Kapitel 15
„Hvem er værdig til at åbne skriftrullen?“
1. Hvad sker der nu i Johannes’ syn?
SYNET af Jehovas trone med de brændende lamper og glashavet, keruberne og de 24 ældste er i sandhed storslået og betagende, ja ærefrygtindgydende. Men hvad sker der nu? Johannes retter opmærksomheden mod den centrale skikkelse i dette himmelske tableau, idet han siger: „Og jeg så at han som sad på tronen i sin højre hånd havde en skriftrulle der var beskrevet indvendig og bagpå og tæt forseglet med syv segl. Og jeg så en stærk engel som forkyndte med høj røst: ’Hvem er værdig til at åbne skriftrullen og bryde dens segl?’ Men hverken i himmelen eller på jorden eller under jorden var der en eneste som var i stand til at åbne skriftrullen eller at se i den. Og jeg begyndte at græde en hel del fordi ingen blev fundet værdig til at åbne skriftrullen eller se i den.“ — Åbenbaringen 5:1-4.
2, 3. (a) Hvorfor er Johannes opsat på at der skal blive fundet en der kan åbne skriftrullen, men hvad ser det ud til? (b) Hvad har Guds salvede folk ivrigt ventet på i vor tid?
2 Det er Jehova selv, al skabningens suveræne Herre, der holder skriftrullen frem. Den må være fuld af vigtige oplysninger, for den er beskrevet både på forsiden og på bagsiden. Vor nysgerrighed er vakt. Hvad indeholder skriftrullen? Vi genkalder os Jehovas indbydelse til Johannes: „Stig herop, og jeg vil vise dig det der skal ske.“ (Åbenbaringen 4:1) Med spændt forventning ser vi frem til at høre om dette. Men ak, skriftrullen er tæt tillukket, forseglet med syv segl!
3 Vil den stærke engel finde en som er værdig til at åbne skriftrullen? Ifølge Kingdom Interlinear Translation ligger skriftrullen „på“ Jehovas højre hånd. Dette antyder at han rækker den frem på sin åbne håndflade. Men det ser ud til at ingen i himmelen eller på jorden er værdig til at tage imod den og åbne den. Ikke engang under jorden, blandt Guds trofaste tjenere som er døde, findes der nogen som er værdig til denne store ære. Intet under at Johannes er synligt oprevet! Måske får han alligevel ikke at vide ’hvad der skal ske’. I vor tid har Guds salvede folk også med spænding ventet på at Jehova skulle ’udsende sit lys og sin sandhed’ i forbindelse med Åbenbaringen. Det ville han gradvis gøre når tiden var inde til profetiernes opfyldelse, for at lede sit folk frem til en ’storslået frelse’. — Salme 43:3, 5.
Den der er værdig
4. (a) Hvem finder man som er værdig til at åbne skriftrullen og dens segl? (b) Hvilken belønning og forret har Johannesskaren og dens medarbejdere nu del i?
4 Jo, der er én som er værdig til at åbne skriftrullen! Johannes beretter: „Men en af de ældste sagde til mig: ’Hold op med at græde. Se! Løven af Judas stamme, Davids rod, har sejret og kan åbne skriftrullen og dens syv segl.’“ (Åbenbaringen 5:5) Johannes kan altså tørre tårerne bort. Svarende til den stemning Johannes befandt sig i, har medlemmerne af nutidens Johannesskare og deres loyale medarbejdere gennem årtier udholdt svære prøvelser mens de tålmodigt har ventet på at få indsigt eller oplysning. Hvilken belønning og trøst at vi nu forstår synet, og hvilken forret at vi kan tage del i dets opfyldelse ved at forkynde dets budskab for andre!
5. (a) Hvilken profeti blev udtalt angående Juda, og hvor regerede Judas efterkommere? (b) Hvem er Silo?
5 „Løven af Judas stamme“! Johannes er udmærket kendt med den profeti som jødernes forfader Jakob udtalte om sin fjerde søn, Juda: „En løveunge er Juda. Fra byttet, min søn, skal du stige op. Han knælede ned, han strakte sig som en løve, og, da han er som en løve, hvem tør vække ham? Scepteret vil ikke vige fra Juda eller kommandostaven fra stedet mellem hans fødder, før Silo kommer, og ham vil folkeslagenes lydighed tilhøre.“ (1 Mosebog 49:9, 10) Kongeslægten i Guds folk stammede fra Juda. Fra og med David var alle de konger der regerede i Jerusalem indtil babylonierne ødelagde byen, efterkommere af Juda. Men ingen af dem var den Silo som Jakob profeterede om. Silo betyder „Han hvem [retten] tilhører“. Dette navn pegede profetisk frem til Jesus, den som det davidiske kongedømme nu permanent tilhører. — Ezekiel 21:25-27; Lukas 1:32, 33; Åbenbaringen 19:16.
6. På hvilken måde var Jesus „en kvist“ fra Isaj og desuden „Davids rod“?
6 Johannes genkender også hurtigt henvisningen til „Davids rod“. Den lovede Messias kaldes profetisk både „en kvist ud af Isajs [kong Davids faders] stub; ... et skud“ og „Isajs rod [der vil] stå som et signal for folkeslagene“. (Esajas 11:1, 10) Jesus var en kvist fra Isaj idet han blev født i Isajs søn Davids kongelige slægt. Desuden var han Isajs rod på den måde at det var ham der fik Davids dynasti til at skyde på ny og gav det liv og næring for evigt. — 2 Samuel 7:16.
7. Hvorfor er Jesus værdig til at modtage skriftrullen af den der sidder på tronen?
7 Som fuldkomment menneske tjente Jesus Jehova med en forbilledlig uangribelighed under lidelsesfulde prøvelser, hvorved han tilvejebragte det fulde svar på Satans udfordrende påstand. (Ordsprogene 27:11) Han kunne derfor sige som han gjorde aftenen før sin offerdød: „Jeg har besejret verden.“ (Johannes 16:33) Af den grund betroede Jehova den opstandne Jesus „al myndighed i himmelen og på jorden“. Han alene af alle Guds tjenere er kvalificeret til at modtage skriftrullen for at gøre dens betydningsfulde budskab kendt. — Mattæus 28:18.
8. (a) Hvoraf fremgår det at Jesus er værdig til at åbne skriftrullen? (b) Hvorfor er det meget passende at det er en af de 24 ældste der åbenbarer for Johannes hvem der er værdig til at åbne skriftrullen?
8 Det er meget passende at det er Jesus der åbner skriftrullen. Siden 1914 har han været indsat som konge i Guds messianske rige, og denne skriftrulle afslører netop mange ting vedrørende Riget og hvad det vil udrette. Jesus vidnede trofast om Rigets sandhed mens han var på jorden. (Johannes 18:36, 37) Han lærte sine disciple at bede om Rigets komme. (Mattæus 6:9, 10) Han påbegyndte forkyndelsen af den gode nyhed om Riget ved begyndelsen af den kristne tidsalder og forudsagde at dette forkyndelsesarbejde ville nå et højdepunkt i endens tid. (Mattæus 4:23; Markus 13:10) Det er også meget passende at det er en af de 24 ældste der åbenbarer for Johannes at Jesus er den der skal åbne seglene. Hvorfor? Fordi disse ældste, der sidder på troner og bærer kroner, er medarvinger med Kristus i hans rige. — Romerne 8:17; Åbenbaringen 4:4.
’Lammet der blev slagtet’
9. Hvad ser Johannes stå ’i midten hvor tronen var’, og hvordan beskriver han det?
9 Johannes kigger efter for at få øje på denne ’løve af Judas stamme’. Men meget overraskende er det et helt andet symbolsk billede der viser sig: „Og jeg så at der i midten hvor tronen og de fire levende skabninger var og i de ældstes midte stod et lam ligesom slagtet, og det havde syv horn og syv øjne; disse øjne betyder Guds syv ånder som er blevet sendt ud over hele jorden.“ — Åbenbaringen 5:6.
10. Hvem er det „lam“ Johannes så, og hvorfor er dette et passende symbol?
10 Inde i midten, ved siden af tronen, midt i de kredse som dannes af de fire levende skabninger og de 24 ældste, er der et lam! Johannes er uden tvivl straks klar over at dette lam er „løven af Judas stamme“ og „Davids rod“. Han ved at Johannes Døber over 60 år tidligere præsenterede Jesus for jøderne som „Guds lam som tager verdens synd bort“. (Johannes 1:29) Under hele sit jordiske liv forblev Jesus ufordærvet af verden — ligesom et dadelfrit lam — så han kunne bringe sit udadlelige liv som et offer for menneskeheden. — 1 Korinther 5:7; Hebræerne 7:26.
11. Hvorfor er det ikke uværdigt at den herliggjorte Jesus fremstilles som „et lam ligesom slagtet“?
11 Er det ikke lidt ringeagtende eller uværdigt at fremstille den herliggjorte Jesus som „et lam ligesom slagtet“? Nej, på ingen måde! Den omstændighed at Jesus var trofast til døden var et afgørende nederlag for Satan og en stor sejr for Jehova Gud. At Jesus fremstilles på denne måde, er en malende skildring af hans sejr over Satans verden og en påmindelse om den dybe kærlighed Jehova og Jesus nærer til menneskeheden. (Johannes 3:16; 15:13; jævnfør Kolossenserbrevet 2:15.) Det viser hen til Jesus som det lovede afkom, der fuldt ud er kvalificeret til at åbne skriftrullen. — 1 Mosebog 3:15.
12. Hvad er Lammets syv horn et billede på?
12 Hvad mere får vi at vide om dette „lam“? Det har syv horn. Horn er i Bibelen ofte et symbol på magt eller myndighed, og syv betegner fuldstændighed. (Jævnfør Første Samuelsbog 2:1, 10; Salme 112:9; 148:14.) Lammets syv horn symboliserer altså det fulde mål af magt som Jehova har betroet Jesus. Han er sat „højt over enhver regering og myndighed og magt og ethvert herredømme og ethvert navn der nævnes, ikke blot i denne tingenes ordning, men også i den kommende“. (Efeserne 1:20-23; 1 Peter 3:22) Jesus har især udøvet magt — regeringsmagt — siden 1914 da Jehova indsatte ham som konge i himmelen. — Salme 2:6.
13. (a) Hvad symboliserer Lammets syv øjne? (b) Hvad gør Lammet i synet?
13 Desuden er Jesus fyldt med hellig ånd i fuldt mål, hvilket er skildret ved Lammets syv øjne, der „betyder Guds syv ånder“. Jesus er den kanal hvorigennem Jehovas virksomme kraft i hele sin fylde strømmer til hans jordiske tjenere. (Titus 3:6) Det er øjensynlig ved hjælp af den samme ånd at Jesus fra himmelen ser hvad der foregår her på jorden. Ligesom sin Fader er han i besiddelse af fuldkomment klarsyn. Intet undgår hans opmærksomhed. (Jævnfør Salme 11:4; Zakarias 4:10.) Ja, denne søn — den uangribelige der besejrede verden, løven af Judas stamme, Davids rod, den der ofrede sit liv for menneskene, den der har fået fuld myndighed, hellig ånd i fuldt omfang og fuldkomment klarsyn af Jehova Gud — er absolut værdig til at tage skriftrullen fra Jehovas hånd. Tøver han med at tage imod denne opgave eller tjeneste i Jehovas ophøjede organisation? Nej! Lammet „gik hen og modtog den straks af ham som sad på tronen, af hans højre hånd“. (Åbenbaringen 5:7) Et glimrende eksempel på villighed til at tjene!
Lovprisning
14. (a) Hvordan reagerer de fire levende skabninger og de 24 ældste på at Jesus tager skriftrullen? (b) Hvordan tjener de oplysninger Johannes her får om de 24 ældste, til at bekræfte deres identitet og stilling?
14 Hvordan reagerer de andre der befinder sig foran Jehovas trone? „Og da det tog skriftrullen, faldt de fire levende skabninger og de fireogtyve ældste ned for Lammet, og de havde hver en harpe og guldskåle fulde af røgelse, som betyder de helliges bønner.“ (Åbenbaringen 5:8) Både de fire levende skabninger, altså keruberne, og de 24 ældste bøjer sig for Jesus i anerkendelse af hans myndighed. Men det er kun de 24 ældste der har harper og røgelsesskåle.a Og det er kun dem der nu synger en ny sang. (Åbenbaringen 5:9) Derved ligner de de 144.000 medlemmer af det hellige „Guds Israel“, som også står med harper og synger en ny sang. (Galaterne 6:16; Kolossenserne 1:12; Åbenbaringen 7:3-8; 14:1-4) I synet varetager de 24 ældste desuden en præstelig funktion i himmelen som blev forudskildret ved at præsterne i fortidens Israel brændte røgelse for Jehova i tabernaklet — en funktion der ophørte på jorden da Gud tog Moseloven bort ved at nagle den til Jesu marterpæl. (Kolossenserne 2:14) Hvilken slutning kan vi drage ud fra alt dette? At de salvede sejrvindere her ses i deres endelige stilling som „Guds og Messias’ præster“ der ’hersker som konger sammen med ham i de tusind år’. — Åbenbaringen 20:6.
15. (a) Hvem var den eneste i Israel der havde den forret at kunne gå ind i det Allerhelligste i tabernaklet? (b) Hvorfor var det livsvigtigt for ypperstepræsten at han i denne forbindelse brændte røgelse?
15 I fortidens Israel var det kun ypperstepræsten der måtte træde ind i det Allerhelligste i Jehovas symbolske nærhed. Og han måtte have røgelse med for ikke at dø. Jehovas lov sagde: „[Aron] skal tage ildbækkenet fuldt af glødende kul fra alteret foran Jehova, og begge sine hænder fulde af finstødt, vellugtende røgelse, og han skal bringe det inden for forhænget. Og han skal lægge røgelsen på ilden foran Jehova, og røgelsesskyen skal dække låget, som er på Vidnesbyrdet, for at han ikke skal dø.“ (3 Mosebog 16:12, 13) Det var umuligt for ypperstepræsten at få adgang til det Allerhelligste — og slippe godt fra det — uden at brænde røgelse.
16. (a) Hvem får under den kristne tingenes ordning adgang til det modbilledlige Allerhelligste? (b) Hvorfor må de salvede kristne ’brænde røgelse’?
16 Under den kristne tingenes ordning er det ikke kun den modbilledlige ypperstepræst, Jesus Kristus, men også hver enkelt af de 144.000 underpræster der til sidst får adgang til det modbilledlige Allerhelligste, stedet hvor Jehova befinder sig i himmelen. (Hebræerne 10:19-23) Disse præster, der her skildres ved de 24 ældste, kan kun få adgang til dette Allerhelligste hvis de ’brænder røgelse’, det vil sige uden ophør opsender bønner og anråbelser til Jehova. — Hebræerne 5:7; Judas 20, 21; jævnfør Salme 141:2.
En ny sang
17. (a) Hvilken ny sang synger de 24 ældste? (b) Hvordan bruges udtrykket „ny sang“ som regel i Bibelen?
17 Der lyder en melodisk sang. Den synges for Lammet af dets underpræster, de 24 ældste: „Og de synger en ny sang idet de siger: ’Du er værdig til at tage skriftrullen og åbne dens segl, for du blev slagtet og med dit blod har du købt mennesker til Gud ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation.’“ (Åbenbaringen 5:9) Udtrykket „en ny sang“ forekommer flere gange i Bibelen og sigter som regel til at Jehova bliver lovsunget for en eller anden vældig frelsesgerning. (Salme 96:1; 98:1; 144:9) Sangen er således ny fordi den der synger, nu kan forkynde flere underfulde gerninger som Jehova har gjort, og give udtryk for fornyet værdsættelse af hans herlige navn.
18. For hvad lovpriser de 24 ældste Jesus med deres nye sang?
18 Men her synger de 24 ældste en ny sang for Jesus og ikke for Jehova. Princippet er imidlertid det samme. De lovsynger Jesus for det nye han som Guds søn har gjort for dem. Ved hjælp af sit blod har han formidlet den nye pagt og således skabt mulighed for at der kunne frembringes en ny nation som Jehovas særlige ejendom. (Romerne 2:28, 29; 1 Korinther 11:25; Hebræerne 7:18-25) Medlemmerne af denne nye åndelige nation er kommet fra mange kødelige nationer, men Jesus har forenet dem i én menighed som én nation. — Esajas 26:2; 1 Peter 2:9, 10.
19. (a) Hvilken velsignelse gik det kødelige Israel glip af fordi nationen ikke var trofast? (b) Hvilken velsignelse opnår Jehovas nye nation?
19 Da Jehova på Moses’ tid samlede israelitterne til en nation, indgik han en pagt med dem og lovede dem at hvis de forblev tro mod denne pagt, ville de blive ham et kongerige af præster. (2 Mosebog 19:5, 6) Israelitterne var ikke trofaste og opnåede derfor aldrig at få dette løfte opfyldt. Men den nye nation, der er blevet dannet i kraft af den nye pagt som er blevet indstiftet med Jesus som mellemmand, er forblevet trofast. Dens medlemmer kommer derfor til at herske over jorden som konger, og de kommer til at tjene som præster der hjælper de retskafne blandt menneskene til at blive forligt med Jehova. (Kolossenserne 1:20) Det er som det udtrykkes i den nye sang: „Og du har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal herske som konger over jorden.“ (Åbenbaringen 5:10) Det må i sandhed være en glæde for disse 24 ældste at kunne synge denne nye lovsang for den herliggjorte Jesus!
Et himmelsk kor
20. Hvilken sang hvori Lammet lovprises, lyder nu?
20 Hvordan reagerer andre i den vældige himmelske hærskare der udgør Jehovas organisation, på denne nye sang? Johannes hører med begejstring at de giver sangen deres inderlige tilslutning: „Og jeg så, og jeg hørte en røst af mange engle rundt om tronen og de levende skabninger og de ældste, og tallet på dem var ti tusind gange ti tusind og tusind gange tusind, og de sagde med høj røst: ’Lammet, det slagtede, er værdigt til at modtage magten og rigdommen og visdommen og styrken og æren og herligheden og velsignelsen.’“ (Åbenbaringen 5:11, 12) Hvilken betagende lovsang!
21. Fjerner lovprisningen af Lammet opmærksomheden fra Jehovas suverænitet eller stilling? Forklar nærmere.
21 Vil det sige at Jesus nu på en måde har indtaget Jehova Guds plads og at hele skabningen er begyndt at lovprise ham i stedet for hans Fader? Nej, langtfra! Lovsangen harmonerer tværtimod med apostelen Paulus’ ord om Jesus: „Derfor ophøjede Gud ham også til en højere stilling og gav ham i sin godhed navnet som er over ethvert andet navn, så at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, deres i himmelen og deres på jorden og deres under jorden, og hver tunge åbent anerkende at Jesus Kristus er Herre til ære for Gud, Faderen.“ (Filipperne 2:9-11) Jesus bliver her lovprist for sin andel i afgørelsen af det vigtigste stridsspørgsmål over for alle skabninger — spørgsmålet om Jehovas retmæssige suverænitet. Hvilken ære han derved har bragt sin Fader!
En hymne der tager til i styrke
22. I hvilken hymne lyder der nu også stemmer fra det jordiske domæne?
22 I den scene Johannes beskriver, hylder de himmelske hærskarer Jesus med melodisk lovsang i anerkendelse af hans trofasthed og hans himmelske myndighed. Nu falder jordiske stemmer ind og deltager i lovprisningen af både Faderen og Sønnen. Ligesom en jordisk søn med sine handlinger kan gøre sine forældre ære, tjener Jesu loyale kurs i alle skabningers øjne „til ære for Gud, Faderen“. Johannes beretter videre: „Og hver skabning i himmelen og på jorden og under jorden og på havet, og alt hvad der er i dem, hørte jeg sige: ’Ham som sidder på tronen, og Lammet, tilkommer velsignelsen og æren og herligheden og magten i evighedernes evigheder.’“ — Åbenbaringen 5:13.
23, 24. (a) Hvornår ville hymnen begynde i himmelen, og hvornår på jorden, og hvoraf fremgår dette? (b) Hvordan tager hymnen til i styrke som årene går?
23 Hvornår lyder denne prægtige hymne? De første strofer lød tidligt på Herrens dag. Efter at Satan og hans dæmoner var kastet ud af himmelen kunne „hver skabning i himmelen“ istemme denne lovprisning. Og som det fremgår af rapporterne har et voksende antal mennesker på jorden siden 1919 forenet deres stemmer i lovprisningen af Jehova; det begyndte med nogle få tusind, som i år 2005 talte godt og vel seks millioner.b Når Satans jordiske ordning er blevet ødelagt, vil „hver skabning ... på jorden“ synge Jehovas og hans søns pris. Til Jehovas fastsatte tid vil opstandelsen af de utallige millioner af døde tage sin begyndelse, og da vil „hver skabning ... under jorden“ som huskes af Gud, få lejlighed til at slutte sig til lovprisningskoret.
24 Millioner af mennesker ’fra jordens ende, fra havet og fra øerne’ synger allerede nu en ny sang i forening med Jehovas verdensomspændende organisation. (Esajas 42:10; Salme 150:1-6) Denne glade lovprisning vil nå et crescendo ved slutningen af tusindårsriget, når menneskeheden er blevet ført frem til fuldkommenhed. Den gamle slange, ærkebedrageren, Satan selv, vil derefter blive tilintetgjort som en endelig opfyldelse af Første Mosebog 3:15, og alle levende skabninger, både ånder og mennesker, vil forene deres stemmer i et jublende triumfkor idet de synger: „Ham som sidder på tronen, og Lammet, tilkommer velsignelsen og æren og herligheden og magten i evighedernes evigheder.“ Der vil ikke findes en eneste stemme i hele universet som ikke synger med!
25. (a) Hvad tilskyndes vi til at gøre når vi læser Johannes’ beretning om denne universelle hymne? (b) Hvilket glimrende eksempel sætter de fire levende skabninger og de 24 ældste for os idet synet slutter?
25 Det bliver i sandhed en glædens tid! Hvad Johannes beskriver her, får vort hjerte til at svulme af glæde og tilskynder os til at slutte os til de himmelske hærskarer i dybtfølt lovprisning af Jehova Gud og Jesus Kristus. Er vi ikke fastere besluttet end nogen sinde på at holde ud i den rette gerning? Hvis vi gør dette kan vi forvente at vi, med Jehovas hjælp, vil opleve den lykkelige sejr og kan føje vore stemmer til det universelle lovprisningskor. De fire levende skabninger eller keruber og de opstandne salvede kristne tilslutter sig fuldt ud det der synges, for synet slutter med ordene: „Og de fire levende skabninger sagde: ’Amen!’ og de ældste faldt ned og tilbad.“ — Åbenbaringen 5:14.
26. Hvad bør vi vise tro på, og hvad er Lammet nu rede til at gøre i synet?
26 Måtte du, kære læser, vise tro på det offer som Lammet — ’den værdige’ — har bragt, og blive velsignet i dine ydmyge bestræbelser for at tilbede og tjene Jehova — „ham som sidder på tronen“. Søg hjælp hos Johannesskaren, der tilvejebringer den nødvendige åndelige madration i rette tid. (Lukas 12:42) Men se nu! Lammet er rede til at åbne de syv segl. Hvilke spændende åbenbaringer venter der os?
[Fodnoter]
a Grammatisk kan sætningen „de havde hver en harpe og guldskåle fulde af røgelse“ vise tilbage til både de ældste og de fire levende skabninger. Men af sammenhængen fremgår det at den kun viser tilbage til de 24 ældste.
b Se oversigten på side 64.
[Helsides illustration på side 86]