Kapitel otteogtyve
Et lys for nationerne
1, 2. Hvorfor er lys livsvigtigt, og hvilken slags mørke dækker jorden i dag?
JEHOVA er kilden til lys. Han er den „som har givet solen til at lyse om dagen, forskrifterne for månen og stjernerne så de kan lyse om natten“. (Jeremias 31:35) Alene af den grund bør han anerkendes som livets kilde, for lys betyder liv. Hvis jorden ikke til stadighed fik varme og lys fra solen, ville livet som vi kender det, være umuligt. Så ville vores planet være ubeboelig.
2 Derfor er det i høj grad noget som angår os, at Jehova med henblik på vor tid har forudsagt en tid med mørke, ikke med lys. Under inspiration skrev Esajas: „Se! Mørket dækker jorden, og tykt mulm folkestammerne.“ (Esajas 60:2) Der er naturligvis her tale om et åndeligt og ikke et bogstaveligt, fysisk, mørke. Men alligevel bør man ikke undervurdere alvoren i disse ord. I sidste ende vil livet blive en umulighed for dem uden åndeligt lys, ligesom for dem der berøves solens lys.
3. Hvor finder vi lys i disse mørke tider?
3 I disse mørke tider kan vi ikke tillade os at ignorere det åndelige lys som Jehova giver os mulighed for at få del i. Det er vigtigt at vi lader Guds ord oplyse vor sti ved om muligt at læse i Bibelen hver dag. (Salme 119:105) Ved de kristne møder får vi desuden mulighed for at opmuntre hinanden til at forblive på „de retfærdiges sti“. (Ordsprogene 4:18; Hebræerne 10:23-25) Den kraft og styrke vi henter ved flittigt at læse og studere Bibelen og at samles med andre kristne, vil hjælpe os til ikke at blive opslugt af mørket i disse „sidste dage“, der vil ende med „Jehovas vredes dag“. (2 Timoteus 3:1; Zefanias 2:3) Den dag nærmer sig hastigt! Den vil komme, lige så sikkert som en tilsvarende dag kom for indbyggerne i fortidens Jerusalem.
Jehova ’vil holde dom’
4, 5. (a) Hvordan ville Jehova komme imod Jerusalem? (b) Hvoraf slutter vi at kun et forholdsvis lille antal jøder overlevede Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t.? (Se fodnoten.)
4 I de sidste vers i Esajas’ profetiske bog skildrer Jehova med stærke udtryk begivenheder der fører frem til hans vredes dag. Vi læser: „Jehova kommer som ild, og som en uvejrsvind er hans stridsvogne, for at udbetale sin vrede med forbitrelse og sin revselse med flammende ild. For med ild vil Jehova holde dom, ja med sit sværd, over alt kød; og Jehovas slagne skal blive mange.“ — Esajas 66:15, 16.
5 Disse ord burde få Esajas’ samtidige til at indse hvor alvorlig deres situation var. Den tid nærmede sig da babylonierne som Jehovas domsfuldbyrdere ville komme imod Jerusalem, og deres stridsvogne ville som en uvejrsvind hvirvle støvet op fra jorden. Et frygtindgydende syn! Jehova ville bruge den invaderende hær til at eksekvere sin egen brændende dom over alle utro jøder, „alt kød“. Det ville være som om Jehova selv kæmpede imod sit folk. Hans „forbitrelse“ ville ikke kunne afvendes. Mange jøder ville falde som „Jehovas slagne“. Denne profeti blev opfyldt i 607 f.v.t.a
6. Hvilke forkastelige handlinger fandt sted i Juda?
6 Er det berettiget at Jehova ’holder dom’ over sit folk? Ja, absolut! Under denne gennemgang af Esajas’ Bog har vi mange gange set at jøderne har involveret sig dybt i afgudsdyrkelse selv om de var indviet til Jehova. Og Jehova har ikke været blind for deres afguderiske handlinger. Det ser vi også i de næste ord i profetien: „’De der helliger sig og renser sig til haverne, bag ved en i midten, som spiser svinekød og det ækle, endog springmus, de vil alle sammen møde deres endeligt,’ lyder Jehovas udsagn.“ (Esajas 66:17) Helliger og renser disse jøder sig som forberedelse til at deltage i tilbedelsen af Jehova? Det gør de tydeligvis ikke. De foretager hedenske renselsesritualer i særlige haver. Derefter spiser de grådigt kødet af svin og andre dyr der var urene ifølge Moseloven. — 3 Mosebog 11:7, 21-23.
7. På hvilken måde ligner kristenheden det afgudsdyrkende Juda?
7 I sandhed en situation som må vække afsky i betragtning af at der var tale om et folk som befandt sig i et pagtsforhold til den eneste sande Gud! Men hvordan forholder det sig med kristenheden? Her finder man en lige så afskyvækkende situation. Den hævder ligeledes at den tjener Gud, og mange af dens ledere giver sig udseende af at være fromme. Men alligevel tilsmudser den sig med hedensk lære og hedenske overleveringer og viser dermed at den befinder sig i åndeligt mørke. Og hvor stort et mørke! — Mattæus 6:23; Johannes 3:19, 20.
’De skal se min herlighed’
8. (a) Hvad vil der ske med både Juda og kristenheden? (b) Hvordan vil nationerne ’se Jehovas herlighed’?
8 Lægger Jehova mærke til kristenhedens forkastelige handlinger og falske lære? Læs følgende ord, som er udtalt af Jehova og nedskrevet af Esajas, og drag så din slutning: „Hvad angår deres gerninger og deres tanker, da kommer jeg for at samle alle nationer og tungemål; og de skal komme og se min herlighed.“ (Esajas 66:18) Jehova ser og er rede til at dømme ikke alene hvad hans påståede tjenere gør, men også hvad de tænker. Juda foregav at tro på Jehova, men dets afgudsdyrkelse og hedenske handlinger viste at det var en falsk påstand. Det var forgæves at judæerne ’rensede’ sig ved at følge hedenske renselsesritualer. Nationen ville gå til grunde, og når det skete, ville det være med dens afgudsdyrkende naboer som tilskuere. De ville ’se Jehovas herlighed’ idet de ville blive vidne til det der skete, og blive tvunget til at indrømme at Jehovas ord går i opfyldelse. Hvordan vil det blive opfyldt på kristenheden? Når den møder sit endeligt, vil mange af dens tidligere venner og forretningsforbindelser blive tvunget til at se til uden at kunne komme den til hjælp mens Jehovas ord bliver opfyldt. — Jeremias 25:31-33; Åbenbaringen 17:15-18; 18:9-19.
9. Hvilken god nyhed forkynder Jehova?
9 Betød Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. at Jehova ikke længere havde nogen vidner på jorden? Nej. Mænd som Daniel og hans tre venner, der holdt fast ved deres uangribelighed, fortsatte med at tjene Jehova, også mens de var landflygtige i Babylon. (Daniel 1:6, 7) Ja, rækken af trofaste vidner for Jehova ville forblive ubrudt, og efter de 70 års landflygtighed ville trofaste mænd og kvinder forlade Babylon og vende tilbage til Juda for at genoprette den rene tilbedelse. Det er det næste Jehova siger: „Jeg skal sætte et tegn iblandt dem, og jeg skal sende nogle undslupne af dem til nationerne, til Tarsis, Pul og Lud, de som spænder buen, Tubal og Javan, de fjerne øer, som ikke har hørt rygtet om mig eller set min herlighed; og de skal fortælle om min herlighed blandt nationerne.“ — Esajas 66:19.
10. (a) Hvordan kom trofaste jøder der var blevet udfriet fra Babylon, til at tjene som et tegn? (b) Hvem tjener som et tegn i dag?
10 Den skare af trofaste mænd og kvinder der vendte tilbage til Jerusalem i 537 f.v.t., ville tjene som et forbløffende tegn, et vidnesbyrd om at Jehova havde udfriet sit folk. Hvem ville have drømt om at jøderne en dag ville blive udfriet fra fangenskabet og igen kunne tilbede Jehova i hans tempel? Noget tilsvarende fandt sted i det første århundrede. Da var det de salvede kristne der tjente „som tegn og som mirakler“ for de ydmyge og sagtmodige mennesker der sluttede sig til dem fordi de ønskede at tjene Jehova. (Esajas 8:18; Hebræerne 2:13) I dag tjener de salvede kristne, der befinder sig i deres genrejste „land“, også som et forbløffende tegn på jorden. (Esajas 66:8) De er et synligt vidnesbyrd om hvad Jehovas ånd kan udrette, og tiltrækker derfor dem der føler sig tilskyndet til at tjene Jehova.
11. (a) Hvordan gik det til at nogle fra nationerne lærte Jehova at kende efter genoprettelsen i 537 f.v.t.? (b) Hvordan begyndte Zakarias 8:23 at få sin opfyldelse?
11 Men hvordan ville nogle fra nationerne som ikke havde hørt rygtet om Jehova, komme til at kende ham efter genoprettelsen i 537 f.v.t.? Det var ikke alle trofaste jøder der vendte tilbage til Jerusalem efter fangenskabet. Nogle, som for eksempel Daniel, blev i Babylon. Andre blev spredt og slog sig ned i forskellige lande. I det 5. århundrede før vor tidsregning var der jøder som fandtes spredt ud over hele Perserriget. (Ester 1:1; 3:8) Uden tvivl var der nogle af dem der fortalte deres hedenske naboer om Jehova, for der var mange i disse lande der blev jødiske proselytter. Det var øjensynlig det der var sket med den ætiopiske eunuk som den kristne discipel Filip forkyndte for i det første århundrede. (Apostelgerninger 8:26-40) Således begyndte profeten Zakarias’ ord at blive opfyldt: „I de dage vil ti mænd af alle nationers tungemål gribe fat, ja, de skal gribe fat i en jødes kappeflig og sige: ’Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.’“ (Zakarias 8:23) Jehova sendte virkelig sit lys ud til nationerne! — Salme 43:3.
Der bringes „en gave til Jehova“
12, 13. Hvordan ville mange „brødre“ blive ’bragt’ til Jerusalem efter 537 f.v.t.?
12 Efter at Jerusalem var blevet genopbygget, ville de jøder som fandtes spredt rundt om, langt fra deres hjemland, se hen til byen med dens genindsatte præsteskab som center for ren tilbedelse. Mange ville rejse langt for at komme til de årlige højtider. Esajas skriver under inspiration: „’De skal bringe alle jeres brødre fra alle nationerne som en gave til Jehova, på heste og i vogne og i overdækkede transportvogne og på muldyr og på hurtige hunkameler, op til mit hellige bjerg, Jerusalem,’ har Jehova sagt, ’ligesom når Israels sønner bringer gaven i et rent kar til Jehovas hus. Og også af dem vil jeg tage nogle til præsterne, til levitterne.’“ — Esajas 66:20, 21.
13 Nogle af disse „brødre fra alle nationerne“ var til stede i Jerusalem på Pinsedagen da den hellige ånd blev udgydt over Jesu disciple. Beretningen lyder: „I Jerusalem boede der jøder, gudfrygtige mænd, fra enhver nation under himmelen.“ (Apostelgerninger 2:5) De var kommet til Jerusalem for at tilbede efter jødisk skik, men da de hørte den gode nyhed om Jesus Kristus, fik mange tro på ham og blev døbt.
14, 15. (a) Hvordan indsamlede salvede kristne flere af deres åndelige „brødre“ efter den første verdenskrig, og hvordan blev disse bragt som ’en gave i et rent kar’? (b) På hvilken måde tog Jehova „nogle til præsterne“? (c) Nævn eksempler på hvordan salvede kristne tog del i indsamlingen af deres åndelige brødre. (Se rammen på denne side.)
14 Får denne profeti en opfyldelse i vor tid? Ja. Efter den første verdenskrig forstod Jehovas salvede tjenere ud fra Skrifterne at Guds rige var blevet oprettet i himmelen i 1914. Ved et omhyggeligt bibelstudium kom de til klarhed over at der var flere rigsarvinger, „brødre“, der skulle indsamles. Med alle mulige transportmidler rejste uforfærdede forkyndere til „jordens fjerneste egne“ for at søge efter mulige medlemmer af den salvede rest, og når man havde fundet dem — de fleste af dem i kristenhedens kirkesamfund — blev de bragt som en gave til Jehova. — Apostelgerninger 1:8.
15 De salvede som blev indsamlet i disse første år, forventede ikke at Jehova tog imod dem som de var før de fik kendskab til Bibelens sandheder. De tog skridt til at rense sig åndeligt og moralsk så de kunne blive bragt som ’en gave i et rent kar’, eller, som apostelen Paulus udtrykker det, blive fremstillet som „en ren jomfru for Messias“. (2 Korinther 11:2) Ud over at de måtte befri sig for religiøse vildfarelser, måtte de også lære hvordan man forholder sig neutral i denne verdens politiske anliggender. I 1931, da Jehovas tjenere var blevet renset i en antagelig grad, skænkede Jehova dem i sin godhed det privilegium at bære hans navn som Jehovas Vidner. (Esajas 43:10-12) Men hvordan tog Jehova „nogle til præsterne“? Det gjorde han ved at de blev indlemmet i „et kongeligt præsteskab, en hellig nation“, der bragte Gud lovprisningsofre. — 1 Peter 2:9; Esajas 54:1; Hebræerne 13:15.
Indsamlingen fortsætter
16, 17. Hvem er efter den første verdenskrig det „afkom“ der nævnes?
16 Det fulde antal som skulle udgøre dette ’kongelige præsteskab’ ville være på 144.000, og med tiden ville indsamlingen af dem være tilendebragt. (Åbenbaringen 7:1-8; 14:1) Vil det sige at hele indsamlingsarbejdet var færdigt? Nej. Esajas’ profeti fortsætter: „’Ligesom de nye himle og den nye jord som jeg frembringer, består for mit ansigt,’ lyder Jehovas udsagn, ’således kommer jeres afkom og jeres navn til at bestå.’“ (Esajas 66:22) I den første opfyldelse af disse ord begyndte de jøder som var vendt tilbage fra fangenskabet, at sætte børn i verden. På den måde blev den genrejste jødiske rest, „den nye jord“, grundfæstet under den nye jødiske administration, „de nye himle“. Profetien har imidlertid fået en bemærkelsesværdig opfyldelse i vor tid.
17 Det „afkom“ som den nye åndelige nation får, er ’den store skare’ af mennesker som har håb om evigt liv på jorden. De kommer fra „alle nationer og stammer og folk og tungemål“ og står „foran tronen og foran Lammet“. De har „vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. (Åbenbaringen 7:9-14; 22:17) De kommer ud af det åndelige mørke og ind i lyset fra Jehova. De viser tro på Jesus Kristus og stræber efter at forblive åndeligt og moralsk rene ligesom deres salvede brødre og søstre. Som gruppe betragtet fortsætter de med at tjene under Kristi ledelse og vil „bestå“ for evigt! — Salme 37:11, 29.
18. (a) Hvordan handler medlemmerne af den store skare ligesom deres salvede brødre? (b) Hvordan tilbeder de salvede og deres medarbejdere Jehova „nymåne efter nymåne og sabbat efter sabbat“?
18 Disse mænd og kvinder som har et jordisk håb, véd at det er vigtigt at forblive åndeligt og moralsk rene, men de véd også at der skal mere til for at behage Jehova. Indsamlingsarbejdet er i fuld gang, og de vil gerne have en andel i det. Åbenbaringens Bog siger om dem: „De [er] foran Guds trone; og de yder ham hellig tjeneste dag og nat.“ (Åbenbaringen 7:15) Disse ord leder tanken hen på det næstsidste vers i Esajas’ profetiske bog: „’Nymåne efter nymåne og sabbat efter sabbat vil alt kød komme for at bøje sig for mig,’ har Jehova sagt.“ (Esajas 66:23) Det sker i dag. „Nymåne efter nymåne og sabbat efter sabbat“ — det vil sige regelmæssigt, hver uge og hver måned — samles de salvede kristne og deres medarbejdere, den store skare, for at tilbede Jehova. Det gør de blandt andet ved at overvære kristne møder og tage del i den offentlige forkyndelse. Er du en af dem der kommer regelmæssigt og ’bøjer dig for Jehova’? Jehovas folk finder stor glæde ved det, og de som hører til den store skare, ser frem til den dag da „alt kød“ — alle mennesker som da lever — vil tjene Jehova „nymåne efter nymåne og sabbat efter sabbat“ i al evighed.
Guds fjenders endeligt
19, 20. Hvilket formål tjente Gehenna på Bibelens tid, og hvad er det et billede på?
19 Der er ét vers tilbage i vort studium af Esajas’ profeti. Bogen slutter med disse ord: „De skal gå ud og se på de døde kroppe af de mænd som begik overtrædelser imod mig; for deres orm dør ikke, og deres ild slukkes ikke, og de skal blive frastødende for alt kød.“ (Esajas 66:24) Det var uden tvivl denne profeti Jesus tænkte på da han opfordrede sine disciple til at leve et enkelt liv og sætte Rigets interesser først. Han sagde: „Hvis dit øje bringer dig til snublen og fald, så kast det bort; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds rige end at have to øjne og blive kastet i Gehenna, hvor deres orm ikke dør og ilden ikke slukkes.“ — Markus 9:47, 48; Mattæus 5:29, 30; 6:33.
20 Hvad er Gehenna? For århundreder siden skrev den jødiske lærde David Kimhi: „Det er et sted . . . i nærheden af Jerusalem, og det er et afskyeligt sted, og dér kaster man urene ting og ådsler hen. Der var også en stadig ild dér til at brænde de urene ting og ådslernes ben. Derfor kaldes dommen over de onde billedligt Gehinnom.“ Hvis Gehenna, som der her siges, blev brugt som et sted hvor man henkastede affald og de døde kroppe af dem man ikke fandt værdige til en begravelse, ville ild være et meget passende middel til at skaffe alt dette af vejen med. Dét som ilden ikke fortærede, ville ormene gøre det af med. Et udmærket billede på Guds fjenders endeligt!b
21. Hvem vil synes at afslutningen på Esajas’ Bog er opmuntrende, og hvad er grunden?
21 Med dette billede af døde kroppe, ild og orm ender altså Esajas’ profetiske bog. Et gruopvækkende billede? Det vil Guds erklærede fjender sikkert sige. Men for Guds venner er Esajas’ beskrivelse af de ondes evige tilintetgørelse i høj grad opmuntrende. Jehovas folk har brug for denne forsikring om at dets fjender aldrig mere vil få overtaget. De som har voldt Guds tjenere så megen trængsel og bragt så stor forsmædelse over Guds navn, vil blive tilintetgjort for evigt. Derefter vil freden være sikret, for „der opstår ikke trængsel to gange“. — Nahum 1:9.
22, 23. (a) Fortæl hvordan du har haft gavn af denne gennemgang af Esajas’ Bog. (b) Hvad er din beslutning herefter, og hvad er dit håb?
22 Da vi nu er nået frem til slutningen af vort studium af Esajas’ Bog, forstår vi til fulde at denne bog i Bibelen ikke blot indeholder død historie. Nej, den har et budskab til os i dag. Når vi genkalder os den mørke tid Esajas levede i, kan vi se at den ligner vor tid. Politisk uro, religiøst hykleri, et korrupt retssystem og undertrykkelse af de fattige og dem som havde tro, kendetegnede Esajas’ tid, og det kendetegner også vor tid. Trofaste jøder i det 6. århundrede før vor tidsregning må have været taknemmelige for Esajas’ profetiske bog, og vi som lever i dag, henter trøst i den når vi studerer den.
23 I disse kritiske tider hvor mørket dækker jorden og tykt mulm folkestammerne, er vi i sandhed Jehova taknemmelige for at han, gennem Esajas, har skaffet menneskene lys! Dette åndelige lys betyder intet mindre end evigt liv for alle som helhjertet tager imod det, uanset deres nationalitet eller etniske baggrund. (Apostelgerninger 10:34, 35) Måtte vi da blive ved med at vandre i lyset fra Guds ord ved daglig at læse i det, tænke over det og værdsætte dets budskab. Det vil være til evig velsignelse for os selv og til pris for Jehovas hellige navn!
[Fodnoter]
a Angående situationen efter at babylonierne havde indtaget Jerusalem omtaler Jeremias 52:15 „nogle af de ringestillede blandt folket, og resten af folket som var tilbage i byen“. I en kommentar hertil siger Indsigt i Den Hellige Skrift, bind I, side 552: „Ordene ’som var tilbage i byen’ tyder på at et stort antal var faldet i kampene eller omkommet som følge af hungersnød, pest og brand.“
b Eftersom det er de døde kroppe, ikke levende mennesker, der fortæres i Gehenna, er stedet ikke et symbol på evig pine.
[Ramme på side 409]
Salvede fra alle nationer som gaver til Jehova
I 1920 forlod Juan Muñiz De Forenede Stater for at rejse til Spanien, hvorefter han rejste til Argentina og organiserede menigheder af salvede brødre og søstre. I 1923 begyndte sandhedens lys at skinne i Vestafrika da missionæren William R. Brown (kaldet Bibel-Brown) tog fat på at forkynde budskabet om Riget i Sierra Leone, Ghana, Liberia, Gambia og Nigeria. Samme år rejste canadieren George Young til Brasilien og derefter til Argentina, Costa Rica, Panama og Venezuela, ja endog Sovjetunionen. Omtrent på samme tid sejlede Edwin Skinner fra England til Indien, hvor han arbejdede trofast i høstarbejdet i mange år.
[Illustration på side 411]
Nogle af jøderne på Pinsedagen var „brødre fra alle nationerne“
[Helsides illustration på side 413]