6. (a) Hvordan var forholdene i Jerusalem? (b) Hvorfor jublede nogle, men hvad ventede der dem?

⁶ Esajas fortsætter: „Du var fuld af larm, en brusende by, en jublende stad. Dine slagne er ikke slået med sværdet og ikke døde i kamp.“ (Esajas 22:2) Folk var strømmet til byen i tusindvis, og den var fuld af larm. De var støjende og bange. Nogle jublede dog, måske fordi de følte sig sikre eller mente at faren ville drive over.a Men det var tåbeligt at juble på dette tidspunkt. Mange af dem der befandt sig i byen, ville dø på en måde der var langt mere grusom end at blive dræbt med sværd. En belejret by ville være afskåret fra at få forsyninger udefra. Byens forråd ville blive opbrugt. Hungersnøden og mængden af mennesker ville medføre epidemier. Mange i Jerusalem ville dø af sult og pest. Dette skete både i 607 f.v.t. og i år 70 e.v.t. — 2 Kongebog 25:3; Klagesangene 4:9, 10.b