Kapitel seksten
Stol på Jehovas ledelse og beskyttelse
1, 2. Hvilken trussel stod Guds folk over for i det 8. århundrede før vor tidsregning, og hvem var mange judæere tilbøjelige til at søge beskyttelse hos?
SOM vi har set i de foregående kapitler i denne bog, stod Guds folk over for en alvorlig trussel i det 8. århundrede før vor tidsregning. De krigeriske assyrere hærgede det ene land efter det andet, og det var kun et spørgsmål om tid før de ville angribe Juda rige. Hos hvem skulle judæerne søge beskyttelse? De stod i et pagtsforhold til Jehova og burde stole på hjælp fra ham. (2 Mosebog 19:5, 6) Det gjorde kong David, som sagde: „Jehova er mit klippebjerg og min borg og den der bringer mig i sikkerhed.“ (2 Samuel 22:2) Det var dog åbenbart at mange dengang, i det 8. århundrede, ikke stolede på Jehova som deres klippebjerg og borg. De ville hellere se hen til Ægypten og Ætiopien i håb om at disse to nationer kunne være et bolværk mod den truende assyriske invasion. Deri tog de fejl.
2 Gennem sin profet Esajas advarede Jehova om at det ville være katastrofalt at søge beskyttelse hos Ægypten eller Ætiopien. Profetens inspirerede ord indeholdt en gavnlig lære til hans samtidige og indeholder også en værdifuld lære til os om hvor vigtigt det er at stole på Jehova.
Et blodskyldigt land
3. Beskriv hvordan Assyrien var som militærmagt.
3 Assyrerne var kendt for deres militære styrke. I bogen Ancient Cities siger W. B. Wright: „De dyrkede den rå styrke og fremsagde udelukkende deres bønner foran kolossale afguder af sten forestillende løver og tyre, hvis svære lemmer, ørnevinger og menneskehoveder var sindbilleder på styrke, mod og sejr. Krig var nationens erhverv, og præsterne ophidsede uafladelig til krig.“ Med god grund beskrev profeten Nahum Assyriens hovedstad, Nineve, som „den blodskyldige by“. — Nahum 3:1.
4. Hvorfor indgød assyrerne andre nationer rædsel?
4 Assyrerne var usædvanlig grusomme i deres krigsførelse. Relieffer fra den tid viser assyriske krigere som fører fanger af sted ved hjælp af kroge stukket gennem fangernes næse eller læber. Nogle fanger fik øjnene stukket ud med spyd. En inskription fortæller hvordan assyrerne efter en sejr huggede hovedet og lemmerne af fangerne og lavede to bunker uden for byen, den ene med hoveder og den anden med lemmer. De tilfangetagnes børn blev brændt i ild. Den frygt som denne grusomhed fremkaldte, må have været en militær fordel for assyrerne, for de der stod i vejen for deres hære, gjorde ikke megen modstand.
Krigen mod Asdod
5. Hvem var Assyriens konge på Esajas’ tid, og hvordan er Bibelens beretning om ham blevet bekræftet?
5 På Esajas’ tid nåede Assyrerrigets magt nye højder under kong Sargon.a I mange år tvivlede bibelkritikerne på hans eksistens, da man ikke havde stødt på ham i den verdslige histories kilder. Imidlertid har man ved de arkæologiske udgravninger fundet ruinerne af Sargons palads, og dermed er den bibelske beretning blevet bekræftet.
6, 7. (a) Hvad var sandsynligvis grunden til at Sargon gav ordre til at Asdod skulle angribes? (b) Hvilken virkning havde Asdods indtagelse på Filisterlandets naboer?
6 Esajas beskriver ganske kort et af Sargons felttog: „Tartan kom til Asdod, da Sargon, Assyriens konge, sendte ham, og han gav sig til at føre krig mod Asdod og at indtage det.“ (Esajas 20:1)b Hvorfor gav Sargon ordre til at byen Asdod i Filisterlandet skulle angribes? For det første var Filisterlandet Ægyptens allierede, og Asdod, hvor der fandtes et Dagontempel, lå på vejen der gik langs kysten gennem Palæstina til Ægypten. Den havde således en strategisk beliggenhed, og erobringen af den kan ses som indledningen til et felttog mod Ægypten. For det andet fortæller de assyriske annaler at Asdods konge Azuri deltog i en sammensværgelse mod Assyrien. Sargon lod derfor den oprørske konge fjerne og satte kongens yngre bror, Ahimiti, på tronen. Dette var dog ikke nok. En ny opstand brød ud, og denne gang tog Sargon kraftigere forholdsregler. Han gav ordre til at angribe Asdod, der blev belejret og indtaget. Det er sandsynligvis denne begivenhed Esajas 20:1 taler om.
7 Asdods indtagelse kastede en truende skygge over naborigerne, især Juda. Jehova vidste at hans folk var tilbøjeligt til at se hen til „en arm af kød“, som for eksempel Ægypten og Ætiopien mod syd. Derfor fik Esajas til opgave at give folket en kraftig advarsel fremstillet i form af en billedhandling. — 2 Krønikebog 32:7, 8.
„Nøgen og barfodet“
8. Hvilken profetisk billedhandling udførte Esajas?
8 Jehova siger til Esajas: „Gå, og løs sækken fra dine hofter og tag sandalerne af dine fødder.“ Esajas gjorde som han fik befaling til. „Han gjorde da således, og gik omkring nøgen og barfodet.“ (Esajas 20:2) Sæk eller sækkelærred var en klædning af groft stof som blev båret af profeterne, ofte i forbindelse med at de forkyndte et advarselsbudskab. Den blev også båret i krisetider, eller når man havde modtaget dårlige nyheder. (2 Kongebog 19:2; Salme 35:13; Daniel 9:3) Vil det sige at Esajas gik nøgen rundt i den betydning at han intet tøj havde på til at beskytte sig? Ikke nødvendigvis. Det hebraiske ord der er oversat med „nøgen“, kan også betyde nødtørftigt eller sparsomt påklædt. (1 Samuel 19:24, fodnote) Esajas kan derfor blot have taget yderklædningen af, mens han beholdt den korte tunika på som man sædvanligvis bar nærmest kroppen. På assyriske relieffer ses mandlige fanger ofte klædt på denne måde.
9. Hvad betød Esajas’ billedhandling?
9 Man bliver ikke ladt i tvivl om hvad Esajas’ usædvanlige handling betød: „Jehova fortsatte med at sige: ’Sådan som min tjener Esajas har gået omkring nøgen og barfodet i tre år som et tegn og et varsel mod Ægypten og mod Ætiopien, sådan vil Assyriens konge drive flokken af fanger fra Ægypten og de landflygtige fra Ætiopien: drenge og gamle mænd, nøgne og barfodede og med blottet bagdel, Ægyptens nøgenhed.’“ (Esajas 20:3, 4) Ja, ægypterne og ætiopierne ville snart blive ført bort som fanger. Ingen ville blive skånet. Selv „drenge og gamle mænd“ — børnene og de ældre — ville blive berøvet deres ejendele og ført i landflygtighed. Med dette dystre billede advarede Jehova judæerne om at det ville være nytteløst at de satte deres lid til Ægypten og Ætiopien. Den ulykke der ville ramme disse nationer, ville føre til deres „nøgenhed“ — den største ydmygelse for dem!
Håbet smuldrer, hæderen falmer
10, 11. (a) Hvordan ville judæerne reagere når de blev klar over at Ægypten og Ætiopien var magtesløse over for Assyrien? (b) Hvorfor kunne judæerne være fristet til at sætte deres lid til Ægypten og Ætiopien?
10 Derefter beskriver Jehova profetisk hvordan hans folk ville reagere når man blev klar over at den beskyttelse man håbede på fra Ægyptens og Ætiopiens side, intet var værd. „De skal være skrækslagne og skamfulde over Ætiopien, deres håb, og over Ægypten, deres hæder. Og indbyggerne i dette kystland skal sige på den dag: ’Se, sådan er vort håb som vi flygtede til efter hjælp, for at blive udfriet fra Assyriens konge! Så hvordan skal vi selv undslippe?’“ — Esajas 20:5, 6.
11 Juda syntes kun at være en smal kyststribe i sammenligning med de store lande Ægypten og Ætiopien. Måske nogle af indbyggerne i „dette kystland“ var fascinerede af Ægyptens overvældende bygningsværker — de imponerende pyramider, de knejsende templer, de rummelige villaer med deres haver, frugtlunde og damme. Ægyptens storslåede arkitektur gav indtryk af stabilitet og varighed. Dette land kunne da ikke blive lagt øde! Jøderne har sikkert også været imponerede over Ætiopiens bueskytter, stridsvogne og rytteri.
12. Hvem burde judæerne sætte deres lid til?
12 I betragtning af den advarsel Esajas gav ved hjælp af sin billedhandling, og i betragtning af Guds profetiske ord havde alle som hørte til Guds folk, og som var tilbøjelige til at stole på Ægypten og Ætiopien, fået noget at tænke på. Hvor langt bedre var det ikke at sætte sin lid til Jehova i stedet for til et jordisk menneske! (Salme 25:2; 40:4) Som begivenhederne udviklede sig, kom Juda til at lide frygteligt for assyrerkongens hånd, og senere måtte det se sit tempel og sin hovedstad ødelagt af babylonierne. Alligevel ville „en tiendedel“, „en hellig sæd“, være ladt tilbage, ligesom stubben af et vældigt træ. (Esajas 6:13) Når tiden var inde, ville Esajas’ budskab være til stor styrke og opmuntring for denne lille gruppe som fortsatte med at stole på Jehova.
Sæt din lid til Jehova
13. Hvilke tilstande er vi alle — både troende og ikketroende — berørt af i dag?
13 Advarselen i Esajas’ Bog om ikke at sætte sin lid til Ægypten og Ætiopien har ikke mistet sin aktualitet. Den har praktisk værdi for os i dag. Vi lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Økonomiske sammenbrud, udbredt fattigdom, politisk ustabilitet, samfundsuro og små og store krige har en nedbrydende virkning — ikke alene på dem der afviser Guds styre, men også på dem der tilbeder Jehova. Det spørgsmål som alle må stille sig selv, er: ’Hos hvem kan jeg søge hjælp?’
14. Hvorfor bør vi kun sætte vores lid til Jehova?
14 Nogle imponeres måske over vor tids finansmænd, politikere og videnskabsfolk, der vil løse problemerne ved hjælp af menneskers dygtighed og teknologiske kunnen. Men Bibelen siger helt klart: „Det er bedre at søge tilflugt hos Jehova end at stole på fornemme mænd.“ (Salme 118:9) Menneskenes planer om fred og sikkerhed er alle dømt til at mislykkes, og grunden er den som profeten Jeremias så rigtigt anførte: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ — Jeremias 10:23.
15. Hvor findes det eneste håb for den nødstedte menneskehed?
15 Det er derfor vigtigt at Guds tjenere ikke lader sig dupere af denne verdens visdom og magt. (Salme 33:10; 1 Korinther 3:19, 20) Det eneste håb for den nødstedte menneskehed findes hos Skaberen, Jehova Gud. De der sætter deres lid til ham, vil blive frelst. Som den inspirerede apostel Johannes skrev: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Johannes 2:17.
[Fodnoter]
a Historikerne betegner denne konge som Sargon II. En tidligere konge, ikke over Assyrien, men over Babylon, kaldes Sargon I.
b „Tartan“ er ikke et navn, men en titel, betegnelsen for den øverstbefalende for den assyriske hær, sandsynligvis den mægtigste i riget næst efter kongen.
[Billede på side 209]
Assyrerne stak øjnene ud på nogle af deres fanger
[Billeder på side 213]
Nogle imponeres af menneskers bedrifter, men det er bedre at stole på Jehova