6, 7. (a) Hvorfor bør Jehovas tjenere prise ham, i overensstemmelse med Esajas 25:1? (b) Hvordan beskrives en bestemt by i Esajas 25:2, 3? (c) Hvilken by er det sandsynligvis profeten hentyder til? Begrund dit svar.

⁶ Lad os nu betragte Esajas, kapitel 25. I vers 1 læser vi: „Jehova, du er min Gud. Jeg ophøjer dig, jeg priser dit navn, for du har gjort undere, fuldbyrdet beslutninger fra fortiden, i trofasthed, i pålidelighed.“ Jehovas tillidsfulde tjenere priser ham for de undere han har gjort i deres midte. Men Esajas opstiller nu en kontrast, idet han siger til Jehova: „For du har gjort en by til en stenhob, en befæstet stad til en hensmuldrende ruin; fremmedes tårnborg er ikke mere som en by, aldrig genopbygges den. . . . de tyranniske nationers stad vil frygte dig [Jehova].“ — Esajas 25:2, 3.

10. (a) Hvordan er „de tyranniske nationers stad“, i harmoni med Esajas 25:3, blevet tvunget til at herliggøre og frygte Jehova? (b) Hvad siger Esajas om Jehova i kapitel 25, vers 4, 5, i forbindelse med „den ringe“ og ’tyrannerne’?

¹⁰ I 1919 udfriede Jehova sit sande folk fra ’Babylon den Stores’ herredømme. Denne „tyranniske nationers stad“ blev tvunget til at herliggøre Jehova, da den med bitterhed så hvilke „undere“ han gjorde ved at genrejse sine tjenere til dynamisk aktivitet. Tilhængere af falsk religion tvinges også til at frygte Jehova i bevidstheden om hvad fremtiden indebærer for dem. I mange hundrede år har tyranniske præster ophøjet sig over lægfolket. Men nu siger Esajas om Jehova: „Du er blevet en fæstning for den ringe, en fæstning for den fattige i hans kval, et tilflugtssted mod uvejrsregnen, en skygge mod heden, når tyrannernes åndepust er som uvejrsregn mod en mur. Som du kuer heden i et ørkenland, kuer du fremmedes larm, ja, som heden kues med skyens skygge. Tyrannernes sang og musik undertrykkes.“ — Esajas 25:4, 5.