MULDYR

[hebr.: pæʹrædh; pirdahʹ (muldyrhoppe)].

Bastard af æselhingst og hestehoppe. Muldyrets krop ligner hestens, men dets korte, kraftige hoved, lange ører, korte manke, små fødder og lange hale som ender i en dusk, er typiske for æselet. Muldyret (Equus asinus mulus) forener nogle af forældrenes bedste egenskaber: æselets nøjsomhed, udholdenhed og sikre fodfæste og dertil hestens kræfter, hurtighed og mod. Det er mindre modtageligt for sygdomme end hesten, er mere tålmodigt og hårdført som lastdyr og lever væsentlig længere. Mulæselet, afkommet af en hingst og et hunæsel, er mindre end muldyret og savner dets styrke og skønhed. Både hannen og hunnen hos muldyret er, med sjældne undtagelser, sterile.

Der var muldyr blandt de gaver kongerne bragte til Salomon da de kom for at høre hans visdom. (1Kg 10:24, 25; 2Kr 9:23, 24) Israelitterne har sikkert også købt muldyr af udenlandske købmænd, som for eksempel fønikierne. (Ez 27:8, 9, 14) På Davids tid blev muldyret anvendt som ridedyr af fremtrædende personer. Davids egen muldyrhoppe blev brugt af Salomon da denne blev salvet til konge ved Gihon. — 2Sa 13:29; 18:9; 1Kg 1:33, 34, 38, 39.

Muldyret var værdsat som lastdyr. (2Kg 5:17; 1Kr 12:40) Ved profeten Esajas nævner Jehova muldyr blandt de transportmidler der ville bringe hans folk i adspredelsen tilbage til Jerusalem. (Es 66:20) Det er derfor interessant at de der som en opfyldelse af profetien vendte hjem fra landflygtigheden i Babylon, medførte 245 muldyr foruden andre lastdyr. — Ezr 2:66; Ne 7:68.

Mennesker advares mod at være uden forstand som heste eller muldyr, hvis fyrighed må tæmmes med tømme og bidsel. — Sl 32:9.