29. (a) Hvad ville Guds lydige folk kunne glæde sig over i det genrejste land? (b) Hvorfor er træer et passende billede på noget som har en lang levetid? (Se fodnoten.)

²⁹ Jehova fortsætter sin beskrivelse af forholdene i det genrejste Juda: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. For som træets dage skal mit folks dage blive; og mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud.“ (Esajas 65:21, 22) Efter at være vendt tilbage til Judas ødelagte område — der uden tvivl var uden huse og uden vingårde — ville Guds lydige folk opleve den glæde at komme til at bo i deres egne huse og at spise frugten fra deres egne vingårde. Gud ville velsigne deres arbejde, og de ville få et langt liv — som et træs levetid — hvor de kunne nyde frugterne af deres arbejde.d

30. Hvad kan Jehovas tjenere glæde sig over i dag, og hvad kommer de til at opleve i den nye verden?

³⁰ Vi oplever i vor tid en opfyldelse af denne profeti. I 1919 blev Jehovas folk udfriet fra et åndeligt fangenskab og begyndte at genrejse sit „land“, sit tilbedelses- og virkeområde. Man oprettede menigheder og opdyrkede i overført betydning områder som bar frugt i åndelig forstand. Som følge heraf kan Guds folk allerede nu glæde sig over et åndeligt paradis og gudgiven fred. Vi kan nære tillid til at denne fred vil fortsætte ind i det bogstavelige paradis. Vi kan slet ikke forestille os hvad Jehova vil udrette ved sine tilbederes villige hænder og hjerter i den nye verden. Hvilken glæde at kunne bygge sit eget hus og derefter bo i det! Under Rigets styre vil der ikke være nogen mangel på tilfredsstillende arbejde. Hvor vidunderligt til den tid altid at kunne „nyde godt“ af alle sine anstrengelser! (Prædikeren 3:13) Får vi tid nok til fuldt ud at glæde os over vore hænders værk? Ja, rigeligt! Levetiden for dem som har tro, vil være uendelig, „som træets dage“ — tusinder af år, ja, mere!