Kapitel 2

Fredsfyrsten står nu over for Harmagedon

 1, 2. (a) Hvad blev profeten Esajas inspireret af Gud til at udtale? (b) Hvornår begyndte disse ord at gå i opfyldelse?

I DET ottende århundrede før vor tidsregning blev profeten Esajas inspireret til at sige til Guds folk: „Et barn er født os, en søn er givet os; og det fyrstelige herredømme skal hvile på hans skulder. Og hans navn skal være Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evig Fader, Fredsfyrste. På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være, over Davids trone og over hans rige, for at det kan grundfæstes og opretholdes ved ret og ved retfærdighed, fra nu af og for stedse.“ — Esajas 9:6, 7.

² Disse spændende ord begyndte at gå i opfyldelse i anden halvdel af år 2 f.v.t. Det skete da Jesus blev født som en efterkommer af kong David, der havde hersket i byen Jerusalem over Israels tolv stammer.

En pagt om et rige med endeløs fred

 3. (a) Hvilken pagt indgik Gud med kong David? (b) Hvilken af kong Davids efterkommere fik af Jehova titlen „Fredsfyrste“?

³ På grund af Davids nidkærhed for tilbedelsen af Israels Gud indgik Jehova en pagt med ham om et evigt kongedømme, et evigt rige, i hans slægt. (2 Samuel 7:1-16) Pagten blev bekræftet med Guds ed. (Salme 132:11, 12) Ifølge denne pagt skulle Davids rige danne grundlag for Fredsfyrstens kommende rige. Titlen „Fredsfyrste“ blev af Jehova givet til „Jesus Kristus, Davids søn“. — Mattæus 1:1.

 4. (a) Hvem blev Jesu jordiske moder? (b) Hvad sagde engelen Gabriel til hende i den forbindelse?

⁴ Jesu moder var af Davids kongelige slægt. Hun var jomfru da hun undfangede den søn hun fik løfte om og som skulle blive den evige arving til Davids trone. Undfangelsen fandt sted før Josef tog hende til ægte. (Mattæus 1:18-25) Engelen Gabriel sagde til Maria: „Se, du skal undfange i dit moderliv og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ — Lukas 1:31-33.

 5. Hvad havde profeten Esajas forudsagt om Fredsfyrstens herredømme?

⁵ Det var derfor profeten Esajas med henblik på Fredsfyrsten havde forudsagt at „stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige“. (Esajas 9:6, 7, oversættelsen af 1931) Ifølge den pagt der blev indgået med David skulle det være et evigt rige med fred uden ende. Hans trone skulle stå for evigt.

 6. (a) Hvad gjorde Gud på tredjedagen efter Jesu død for at opfylde hensigten med pagten om Riget? (b) Hvornår begyndte Jesus at herske som Fredsfyrste?

⁶ For at hensigten med denne rigspagt kunne blive gennemført, oprejste den almægtige Gud Jesus fra de døde på tredjedagen efter hans martyrdød. Det var på den 16. dag i den jødiske måned nisan, i år 33 efter vor tidsregning. Apostelen Peter, som så Guds søn efter hans opstandelse, sagde at „han blev overgivet til døden i kødet, men blev gjort levende i ånden“. (1 Peter 3:18) Den almægtige Gud ophøjede ham til pladsen ved sin højre hånd. Dér har han siden udløbet af hedningernes tider eller „nationernes fastsatte tider“ i begyndelsen af oktober 1914 hersket som Fredsfyrste. — Lukas 21:24.

 7. (a) Hvad har Jesus stået over for siden han begyndte at herske? (b) Hvem forkynder for alle nationerne at Jesus hersker som konge, og hvilken profeti opfylder de derved?

⁷ Lige fra begyndelsen af sit himmelske herredømme har han stået over for en fjendtlig verden, idet dens nationer i to verdenskrige har kæmpet om hvem af dem der skulle styre jorden. Nu er han konfronteret med De forenede Nationer. Ved den verdensomspændende forkyndelse af den gode nyhed om Riget som Jehovas vidner udfører i over 200 lande og områder, er alle nationer blevet gjort opmærksomme på at Fredsfyrsten nu hersker som konge i himmelen. Dette er sket som en opfyldelse af hans egen profeti, som vi finder i Mattæus 24:14: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“

 8. Hvorfor må det siges at vi nu er langt inde i den periode der kaldes „afslutningen på tingenes ordning“?

⁸ Striden om verdensherredømmet skal snart afgøres. Der er nu gået over 70 år siden udløbet af „nationernes fastsatte tider“ i 1914. Vi er langt inde i den periode der kaldes „afslutningen på tingenes ordning“. Generationen fra 1914, der så begyndelsen af de betydningsfulde verdensbegivenheder Jesus forudsagde (Mattæus 24:3-14), ville ifølge Jesu ord ikke forsvinde før det hele var gået i opfyldelse. Denne generation er nu meget nær ved at være borte. — Mattæus 24:34.

 9, 10. (a) Hvordan har vi fået de profetier der findes i Åbenbaringens bog? (b) Hvad forudsiger Åbenbaringen 16:13, 14, 16 om Har-Magedon?

⁹ Hvad ligger derfor umiddelbart foran os, og hvad står Fredsfyrsten over for? Han fik selv lov til at forudsige dette i Bibelens allersidste bog, Åbenbaringen eller Apokalypsen, som Gud gav ham og som han videregav til den aldrende apostel Johannes gennem en engel. (Åbenbaringen 1:1, 2) Det skete ved slutningen af det første århundrede efter vor tidsregning. I Åbenbaringen 16:13, 14, 16 lod Jesus apostelen Johannes fremsætte dette betydningsfulde udsagn om Har-Magedon:

¹⁰ „Og jeg så tre urene inspirerede udtalelser der så ud ligesom frøer, komme ud af dragens mund og ud af vilddyrets mund og ud af den falske profets mund. De er i virkeligheden udtalelser inspireret af dæmoner og gør tegn, og de går ud til kongerne på hele den beboede jord for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. Og de samlede dem på det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon.“

Det symbolske „Megiddos bjerg“

11. (a) Hvad betyder navnet Har-Magedon, og har der nogen sinde været et geografisk sted af dette navn? (b) Hvorfor havde fortidsbyen Megiddo stor historisk betydning? (c) Hvilken dobbelt betydning fik navnet Megiddo?

¹¹ Det hebraiske navn Har-Magedon betyder „Megiddos bjerg“. Der findes imidlertid ikke noget geografisk sted, hverken i fortiden eller i nutiden, som er blevet kaldt Megiddos bjerg. I en bog som Åbenbaringen, der er fyldt med billedsprog, må udtrykket derfor have en symbolsk betydning. Hvad går den ud på? Den højtliggende fortidsby Megiddo, hvis navn betyder „stedet hvor tropperne samles“, var en by af stor historisk betydning. I både den verdslige og den bibelske historie har navnet vakt minder om afgørende slag, for byen beherskede en vigtig handels- og hærvej mellem Europa, Asien og Afrika, og indtrængende fjender kunne med fordel angribes og standses her. Megiddo fik således en dobbelt betydning — knusende nederlag for den ene part og afgørende sejr for den anden.

12, 13. (a) Hvordan blev Bibelens Gud på dommeren Baraks tid forbundet med Megiddo og den flod der løb i nærheden? (b) Hvordan beskrev Barak og Debora Guds andel i sejren?

¹² Bibelens Gud blev knyttet til Megiddo og den nærliggende Kisjonflod i den israelitiske dommertid. I dommeren Baraks og profetinden Deboras dage gav Gud sit udvalgte folk en overlegen sejr i nærheden af Megiddo. Barak havde kun 10.000 mand, mens fjenden under den kana’anæiske hærfører Sisera foruden et talrigt fodfolk havde 900 hestetrukne stridsvogne. Jehova greb ind i kampen til fordel for sit udvalgte folk og forårsagede en oversvømmelse der standsede fjendens frygtindgydende stridsvogne. I den sejrssang som Barak og Debora sang for Gud efter den mirakuløse sejr over Siseras hær, henledte de opmærksomheden på Guds andel i kampens gunstige udfald:

¹³ „Der kom konger; de kæmpede; da kæmpede Kana’ans konger i Ta’anak ved Megiddos vande. De hentede sig ingen fortjeneste i sølv. Fra himmelen kæmpede stjernerne; fra deres baner kæmpede de mod Sisera. Kisjons regnflod skyllede dem bort, regnfloden fra gamle dage, Kisjons regnflod.“ — Dommerne 5:12, 19-21.

14. Hvilke slutningsord i den inspirerede sejrssang er uden tvivl en bøn der gælder den kommende Harmagedonkrig?

¹⁴ De inspirerede ord hvormed Barak og Debora sluttede deres sang efter denne fortidige sejr ved Megiddo, skal uden tvivl opfattes som en bøn der gælder den kommende Harmagedonkrig. De sang: „Måtte alle dine fjender, Jehova, gå til grunde på denne måde, og måtte de der elsker dig være som solen når den står op i sin vælde.“ — Dommerne 5:31.a

Nationerne samles til Har-Magedon

15. (a) Hvilken slags sted er Har-Magedon altså? (b) Hvad er en af kilderne til den urene propaganda der driver nationerne frem mod krigen ved Har-Magedon?

¹⁵ Megiddo var altså et sted hvor der blev udkæmpet afgørende slag. Har-Magedon må derfor logisk nok være den slagmark hvortil alle verdens nationer i dag marcherer under tilskyndelse af de kræfter der beskrives i Åbenbaringen 16:13, 14. De „udtalelser inspireret af dæmoner“ der driver nationerne frem, er den propaganda der fremkvækkes i dag. Den er uren som den bibelsk urene frø. En af kilderne til denne urene propaganda er ’den store, ildrøde drage’. Ifølge Åbenbaringen 12:1-9 er denne ’drage’ Satan Djævelen.

16. Hvad er ’vilddyret’ som nævnes i Åbenbaringen 16:13, et symbol på?

¹⁶ En anden kilde til uren propaganda er ’vilddyret’. I Åbenbaringen 16:13 forbindes dette symbolske vilddyr med ’dragen’ eller Djævelen. Ifølge Åbenbaringen 20:10 vil dette ’vilddyr’ blive tilintetgjort for evigt fordi det samarbejder med den symbolske drage. ’Vilddyret’ symboliserer hele det politiske system i denne verden hvis gud er ’dragen’. (2 Korinther 4:4) Det omfatter alle de forskellige politiske regeringer i hele verden. — Jævnfør Daniel 7:17; 8:20, 22.

17. Hvad er virkningen af den frølignende propaganda der lyder fra ’vilddyret’?

¹⁷ Dette system til udøvelse af politisk herredømme i verden har sin egen bestemte propaganda. Og denne kvækkende, frølignende propaganda er en inspireret udtalelse der, sammen med „dragens“ inspirerede udtalelse, tjener til at samle „kongerne“, eller de politiske herskere, til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, den krig der vil blive udkæmpet ved Har-Magedon.

18. (a) Hvad betegner navnet Har-Magedon? (b) Hvad ligger der i at det betegnes som et bjerg?

¹⁸ Har-Magedon står altså for en verdenssituation der udløser en afgørende krig. Det betegner den endelige fase som verdensbegivenhederne kommer ind i når de politiske herskere i forening modstår Guds vilje, med det resultat at Gud må gribe ind over for dem i overensstemmelse med sin hensigt. Fremtiden afhænger således af hvordan denne konfrontation forløber. Ved det geografiske Megiddo var der ikke noget bjerg. Når det symbolsk omtales som et bjerg, er det fordi et bjerg symboliserer et fremtrædende samlingssted som alle de tilstrømmende militærstyrker nemt kan se på lang afstand.

19, 20. Hvilken taktik vil anføreren for Jehovas himmelske styrker bruge ved Har-Magedon, og med hvilket resultat?

¹⁹ Jesus Kristus, anføreren for Jehovas kampstyrker, har i nogle år set på hvordan herskerne i verden og deres kampenheder samles til Har-Magedon. Men han har ikke udset sig bestemte konger og deres militærstyrker for at nedkæmpe dem enkeltvis og således gøre det af med fjenden stykke for stykke. Nej, han giver dem tilstrækkelig tid til at samle sig og forene deres styrker i det største militære magtopbud der nogen sinde er set. Det er hans hensigt at gå imod dem alle på én gang!

²⁰ Derved vinder han en endnu klarere sejr over dem, til ære for sin øverstkommanderende, Jehova Gud, og til stadfæstelse af at han selv er den ubestridte „kongers Konge og herrers Herre“. — Åbenbaringen 19:16.

[Fodnote]