„Hyl, I tarsisskibe!“

 3, 4. (a) Hvor lå Tarsis, og hvilken forbindelse var der mellem Tyrus og Tarsis? (b) Hvorfor ville sømændene der handlede med Tarsis, have grund til at hyle?

³ Under overskriften „Budskabet om Tyrus“ forkynder Esajas: „Hyl, I tarsisskibe! for den er blevet hærget og er ikke mere en havn, ikke mere til at gå ind i.“ (Esajas 23:1a) Tarsis var efter nogles opfattelse et område i Spanien; det vil sige at det lå langt fra Tyrus i det østlige Middelhav.a Men fønikierne var dygtige sømænd, og deres skibe var store og sødygtige. Nogle historikere mener at fønikierne var de første der lagde mærke til forbindelsen mellem månen og tidevandets bevægelser, og som navigerede efter stjernerne. Afstanden fra Tyrus til Tarsis var derfor ingen hindring for dem.

⁴ På Esajas’ tid var det fjerne Tarsis en vigtig handelsforbindelse for Tyrus, måske hovedkilden til byens rigdom i en periode af dens historie. I Spanien var der rige forekomster af sølv, jern, tin og andre metaller. (Jævnfør Jeremias 10:9; Ezekiel 27:12.) ’Tarsisskibene’, der sandsynligvis var skibe fra Tyrus som drev handel med Tarsis, havde god grund til at ’hyle’ idet de beklagede tabet af den havn hvor de havde deres hjemsted.

 5. Hvor ville sømændene der kom fra Tarsis, få at vide at Tyrus var blevet ødelagt?

⁵ Hvordan fik sømændene om bord på tarsisskibene at vide at Tyrus var blevet ødelagt? Esajas svarer: „Fra Kittims land er det blevet åbenbaret for dem.“ (Esajas 23:1b) „Kittims land“ var sandsynligvis øen Cypern, der lå cirka 100 kilometer vest for den fønikiske kyst. Dette var det sidste anløbssted for de østgående tarsisskibe før de ankom til Tyrus. Sømændene ville derfor modtage budskabet om ødelæggelsen af deres elskede havn når de gjorde ophold på Cypern. Hvilken forskrækkelse! De ville ’hyle’ af sorg og forfærdelse.