut for spilleundersøgelser i De Forenede Stater, „anser flere og flere hasardspil for at være et accepteret tidsfordriv“. Selv visse religiøse organisationer benytter hasardspil som et middel til at indsamle penge.

Eftersom hasardspil er populært og af gammel dato, kan man spørge: Er det et uskyldigt tidsfordriv som kristne kan tage del i? Eller er der nogle ting man skal overveje?

Hvorfor spiller folk?

Kort sagt, for at vinde. For spilleren er hasardspillet en hurtig og spændende måde at tjene penge på, og det kræver ikke de samme anstrengelser som at tjene penge ved et ordinært arbejde. Mange drømmer om „den store gevinst“ og om den berømmelse og de goder man kan opnå.

Men spilleren har meget dårlige odds. Statistikeren Ralf Lisch siger for eksempel om hasardspil i Tyskland at „det er fire gange mere sandsynligt at man vil blive ramt af lynet inden for et år, end det er at man vil [vinde] puljerne i [de tyske lotterier]“. Og over for dem der alligevel er optimistiske bruger han denne sammenligning: „Hvis du er mand, er dine chancer for at blive 100 år 7000 gange større end [chancen for at vinde i lotteriet].“ Ironisk nok er spilleren ofte klar over dette. Men hvad er det så der får ham til at fortsætte med at spille?

Dr. Robert Custer skriver i sin bog When Luck Runs Out at for nogle spillere „er det finansielle aspekt kun én side af dét at vinde. . . . De vil gerne opnå den misundelse, respekt, beundring og smiger som gevinsten kan føre med sig.“ Han tilføjer at disse spillere er optaget af „den behagelige fornemmelse at kunne strø om sig med penge, dét at kunne sole sig i ære eller blot at kunne sige: ’Jeg vandt den store gevinst.’“

Men for nogle spillere er det at vinde og den spænding det fører med sig, ikke nok. Spilletrangen kan blive så stærk at de bliver spillenarkomaner. Dr. Custer har foretaget en undersøgelse blandt medlemmer af foreningen Gamblers Anonymous (Anonyme Spillere), og 75 procent af de adspurgte sagde at de plejede at prale med at de havde vundet, selv når de havde tabt! Ja, man kan blive afhængig af hasardspil, med lige så alvorlige og ødelæggende resultater til følge som hvis man er afhængig af alkohol eller stoffer. Hvor mange spillere har ikke overskredet den grænse der skiller adspredelse fra afhængighed? Og hvor mange af disse har ikke gjort det uden selv at være klar over det?

Guds syn på hasardspil

Bibelen indeholder ikke en detaljeret behandling af emnet hasardspil. Der er imidlertid nogle principper som kan fortælle os hvordan Gud ser på det.

Erfaringen viser at hasardspil er et udtryk for havesyge. Bibelen fordømmer havesyge og advarer om at ’ingen der er havesyg har nogen arv i Guds rige’. (Efeserne 5:5) Havesygen kommer også til udtryk når spilleren taber. Ifølge en autoritet på området vil en spiller „forsøge at vinde det tabte beløb tilbage, og han vil gå efter ’den store gevinst’. Hvis han vinder et stort beløb, satser han endnu højere og har til sidst tabt ’den store gevinst’.“ Ja, hasardspil er forbundet med havesyge.

Nogle benytter også hasardspil som et middel til at få større selvtillid. En undersøgelse af spillenarkomaner viste at 94 procent betragtede hasardspil som noget der styrkede deres selvfølelse, og 92 procent sagde at de følte sig som „en stor kanon“ når de var optaget af hasardspil. Gud siger imidlertid: „Jeg hader hovmod og stolthed.“ Kristne tilskyndes derimod til at opdyrke beskedenhed og ydmyghed. — Ordsprogene 8:13; 22:4; Mika 6:8.

Hasardspil kan også føre til dovenskab, eftersom det synes at være en let måde at komme til penge på uden de anstrengelser der er forbundet med at arbejde. Men Guds ord opfordrer kristne til at være flittige og slide i det. — Efeserne 4:28.

Ydermere synes dét man kalder „lykken“ at blive af så stor betydning at mange ligefrem gør det til en gud. Dette leder tanken hen på Bibelens omtale af dem der „dækker bord for lykkeguden“. På grund af deres afgudsdyrkelse blev de ’bestemt til sværdet’. — Esajas 65:11, 12.

Men hvad så hvis man får tilbudt en gratis lodseddel eller penge til at spille for? Ved at tage imod tilbudet ville man i begge tilfælde støtte hasardspil — noget som ikke er i harmoni med Guds principper.

Nej, hasardspil er ikke noget for kristne. Som en redaktør udtrykte det: ’Hasardspil er ikke blot forkert, det er en dårlig satsning.’

[Illustration/kildeangivelse på side 14]

Valentin: Falskspillerne, Giraudon/Art Resource