Vær årvågen ligesom Jeremias
„Jeg [Jehova] er årvågen med hensyn til mit ord for at gennemføre det.“ — JER. 1:12.
1, 2. Hvilken forbindelse er der mellem ’Jehovas årvågenhed’ og mandeltræet?
PÅ BJERGENE i Libanon og Israel er mandeltræet et af de første træer der blomstrer. Dets smukke lyserøde eller hvide blomster kan ses så tidligt som i slutningen af januar eller i begyndelsen af februar. På hebraisk betyder dets navn bogstaveligt „den der vågner“.
2 Dette træk ved mandeltræet blev passende brugt til at skildre noget meget vigtigt i forbindelse med at Jehova udnævnte Jeremias som sin profet. I begyndelsen af sin tjeneste fik han et syn af et skud på dette træ. Hvad betød det? Jehova forklarede: „Jeg er årvågen med hensyn til mit ord for at gennemføre det.“ (Jer. 1:11, 12) Ligesom der om mandeltræet siges at det ’vågner tidligt’, siges der billedligt om Jehova at han „stod tidligt op“ for at sende sine profeter til sit folk, som skulle advares om konsekvenserne af dets ulydighed. (Jeremias 7:25 i ordret oversættelse) Han ville ’være årvågen’ og ikke unde sig hvile før hans profetiske ord var gået i opfyldelse. I år 607 f.v.t., nøjagtig til den fastsatte tid, blev den frafaldne nation Juda ramt af Jehovas dom.
3. Hvad kan vi være sikre på med hensyn til Jehova?
3 I dag er Jehova også årvågen, altså opmærksom på at gennemføre sin vilje. Han kan umuligt undlade at opfylde sit ord. Hvordan påvirkes du af Jehovas årvågenhed? Tror du at Jehova også i dette år, 2011, er årvågen med hensyn til at opfylde sine løfter? Hvis vi nærer nogen som helst tvivl angående Jehovas sikre løfter, er tiden nu inde til at vi bekæmper enhver åndelig sløvhed. (Rom. 13:11) Som Jehovas profet var Jeremias årvågen. Ved at undersøge hvordan og hvorfor Jeremias holdt sig vågen i forbindelse med sin gudgivne opgave, vil vi bedre kunne se hvordan vi kan holde ud i det arbejde Jehova har givet os.
Et presserende budskab
4. Hvad gjorde det vanskeligt for Jeremias at overbringe sit budskab, og hvad gjorde det presserende?
4 Jeremias kan have været hen ved 25 år da Jehova bemyndigede ham til at virke som vægter. (Jer. 1:1, 2) Men han følte sig som en dreng, helt uegnet til at tale til folkets ældste, mænd der var højt oppe i årene og havde betydningsfulde poster. (Jer. 1:6) Han skulle fremsætte sviende fordømmelser og forkynde hårde domme, især over for præster, falske profeter og konger, såvel som over for dem der fulgte „den vante kurs“ og ’blev ved med at være troløse’. (Jer. 6:13; 8:5, 6) Kong Salomons prægtige tempel, der havde været center for den sande tilbedelse i næsten fire hundrede år, ville blive tilintetgjort. Jerusalem og Juda ville ligge øde hen og indbyggerne blive taget til fange. Det var tydeligvis et vigtigt og presserende budskab Jeremias skulle overbringe.
5, 6. (a) Hvordan gør Jehova brug af Jeremiasskaren i dag? (b) Hvad vil vi nu se på?
5 I nyere tid har Jehova kærligt sørget for at der findes en gruppe salvede kristne der som symbolske vægtere skal advare om hans dom over denne verden. I årtier har denne Jeremiasskare opfordret mennesker til at give agt på den tid vi lever i. (Jer. 6:17) Bibelen understreger at Jehova, der nøje overholder sine tider, ’ikke er langsom’. Hans dag vil komme nøjagtig til tiden, i en time man ikke forventer. — Zef. 3:8; Mark. 13:33; 2 Pet. 3:9, 10.
6 De der tilhører Jeremiasskaren, og deres medarbejdere som har et jordisk håb, ved altså at Jehova snart vil indføre sin retfærdige nye verden. Og derfor er de klar over at det er vigtigere end nogen sinde at budskabet bliver forkyndt. Hvordan berører det dig? Bør det ikke få dig til at gøre en større indsats i forkyndelsen og derved give alle mulighed for at beslutte om de vil tjene Jehova, sådan som Jesus viste? Vi vil nu se på tre egenskaber som hjalp Jeremias til at være årvågen med hensyn til sin opgave, og som vil hjælpe os til også at være det.
Kærlighed til andre
7. Forklar hvordan kærlighed motiverede Jeremias til at forkynde trods vanskelige forhold.
7 Hvad motiverede Jeremias til at forkynde trods vanskelige forhold? Han havde kærlighed til andre. Jeremias vidste at de falske hyrder var skyld i mange af de trængsler folket led under. (Jer. 23:1, 2) Denne viden hjalp ham til at udføre sin opgave med kærlighed og medfølelse. Han ønskede at hans landsmænd skulle høre Guds ord og leve, og han var så bekymret at han græd over den ulykke der ville komme over dem. (Læs Jeremias 8:21; 9:1). I Klagesangene gives der udtryk for Jeremias’ levende interesse for Jehovas navn og folk. (Klages. 4:6, 9) Når vi ser nogle der er „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“, føler vi så ikke også et stærkt ønske om at fortælle dem den trøstende nyhed om Guds rige? — Matt. 9:36.
8. Hvad viser at forfølgelse ikke gjorde Jeremias bitter?
8 Jeremias udholdt forfølgelse fra de selv samme mennesker som han ønskede at hjælpe, men han blev ikke bitter eller gav igen. Han var tålmodig og venlig, endda over for den korrupte kong Zedekias! Selv efter at Zedekias havde overgivet ham til at blive dræbt, bad Jeremias ham indtrængende om at adlyde Jehovas røst. (Jer. 38:4, 5, 19, 20) Er vores kærlighed til andre lige så stærk som den Jeremias havde?
Mod fra Jehova
9. Hvordan ved vi at Jeremias’ mod kom fra Gud?
9 Første gang Jehova talte til Jeremias, forsøgte han at unddrage sig. Det fortæller os at det mod og den fasthed han vedblev med at vise, ikke var noget medfødt. Nej, den usædvanlige styrke Jeremias viste som profet, skyldtes i virkeligheden hans absolutte tillid til Gud. Jehova var med sin profet „som en vældig kriger“ i den forstand at han støttede og styrkede Jeremias så han kunne klare sin opgave. (Jer. 20:11) Jeremias havde så stort et ry for at være uforfærdet og modig at nogle på Jesu tid mente at Jesus måtte være Jeremias der var opstået fra de døde. — Matt. 16:13, 14.
10. Hvorfor kan det siges at den salvede rest er „over nationerne og over rigerne“?
10 Som „nationernes konge“ havde Jehova sat Jeremias til at overbringe et domsbudskab til nationer og riger. (Jer. 10:6, 7) Men i hvilken forstand er den salvede rest „over nationerne og over rigerne“? (Jer. 1:10) Ligesom profeten dengang har Jeremiasskaren fået overdraget en opgave af universets Suveræn. Guds salvede tjenere er således med rette blevet bemyndiget til overalt i verden at fremsætte udtalelser mod nationer og riger. Eftersom Jeremiasskaren har fået denne myndighed fra den almægtige Gud og bruger hans inspirerede ords klare sprog, forkynder den at de nationer og riger der findes i dag, vil blive oprykket og ødelagt når Guds tid er inde, og på den måde han har bestemt. (Jer. 18:7-10; Åb. 11:18). Jeremiasskaren er besluttet på ikke at unddrage sig sin gudgivne opgave med at bekendtgøre Jehovas domsbudskaber på hele jorden.
11. Hvad vil hjælpe os til fortsat at forkynde, selv under vanskelige forhold?
11 Det er ikke usædvanligt at man bliver modløs når man kommer ud for ligegyldighed, modstand og vanskelige forhold. (2 Kor. 1:8) Men lad os ligesom Jeremias ufortrødent fortsætte arbejdet og ikke miste modet. Måtte vi hver især fortsat bede til Gud, støtte os til ham og ’tage mod til os’ mens vi ser hen til ham efter hjælp. (1 Thess. 2:2) Som sande Guds tjenere må vi være årvågne med hensyn til de ansvarsopgaver Gud har givet os. Vi må være besluttede på fortsat at forkynde kristenhedens ødelæggelse, der profetisk blev skildret ved tilintetgørelsen af det utro Jerusalem. Jeremiasskaren har ikke blot mod til at forkynde „et velviljens år fra Jehova“, men også „en hævnens dag fra vor Gud“. — Es. 61:1, 2; 2 Kor. 6:2.
Dybtfølt glæde
12. Hvorfor kan vi konkludere at Jeremias bevarede glæden, og hvad var en vigtig grund til at han gjorde det?
12 Jeremias fandt glæde ved sin gerning. Han sagde til Jehova: „Dine ord blev fundet, og så spiste jeg dem, og dit ord blev til glæde for mig og til fryd for mit hjerte; for dit navn er nævnt over mig, Jehova.“ (Jer. 15:16) For Jeremias var det en forret at repræsentere den sande Gud og forkynde hans ord. Det er dog værd at bemærke at når Jeremias fokuserede på den latterliggørelse han kom ud for, mistede han glæden. Når han derimod koncentrerede sig om hvor storslået og vigtigt hans budskab var, genvandt han glæden. — Jer. 20:8, 9.
13. Hvorfor er det vigtigt at indtage dybe åndelige sandheder for at bevare glæden?
13 For at kunne bevare glæden i forkyndelsesarbejdet må vi indtage ’fast føde’, dybe sandheder fra Guds ord. (Hebr. 5:14) Et dyberegående studium styrker troen. (Kol. 2:6, 7) Det får os til at forstå hvor meget vores handlinger berører Jehova. Hvis vi har svært ved at finde tid til at læse og studere Bibelen, må vi på ny overveje hvordan vi bruger vores tid. Selv nogle få minutters studium og eftertanke hver dag vil drage os nærmere til Jehova og bidrage til vores ’glæde og fryd’, sådan som det var tilfældet med Jeremias.
14, 15. (a) Hvad blev resultatet af at Jeremias trofast holdt fast ved sin opgave? (b) Hvordan ser Guds folk i dag på forkyndelsen?
14 Jeremias forkyndte ganske rigtigt uden ophør et advarsels- og domsbudskab fra Jehova; men noget der også lå ham på sinde, var den opgave han havde fået med at „bygge og plante“. (Jer. 1:10) Han hjalp retsindige mennesker til at få et håb. Og det arbejde bar frugt. Nogle jøder, såvel som ikkeisraelitter, overlevede Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. Som eksempler kan nævnes rekabitterne, Ebed-Melek og Baruk. (Jer. 35:19; 39:15-18; 43:5-7) Disse loyale og gudfrygtige venner af Jeremias er et udmærket billede på dem der i dag har et jordisk håb, og som bliver venner med Jeremiasskaren — der finder stor glæde ved at styrke troen hos denne ’store skare’. (Åb. 7:9) Alle loyale tjenere der samarbejder med de salvede, finder ligeledes stor tilfredshed ved at hjælpe retsindige mennesker til at lære sandheden at kende.
15 Som Guds folk forstår vi at forkyndelsen af den gode nyhed ikke blot er en offentlig tjeneste der ydes dem der vil lytte, men også en del af vores tilbedelse. Uanset om nogen vil høre eller ej, giver det os stor glæde at yde Jehova hellig tjeneste i forbindelse med vores forkyndelse. — Sl. 71:23; læs Romerbrevet 1:9.
’Vær årvågen’ med hensyn til din opgave!
16, 17. Hvordan fremgår det af Åbenbaringen 17:10 og Habakkuk 2:3 at det er en presserende tid vi lever i?
16 At det er en presserende tid vi lever i, understreges af den inspirerede profeti i Åbenbaringen 17:10. Den syvende konge, den angloamerikanske verdensmagt, er fremstået. Om den læser vi: „Når han [den syvende verdensmagt] kommer, skal han forblive en kort tid.“ Nu må denne ’korte tid’ være nær ved at udløbe. Profeten Habakkuk giver os denne forsikring angående afslutningen på denne onde ordning: „Synet rækker frem til den fastsatte tid . . . Bevar forventningen om det; for det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“ — Hab. 2:3.
17 Spørg dig selv: ’Fremgår det virkelig af den måde jeg lever på, at jeg forstår hvor alvorlig tiden er? Viser min levemåde at jeg forventer at enden kommer snart? Eller viser mine beslutninger og det jeg prioriterer højest, at jeg ikke forventer at enden kommer inden for den nærmeste fremtid, eller endda er usikker på at den nogen sinde kommer?’
18, 19. Hvorfor er tiden ikke inde til at sænke tempoet?
18 Vægterskarens arbejde er endnu ikke forbi. (Læs Jeremias 1:17-19). Hvor er det en glæde at den salvede rest står urokkeligt fast som „en jernsøjle“ og er som „en befæstet by“! De salvede har ’sandheden spændt som bælte om deres lænd’ i den forstand at de lader sig styrke af Guds ord indtil de har fuldført deres opgave. (Ef. 6:14) Det er med en lignende beslutsomhed at de der hører til den store skare, aktivt støtter Jeremiasskaren i udførelsen af dens gudgivne opgave.
19 Nu er tiden ikke inde til at sænke tempoet i tjenesten for Riget, men at overveje det der står i Jeremias 12:5. (Læs). Vi kommer alle ud for trængsler som vi må udholde. At klare disse trosprøver kan sammenlignes med at man må løbe om kap med „mænd der er til fods“. Efterhånden som ’den store trængsel’ nærmer sig, kan vi ikke desto mindre forvente at vanskelighederne tager til. (Matt. 24:21) Det at kæmpe med de større vanskeligheder vi vil komme ud for, kan sammenlignes med det at „løbe om kap med heste“. Det ville kræve mange kræfter og stor udholdenhed at forsøge at holde trit med galoperende heste. Det er derfor til gavn for os at vi holder ud under de nuværende vanskeligheder, for det kan forberede os på dem der ligger forude.
20. Hvad er du besluttet på?
20 Vi kan alle efterligne Jeremias og fuldføre vores opgave med at forkynde. Det var egenskaber som kærlighed, mod og glæde der fik Jeremias til trofast at udføre sin 67 år lange tjeneste. De smukke blomster på mandeltræet minder os om at Jehova „er årvågen“ med hensyn til sit ord for at gennemføre det. Vi har derfor al mulig grund til også at være årvågne. Jeremias ’var årvågen’, og det kan vi også være.
Husker du?
• Hvordan hjalp kærlighed Jeremias til at ’være årvågen’ med hensyn til sin opgave?
• Hvorfor har vi brug for mod fra Jehova?
• Hvad hjalp Jeremias til at bevare glæden?
• Hvorfor vil du gerne ’være årvågen’?
[Illustrationer på side 31]
Vil du blive ved med at forkynde trods modstand?